Nanna Højlunds tale ved 8. marts-demonstration

Først og fremmest mange tak for invitationen til det, der måske er den største, danske kvindekampsdemonstration i dette årtusinde. Det er bare så sejt!

Ved at være her viser vi, at vi står sammen – os feminister.

Vi står i dag sammen om at sætte fokus på de problemer, som egentlig burde høre hjemme i det foregående årtusinde.

For selvom vi skriver 2019, er der nok at tage fat på. Vi har nemlig ikke ligestilling i Danmark – selvom nogle måske vil mene det modsatte. Hverken på arbejdsmarkedet eller i hjemmet. Der er en række uretfærdigheder mellem kønnene, som vi må og skal komme til livs.

Som det første kan jeg nævne kønsfordelingen på det danske arbejdsmarked. Den er i dag lige så vind og skæv på det danske arbejdsmarked, som den var i min mors generation.

Kvinderne udgør hele 70 % af medarbejderne i den offentlige sektor – særligt i omsorgsfagene.

Mændene er til gengæld i overvægt på det private arbejdsmarked, hvor de i visse brancher udgør op til 90 % af arbejdsstyrken – særligt inden for byggeri og andre håndværk.

Det betyder, at vi fortsat har et samfund, hvor vi ser med stereotype øjne på, hvad mænd og kvinder ”bør” beskæftige sig med.

Bankmand – politimand – skraldemand – smørrebrødsjomfru – rengøringsdame – kassedame.

Selvom de med årene måske er blevet mere neutrale, taler ordene sit tydelige sprog.

Vi må og skal arbejde for at løsne op for det fastlåste billede af, hvad kønnene bør beskæftige sig med.

Flere kvinder skal kunne se sig selv i job som elektriker eller smede, og flere mænd skal kunne se sig selv i fag som sygeplejersker, SOSU’er eller kontorassistenter. For menneskers muligheder skal ikke bestemmes af deres køn!

Som det andet ligestillingsproblem kan jeg nævne manglende ligeløn. For helt konkret ser vi et samfund og et arbejdsmarked, hvor kvinder stadig tjener ca. 15 pct. mindre end mænd.

Særligt den skæve fordeling på arbejdsmarkedet betyder, at kvinder fortsat får mindre i løn end mænd.

Det at yde omsorg har for eksempel ikke samme værdi, som det at bruge et stykke værktøj. Det er jo helt absurd, når man tænker over det!

Men uanset hvor absurd tanken er, er det altså et faktum. Der er altså stadig uligeløn i Danmark, og det går langsomt – alt for langsomt – med at ændre det. Hvis lønudviklingen fortsætter som hidtil, vil vi først have ligeløn i det næste århundrede.

Og uligheden stopper desværre ikke her. Som det tredje ligestillingsproblem vil jeg nævne seksuel chikane. Nye tal viser, at hver tredje kvinde har været udsat for seksuel chikane i jobbet.

Og det har store konsekvenser – de mest almindelige følger af seksuel chikane er, at man mister lysten til at gå på arbejde og oplever psykiske belastninger af krænkelsen. Det er fuldstændigt uholdbart.

--

Men nok om udfordringerne – som jeg desværre kunne fortsætte med at remse op. Hvad kan vi så –gøre ved det?

Ja, vi kan stå sammen. Som vi gør her i dag.

Og som vi fx gør i fagbevægelsen.

Fagbevægelsen har blandt andet sikret bedre barselsvilkår for mænd og kvinder. Og vi har sikret, at når der inden længe bliver øremærket en del af barslen til begge køn – ja, så er størstedelen af den øremærkede barsel med løn!

Vi har også set fællesskabets styrke ved overenskomstforhandlingerne sidste år, hvor vi fik etableret en ligelønspulje, der skal fordeles blandt de kvindedominerende fag.

Og sidst men ikke mindst er vi hver dag med til at sikre, at lønmodtageren ikke står alene.

Hvis man oplever diskrimination, seksuel chikane eller uligeløn på arbejdspladsen – ja, så sætter vi fællesskabets styrke bag den enkelte for at sikre retfærdighed.

Men andre – end fagbevægelsen - og os, der er her i dag, må altså også til at melde sig ind i kampen. 
Og nu vender jeg blikket mod Christiansborg.

Synes I ikke snart det er på tide, at forvente lidt mere af dem derinde ift. ligestilling?? Det synes jeg.

(henvendt mod Christiansborg)

Kære politikere,

Tag kampen op mod snævre kønsroller og det meget kønsopdelte arbejdsmarked, vi har i Danmark. Det vil gøre os rigere.

Få skabt mere åbenhed om, hvad mænd og kvinder tjener ude på virksomhederne. Det er vejen til ligeløn.

Og – hent inspiration fra andre lande. Lav love, som bedre forebygger at chikane – vold mod kvinder – og voldtægt – kan finde sted. Det er det eneste rigtige svar på #Metoo.

Kære politikere, jeg synes I skal til at rykke!

Med den opfordring vil jeg gerne sige: Tak for ordet. Kan I alle sammen have en fortsat god kampdag!