Nicolai Krølbølls 1. maj-tale

Kammerater og gode kollegaer
Så er det NU, I skal spidse ører – for nu er det ungdommens tur!

I dag er det arbejdernes internationale kampdag.
Et årligt højdepunkt i og for arbejderbevægelsen.

Her markerer vi de sejre, som bevægelsen og fællesskabet har bragt os.
Og der er heldigvis mange af dem.
Til gavn for arbejderklassen og vores arbejdsmarked.
Og dermed også vores samfund.

Men kampdagen er også en påmindelse om at holde dampen oppe.
Især til os, der har fået medlemmernes og kollegaernes tillid.
Det forpligter – og vi skal holdes til ilden.
For der stadig er masser af kampe, der skal kæmpes!

***

Der er nogle, der si’r, at 1. maj er lidt gammeldags og lugter af røde fagforeningsfaner.
Hvis vi nu skal være helt ærlige, så er der måske noget om snakken.
Gennemsnitsalderen ved det her 1. maj-arrangement i hvert fald liiiiidt højere end i min klasse på Syddansk Erhvervsskole i Odense.

Men 1. maj ER en vigtig kampdag for unge.
For det er vores fremtid, det handler om!

Som formand i Blik og Rør Ungdom repræsenterer jeg lærlinge og nyudlærte svende fra VVS-energiuddannelsen og skorstensfejeruddannelsen.
Jeg er selv i lære som VVS-installationstekniker, der er et af de fire specialer under VVS-energiuddannelsen.

For næsten fire årtier siden – helt tilbage i 1980’erne…
… og i øvrigt mange år før jeg selv blev født…
… blev der indført forbud mod asbest i Danmark.

Men selvom det har været forbudt at bruge asbest som byggemateriale i mere end 40 år, så findes det livsfarlige materiale stadig i masser af bygninger i Danmark.
Ja, faktisk i en tredjedel af den eksisterende bygningsmasse herhjemme.

Konsekvenserne møder vi og vores kollegaer i hverdagen, når man støder på asbest i forbindelse med nedrivnings-, renoverings- eller vedligeholdelsesarbejde.
Det betyder, at især håndværkere i bygge- og installationsbranchen – f.eks. VVS’ere som mig selv – er i risiko for at indånde støv fra asbestfibre.

Det ka’ sgu ikke være rigtigt, at man som lærling skal frygte at blive udsat for asbest, mens man er i lære og er i gang med at tage en af de tekniske erhvervsuddannelser, som arbejdsmarkedet efterspørger – især til den grønne omstilling.

I en tid, hvor samfundet, erhvervslivet og klimakampen skriger efter flere faglærte, kan det sgu ikke passe, at man som håndværker skal risikere at blive udsat for et dødsensfarligt materiale… bare fordi man passer sit arbejde.

DERFOR er det også en stor sejr for Blik- og Rørarbejderforbundet, at der for nylig blev fremsat et lovforslag om autorisationsordning for asbestarbejde…
… så det kun er virksomheder med autorisation, der må håndtere asbest!
Derfor vil jeg – på vegne af mine lærlingekammerater i Blik og Rør Ungdom – i dag sende en ekstra tak til min fagforening for solidt politisk håndværk.

Det er et af de bedste eksempler på, at det betaler sig at råbe op og presse på.
Være vedholdende og bide sig fast til bordet.

Til gavn for fremtidens lærlinge og kollegaer.
For ingen skal dø af at passe deres arbejde!

***

Der er også et andet eksempel på et opråb – måske snarere et oprør – der gav genlyd.

Det er sjældent, at lærlinge og erhvervsskolerne rammer de store avisforsider.
Men om ti dage er det to år siden, at Lærlingeoprøret ramte forsiden af Politiken.
Et spontant oprør – og et opråb – fra lærlinge og elever i hele landet.

Baggrunden for Lærlingeoprøret var en fælles frustration over dårlige forhold og slidte faciliteter, forælder udstyr og manglende materialer på erhvervsskolerne.

Men Lærlingeoprøret handler ikke bare om flere penge til erhvervsskolerne.
Det er også – måske først og fremmest – en kamp for den faglige stolthed og et opgør med uddannelsessnobberiet i Danmark.

Lærlingeoprøret er en kulturel klassekamp!

Sidste år fremlagde regeringen et udspil, der lagde op til historisk store investeringer i erhvervsuddannelserne og fremtidens faglærte.
900 millioner – altså næsten en milliard – kroner til erhvervsuddannelserne om året.

Det er vist det, som vi i fagbevægelsen – sådan lidt afmålt og for ikke at virke alt for begejstrede – plejer at kalde for ”et skridt i den rigtige retning”.

Jeg tillader mig i al stilfærdighed – med både ydmyghed, men også selvsikkerhed – at sige, at det aldrig var sket hvis vi i Lærlingeoprøret ikke havde råbt op.
På tværs af uddannelser, fag, brancher, geografi og faglige ungdomsorganisationer.

Lige så længe jeg kan huske, har erhvervsuddannelserne stået bagerst i køen, når uddannelsesmidlerne i det her land skulle fordeles.

Derfor er investeringerne i erhvervsuddannelserne også en STOR, politisk sejr for   Blik og Rør Ungdom og de andre ungdomsorganisationer bag Lærlingeoprøret.

Nu er det også ENDELIG erhvervsuddannelsernes tur!

***

Det er beviset på, at når vi står sammen i arbejderbevægelsens ungdom…
… så kan vi virkelig rykke noget!
Skabe resultater.

Lad det være en påmindelse om vigtigheden af at organisere sig.
Det er ikke alene forudsætningen for at ku’ sætte en dagsorden og skabe forandring.
Det er også vores eksistensberettigelse. Fortsat god kampdag!