Velkommen til.
Vores velfærdssamfund, det er en af grundpillerne i Danmark, og vi har en masse dygtige mennesker, der hver dag passer godt på alle dem, der har behov for hjælp og støtte og omsorg.
De passer godt på os, men vi skal blive bedre til at passe godt på dem, der passer på os.
Og derfor afsætter vi fra regeringens side nu 3 milliarder kroner til at give et lønløft. Det ville være et lønløft, der bliver rettet mod dem, der har det største behov, og hvor vi ser, at vi, når det gælder rekruttering og fastholdelse, har de største udfordringer.
Det er samtidig også vigtigt at sige, at det er et lønløft, der vil blive rettet mod vores ansatte i kommunerne og regionerne.
Og så har vi derudover også i forhold til vores fængselsbetjente en opgave, og det er også vigtigt at sige, at vi kommer ikke til at kunne give alle offentligt ansatte en lønstigning. Så vil vi smøre smørret for tyndt ud, og så vil der ikke rigtig være nogen, der for alvor får glæde af det.
Vores velfærdssamfund fungerer 24 timer i døgnet 365 dage om året. Og allerede nu ser vi, at der er en række steder, hvor der er brug for flere mennesker, hvor man har svært ved at besætte stillinger, og udfordringen kommer kun til at blive større i de kommende år.
Der er mange steder, hvor der løbes rigtig hurtigt, og det er noget, der går ud over både vores ansatte, men jo også de borgere, som vi er der for.
Derfor er det vigtigt at sige, at vi har brug for at tage nogle initiativer, der kan være med til at sikre, at vi bliver bedre til at få fat i dygtige medarbejdere og holde fast med dygtige medarbejdere.
Det gælder for eksempel i vores daginstitutioner, hvor vi allesammen ved, hvor vigtigt det er, at der er gode rammer for vores børn, og hvor vi kan se, at det er svært at få folk. Og det gælder også vores ansatte i sundhedsvæsenet. Jeg var for nylig på besøg på Skejby Sygehus, Århus Universitetshospital, hvor meldingen fra sygeplejerskerne der var, at man har svært ved at få det til at hænge sammen med vagtskemaer og i det hele taget, er der brug for, at vi her også gør en ekstra indsats.
Og det gælder i vores ældrepleje, hvor vi jo har borgere, der igennem et langt liv har bidraget til vores fællesskab og til vores samfund, og som nu har brug for, at vi passer godt på dem, giver omsorg, og det skal der være bedre rammer for end i dag.
Her ser vi, at rigtig mange mennesker ikke – eller rigtig mange jobs – ikke kan besættes i dag, og vi har brug for, at vi gør noget ekstra der.
Ser vi ud i fremtiden, så bliver udfordringen desværre ikke mindre. Den bliver større. Frem mod 2035 så har vi behov for yderligere 15.000 social- og sundhedsmedarbejdere og 5000 pædagoger. Og det udfordrer selvfølgelig den velfærd, vi kan tilbyde vores ældste og vores mindste. Derfor er det rigtig vigtigt, vi kommer i gang.
Ser vi på sygeplejerskerne, så har der de senere år været en tendens til, at en stadig større andel af sygeplejerskerne ikke arbejder på de regionale hospitaler. Det er en udvikling, vi ønsker at vende. Hospitalerne har brug for dygtig sundheds- og plejepersonale til at løfte opgaverne, og derfor foreslår regeringen jo også et lønløft, der skal målrettes de medarbejdere, som arbejder på de områder, hvor der er og vil blive sværest ved at rekruttere og fastholde.
Som jeg sagde indledningsvis, så er det vigtigt for mig at sige, at lønløftet ikke bliver til alle offentligt ansatte. Det er ikke fordi alle offentligt ansatte ikke gør en god indsats. For det gør de rundt om i de forskellige grene af det danske samfund. Men hvis de 3 milliarder for alvor skal gøre en forskel og kunne mærkes, så nytter det ikke noget, at vi smører det for tyndt ud.
De skal gøre en forskel i forhold til at fastholde medarbejdere og i forhold til at rekruttere medarbejdere de steder, hvor behovet er størst. For velfærdssamfundet holder aldrig lukket, og vi ser steder, hvor problemerne allerede i dag banker på døren.
Derfor vil vi blandt andet, i de forhandlinger, vi skal i gang med senere på ugen, lægge op til at give en højere løn til nogle af dem, der tager mange og skæve vagter og arbejder på fuld tid. Regeringen vil gå ind i trepartsforhandlingerne med syv målsætninger.
For det første, så vil vi øge omfanget af kvalificeret arbejdskraft i sundhed og ældreplejen. Vi vil med andre ord gøre det mere attraktivt at arbejde i social- og sundhedsfagene. Vi har kort sagt brug for, at flere unge vil arbejde i vores ældreomsorg og i hjemmeplejen, og flere skal vælge faget tidligere i deres arbejdsliv og bevare lysten til at blive der længere.
Vi skal have en tryg ældrepleje i alle døgnets timer. Og derfor skal vi også blive bedre til at tilrettelægge, hvordan vi løser opgaverne, så flere tager del i vagtarbejde, også på skæve tidspunkter, og vi skal belønne dem, der gør det. Og vi skal også gøre det mere attraktivt at arbejde fuldtid. Også her vil vi gerne belønne dem, som gør en ekstra indsats.
For det andet, så skal vi sikre trygge rammer for de mindste børn og sårbare borgere. Som jeg sagde før, så er det først i livet, hvor vi også har brug for, at velfærdssamfundet er der for os. Og i årene, der kommer, så ser vi et stigende behov for flere pædagoger. Derfor ønsker regeringen, at det skal være mere attraktivt at komme ind i pædagogfaget, og at flere pædagoger vil arbejde på fuld tid. Og det er en af de opgaver, vi lægger op til med denne her forhandling at komme med svar på.
Endelig så vil vi gerne slå fast, at i den danske model er det naturligvis parternes ansvar at forhandle løn og arbejdsvilkår. Det ekstraordinære lønløft, vi lægger op til her, er derfor netop ekstraordinært. Og der er nogen, der har spurgt, er det så noget, der kommer til at ske igen, og til det kan jeg allerede foregribe svaret; nej, det er det ikke. Det er en engangsøvelse, som vi gør, fordi det er vigtigt og nødvendigt i en tid, hvor vores velfærdssamfund er under pres.
Vi vil gå til forhandlingerne for at sikre en mere fleksibel løndannelse fremover, hvor lønkronerne i højere grad prioriteres til de områder, der har behov for flere medarbejdere, og også på en måde, som gør det mere attraktivt at gå fra deltid til fuldtid, og at flere tager del i vagtarbejde.
Regeringen vil på onsdag gå i gang med forhandlingerne med arbejdsmarkedets parter, hvor øvelsen handler om de udfordringer, der er i kommunerne og i regionerne.
Men som jeg også sagde indledningsvis, så vil vi også have et parallelspor i trepartsforhandlingerne, i forhold til at adressere bemandingssituationen i kriminalforsorgen. Vi har set, at mange fængselsbetjente har forladt fængselsvæsenet i de senere år. De har fundet beskæftigelse i den private sektor, men vi har også brug for dem i fængslerne.
Derfor drøfter vi ligeledes med arbejdsparter på onsdag, hvordan vi kan sikre flere fængselsbetjente i de kommende år.
I regeringen, der ser vi frem til forhandlingerne. Vi ser det som et vigtigt skridt i forhold til at fremtidssikre det danske velfærdssamfund, både i forhold til medarbejderne og borgerne. Det her er en opgave, vi skal løse i fællesskab.
Og jeg er ikke i tvivl om, at det bliver ganske vanskelige forhandlinger, men jeg har også med glæde set, at der er blevet kvitteret, fra blandt andet FH’s nye formand, for initiativet, og at man kommer i en konstruktiv ånd og med en fælles forståelse af, at her har vi nogle samfundsopgaver, vi skal have løst. Det synes jeg er godt, og jeg ser meget frem til forhandlingerne. [...].