Niels Hemmingsens ligprædiken over Birgitte Gøye

A I

Om erlige, velbyrdige og salige fru Biritte Gøyes affkomst, opdragelse, leffnet oc endeligt.

Erlige, velbyrdige og salige fru Biritte Gøyes fader, vaar erlige velbyrdige og salige her Mogens Gøye til Krenckerup, ridder, som vaar Danmarckis

Rigis hoffmester, oc Guds salige ords, og Guds ords tienneris beskyttere oc hantheffuere, imod dem som paa den tid vilde forhindre den pure euangeliske lærdom her udi Danmarck.

Her Mogens Gøyes fader hed her Eskel Gøye til Krenckerup, hans moder vaar erlige, velbyrdige oc salige fru Mette, her Erick Ottessøns daatter.

Oc vaar salige her Mogens Gøye tuende gange gifft. Hans første hustru, hed fru Mette, salige her Engelbret Albritssøns daatter til Torbenfeld. Hans anden hustru vaar velbyrdige oc salige fru Margrette Sture, som vaar Claus Sturis til Gammelgaard på Alsø, daatter.

Med den første hustru, fru Mette, afflede her Mogens disse børn.

Sønner

Døtre

Her Mogens Gøyes oc fru Mettis børnebørn:

Axel Gøyes hustru hed

Fru Doritte Hans daatter, oc vaar Hans Johanssøns daatter til Fobbislæt, oc haffde de ingen børn sammen.

Eskel Gøyes hustru hed fru Sitsele, Karl Bruskis daatter i Fyn til Dallun, oc haffde de ingen børn sammen.

Albret Gøyes hustru aff Krenckerup hed fru Anne, oc vaar Otte Holgersøns daatter af Boller, oc haffde de en søn oc fire døtre sammen.

Søn

Døtre

Fru Pernille Gøye vaar tuende gange gifft. Den første hendis hosbonde hed Anders Ebbissøn til Rubierge Gaard, oc haffde de tu børn sammen.

Siden fick hun her Byrge Trolle, som vaar her Jacob Troldis søn aff Lillø, oc haffde de ingen børn sammen.

Fru Sophia Gøyes hosbonde hed her Mogens Bilde til Suanholm, oc haffde de ingen børn sammen.

Fru Mette Gøyes hosbonde hed her Johan Oxe til Nielstrup, oc haffde de XII børn sammen, som hede

Sønner

Døtre

Fru Eline Gøyes hosbonde hed her Maurits Oluffsøn til Bollerup, oc haffde de try børn sammen, to sønner oc en datter, som vaar

Oluff Mauritssøn

N. Mauritssøn

Mette Mauritsdaatter

Med den anden hustru, fru Margrette Sture, haffde salige her Mogens Gøye disse børn:

Sønner

Døtre

Christoffer Gøyes, til Affuindsbierge, hustru heder fru Biritte Bøller, Erick Bøllers daatter til Offuerby, oc haffde de en søn sammen som hed Mogens Gøye.

Falck Gøye aff Skiersø, hans hustru hed fru Ide Ulfstand, oc vaar her Truet Gregersøns daatter til Torup, oc haffde de to sønner oc to døttre sammen.

Sønner

Døttre

Fru Mette Gøyes hosbonde heder Jost Høg aff Wang, oc haffde de tu børn sammen.

Jacob Høg

Margrette Høg.

Fru Ide Gøyes hosbonde hed Otte Rosenkrants til Nesby, oc haffde de fem børn sammen.

Sønner

Døttre

Fru Helleuig Gøyes hosbonde hed Otte Gyldenstiern til Iffuersnes, oc haffde hun it barn ved hannem, som heder

Karine Gyldenstiern.

A VI

Aff salige her Mogens Gøyes børn leffue alene erlige og velbyrdige Christoffer Gøye til Affuendsbierge, oc fru Helleuig, salige fru Biritits arffuinge, som lode deris kiere systers, fru Biritte Gøyes lig, erlige oc christelige begraffue, udi Herluffsholms Kircke, hos sin salige hosbonde, her Herluff Trolde, den 12. dag septembris anno domini 1574. Udi hues begraffuelse vaare mange adels personer, herremend, junckere, fruer, jomfruer.

Item klercke, borgere, borgersker oc bønder, som alle sammen sørgede, at de haffde mist saa tro en hielpesom, goduillig, oc udi alle maade frommer ven, som alle vilde gaffne og ingen skade.

Der salige fru Biritte Gøyes moder vaar død, forskickede salige her Mogens Gøye sin daatter til Ringklaaster, at hun skulde der optuctis udi Guds fryct, fromhed oc høffuiskhed, met andre gode mends børn, som den tid

A VII

der vaar. Thi saadanne jomfru kloster, vaare der til aff begyndelsen ordinerede oc skickede, at de skulde vere jomfru scholer, udi huilcke unge jomfruer kunde opdragis udi gudfrychtighed, tuctighed oc høffuiskhed.

Der effter kom fru Biritte hiem til sin fader igien, effter at hand haffde gifft sig igien, oc faaet erlige velbyrdige oc salige fru Margrete Sture til husfrue, som siden udi moders sted, optuctede salige fru Biritte som sit eget barn, oc vaar fru Biritte hende lydig oc underdannig som sin kiere moder. Der effter kom fru Biritte til sin salig syster fru Sophia Gøye, oc fulde hende uden lands, oc bleff hos hende indtil hun døde hende fra.

Der Gud haffde nu kaldet salige fru Sophia, kom fru Biritte til sin søster, salige fru Eline Gøye, her Maurits Oluffsøns husfrue, erlige velbyrdige oc salige Oloff Mauritssøns moder. Siden kom salige fru Biritte til højbaarne oc salige førstinde dronning Dorothe, huor hun vaar udi stor act og ære, for sin forstand,

A VIII

høffuiskhed oc skickelighed udi alle maade. Kaart at sige: Fru Birittis opdragelse haffuer veret udi hendis jomfrudom saadan at hendis ord, lader oc gierninger fuldis at, saa at huer mand prisede hende for hendis gudfryctighed, høffuiske sæder, venlig omgengelse, tuctig tale, dannished oc fromhed udi alle maade, saa at andre jomfruer maatte vel tage it gaat exempel aff hende. Ja lige som hun vaar født aff gode gudfryctige oc fromme forældre, saa tydde hun oc paa den art hun vaar kommen aff.

Der frue Biritte vaar saa opdragen udi gudfryctighed oc fromhed i alle maade, gaff hun sig effter sine venners raad udi ecteskaffs stat, met erlige velbyrdige oc salige her Herluff Trolde ridder, til Herluffsholm, som vaar erlige velbyrdige og salige her Jacob Troldis til Lildø søn, oc leffuede hun met hannem udi it aar oc tiue, som vaar tredje parten aff hendis alder, huilcken vaar trysindstiue aar oc paa det fierde. Met

B I

denne sin hosbonde leffuede hun gudfryctige, erlige, kierlige og venlige udi alle maade.

Der de vaare først sammen komne, toge de sig for at tiene Gud endrectelige, oc gaffue der met andre som dennem omgicks ie gaat exempel. Thi de viste vel, at de som komme offuer ens udi guds fryct, de haffue lagt en fast grunduol til mange andre dyder, oc en christelig omgengelse oc offuerbærelse. Der faare siger icke Salomon til forgeffuis: Herrens fryct er den ypperste visdom. Denne gudfryctighed beuiste salige her Herluff Trolde oc fru Biritte Gøye udi mange maade, oc besynderlige her udi, at de udi deris velmact, aff beggis vilie oc samtycke stifftede den fri skole Herluffsholm, udi huilcken ungdommen aff adelen oc andre kunde optuctis til Guds ære, oc deris fæderneland til beste. Oc er allerede udi disse forgangne otte aar mange fine personer opdragede, oc endnu findis mange tilstede, som merckelige ere udi

deris ungdoms lærdom forfremmede. Huor faare jeg forhaaber, at salige her Herluff Troldis oc frue Birittis arffuinge, slect oc byrd, skulle vel hantheffue, fremme oc forbedre samme fri skole til det beste.

Der hos aff samme fundament leffuede her Herluff oc fru Biritte saa met alle, at huer mand prisede oc ærede dem. Besynderlige beuiste de sig rundelige mod Guds ords tienere oc fattige folck som de altid maatte lide, oc giorde til gode. Met deris tienere skickede de sig saa, at ingen vilde gierne fra dem, men heller vere hos dem. Kaartelige: de leffuede saa sammen, oc beuiste sig mod alle som Guds børn burde at giøre.

Der salige her Herluff Trolde vaar heden død fra salige fru Biritte, da leffuede hun effter hans død udi sit encke sæde på niende aar, oc dissimellem skickede hun sig saa, at de beste baade fruer oc jomfruer vilde gierne omgaaes oc vere hos hende. Hun optuctede oc opdrog mange høffuiske jomfruer, oc giffte dem erlige og vel fra

sig. Haffuer hun oc vel forseet mange fattige piger, som hende tiente.

Dissimellem haffuer hun oc hafft sit kaarss aff Guds gode og vise raad, som met sit faderlige riis holder sine børn udi fryct. Oc haffuer hun tit veret saa haardelige siug, at ingen haffde meent, at hun skulde leffuet. Ja atskillig siugdom haffuer veret hende som en tuctmestere, huilcken der lærde hende den rette konst til at dø christelige oc vel. Thi den som er icke offte tryet met kaarsset, oc haffuer forsøgt dødsens anløb, hand er utaalmodig, naar døden kommer for aluere, oc veed icke huoer hand skal tage imod døden.

Jeg vil intet opregne huad hun besynderlige haffuer giffuet til skoler oc hospital, baade i Roskilde, Helsingør, Nestued og andre steder, huor aff der tagis aarlige rente til fattige skolebørns oc andre fattigis ophold. Ja saa haffuer salige fru Biritte draget sin tid igennem udi sit encke sæde, som den hellige skrifft lærer, udi bøn, udi Guds ords hørelse, udi velgierningers beuis-

ning mod fattige, udi forstandighed i sit regimente, udi kyskhed, udi fromhed mod alle.

Oc haffde hun denne wiis altid, baade men(s) hendis kiere hosbonde leffuede oc siden, at huer dag der hun gick til bords, da stod hun oc hendis jomfruer, oc andre som vaare tilstede, huer paa sin sted ved bordet, oc læste til bords oc fra, oc strax de vaare sætte til bords, begynte en unger dreng (som haffde sin føde oc ophold der faare) at læse en part aff Bibelen.   Disligiste oc der de haffde læst fra bords, oc haffde hun saaledis tit ladet Bibelen udlæse for sig til bordleyse. Tre dage før end hun fick sin helsot, bleff Bibelen sidste gang udlæst til bords. Da sagde hun til sin skriffuere: Mickel nu haffue wi atter ende paa vor Bibel, raade nu Gud, huo den skal begynde igien. Saa haffde altid denne fromme frue døden udi tanke, huilcken tanke som holder mennisken hart under Guds fryct, at mand icke falder udi atskillige synder, effter som den vise mand Syracides siger: Huad

du taler eller giør, kom ihu dine sidste dage, da skalt du icke synde.

Løffuerdagen næst effter Sanctæ Mariæ Magdalenæ dag i dette aar mand skriffuer 1574 bleff salige fru Biritte Gøye hastelige siug, met stor ve oc sting offuer sit ganske legeme, oc forstod vel strax, at tiden vaar nu for haanden, at hun skulde skillis fra denne verden. Der faare beredde hun sig til døden christelige og frimodige, som hun til forn giort haffde udi sine store siuger. Och vil ieg it aff hendis frimodigheds tegn, andre til exempel her opregne.

Hen ved sex aar siden vaar hun saa siug udi Kiøbenhaffn paa sin gaard, at ingen trode hende til liffuet, men meente, at hun icke kunde leffue offuer en dag. Da gick frem til hende en ærlig from quinde (nu salig met Gud)

B VI

Lizabeth Marcus Hessis borgemesters hustru, oc sagde til hende: Kiere fru Biritte, ieg kand icke dylle for eder, huad wi see for vore øyen. Kiere frue Biritte, verer taalmodige, oc giffuer eder inderlige ind til Gud. Thi eders tid er kommen, at i skulle her fra. Da bleff fru Biritte meget glad oc frimodig, oc sagde til Lizabeth Marcus Hessis, nu er ieg glad, at det er saa nær kommet met mig, at ieg skal fra denne suigefulde verden, Gud vere loffuet euindelige. Oc gaff met mange ord sin frimodighed oc glæde tilkiende. Da sagde Lisabeth til hende, ach kiere fru Biritte, huorlunde kunde i vere saa glad? effterdi alle menniske grue for døden, oc ingen vil gierne dø. Guds søn selff, den stercke kempe gruede for døden, at hand suetis blodig sued, saa at blods dropper fløde neder aff hans ansict paa jorden. Da suarede fru Biritte frimodige oc sagde. At Guds søn min kiere Jesus Christus gruede for døden, oc suetis blodig sued, er icke under. Fordi hand haffde en stor

B VII

byrde paa sig, hand haffde alle vore synder paa sig, som hand met sin død skulde betale for, oc formilde der met Guds grumme vrede, oc forlige oss arme syndere met sin himmelske fader, saa maatte hand vel grue for døden, som haffde saa stor en byrde paa sig. Men ieg glæder mig, for min byrde er tagen aff mig, oc lagt paa min kiere frelsere Jesum Christum. For hans skyld haffuer ieg mine synders forladelse, oc en barmhiertig fader udi himmelen, oc en viss foriettelse paa det euige liff, effter denne naturlige død. Han sagde til røffueren paa kaarsset: I dag skalt du vere met mig i himmerige. Hand siger til mig udi sit hellige ord: Huo som troer paa mig, hand skal haffue det euige liff. Effter disse mine vilkaar hui skulde ieg grue oc frycte for døden? Dette hørde mange som stode hos sengen.

B VIII

Her aff kand ieg oc vel getse huad hun paa det sidste haffuer veret frimodig imod døden. Der salige fru Biritte vaar nu bleffuen saa hart siug, lod hun kalde til sig sin sjælesørgere, mester Hans Mickelssøn, oc hørde trøstelige sententser aff schrifften aff hannem, men naar hand neffnde en sentents, da haffde hun en anden, ja mange, hvor met hun trøstede sig.

Om søndagen der effter annammede hun Jesu Christi legemis og blods sacramente, til en beseyling paa Guds naade oc barmhiertighed, oc paa det euige liffs foriettelse. Strax der effter lod hun kalde til sig erlige, velbyrdige oc gudfryctige frue Anne Hardenberg, salige Oluff Mauritssøns effterleuerske, oc frue Anne Holck. Betenckte hun oc sine jomfruer oc tienere, oc raadde dem til Guds fryct, oc der met gaff hun aff tancke denne verden, oc redde sig til døde.

Om mandagen der effter kom doctor Hans Philippus til hende, oc brugede hans gode raad, men ingen

C I

raad duer imod døden, uden Guds naade, ved Jesum Christum, som hun sig fuldkommelige tilgaff. Om natten der effter, der tiden vaar nær, at hun skulde fra denne verden, lod hun kalde sine jomfruer til sig, sagde dem gode nat, og raadde dennem til Guds fryct, oc der hos tit oc offte befalede sin siæl den almectigste Gud udi haand. Oc lidet der effter sactmodige gaff sin aand op, og hensoff udi Herren den XXV. dag Julii. Saa haffue wi ingen tuil paa hendes salighed, this hun leffde gudfryctigte, oc døde udi vor Herris Jesu Christi rette paakaldelse. Gud giffue oss alle sin naade, at wi saa mue leffue, at wi kunde christelige dø,

AMEN.

C II

Om ærlige, velbyrdige og salige fru Biritte Gøyes herkomst, opdragelse, levned og endeligt.

Ærlige, velbyrdige og salig fru Biritte Gøyes fader var ærlige, velbyrdige og salig hr. Mogens Gøye til Krenkerup, ridder, som var Danmarks rigshovmester, og Guds salige ords og Guds ords tjeneres beskytter og håndhæver imod dem, som på den tid ville forhindre den pure evangeliske lærdom her i Danmark.
Hr Mogens Gøyes fader hed hr Eskel Gøye til Krenkerup, hans moder var ærlige, velbyrdige og salig fru Mette, hr Erick Ottessøns datter.
Og salig hr Mogens Gøye var gift to gange. Hans første hustru hed fru Mette, salig hr Engelbret Albritssøns datter til Torbenfeld. Hans anden hustru var velbyrdige og salig fru Margrette Sture, som var Claus Sturis til Gammelgaard på Alsø’s datter.
Med den første hustru, fru Mette, avlede hr Mogens disse børn:

Sønner

Døtre

Her Mogens Gøyes og fru Mettis børnebørn:

Axel Gøyes hustru hed Fru Doritte Hansdatter, og var Hans Johanssøns datter til Fobbislæt, og de havde ingen børn sammen.
Eskel Gøyes hustru hed fru Sitsele, Karl Bruskis datter på Fyn til Dallun, og de havde ingen børn sammen.
Albret Gøyes hustru af Krenkerup hed fru Anne, og var Otte Holgersøns datter af Boller, og de havde en søn og fire døtre sammen.

Søn

Døtre

Fru Pernille Gøye var gift to gange. Hendes første husbond hed Anders Ebbissøn til Rubierge Gaard, og de havde to børn sammen.

Siden fik hun (til husbond) hr Byrge Trolle, som var hr Jacob Troldis søn af Lillø, og de havde ingen børn sammen.
Fru Sophia Gøyes husbond hed hr Mogens Bilde til Svanholm, og de havde ingen børn sammen.

Fru Mette Gøyes husbond hed hr Johan Oxe til Nielstrup, og de havde 12 børn sammen, som hed:

Sønner

Døtre

Fru Eline Gøyes husbond hed hr Maurits Oluffsøn til Bollerup, og de havde tre børn sammen, to sønner og en datter, som var

Oluff Mauritssøn
N. Mauritssøn
Mette Mauritsdatter

Med den anden hustru, fru Margrette Sture, havde salig hr Mogens Gøye disse børn:

Sønner

Døtre

Christoffer Gøye til Affuindsbierge’s hustru hedder fru Biritte Bøller, Erick Bøllers datter til Overby, og de havde en søn sammen, som hed Mogens Gøye.

Falck Gøye af Skiersø’s hustru hed fru Ide Ulfstand, og hun var hr Truet Gregersøns datter til Torup, og de havde to sønner og to døtre sammen.

Sønner

Døtre

Fru Mette Gøyes husbond hedder Jost Høg af Wang, og de havde to børn sammen:

Jacob Høg
Margrette Høg.

Fru Ide Gøyes husbond hed Otte Rosenkrants til Næsby, og de havde fem børn sammen:

Sønner

Døtre

Fru Helleuig Gøyes husbond hed Otte Gyldenstiern til Iffuersnes, og med ham havde hun et barn, som hedder:
Karine Gyldenstiern.

Af salig hr Mogens Gøyes børn lever kun ærlige og velbyrdige Christoffer Gøye til Affuendsbierge og fru Helleuig, salig fru Biritits arvinge, som lod deres kære søsters, fru Biritte Gøyes lig, ærligt og kristeligt begrave i Herlufsholm Kirke, ved sin salig husbond, hr Herluf Trolde, den 12. september anno domini 1574.

Ved den begravelse var mange adelspersoner, herremænd, junkere, fruer og jomfruer. Ligeledes klerke, borgere, borgersker og bønder, som alle sammen sørgede over, at de havde mistet så tro en hjælpsom, godvillig og på alle måder from ven, som ville gavne alle og skade ingen.

Da salig fru Biritte Gøyes moder var død, sendte salig hr Mogens Gøye sin datter til Ring Kloster for at hun skulle optugtes i gudsfrygt, fromhed og høviskhed sammen med andre gode mænds børn, som fandtes på den tid.

Thi sådanne jomfruklostre var fra begyndelsen ordinerede og skikkede til, at de skulle være jomfruskoler, i hvilke unge jomfruer kunne opdrages i gudfrygtighed, tugtighed og høviskhed.

Derefter kom fru Biritte hjem til sin fader igen, efter at han havde giftet sig igen og fået ærlige, velbyrdige og salige fru Margrete Sture til hustru, som siden i moders sted opdrog salig fru Biritte som sit eget barn, og fru Biritte var hende lydig og underdanig som sin kære moder. Derefter kom fru Biritte til sin salig søster fru Sophia Gøye, og hun fulgte hende udenlands og blev hos hende, indtil hun døde fra hende.
Da Gud nu havde kaldt salig fru Sophia til sig, kom fru Biritte til sin søster, salig fru Eline Gøye, hr Maurits Oluffsøns hustru, ærlige, velbyrdige og salig Oloff Mauritssøns moder. Siden kom salig fru Biritte til højbårne og salig fyrstinde dronning Dorothea, hvor hun var i stor agt og ære for sin forstand, høviskhed og skikkelighed i alle måder. Kort sagt: Fru Birittis opdragelse har været i hendes jomfrudom sådan, at hendes ord, lader og gerninger fulgtes ad, så at hver mand priste hende for hendes gudsfrygtighed, høviske sæder, venlige omgængelse, tugtige tale, dannethed og fromhed i alle måder, så at andre jomfruer måtte vel se et godt exempel i hende. Ja lige som hun var født af gode, gudfrygtige og fromme forældre, så levede hun selv op til den stand, hun var kommen af.

Da frue Biritte var opdraget i gudfrygtighed og fromhed i alle måder, gav hun sig efter sine venners råd ind i ægteskab med den ærlige, velbyrdige og salig hr Herluf Trolde, ridder til Herlufsholm, som var ærlige velbyrdige og salig hr Jacob Troldis til Lildø’s søn, og hun levede med ham i enogtyve år, hvilket svarede til en tredjedel af hendes levetid, som var 63 år. Med denne sin mand levede hun gudfrygtigt, ærligt, kærligt og venligt på alle måder.

Da de først var kommet sammen, vedtog de at tjene Gud i enighed og gav dermed andre, som omgikkes dem, et godt exempel. Thi de vidste vel, at de som kommer overens i gudsfrygt, de har lagt en fast grundvold til mange andre dyder, og en kristelig omgængelse og overbærenhed. Derfor siger Salomon ikke forgæves: Herrens frygt (frygt for Herren) er den ypperste visdom. Denne gudfrygtighed beviste salig hr Herluf Trolde og fru Biritte Gøye på mange måder og især derved, at de i deres velmagt, af begges vilje og samtykke stiftede den fri skole Herluffsholm, i hvilken ungdommen af adelen og andre kunne optugtes til Guds ære og deres fædreland til bedste. Og nu er der allerede i disse forgangne otte år opdraget mange fine personer, og ligeledes findes der mange her tilstede, som er bemærkelsesværdigt fremme i deres ungdoms lærdom. Hvorfor jeg håber, at salig hr Herluff Troldis og frue Birittis arvinger, slægt og byrd skulle vel håndhæve, fremme og forbedre samme fri skole til det bedste.

På den samme baggrund levede hr Herluff og fru Biritte sådan med alle, at hver mand priste og ærede dem. Især beviste de sig rundhåndede mod Guds ords tjenere (præster) og fattige folk som de altid satte pris på og gjorde til gode. De behandlede deres tjenere på en sådan måde, at ingen ville gerne fra dem, men hellere være hos dem. Kort sagt: de levede sådan sammen og viste sig mod alle, som Guds børn burde gøre.

Da salig hr Herluff Trolde var død fra salig fru Biritte, levede hun efter hans død i sit enkesæde på niende år, og hele tiden opførte hun sig sådan, at de bedste fruer og jomfruer gerne ville omgåes og være hos hende. Hun optugtede og opdrog mange høviske jomfruer, og hun giftede dem ærligt og vel fra sig.

Hun har også hjulpet mange fattige piger, som tjente hos hende.

Indimellem har hun også haft sit kors af Guds gode og vise råd, som med sit faderlige ris holder sine børn i frygt. Og hun har tit været så alvorligt syg, at ingen har ment, at hun skulle overleve. Ja meget sygdom har været for hende som en tugtemester, der lærte hende den rette kunst at dø kristeligt og godt. Thi den, som ikke ofte trues med korset og har prøvet dødens angreb, han er utålmodig, når døden kommer for alvor og ved ikke, hvordan han skal tage imod døden.

Jeg vil ikke opregne, hvad hun detaljeret har givet til skoler og hospital, henholdsvis i Roskilde, Helsingør, Nestued og andre steder, hvoraf der tages årligt rente til fattige skolebørns og andre fattiges underhold. Ja således har salig fru Biritte tilbragt sin tid igennem sin enkestand, som den hellige skrift lærer os, i bøn, ved at høre Guds ord og ved at udøve velgerninger over for fattige, ved at være forstandig i sit regimente, i kyskhed, i fromhed mod alle.

Og altid optrådte hun på denne vis, både mens hendes kære husbond levede og senere, at hver dag når hun gik til bords, da stod hun og hendes jomfruer, og andre som var til stede, hver på sin plads ved bordet, og læste til og fra bords, og straks når de var sat til bords, begyndte en ung dreng (som fik sin føde og ophold for dette arbejde) at læse et stykke af Bibelen. På samme måde læste de fra borde, og således havde hun tit ladet Bibelen læse for sig til bordlæsning. Tre dage før hun fik sin dødelige sygdom, blev bibelen læst sidste gang ved bordet. Da sagde hun til sin skriver: Mikkel, nu har vi atter fået ende på vor Bibel, nu bestemmer Gud, hvem der skal tage fat på den igen. Således havde den fromme frue altid døden i tankerne, hvilken tanke holder mennesket hårdt i gudsfrygt, så man ikke skal henfalde til adskillige synder, således som den vise mand Syracides siger: Hvad end du siger eller gør, husk dine sidste dage, så du ikke synder.

Lørdagen næst efter Sct. Mariæ Magdalenæ dag i dette år, da man skriver 1574, blev salig fru Biritte Gøye hastigt syg med stor ve og sting over hele kroppen, og hun forstod vel straks, at tiden var kommet, da hun skulle skilles fra denne verden. Derfor beredte hun sig til døden kristeligt og frimodigt, som hun tidligere havde gjort ved sine store sygdomme. Og her vil jeg opregne et af tegnene på hendes frimodighed, som andre kan bruge som eksempel.

For hen ved seks år siden var hun så syg i Kiøbenhaffn på sin gård, at ingen troede, at hun ville overleve blot én dag. Da gik frem til hende en ærlig, from kvinde (som nu er salig med Gud) nemlig Lizabeth, borgmester Marcus Hess’s hustru, og sagde til hende: Kære fru Biritte, jeg kan ikke dølge for eder, hvad vi ser for vore øjne. Kære frue Biritte, vær tålmodig og indgiv eder inderligt til Gud. Thi eders tid er kommet, da I skal herfra. Da blev fru Biritte meget glad og frimodig og sagde til Lizabeth Marcus Hess’s, at nu er jeg glad for, at det er kommet så nær for mig, at jeg skal fra denne svigefulde verden, Gud være lovet evindeligt. Og gav med mange ord sin frimodighed og glæde til kende. Da sagde Lisabeth til hende, ak kære fru Biritte, hvorlunde kunne I være så glad? Eftersom alle mennesker gruer for døden, og ingen vil gerne dø. Guds søn selv, den stærke kæmpe gruede for døden, så han svedte blodig sved, så at bloddråber flød ned ad hans ansigt på jorden. Da svarede fru Biritte frimodigt og sagde: At Guds søn min kære Jesus Christus gruede for døden og svedte blodig sved er ikke et under. Fordi han havde en stor byrde på sig, han havde alle vore synder på sig, som han med sin død skulle betale for og formilde dermed Guds grumme vrede, og forlige os arme syndere med sin himmelske fader, så måtte han vel grue for døden, som havde så stor en byrde på sig. Men jeg glæder mig, for min byrde er taget af mig og lagt på min kære frelser Jesus Christus. For hans skyld får jeg mine synders forladelse og en barmhjertig fader i himmelen og en sikker forjættelse om det evige liv efter denne naturlige død. Han sagde til røveren på korset: I dag skal du være med mig i Himmerige. Han siger til mig i sit hellige ord: Den, som tror på mig, han skal have det evige liv. Dette er mine vilkår, hvorfor skulle jeg grue og frygte for døden? Dette hørte mange, som stod ved sengen.

Heraf kan jeg vel også gætte hvor frimodig hun på det sidste har været over for døden. Da salig fru Biritte nu var blevet så alvorligt syg, lod hun sin sjælesørger, mester Hans Mickelssøn, kalde til sig og hørte af ham trøstende sentenser fra skriften, men når han nævnte en sentens, da havde hun en anden, ja mange, hvormed hun trøstede sig.

Søndagen derefter modtog hun Jesu Christi legemes og blods sakramente til en besegling på Guds nåde og barmhjertighed og på det evige livs forjættelse. Straks derefter lod hun kalde til sig ærlig, velbyrdig og gudfrygtig fru Anne Hardenberg, salig Oluff Mauritssøns efterleverske, og fru Anne Holck. Hun betænkte også sine jomfruer og tjenere og rådede dem til gudsfrygt, og dermed opgav hun tankerne om denne verden og beredte sig til døden.

Mandag derefter kom doktor Hans Philippus til hende og gav gode råd, men ingen råd duer imod døden uden Guds nåde ved Jesus Christus, som hun fuldkommen hengav sig til. Natten derefter, da tiden var nær, at hun skulle fra denne verden, lod hun sine jomfruer kalde til sig, sagde dem god nat og rådede dem til gudsfrygt, og derefter gentagne gange befalede hun sin sjæl i den almægtigste Guds hånd. Og lidt efter opgav hun sagtmodigt sin ånd og hensov i Herren den 25. juli. Så vi har ingen tvivl om hendes salighed, thi hun levede gudfrygtigt og døde i vor Herre Jesus Christi rette påkaldelse. Gud give os alle sin nåde, så at vi må leve sådan, at vi kan dø christeligt,
AMEN.