Nikolaj Hartung Kjærbys prædiken fastelavnssøndag

Jesu dåb: Trange tider

Så fik vi sne! Temmelig meget i ugens løb endda. Aldrig så snart var de yngste skolebørn kommet tilbage i skole efter i fem uger at have været holdt hjemme på grund af coronanedlukningen, før de igen var nødt til at blive hjemme, denne gang fordi politiet frarådede al unødvendig udkørsel.

Det er efterhånden en sjældenhed at vi får så store mængder sne her i Danmark – så vidt jeg husker, er det næsten 3 år siden at der sidst var bare en smule problemer med farbarheden på de bornholmske veje. Derfor vækker sneen så meget desto større glæde nu, for det at kunne kælke, bygge snemænd og den slags er jo efterhånden en sjælden fornøjelse for børnene, og når man som jeg har tendenser til vinterdepression, lyser den hvide sne dejligt op i landskabet. Men jeg ved også at det ikke er alle der er begejstrede for det vejrlig vi har haft på det seneste. I en tid hvor mange af os i forvejen kun ser ganske få mennesker på grund af coronaen, er det salt i såret hvis man nu ikke engang kan komme ud på grund af sne.

Selvom det kan føles som om det har været vinterligt vejr længe, så er vi stadig meget langt fra isvintre som i 1996, eller snemasser som i 2010. Og selv dengang blev det jo forår til sidst. Også i år er foråret med usvigelig sikkerhed på vej. Dagens længde tiltager støt og roligt, og under sneen spirer vintergækkerne. Inden vi ser os om, er det påske, og vi kan igen fejre Jesu sejr over døden, som her på den nordlige halvkugle symbolsk falder omtrent sammen med forårets sejr over vinteren ved forårsjævndøgn.

På det tidspunkt hvor vi møder Jesus i dagens tekst, er der stadig længe til påske – i hvert fald til den påske hvor han opstod fra de døde. Opstandelsen kommer først i Matthæusevangeliets 28. og sidste kapitel, og i dag er vi kun i kapitel 3. Det første der sker efter at Jesus er blevet døbt, er at Djævelen udfordrer ham til duel ude i ørkenen på et tidspunkt hvor Jesus havde fastet i fyrre dage – det står der om i kapitel 4, og det skal vi høre om næste søndag. Derefter kommer der en masse kapitler hvor Jesus helbreder de syge og prædiker om Guds rige, og hvor han vinder mange tilhængere, men også får mange fjender og blandt andet oplever at selv hans egne brødre vender ham ryggen. Det absolutte nulpunkt kommer da en af hans tolv nærmeste og mest betroede disciple forråder ham, og de elleve andre tager flugten mens Jesus i ensomhed må lide tortur, ydmygelser, en unfair rettergang fra en arrogant ypperstepræst og en fej romersk guvernør, og til sidst korsfæstelse, som på én gang var den mest ydmygende og den mest smertefulde henrettelsesform man kendte til. Dertil kommer at vægten af al verdens synd, som han bar på sine skuldre, sandsynligvis var en endnu større lidelse end de fysiske smerter. Da Jesus blev døbt, lå alle de ting stadig mellem ham og hans opstandelse, så den due der dalede ned over ham da han steg op fra dåben, var altså ikke et tegn på at fra nu af ville alt være godt, men snarere på at nu skulle vanskelighederne til at begynde!

Og det var faktisk netop på grund af de vanskeligheder der ventede, at Guds ånd dalede ned over Jesus. Både duen og Guds stemme fra himlen som erklærede at Jesus var Guds elskede søn, havde til formål at styrke Jesus til de trængsler der ventede ham. Og fordi Gud var med ham, holdt Jesus ud gennem det alt sammen og endte med at vinde den herligste sejr der nogensinde er vundet. Nå ja, og så naturligvis også fordi han netop var Guds søn og derfor var i fuldkommen sync med Guds ånd, også selvom han for en tid havde lagt sin egen guddommelighed til side og var blevet helt og fuldt menneske som os.

Men vi der er døbt til at tilhøre Jesus (og hvis du der hører dette, ikke er døbt, men gerne vil døbes, så kontakt mig endelig – vi må gerne holde dåb selvom der er corona!), har adgang til alt hvad der er hans, og derfor kan vi også hente styrke i de ord Gud sagde: ”Det er min elskede søn, i ham har jeg fundet velbehag!” (eller ”Det er min elskede datter, i hende har jeg fundet velbehag!”) Det er sådan Gud ser på dig og mig – dels fordi han har skabt os, dels fordi han gennem dåben i kraft af Jesu død og opstandelse har genfødt os til at være det han skabte os til at være. Det er værd at huske på når noget går os imod i denne verden: Vi har en status som ingen og intet i denne verden kan tage fra os, nemlig som Guds elskede børn.

Ligesom Jesus har vi også fået Guds ånd. Når selv Jesus havde brug for Guds ånd for at fuldføre sin mission mens han levede som menneske på jorden, så har vi det langt mere, også selvom vi hver især har fået en mission der er noget mindre ambitiøs end at bære al verdens synd på vores skuldre. Men bare det at leve i denne faldne verden, hvor vi jævnligt rammes af ting der er langt værre end at sne inde, kan være hårdt nok.

I dag er det fastelavn. Ordet fastelavn kommer fra det plattyske vastel-avent, som betyder ”aftenen før fasten”, og det navn skyldes at den periode af kirkeåret som vi kalder fastetiden, begynder på onsdag, askeonsdag. Det er en tid som har til formål dels at forberede os åndeligt på at mindes Jesu lidelse og død langfredag og fejre hans opstandelse påskemorgen, men også at minde os om at vi ikke er i mål endnu. Selvom vi hvert forår kan se livet gøre sig fri af vinterens greb i naturen omkring os, så lever vi stadig i den verden hvor døden råder. Men vi lever her med et håb om at der venter os en bedre verden, og i troen på at Gud allerede har givet os en forsmag på den kommende verden ved at skænke os Helligånden med syndernes forladelse og en ny status som Guds børn. Det må vi holde fast i når livet er hårdt, og de trange tider skrider alt for langsomt. 

Kirkebøn
Lad os tage et øjeblik til eftertanke og stille bøn.

Lad os bede:

Herre vor Gud, himmelske Fader! Vi beder dig for hele den verden, som du har skabt: Ophold den og forny den, så alt igen bliver godt. Lad der blive fred mellem alle folk og nationer. Velsign jorden og menneskers arbejde. Hjælp os alle til at tage vare på den skabte verden, så vi værner om menneskers velfærd og forvalter naturen til gavn for hinanden.

Herre, vi beder dig for alle, der er ramt af sorg og ulykke og savn: Trøst de bedrøvede og bange, giv frihed og retfærd til de fattige og undertrykte, mæt de sultne, helbred de syge, hjælp de hjemløse og landflygtige, vær hos de fangne, giv nyt mod og håb til de bekymrede og modløse. Vi beder dig også befri vores land og vores verden for coronapandemien.

Herre, vi beder dig for alle, der har fået magt og ansvar og viden betroet: Giv dem troskab og visdom, så de forvalter mulighederne til gavn for de svage og til at tjene andre mennesker. Velsign og bevar vor dronning og hele hendes familie. Vær med regering og folketing og al øvrighed her i landet og med borgmesteren og kommunalbestyrelsen her på Bornholm.

Herre, vi beder dig for vort land, vor familie og alle, vi holder af og er forbundet med: Hold din skærmende hånd over os, fri os fra alt ondt, og bevar os fra indbyrdes strid og opløsning. Giv os styrke og vilje til at hjælpe hinanden.

Herre, vi beder dig for din kirke her og ud over hele jorden: Velsign den og forny den ved din Ånd, så den kan tale dit befriende ord til alle mennesker. Vi beder særligt for vores udsendte Madeleine og Mathias og deres tjeneste på missionsskibet Logos Hope. Hold os alle fast i det fællesskab, som du i dåben satte os i. Styrk os gennem nadverens måltid, og hjælp os alle til at tjene dig med glæde.

Vær hos os, når vi skal dø. Forbarm dig over os, giv os ikke løn som forskyldt, men skænk os en glædelig opstandelse til det evige liv, hvor du med Søn og Helligånd lever og råder fra evighed til evighed.

Amen.