Nikoline Brockenhuus Rindungs tale på Ungdommens Folkemøde

Hej allesammen


Jeg har aldrig troet at jeg skulle stå her i dag og sige at jeg er lærerstuderende. 


For min far er pædagog og min mor er lærer, og jeg skulle i hvert fald ikke være nogen af delene

Hver uge skiftede det, hvad jeg troede jeg ville læse. 
Den ene var det geografi, den næste var det jura, og den tredje var det medicin – kort sagt så havde jeg en interesse for det meste. 

Heldigvis så arbejdede jeg som lærervikar. 

Her mødte jeg Trine. Når Trine trådte ind i et klasselokale, så ændrede stemningen sig med det samme. Det var som om alle blev mere rolige og klar til at være en del af undervisningen.  

Når Trine lagde en hånd på skulderen af selv de mest urolige elever, så kunne man se, hvordan de endelig kunne sænke skuldrene og pludselig kunne trække vejret helt ned i maven.

Og i Trines timer, der turde selv de mest stille elever række hånden op og sige deres mening og give et svar, selv når de ikke var sikre på at det var det korrekte. 


Det var som om Trine kunne magi, og jeg tænkte at det der, det skal jeg lære.

Så jeg skyndte mig at søge ind på læreruddannelsen. Og det har jeg ikke fortrudt lige siden. 

På læreruddannelsen oplever jeg at kunne vælge flere forskellige fag jeg kan fordybe mig i, og hvor jeg ved siden af har psykologi og pædagogik. I psykologi beskæftiger vi os med elevers læring og udvikling og i pædagogik dygtiggør man sig f.eks. i hvordan man skaber stærke fællesskaber. 

Jeg oplever en uddannelse, hvor jeg kan få lov til at komme ud og øve mig i mine praktikker og være nysgerrig på den virkelighed jeg skal ud i bagefter.  

Jeg oplever en uddannelse, med plads til at udvikle undervisning, hvor ting som papirsflyver-matematik indgår. For mine elever skal sgu ikke bare sidde på deres flade. 


Jeg troede aldrig jeg skulle være lærer. Men i dag står jeg her og kan ikke forestille mig at skulle være noget som helst andet. 


Så måske dig, dig eller dig skal gå den samme vej som mig. 


Tak for ordet