Jeg har engang prøvet at tage fejl. Det var tilbage i 1998 ...
Nej, pjat. Jeg tager fejl hver dag. Jeg kan ikke huske en eneste dag i mit liv, hvor jeg ikke er blevet klogere i løbet af dagen, end jeg var, da jeg vågnede om morgenen.
Dagen begynder med, at jeg tror det ene, men allerede inden dagen er slut, så ved jeg, at det var helt forkert. I løbet af dagen har jeg simpelthen mødt en person, som vidste mere om sagen end mig. Han eller hun har delt sin viden med mig, og uden at jeg behøvede at gøre et stort nummer ud af det, har jeg revideret min opfattelse.
Sådan har de fleste mennesker det med ting, der betyder noget for, hvordan deres liv udvikler sig. Hvis man selv må lide under at tage fejl, så er man som regel villig til at lytte på klogere mennesker end en selv. Sådan får man et bedre liv.
Men i politik! Det er en anden sag!
Der er 4,2 millioner vælgere i Danmark. Hvilken betydning har det for landets styre, om Peter Jensen fra Tølløse ved Holbæk har styr på, om en elbil udleder mere eller mindre CO2 end en benzinbil, eller om Lotus Emilie Løvenskjold fra Nørrebro i København ved, om højere kontanthjælp fører til flere kontanthjælpsmodtagere eller ej? Deres liv er det samme, uanset om de mener det ene eller det andet.
Så Peter og Lotus stryger ud på de sociale medier og kæmper bare for deres synspunkter. De kunne ikke være mere ligeglade med, om de har ret eller ej. Samfundet ændres ikke, om de mener det ene eller det andet.
Men Peter får et kick ud af det, hvis han skriver ”idiot” til en politisk modstander på Facebook. Når den, som mener det modsatte af Peter, er en idiot, så er Peter det i hvert fald ikke selv. Han mener jo ikke det samme som idioten.
Og Lotus bliver glad for sig selv, når hun skriver på Twitter, at hun ligesom føler, at der er noget galt med andres menneskesyn. For hvis der er noget galt med de andres menneskesyn, så er Lotus’ eget menneskesyn jo bare tip-top.
I politik vil mange mennesker have ret, selvom de ikke har ret. For modsat i det private liv, så koster det dem ikke noget at tage fejl. Det er omkostningsfrit at bilde sig selv noget ind i politik.
Hvem kan Peter og Lotus li’ i politik? De politikere som giver dem ret!
I det private liv vil Peter Jensen gerne have det at vide af tømreren, hvis der er en konstruktionsfejl i Peters tag. Så kan det laves om for 10.000 kr. i stedet for, at han skal bruge 100.000 kr. på at udbedre en vandskade. Men i det politiske liv vil han ikke have at vide af en politiker, at der er noget galt med noget som helst på hans matrikel!
Lotus Emilie Løvenskjold vil gerne have at vide af tandlægen, at hun ikke har været helt grundig nok med at børste de bagerste tænder, og at hun skal gøre det bedre fremover, hvis hun vil undgå huller. Men når det handler om politik, skal ingen politiker mansplaine noget som helst for Lotus om økonomiske incitamenter!
Når Peter og Lotus har det sådan, så er det fristende for mange politikere bare at tale dem efter munden, selvom det, de siger og skriver, er forkert.
Hvilke politikere har ret? Dem, som får flest stemmer, svarer de politiske kommentatorer!
Jeg vil gerne have flere stemmer. Liberal Alliance vil gerne have flere stemmer. Og vi VIL få flere stemmer.
Men hvis man skal sige ting, man ved ikke passer, for at få 30 pct. af stemmerne, så vil vi altså hellere holde os til sandheden og nøjes med 10 pct.
Ikke alle mennesker er faktisk som Peter Jensen og Lotus Emilie Løvenskjold. Vi der er samlet her til Liberal Alliances landsmøde, f.eks., vi ved da godt, at vi hver især og for os selv ikke gør den store forskel i dette land. Men vi er gået sammen i en bevægelse og et parti for at gøre en forskel, og den forskel skal være positiv.
Vi går faktisk op i, hvad der er sandt og falsk, retfærdigt og uretfærdigt. Vi vil gerne have det at vide, også i politik, hvis der er noget, vi har misforstået. Så vil vi blive klogere og handle derefter.
Vi har ikke opfundet en verdensfjern ideologi, som kræver af os, at vi skal gøre vold på virkeligheden, så den kan passe til ideologien.
Vi bygger vores principper på frihed og ansvar, privat ejendomsret og fri markedsøkonomi, som har virket i århundreder alle de steder, hvor principperne har sat rammerne for samfundslivet. Vi kan kigge ud på verden og konstatere, at de samfund, som er grundlæggende liberale, er grundlæggende succesfulde. Det er de samfund, hvor mennesker lever de mest værdige og de mest velstående liv.
Så vi har ikke noget udestående med virkeligheden. Vi byder virkeligheden velkommen. Vi, der er liberale, har ikke brug for at bilde os selv ting ind i politik. Vores politik virker i den virkelige verden.
Vi har kun én udfordring: Det er, at vi skal overbevise flere mennesker om, at Danmark kan blive et bedre land, hvis vi tager udgangspunkt i virkeligheden og former landets politik med det udgangspunkt,
at tyngdeloven findes,
at man ikke kan bruge pengene to gange,
at man ikke kan bruge pengene to gange,
at mennesker gør mere af det, de belønnes for og mindre af det, de beskattes af,
og at politikere og embedsmænd ikke kan vide alting, så for det meste er det bedst at overlade beslutningerne til de virkelige eksperter, nemlig folk selv.
Jeg siger ikke, at vi i morgen kan få 10 procent af stemmerne. Men jeg siger, at vi kan få det på et tidspunkt.
Og jeg siger, at hvis de 10 procent skal være noget værd, så skal vi få dem ved at sige det, vi tror på – ikke ved at råbe en masse ting, som vi ikke tror på.
I Liberal Alliances folketingsgruppe holder vi hver uge gruppemøde, hvor vi taler om de lovforslag og beslutningsforslag, som skal behandles i folketingssalen i ugen, som kommer.
Meget ofte er der forslag på dagsordenen, hvor vi i folketingsgruppen siger til hinanden:
”Det nemmeste ville jo være at stemme for det her. Det er nemmest at forklare. Men det er jo ikke rigtigt, at det problem er så stort. Eller det er ikke rigtigt, at problemet kan løses på den måde. Eller den måde at løse problemet på skaber et endnu større problem et andet sted. Vi stemmer imod.”
Vi kan godt se på de andre partier i Folketinget, at de ikke træffer beslutning på samme måde, som vi gør.
De siger: ”Vanvidskørsel er noget svineri. Lad os tage bilen fra dem, der gør det. Hvis det ikke er deres egen bil, så tager vi den alligevel. Vi skal jo løse problemet.”
Hallo! Skal man nu ikke i al venlighed kunne låne sin bil ud til naboen uden at risikere at miste sin
bil til 300.000 kr.? Det bliver ikke med vores stemmer.
De andre partier siger: ”Bander dominerer i bestemte områder af byen. Vi forbyder bare alle mennesker at opholde sig i de områder. Vi skal jo løse problemet.”
Hold. Nu. Op. Før kunne folk ikke komme i områderne, fordi de var domineret af bander – hvad er det for et problem, I løser, hvis folk ikke kan komme i de samme områder, fordi I forbyder det for alle?
De andre partier vil dele gaver ud på til sommerferien: ”Alle på overførselsindkomst skal have en gave på 1.000 kr., og det skal være gratis at tage færgen til de små øer. Fordi Corona.”
Ok? Så folk, som går på arbejde, skal betale 1.000 kr. mere til folk, som ikke arbejder, pga. Corona? Hvorfor? Og hvorfor skal folk selv betale for at komme til Esbjerg, men ikke betale selv, hvis de vil videre til Fanø? Hvad har det med Corona at gøre?
Vi kan godt se, at politikere og partier, som ”vil gøre noget”, har en fanskare i Danmark – også selvom det, de vil gøre ikke virker eller skaber større problemer, end det løser.
Men vi insisterer alligevel på, at der må være et parti i Danmark for fornuftige mennesker, som siger nej, når politikere over en bred kam stiller sig i startblokkene til 100 meter populisme på tid.
Det parti skal stå på et solidt grundlag af
fornuft,
kærlighed til det, der er sandt,
kærlighed til det, der er sandt,
og tro på, at fremtidens Danmark vil blive bedre, hvis vi lader folk styre mere selv.
Det er på det grundlag, at vi søger opbakning. Ikke på et hvilket som helst grundlag, som fokusgrupper kan fortælle, at mange vælgere gerne vil have. Men på vores grundlag.
Når vi forlader dette landsmøde, så går vi alle ud og taler for frihed og ansvar, fremskridt og velstand. Ingen af os behøver at påstå,
at Danmarks økonomi afhænger af, om vi har en boligjobordning eller ej,
at vores lykke i alderdommen bestemmes af, om ældrechecken er 100 kr. højere eller ej,
eller at den grønne omstilling står og falder med, om der skal blandes 7,6 pct. biobrændstoffer i benzinen eller 8,2 pct.
Vi kan tale om det, der er vigtigt, og det vi tror på. Det er derfor, vi har Liberal Alliance:
Fordi vi gennem LA sammen kan sige det, som vi mener er sandt. Og kæmpe med oprejst pande for det.
Det bliver vi ved med. Det er den måde, man vinder rigtige politiske sejre på.
Og de vil komme. Bare vent. Tak for ordet.