For tre uger siden holdt dronning Margrethe sin nytårstale.
Det blev en tale, der gik over i historien – på mere end én måde. Det er naturligvis noget ud over det sædvanlige, at rigets monark meddeler sin afgang, men jeg hæftede mig faktisk næsten lige så meget ved noget andet, hun sagde.
For inden hun lod sin nytårsbombe springe, sagde hun nemlig noget i retning af:
”Godt håndværk er en nydelse at opleve.
At betragte en velbygget mur, at se på en blank og smukt malet væg, at beundre et møbel, hvor træet er behandlet med omsorg og indsigt.
Det fylder mig med glæde hver gang. Den slags fortjener respekt.”
At betragte en velbygget mur, at se på en blank og smukt malet væg, at beundre et møbel, hvor træet er behandlet med omsorg og indsigt.
Det fylder mig med glæde hver gang. Den slags fortjener respekt.”
Jeg synes jo nok, at hun kunne være kommet med nogle andre eksempler: Fx en perfekt opbygget konditorkage. Eller en uhyre smagfuld rullepølse.
Men i bund og grund er dronningen og jeg enige om det centrale: Sådan nogle som jer – sådan nogle, der uddanner sig med kloge hænder – I fortjener respekt.
…
Med jeres uddannelser er I med til at sætte Danmark på verdenskortet.
Det er takket være jer og jeres kolleger, at vi hører til blandt verdens førende fødevarenationer. Og det er nu optil jer at sikre, at vi fastholder den position.
Samtidig er I med til at sikre, at Danmark har råd til trygge vuggestuer, spændende folkeskoler og omsorgsfuld ældrepleje. Det er nemlig takket været jeres arbejde, at eksportmilliarderne ruller ind i vores fælles kasse.
…
Som fødevarearbejdere skriver I jer ind i en lang og stolt historie.
Fødevarearbejderne har stået sammen i over 150 år, og fødevarearbejderne har altid været en central og uomgængelig del af samfundet.
I mange hundrede år var fødevaremangel en af de største trusler mod mennesker. Sådan er det ikke i dag – i hvert fald ikke i vores del af verden. I tænker måske ikke over det, men jeres fag redder liv.
Det slog mig særligt under corona-tiden, hvor alle havde travlt med at hylde sygeplejerskerne og lægerne. Og med rette. Det var en flot indsats, de leverede. Men det gjorde I og jeres kolleger ude i fødevarebranchen også.
Fødevarearbejderne troppede op på arbejde hver dag. Og takket være jer var der frisk brød, kød og mælk hver eneste dag. Selv ikke de højeste smittetal fik fødevareproduktionen til at vakle. Alligevel stod hverken politikere eller de kongelige i kø for at hylde slagterne, bagerne og mejeristerne.
Måske gør vi ikke nok opmærksomme på os selv? Måske vi skal lave lidt mere larm?
For eksempel ved at holde Danmarks største Svendegilde.
Jeg er glad for, at vores ungdomskonsulent Morgan har taget initiativ til, at Fødevareforbundet NNF i dag holder en stor fest for at hylde og fejre fremtidens fødevarearbejdere. I den forbindelse vil jeg også gerne sende en tak til ungdomsudvalget for at bakke op.
Men den allerstørste hyldest, den skal I have. Og i Fødevareforbundet NNF har vi et særligt NNF-hurra, som vi plejer at bruge.
Det går ud på, at vi rejser os op, og så råber jeg: Årets svende længe leve.
Så råber I ét - og kun ét! - HURRA, og så synger vi:
”Solskin kan man altid finde.
Bare der er en, man holder af”
Så råber I ét - og kun ét! - HURRA, og så synger vi:
”Solskin kan man altid finde.
Bare der er en, man holder af”
Er I med på den?
…
…
Tak for ordet.