Hr. formand
En blankocheck er en check, hvor modtageren skriver beløbet. Det kan man til nøds gøre, hvis man kender modtageren meget godt.
Men hvorfor anbefale vælgerne at skrive under på en aftale, som udfyldes af ledere, vi slet ikke kan kende i dag?
Vi ved ikke, om de vigtigste og mest følsomme sager skal afgøres med kvalificeret flertal eller enstemmighed.
Fremtidens uvalgte statsministre kan selv afgøre, hvor de vil bestemme i stedet for at give vælgerne det sidste ord.
Vi kender heller ikke indholdet i vigtige artikler, hvor beslutningerne overlades til Domstolen.
Et sted loves hensyn til landenes sociale systemer, et andet sted kan vores velfærd stemmes bort med en flertalsbeslutning, eller en dom.
Et sted bevares folkekirkens status, et andet sted sættes den danske grundlovs forrang til folkekirken ud af kraft.
Et sted sikres national identitet. I art. I-6 lovfæstes, at den danske grundlov skal vige, hvis den er i konflikt med f.eks. en embedsmandsbeslutning fra Bruxelles.
I art. III-375, stk. 2 mister den danske Højesteret retten til at afgøre EU-øvrighedens grænser.
Mange steder er der frit valg, om man vil bruge bindende beslutninger eller frivillig koordination. Vi ved dermed ikke, hvad vi skal sige ja til.
Derfor er det klogest at sige nej-tak, indtil blankochecken er forsynet med beløb, modtager og fortrydelsesret, så vi i det mindste ved, hvad vi stemmer om, og hvordan vi kan fortryde et valg.
Forfatninger er for stater. Mellem stater laver man aftaler, traktater.
Jeg ønsker et Demokratiernes Europa, som løser praktiske problemer ved at fokusere på de grænseoverskridende emner, vi ikke selv kan løse.
Så har vi ikke noget demokrati at tabe, men alt at vinde ved samarbejde. Så får vi et demokratisk tilskud i stedet for et stigende demokratisk underskud, der kan ende med folkestyrets fallit.
Folkestyre uden folk er bare styre, sagde den kendte digter Ebbe Kløvedal Reich.
Styre uden mulighed for at justere kursen på næste valgdag er ikke demokrati, men fåmandsvælde.
EUROPA FORTJENER BEDRE,
og det er overskriften på alternativudtalelsen, som jeg anbefaler vedtaget i stedet for Corbett/de Vigo-betænkningen.