Bevidstheden om at, den dag nærmer sig med stærke skridt, da den del af vort Folk, der ved den ulykkelige Krig 1864 blev løsrevet fra Moderlandet, atter forenes med Danmark, har fyldt alles sind med inderlig Glæde-
Ministeriet føler sig forvisset om, at det gør sig til Tolk for alle Danskes Følelser, naar det udtaler sin levende Taknemmelighed til de velsignede Magter, er ved deres højsindede Bestemmelser muliggjorde Gjenforeningen og sin varme beundring for vore Brødre Syd for Kongeaaen, der igennem et halv Aarhundredes Trængselskaar bevarede ubrødelig Kærlighed til og Troskab mod Danmark.
I Henhold til Bestemmelserne i Fredstraktaten vil den … antageligt i en nær fremtid fremsætte Forslag til afgrænsning af den del af Sønderjylland, der paany skal indgaa i Kongeriget.
Det staar da til Danmarks Folk at tage sin Beslutning, og denne Beslutning af de grundlovsmæssige Organer, Regeringen og Rigsdagen i Forening.
Den nuværende Rigsdag er imidlertid udgaaet af Valg, der fandt Sted paa en Tid, hvor andre Spørgsmaal optog Sindene, og Folket har derfor Krav paa, at der igennem en Opløsning af Folketinget gives det Adgang til ved nyt Valg at sikre sig, at dets Repræsentation er et fuldgyldigt og paalideligt Udtryk for dets Villie i denne for Danmarks Fremtid saa uendelig langt den betydeligste sag.
Det er ud fra denne Betragtning, at Ministeriets Medlemmer, der ikke tidligere har taget offentlig Del i Landets Politik, og som er af indbyrdes afvigende politiske Anskuelser, har ment at burde følge Kongens Opfordring til at danne et Ministerium udelukkende med det Formaal for Øje, at der snarest foretages nye Valg og med den Opgave i Mellemtiden at lede Statens Forretninger.
Saa snart Valgene har fundet sted, og Rigsdagen paany er traadt sammen, vil ministeriet anse sit Hverv for til Ende bragt.