Frank Jensens tale ved mindehøjtideligheden for 75-året for redningen af danske jøder

Kære Selskab for Dansk-Jødisk Historie

Kære Humanity in Action

Og ikke mindst kære alle jer, der har trodset efterårsvejret denne sidste septemberdag

Velkommen til Københavns Rådhus!

I morgen er det 1. oktober 2018

Og 75 år siden, at de danske jøder flygtede fra deportation under besættelsen

Jeg er stolt af at kunne byde jer velkommen på en så højtidelig dag.

Det flotte fremmøde viser, at vi er mange, der gerne vil vise vores støtte til det jødiske samfund

Byen København spiller en helt særlig rolle i historien om jødernes redning

Det var her, at den tyske besættelsesmagt planlagde deporteringen af de danske jøder

Og klargjorde skibet ”Wartheland”, der skulle bringe jøderne til Theresienstadt

Men det var også her i København, at en velvillig skibsfartssagkyndig sladrede om den kommende aktion

Og helt almindelige civile – høj som lav – hjalp mere end syvtusinde jøder med at flygte over vandet til Sverige

Jøderne var jo danskere og københavnere, ligesom dem selv

På Bispebjerg Hospital, beskyttede læger og sygeplejersker tusinde jøder under falske navne 

Og her på dette rådhus vedtog bystyret en indsats for at værne om jødernes forladte boliger

Det var unik indsats dengang

Og betød, at mange jøder havde noget at vende hjem til to år senere

For København var og er hjemsted for de fleste danske jøder

Og i mine øjne er byens og jødernes historie vævet tæt sammen. 

Også i dag

For tre år siden gennemlevede vi terrorangrebet mod Krudttønden og synagogen i Krystalgade 

Det var de mørkeste dage i min tid som overborgmester

Det står som en påmindelse om, hvor skrøbelig den fred og hverdag vi lever i egentlig er

Alle skal kunne færdes trygt i vores by

Det gælder i dag som for 75 år siden. 

Lige nu er vi i gang med at terrorsikre byen

Det er et stort arbejde

Og her vil vi også se på sikringen af Krystalgade og synagogen

Vi skal finde en løsning, vi kan leve med på lang sigt

Og som ikke medfører gener for beboere og for livet i gaden.

Men den fysiske sikring er ikke nok

Vi politikere har en særlig forpligtigelse til at understøtte et fredeligt og tolerant samfund

Hvor alle kan tale frit og praktisere deres tro

Hvor uenigheder løses med dialog

Og hvor vi ikke taler kløfter op i det danske samfund

Også her synes jeg, at vi i dag har et stort arbejde foran os. 

Afslutningsvis vil jeg byde på en af de berømte Rådhuspandekager

De står klar på bordene omkring jer. Værsgo’ at tage for jer.