Christian, du var glad for samtaler. Nu er der blevet stille, men jeg håber, at du hører – et eller andet sted – hvad vi siger til dig i dag.
Du var min mand og min bedste ven i rigtig mange år. Vi følte os tæt forbundet med hinanden og vi grinede ofte sammen. Du havde en raffineret humoristisk sans.
Jeg lærte utrolig meget af dig og af vores samliv. Du var trofast og ægte i dine følelser. Du skal have en stor tak for alt det gode, vi oplevede sammen.
Det allervigtigste, vi havde sammen, var Nicholas. Du var så stolt af at være far og der var intet eller ingen i verdenen, som du elskede højere end ham.
Du legede med ham og spillede fodbold og kæmpede med sværd og gik ture og læste højt for ham.
Det kan godt være, du lige kom til at glemme hans vinterhandsker eller gav ham wienerbrød til frokost, men du var utrolig nærværende med ham.
Du ville også være meget stolt af at se ham nu. Han er en virkelig god dreng. Jeg vil passe godt på ham.
Ord rækker ikke til at beskrive, hvordan det var at være vidne til, hvordan du forsvandt til sygdommens greb.
Du troede fuldt og fast på livet efter døden, så jeg trøster mig med, at døden sandsynligvis ikke har skræmt dig, hvis du var klar over, at din tid var kommet.
Men jeg vil ikke mindes de sidste hårde år i dit liv. Jeg vil hellere huske dig som den dejlige mand og far, som du var. Du kommer altid til at have en plads i mit hjerte.
Far vel i det hinsides kære Christian.
Nicholas har skrevet en tale og vi har aftalt, at jeg læser den op.
Hej far,
Det har været ret svært at miste dig på denne måde. Du har betydet så meget for mig alle de år du var min far.
Alle de minder vi har haft og alle de gange, hvor vi har haft det sjovt og hyggeligt, tak for det.
Tak for alle de gange vi har leget med LEGO og tak for alle de gange vi har leget slåskampe på sengen, for sjov selvfølgelig.
Tak for alt det lækre mad du har serveret og købt til mig.
Tak for alle de gaver du har købt og givet til mig.
Tusind tak for alting. Jeg håber, du er et godt sted nu og at du har det godt.
Kh Nicholas
