Palle Jerimiassens tale i anledning af Grønlands nationaldag

Nuna sanarfisassaavoq innuttaasut kiffaanngissusiiarnagit, innuttaasulli akisusaaffimmik tuniorarlugit imminnut akisussaaffigisunngortillugit.

Nersorpakka innuttaasugut eqeersimaartut, innuttaasugut tamangajaavimmik aalajaallutik suliffeqarput ullullu tamaasa assakaasut ingerlanneqarnerannut annertuumik tapertaallutik.

Innuttaasut imminnut tatigalutik, imminnut akisussaaffigalutik, pisortanut utaqqiinnartuunatik sapiissuseqarlutik inuiaqatigiit assakaasuannut tapertaallutik imminnut pilersortut innuttaraagut.

Avanaata kommuniani innuttaasutta ilisarnaatigaat piumassuseqarneq, nammineerusussuseqarneq, angusaqarusussuseqarneq pilersitserusususeqarnerlu.

Inuiaqatigiit assakaasui ingerlakkusuppagut innuttaasut pinginnaasaat atorluarlugit.
Inuit pinginnaanilissuit innuttaraagut, tamannalu kommunalbestyrelsimiit tulluusimaarutigiuaannarparput.

Inuiattut ataatsimoortutut uatsinnut suleqatigiippugut. 
Inuit kommunitsinnut akileraarnermikkut kivitseqataasinnaasut pisariaqartippagut, kommunitsinni sulisussanik amingaateqarnerput annertummat.

Assakaasut ingerlaussappata ingerlaannassappatalu, innuttaasullu uneqattaanngitsumik sullinneqassappata, suliffeqarfiillu sulisussanik amingaateqarlutik uneqattaartumik ingerlassanngippata tamatta uatsinnut pisariaqartippugut.

Inuiaqatigiit assingiinngitsorpassuit allamiut suliartortut ullut tamaasa suliffeqarfinni amerlasuuni suleqatigaagut aamma ulluinnarni illoqarfitsinni nunaqarfitsinnilu innuttaasut ornittagaanni pisiniarfinni allanilu inooqatigilernikuuagut. 
Ukiunilu kingullerni avataaniit suliartortartut amerliartornissaat saneqqunneqarsinnaarpasinngilaq, naatsorsuutini takuneqarsinnaammat inuit suliffeqarfinni amingaatigisagut suli amerliartussasut.

Inissaaleqineq sulisussaaleqinerlu tassaapput kommunitsinni unamminartut annerpaartaat.
Taamaattumik kommunalbestyrelsi aalijangernikuuvoq inissianik sanaartornerit sanaartorfissanillu nunagissaanerit sukkanerusumik ingerlasariaqartut. 
Sanaartornermut aningaasalissuutaasartut qaavatigut aningaasanik amerlasuunik atorniarnissaq kommunalbestyrelsip siunniuppaa, sukkanerusumik inissamik utaqqisut initarsinnaalernissaat aqqutissiuunniarlugu.
Sanaartornerullu sukkanerusumik ingerlanneqarnissaa piviusunngortinniarlugu.

Kommunitsinni iliuuserisimanngisaannakkatsinnik sapiiserluta iliuuseqalerpugut.
Kommuniuvugut nutaaliornissamut sapiissuseqartoq ingerlariaqqikkusuttorlu. 
Iliuuseqanngitsut kukkuneq ajorput, aamma iliuuseqanngitsut uninngaannartarput uagulli ingerlariaqqikkusuppugut.

Takutikkusuttuaannarparput paasitikkusullungulu kommunerput kommuniusoq inunnik qitiutitsisuusoq aamma eqqunngitsumik pinnittoqaraagat iliuuseqartartuusoq.
Ullut tamaasa Kommunimi sulisugut sullipput innuttaasut pitsaanerpaamik sullikkusullugit. 
Piffiit ilaanni sulisunik amingaateqarnerup kingunerisai sulisut ilaannut sulipilunnermik kinguneqartarput. 
Suliammi ilaat ima oqimaatsigisarput sulisunut annertuumik peqqissutsikkut sunniuteqarsinnaasarlutik.
Sulisugut nersortaqaakka aamma paarilluarneqarnissaat kommunalbestyresimiit pingaartinnerpaavarput. 
Taamaattumik uagut qinikkatut inissisimasuusugut sulisut sakkussaannik ikiorneqarnissaannullu sakkulersornissaannut eqqummaarinnerulluta pikkorinnerusariaqarpugut. 

Innuttaasutta ulluinnarni sullinneqarnerat pitsaanerusumik ingerlalissappat nunap allap inatsisai nunatsinnut assiliinnarlugit nuussiinnarluni inatsisiliortarneq unitsinneqartariaqarpoq. 
Inatsisit ilaarsiinnarunnaarlugit, nungusarsinnarlugit, inatsisit nutaanngorlugit aaqqinneqartariaqarput, innuttaasugut pitsaanerusumik atugaannullu tulluunnerusumik sullinniarutsigit.

Nammineq nunatsinnut inooriaattitsinnut innuttaasunullu tulluuttunik nunarput inatsiseqartariaqarpoq. 
Nuna namminiilerusuttoq inatsisitigut nunamut allamut qilersorneruliartuinnarsinnaanngilaq.
Massakkut suleriuserput oqimaattorujussuuvoq inatsisit ilaatigut naammassisinnaanngisagut sulinitsinni tunngavigisariaqarta-ratsigit, nalunngikkaluarlugu sualummik isorliunerusuni sullinniakkatsinnut sulisutsinnullu piumasaqaataasunut naammassineqarsinnaanngitsut sulisutigut ilinniarsimassutsikkut atortussatigullu amingaateqarnitta siammasissumillu inooriaseqarnitta kingunerisaanik. 

Ulluinnarni suliat ilungersunartunik taasartakkagut ilaatigut paquminartunik taasartakkagut nipangiutiinnarlugit toqqortussanngilagut, aamma nalinginnaasumiit allaaneruppata annernarpataluunniit tunuarsimaaffigissanngilagut eqqartussallutigit.

Pisimasut ilumoortut paasisariaqarpagut ajorpata ajunngippataluunniit.
Taamaasiortoqarpammi aatsaat allannguinissamut sakkussaqalissuugut allannguinissarlu siunertaralugu sulinerput ingerlateqqissinnalissallutingu. 

Paasisagut nutaat atortigit inuiat akornanni paasinninnerusumik ataatsimoorfiusumillu inooqatigiinnissatsinnut.
Inuusuttut qujanartumik ersarissumik oqaatigisalernikuaat Inuiattut kinaassuserput suli ersarinnerusumik atussagipput, tamannalu suliakkiissutaasoq inuiattut ataatsimoorfittut nukittorsaatigalugu atorluartariaqarparput. 
Utoqqartagut ataqqinartut tusarnaarnerusariaqarpagut.

Inuiaat ingerlarsortut sorlaminnik siuaaminnik ataqqinnittut ineriartornerminni pisariaqartippaat utoqqaat misilittagaat tusassallugit paasissallugillu. 
Katersugaasivik inuussutissarsiornermullu immikkoortortaqarfipput suleqatigiillutik kommunitsinni utoqqaat oqaluttuat immiullugit katersorlugit aallartinnikuuaat.

Utoqqaat namminneq atugarisimasatik, misigisarsimasatik, inuussutissarsiornerminni misilittakkatik qujanartumik kinguuaminnut tunniukkusullugit suleqataalluarlutik oqaluarisaat katersorneqarput uatsinnut iluaquutaasussanngortillugit paasisaqarnerulersillutalu. 
Kultorikkut, timersornikkut susoqartillugu inuiaassuserput ataatsimoorfittut ersersittarparput, ataavartumilli tamanna ingerlattariaqarparput.

Inuiaqatigiiusugut kamak, akiniaaniarneq, akeqqersornerillu atorlugit attaveqarniartarnerput atorunnaartariaqarparput. 
Taamatut iliornerit kinguneriinnartarpaat ataavartumik imminut taamatut piuarneq. 
Oqaatsit sequtserinernut ikinngutigiinnerillu kipitinneqarnerinut atorneqarsinnaapput, illuatungaanili oqaatsit sakkutut atorsinnaavagut pitsanngorsaatitut ataqatinnerunissatsinnullu paaseqatigiinnerunissatsinullu. 
Kiinnamiit kiinamut imminut qiviarluni maniguuttumik oqaloqatigiinneq inuit akornanni eqqortumik paaseqatigiinnissamut aqqutaavoq.

Ikinngutigiinneq ataqqeqatigiinneq paaseqatigiinnerlu taassaapput matuersaatit ineriartoqatigiinnisamut paaseqatigiinnissamullu. 
Inuttut ilittut ittumik allamik inuusoqanngilaq, aamma ilittut ittumik inummik allamik inuusoqarnikuunngilaq, pisariaqartippatsigit.

Inuk ataaseq avissaartuuttitsippat eqqaamassavarput amerlasoorujussuarnik inoqarmat nakkaqqagutta kivitserusuttunik, aliasunnitsinni sernersaarusuttunik ikiuukkusuttunik aamma kaffillerusuttunik. 
Neriuppunga siunissami isummagut assingiinngikkaluar-pataluunniit paaseqatigiilluarsinnaalissasugut killissaritaasut qaangerlugit iliunngikkaluarluta.

Qanga pisimasut ilinniutigalugit siunissamut isumalluarluta inuuneq ullumikkut atugarput inuuffigitigu.
Ataatsimoorneq ataqqillugu, ikioqatigiinneq pingaartillugu, assingiinngissutsigut isumallu assingiinngissinnaanerat ataqqillugu tamatta suleqatigiissuugut.

Et land skal bygges fra grunden, uden at fratage borgernes frihed, men give dem et ansvar, også et ansvar for sig selv.
Jeg roser de borgere som arbejder flittigt, og de fleste af vores borgere er stabile og har et arbejde og dermed er med til at trække hjulet i gang.

Engagement, selvstændighed, resultatorienteret og skabertrang er nogle af kendetegnende for borgerne i Avannaata Kommunia. 

Vi har borgere, som har en høj selvtillid, tager vare på sig, venter ikke blot på det offentlige og har gå på mod for at give bidrag til samfundsmaskineriet.

Vi ønsker at bruge borgernes evner til at trække samfundshjulet i gang, og jeg tror oprigtigt på, at vi kan skabe et stærkt folk ved at gøre det.

Vores borgere er alsidige og med masser af evner og det har jeg altid været stolt over.
Vi er et fælles folk som samarbejder.

Der er næsten ingen ledighed i vores kommune.
Vi har brug for folk, som via deres skattebidrag ønsker at løfte udviklingen, da vi har mangel på folk til mange opgaver i vores kommune. 

Såfremt samfundshjulet til stadighed skal være i gang, og borgerservicen ikke står stille i tide og utide, virksomhederne ikke lukker på grund af mangel på arbejdskraft, har vi alle sammen brug for hinanden.
Vi arbejder i hverdagen sammen med mange forskellige nationaliteter i flere arbejdspladser. Vi lever i hverdagen sammen med mange udlændinge i vores byer og bygder, møder dem på offentlige steder, butikker og andre steder.
I de seneste år er der kommet endnu flere udlændinge, og det ser ud til, at der ikke er vej udenom, at der vil komme endnu flere i den kommende tid, da beregninger viser, at vi vil stå og mangle endnu flere hænder på sigt. 

Virksomhedernes mangel på arbejdskraft er en bremseklods for udviklingen i vores kommune.
Mangel på bolig og arbejdskraft er de største udfordringer vi har i vores kommune.
Der er mangel på arbejdskraft indenfor byggebranchen, fiskeindustrien, turisme, hotel-og restaurationsbranchen, ja sågar fiskerne mangler arbejdskraft. Mangel på arbejdskraft er dermed en meget stor udfordring.
Derfor har kommunalbestyrelsen besluttet, at boligbyggeri og byggemodning bør fremskyndes.
Kommunalbestyrelsen har sat som et mål, at der skal optages et lån, som udover den eksisterende anlægsramme, kan være med til at øge hastigheden i boligbyggeriet, således boligsøgende som er opført på venteliste kan få deres boliger i et højere tempo.

Initiativløse begår ikke fejl, men de kommer heller ikke videre.
Vi er i færd med at bevæge os ud på en sti, som vi vores kommune aldrig har prøvet bør.
Vi er en kommune, som har mod til at gøre noget nyt og som ønsker at komme videre.

Vi ønsker altid at vise at vores kommune er en kommune som sætter mennesket i centrum og altid er parat til at skride ind, når der sker uretfærdighed overfor borgere. 

Kommunens medarbejdere arbejder hårdt hverdag for at sikre den bedst mulige borgerservice.
Flere steder må mange af vores medarbejdere knokle som en konsekvens af mangel på arbejdskraft.
Jeg har stor respekt for vores medarbejdere og sætter en stor værdi i at passe dem godt, da der også er nogle arbejdsopgaver som kan være psykisk belastende, at det kan gå ud over medarbejdernes trivsel og sundhed.

Som folkevalgte er det vores pligt at skabe de rammer, som gør det muligt, at der tages hånd de medarbejdere som er udfordrede og give dem omsorg, og også sikre de værktøjer for andre, som skal give deres kollegaer den rette omsorg.
Hvis vi skal sikre endnu bedre borgerservice, vil det være en idé, at vi kigger grundigt igennem det lovgivningsmæssige forhold, hvor vi i dag blot kopierer love og praksis fra andre lande til at gælde i vores land.

I stedet for at kopiere og efterligne love og praksis fra andre, bør vi i langt højere grad udvikle vores love og regler ud fra de faktiske vilkår og forhold, som er gældende her i vores land, såfremt vi vil give bedre borgerservice.
Vores land bør have en lovgivning som er tilpasset vores levevis og landets borgere.

Vores nuværende system og struktur er meget tungt, som er baseret på en lovgivning, som til tider betyder, at vi har nogle lovregulerede opgaver, vel vidende om, at vi ikke er i stand til at efterleve disse, i hvert fald ikke i samtlige steder, og slet ikke i yderdistriktsbyer og bygder. Dette skyldes til dels mangel på faguddannede arbejdskraft og dels på grund af mangel på de rette udstyr og redskaber.

Når det handler om daglige opgaver, som vi italesætter som vanskelige og til tider tabubelagte emner, må vi ikke tie dem ihjel og blot gemme dem af vejen. Vi må ikke undlade at snakke om disse blot fordi de er ualmindelige eller gør ondt at snakke om sådanne emner.

Vi skal høre om ting fra det virkelige liv, uanset om det handler om dårlige eller gode forhold.
Først når vi gør det, vil vi få værktøjer og blive i stand til at ændre på tingenes tilstand og komme videre med vores arbejde med henblik på at skabe bedre forhold. 

Lad os bruge den nye viden til at skabe et fælles og mere harmonisk samfund.
Ungdommen er begyndt at udtrykke sig i utvetydige vendinger om, at vi bør gøre vores kulturelle identitet endnu mere synligt, hvilket er glædeligt og som vi bør udnytte til at styrke vores nationale fællesskab.

Vi skal lytte mere til vores agtværdige ældre medborgere.
Vi vil skabe et samfund, som er i en hastig udvikling, et rodfæste og respekt af deres forfædre og i den sammenhæng har vi brug for at lære mere om de ældres erfaringer. 

Museet og vores erhvervsforvaltning er sammen gået i gang med at indsamle og indspille historier og fortællinger fra vores borgere i kommunen.
Det er glædeligt, at allerede mange har indvilget i at deltage i disse optagelser, hvor borgerne selv fortæller om, hvordan deres livsvilkår har været, oplevelser og erfaringer fra deres erhverv. Disse fortællinger har en stor værdi for de næstkommende generationer, selv os, som kan gøre brug af den viden vi herigennem får i vores arbejde.

Vi viser vores nationale fællesskabsfølelse i forbindelse med kulturelle og idrætslige begivenheder, men dette bør gælde vedvarende.
Ord kan bruges til ødelæggende formål og smadre venskaber, men på den anden side kan ord også bruges som værktøjer til at skabe et bedre liv på jorden, bedre fællesskaber og bedre forståelse mellem alle nationer.
Samtaler ansigt til ansigt kan føre til den rette forståelse mellem folk.

Vi bør som folk komme af med den vane, hvor nogen forsøger at komme i kontakt med nogen i vrede, hævn og fjendskab. Disse resulterer blot i at tingene fastlåses i negativ stilling.

Venskab, gensidig respekt og forstå hinanden er de rette nøgler til at skabe en udvikling i fællesskab.
Vi må ikke glemme at, uanset om, at vi som individer har ramt bunden bl.a. fordi nogen har skabt splid, at der er mange som vil træde hjælpende til og række arm efter os og løfte fra vores sorg, støtte os og give en kop kaffe. 

Du er et unikt menneske. Der er ingen som dig, som har levet før dig eller lignet dig. Vi har brug for dig.
Jeg håber, at vi på sigt kan forstå hinanden, også selvom vi ikke er enige, og kan respektere hinandens holdninger uden at vi gør grænseoverskridende skridt. 

Lad os leve livet i dag ved hjælp af lærdom fra erfaringerne fra tidligere tid, med positiv forventning til fremtiden
Respektere fællesskabet, værdsætte samarbejdet, respektere vores forskelligheder og forskellige meninger, skal vi alle arbejde sammen.

God nationaldag
Tak