Skip to content

Pascal Hectors tale i anledning af idrætsfesten

Reuter Foto

Om

Taler

Pascal Hector
Tysklands ambassadør i Danmark

Dato

Sted

Hærens Officersskole, Frederiksberg Slot

Omstændigheder

Tale i anledningen af 60 officerer fra det danske forsvar – for første gang – aflagde det tyske idrætsmærke.

Tale

Mine damer og herrer, 
kære deltagere
First of all, no sports!” 
Dette skal Winston Churchill have sagt, da han blev spurgt til hemmeligheden bag sin høje alder.
Selvom nogle kan finde opmuntring i eller endda sympati for sætningen, er den nok aldrig blevet sagt - i hvert fald ikke af Churchill. 
For sporten var en vigtig del af premierministerens ungdom.
Og sport og idræt er en vigtig del af vores samfund.
Millioner af mennesker finder glæde i den daglige løbetur, i svømningen, holdsport og de mangfoldige muligheder for at dyrke idræt.
Sport er også en vigtig del af vores forsvar. I den tyske Bundeswehr er der ca. 1000 såkaldte sportssoldater – dvs. mennesker ansat på soldatervilkår som kan udøver deres sport på professionelle vilkår. 
Dermed muliggør Bundeswehr Tysklands deltagelse på elievilkår i mange idrætsgrene. Således vil cirka 25% af de tyske deltagere ved de forestående Olympiske Lege i Paris være medlemmer af det tyske forsvar. Under OL i Tokyo 2021 vandt tyske sportssoldater 20 ud af 37 tyske medallier, bl.a. fire af guld.
Mine damer og herrer,
Men vi bør også være ærlige og tillade kritik af de udviklinger, vi er vidne til ved de store, verdensomspændende idræts- og sportsforbund og de sportsbegivenheder.
Den berettigede kritik spænder fra sportens hæmningsløse kommercialisering over manglende bæredygtighed til grov korruption og brud på menneskerettigheder.
I skyggen af denne udvikling tyder meget på, at internationale sportsbegivenheder står foran skelsættende retningsbeslutninger i disse år.
Netop derfor er det så vigtigt for Tyskland, at EURO 2024 - som vi kan opleve i disse uger - lever op til klare regler omkring økonomisk fairness, omkring bæredygtighed og medarbejderbeskyttelse.
Vi har f.eks. ikke bygget nye stadion til fodbold EM. 
Der er et stærkt økonomisk incitament for de mange millioner gæster til at rejse med offentlig transport og de uundgåelige CO2 udledninger vil blive kompenseret.
På samme måder vil også de forestående Olympiske Lege i Paris fremhæve en ny linje for bæredygtighed.

Det er mit håb, at denne sommer kan give vigtige impulser for fremtidens fodboldslutrunder og Olympiske Lege.

En fremtid, hvor lidt mindre af det hele måske kan ende med at være meget mere for os alle.

Mine damer og herrer,
På trods af at Frankrig og Tyskland agter at sætte nye standards for store sportsbegivenheder vil der altid være omfattende kommercielle aspekter og interesser i den moderne professionelle sport.
Derfor er det så vigtigt, at fremhæve og markere breddeidrættens betydning.
At have det sjovt, at arbejde med sig selv, afprøver sig selv og sine grænser og udvikle sin fysiske og psykiske styrke.
Det er den primære aspekt af idrætten i vores forsvar:
At fremme en positiv udvikling for sig selv som menneske og som soldaten i uniform.
En tilgang, som afspejler den oprindelige olympiske ide: det gælder ikke om at vinde, men at deltage. 
Det væsentlige i livet er ikke at erobre, men at give det bedste man har, som Pierre de Coubertin, en vore tids Olympiske Leges fadere, har sagt.
Et fremragende eksempel for dette havde jeg æren at opleve, da det danske Invictus-hold gæstede min residens i august 2023, forude deres afrejse til Invictus Games i Düsseldorf.
Det var rørende og livsbekræftende at høre disse soldaters skæbner og deres fortællinger om, hvad netop idrætten betyder for deres vej tilbage til livet. Denne dag viste, hvad idrætten kan, når den er allerbedst. 

Mine damer og herrer,
Denne positive ånd – idrætten når det er bedst - kan jeg også fornemme om dette fremragende projekt.
I dag prøver mere end 60 medlemmer af det danske forsvar deres kræfter med det tyske idrætsmærke ”Deutsches Sportabzeichen”.
  
Mærket uddeles af Deutscher Olympischer Sportsbund og har eksisteret siden 1912 og har en stærk skandinavisk forbindelse: Det er inspireret af det svenske idrætsmærke, som de tyske sportsudøvere lærte at kende under OL i Stockholm i netop 1912.
Det tyske idrætsmærke er en officiel udmærkelse af Forbundsrepublikken Tyskland og har ordenskarakter. 
Det kan aflægges af mænd og kvinder og er ligeledes åben for unge mennesker og mennesker med handicap.
Det indebærer discipliner indenfor atletik, gymnastik og cykling. Desuden er svømmefærdigheder påkrævet for at erhverve mærket.
Og særlig vigtigt: For soldater gælder det helt særlige privilegie, at idrætsmærket gerne må bæres synligt på uniformen – også en dansk uniform. 

Det tyske idrætsmærke er en stor motivation for alle mænd og kvinder i uniform for at vise formen ved at aflægge prøverne på årlig basis og mærket har en vigtig rolle i en soldats tjenstlige og personlige udvikling.
Dermed hjælper det soldatens ”Military Fitness”, som det tyske forsvar fremmer aktivt. Soldaterne lærer individuelle teknikker for at forbedre deres ydeevne gennem idrætsudøvelse, de bør holde sig i form og må gerne anvende deres arbejdstid til dette formål
Mine damer og herrer,
I dag er det den 22. juni. En dag, med en tung historie. 
For 83 år siden begyndte det nazistiske Tysklands brutale overfald på Sovjetunionen.
En krig, som kostede over 30 millioner mennesker livet, hvoraf langt de fleste var civile. 
En krig, hvor hidtil uset barbari, umenneskelighed og folkemord på millioner af uskyldige blev drevet frem af tyskere. 
En krig, hvor alt for mange tyske soldater gjorde sig skyldig i for os i dag ufattelige forbrydelser.
Det er ikke mindst også erindringen om tyske forbrydelser på østfronten og de besatte områder i Østeuropa, som har kastet en skygge overe mange tyskeres syn på vores væbnede styrker.
I årtierne efter krigen har mange tyskere været præget af erfaringen, at trusler mod freden udgår fra os selv.
Det har ført til, at den store betydning som Bundeswehr har haft for vores sikkerhed til tider ikke blev anerkendt.
I dag ved alle tyskere, ligesom resten af verden, at trusler mod vores fred og frihed ikke kommer fra Tyskland.
Og i skyggen af de sidste års aggressioner, især Rusland brutale angrebskrig mod Ukraine, har tyskerne genopdaget, hvor afgørende et stærkt forsvar er for vores fred, frihed og sikkerhed.
Det er en længe fortjent anerkendelse, som endelig tilfalder vores soldater.
I dag fremhæves der også i Tyskland, hvad vores partner og allierede i udlandet har vist længe:
det tyske forsvar har ikke blot de dybeste rødder i demokrati, frihed og menneskerettigheder. 
Bundeswehr er også en garanti for disse værdier. 
I Tyskland, i Europa og i NATO.

Mine damer og herrer, kære deltager,
I dag står idrætten i centrum – jeres prøver med Deutsches Sportabzeichen. At så mange af jer giver sig i kast med disse opgaver er også et bevis for de fremragende forbindelser mellem vores væbnede styrker.
Interessen i mærket afspejler, hvor anerkendt og respekteret det tyske forsvar er blandt vores venner og allierede.
Vi står sammen vagt om vores demokrati og vores frihed.
En stor og afgørende opgave, som jeg kun kan takke jer for.
Det bliver en stor ære at overrække Deutsches  Sportabzeichen i eftermiddag. Men inden det sker, skal I i gang. Jeg vil derfor sige:
En stor tak til Korporal af Reserven, Jens Graff, som er den hovedansvarlige for arrangementet på dansk side. 
Han var med det samme begejstret for initiativer til dagens program, som er en ide fra forsvarsattachestaben ved Den Tyske Ambassade i København.
Tak til Chefsergent, Karsten Pittersen for at stille op som dommer og have arbejdet på programmet. 
 
 
Tak til kaptajn af Reserven, Jacob Pries for hans logistiske indsats og til løjtnant ”J C” for at hjælpe med tilmelding på skolerne.
Tak til halinspektør i Frederiksbergs Idrætsanlæg Sergent af Reserven, Thies Unold, for hjælp med opsætning og klargøring.
Og ikke mindst en særlig tak til alle dem fra hærens officersskole, som stiller sig til rådighed for at hjælpe i baren.
Og den største tak skal lyde til alle jer deltagere for at I tager udfordringen op. Jeg ønsker jer held og lykke. 
Nu begyndte jeg med et – falsk – Churchill citat, så lad mig slutte med endnu et citat fra den store brite, som han formentlig aldrig har udtalt. 
Det passer dog meget godt til dagens sportslige opgaver og til hele tanken bag Deutsches Sportabzeichen:

‘Success is not final, failure is not fatal: it is the courage to continue that counts.’

Kilde

Kilde

Manuskript tilsendt af taler

Kildetype

Digitalt manuskript

Ophavsret

Tags