Hér ser vi forsiden af Charlie Hebdo den 6. september i år:
Vi ser en mand med en benzindunk stående ved siden af sig og en æske tændstikker. Overteksten siger: ”HOLD OP MED AT BRÆNDE KORANEN … LÆS DEN! Jeg har aldrig grinet så meget!”
En meget modig forside, for Charlie Hebdo har virkelig følt vreden fra Islamistiske fanatikere:
Den 7. januar 2015 brugte to af dem kalasjnikov-geværer til at myrde 12 mennesker og til at såre yderligere elleve, mens de råbte: ”Allahuh akbar! Vi har hævnet profeten!” Fordi Charlie havde trykt Jyllandspostens Muhamed-tegninger 9 år tidligere, i februar 2006.
Den 1. september i år fremsatte den danske regering den såkaldte ”Koran-afbrændings lov”. Dét foruroligede chefredaktøren for Charlie Hebdo så meget, at han – den dag forsiden blev bragt – skrev:
”Ved at vedtage denne lov vil den danske regering blive medskyldig sammen med disse tyranniske og morderiske regimer, hvis magt udelukkende baserer sig på total underkastelse i forhold til koranen. Med denne lov sættes der spørgsmålstegn ved selve hjørnestenen i vores moderne demokrati.” Hér tænker jeg: Ytringsfriheden.
Jeg vil også tale om denne bog, Retten til at mobbe Gud, skrevet af Charlie Hebdos sagfører, Richard Malka. En vidunderlig, næsten hypnotiserende bog. Det er hans afsluttende bemærkninger i den retssag, der i 2020 blev ført mod de fjorten personer, der havde hjulpet attantatmændene til at kunne udføre deres forbrydelser i 2015.
Men først vil jeg sige lidt om min fond, Paul Lyngbyes Fond. Den har eksisteret i fem år og har en bestyrelse på fire medlemmer med mig som formand.Fonden støtter værdifulde initiativer og personer indenfor kultur, kunst og videnskab.
Den kamp, der i øjeblikket foregår mod presset fra autokratiske muslimske lande for at ændre den danske lovgivning, er meget vigtig for Fonden. Og – formoder jeg – for alle i dette lokale.
Nå, hvordan blev jeg opmærksom på denne bog? Ved at læse en anmeldelse i Weekendavisen, den mest pålidelige danske avis, i februar 2022. Aske Munck, deres franske korrespondent skrev:
”Det er et oplyst og velargumenteret lille flammeskrift om ytringsfrihed, satire og religionskritik.
Og selvom det er sjældent, at en boganmeldelse tager form af en egentlig opfordring, er der ingen vej udenom: [Bogen] er en sydende og veloplagt bandbulle, der sporenstregs burde oversættes.”
Og selvom det er sjældent, at en boganmeldelse tager form af en egentlig opfordring, er der ingen vej udenom: [Bogen] er en sydende og veloplagt bandbulle, der sporenstregs burde oversættes.”
”Ja”, tænkte jeg, ”det sørger jeg for!” Og bestilte bogen hos Amazon, kontaktede min forlægger, Ellekær, og fandt en dygtig oversætter, Mette Olesen, som har lavet et fremragende, beåndet arbejde med oversættelsen og noteapparatet. I pausen kan I købe bogen for kun 75 kr. – halvdelen af den normale pris. Jeg kommer til at stå dér, nede bagi og sælge den.
Det er så rig en bog, og Malka har adskillige pointer. For mig er den vigtigste pointe dog denne:
Det var et svindelnummer, der førte til drabene i januar 2015! Et bedrag skabt af danske imamer hovedsageligt fra Det Muslimske Broderskab og nogle få salafister.
Det var et svindelnummer, der førte til drabene i januar 2015! Et bedrag skabt af danske imamer hovedsageligt fra Det Muslimske Broderskab og nogle få salafister.
De indså, at Jyllandspostens Muhamed-tegninger ikke var tilstrækkeligt provokerende: Der havde kun været en mindre demonstration i København i oktober 2005. Ikke engang at trykke tegningerne i den ægyptiske avis Al-Fagr – endda midt under Ramadanen – havde ført til nogen reaktioner. Så de besluttede at tilføje tre ekstra billeder:
Fra en amerikansk ’white supremacist’ hjemmeside tog de en barnlig stregtegning af en djævle-lignende mand, der holder to små dukker med teksten: ”Den pædofile profet Muhamed”. Det andet billede er mere chokerende: Det viser en bedende muslim, der bliver taget bagfra af en hund.
Det var ren bluff: Ingen af disse billeder blev nogensinde trykt af Jyllandsposten.
Det tredje billede er endnu mere vanvittigt: I den franske by Tulle har de hvert år en festival, hvor folk konkurrerer om at hyle som en stukken gris. En deltager i konkurrencen havde klædt sig ud med griseører og en grisetryne. Selvom festivalen intet havde at gøre med Islam havde imamerne tilføjet den forklarende tekst: ”Sådan bliver profeten Muhamed fremstillet i Vesten.”
Med disse tre billeder tilføjet tog imamerne på rundtur til hovedstæderne i det islamiske Mellemøsten og dét skabte resultater: Enorme demonstrationer, afbrænding af flag, boykotter, døde mennesker, angreb på ambassader.
På grund af et fupnummer udført af en gruppe religionssvindlere, medførte dette bedrag mange menneskers død, blandt dem halvdelen af Charlie Hebdos redaktion. Dette falskneri fik ti tusinder af mennesker til at gå ud og demonstrere, uden nogensinde at have set de karikaturtegninger, der faktisk blev udgivet. ”Og dét skulle så være grundlaget for at begrænse ytringsfriheden for alversens aviser? Spørger Malka og tilføjer: ”Og så er det os, der har kastet olie på ilden?”
Han fortsætter: ”Men hvem kaster olie på ilden? Hvem karikerer Islam? Er det os eller de danske imamer? Hvem har begået blasfemi, hvis det ikke er Det Muslimske Broderskab, som opfandt, skabte og spredte disse karikaturer?”
”Hvorfor er der ikke nogen, der taler om dét?” Tænkte jeg. Hvordan kunne den sande historie dog være blevet glemt? Den er tilsyneladende blevet begravet af utrolige mængder skriverier og udsendelser om ’Muhamed-tegningerne’. Det var Malka, der mindede mig om, hvordan det i virkeligheden hang sammen.
Den megen støj fra desinformation har flyttet vores fokus. Nu taler vi om de ’fornærmende’ Muhamed-tegninger og om, hvorvidt de skal være en del af pensum i Folkeskolen.
For tre år siden blev Samuel Paty myrdet af en fanatisk islamist for at vise disse forholdsvis uskyldige tegninger.
Men – som Charlie Hebdos sagfører Richard Malka påpeger – så startede det alt sammen med et svindelnummer lavet af Det Muslimske Broderskab.