Thabor bjerg
Det hende sig nogit nær ved otte dage / effter at disse ord / vaare talede / tog Jesus Peder oc Jacop oc Hans broder / oc gick op paa it Bierg at bede / oc der hand vaar alene / ledde hand dem op met sig / paa det høye Bierg / aff til en side.
Oc det skede / der hand bad / at hand bleff forklaret for dem / oc den skickelse i hans Ansict bleff anderlunde / Ja hans Ansict skinnede som Solen / oc hans Klædebon vaar huid oc skinnendis / Ja hans kleder bleffue saa skinnende oc saa saare huide / som Sne / saadanne / at ingen paa Jorden / som lydder klade / kand gøre det saa huit.
Oc see / tho mend talede met hannem / det vaar Mose oc Elias / som der bleffue seet i Æren / oc obenbaredis faar dem oc sagde hans udgang / som hand skulde fuldkome vdi Jerusalem.
Men Peder oc de som vaare met hanem / vaare besuarede met søffn / oc de opuaagnede oc saae hans Herlighed / oc de tho mend / som stode hoss hannem.
Oc det skede der de ginge bort fra hannem / da suarede Peder oc sagde til Jesum / Mester oc Herre / det er oss gaat at dere her / oc om du vilt / da lad oss gøre her tre Bolige / dig en / oc Mose en / oc Elie en / Thi hand viste icke huad hand sagde / fordi at de vaare forferdede aff rædsel.
Der hand nu saa talede disse ord / See da bleff der en klar Sky / oc omkringskuggede dem / oc de fryctede der de ginge ind i Skyen.
Oc see / der bleff en Røst / som kom aff Skyen oc sagde / Denne er min Elskelige Søn i huilcken mig er behageligt hører hannem.
Oc der Disciplene hørde det / fulde de ned paa deris Ansict / oc frycte / de saare / oc Jesus gick til oc rørde ved dem / oc sagde til dem / Staar op / frycter icke / oc der de løffte deris Øyen op / da saae de ingen vden Jesum alene / Thi der røsten skede / da bleff Jesus funden alene.
Oc der de ginge ned aff Bierget / befalede Jesus dem / at de skulde icke sige nogen / det som de haffde seet / vden naar Menniskens Søn / stode op aff døde / oc hand sagde / I skulle ingen sige denne Siun / ind til saa lenge / at menniskens Søn opstaar fra de døde.
Oc de hulde det ord hoss dem selff / oc spurde til sammen at / huad det skulde vere / naar hand vaar opstanden fra de døde / oc de tagde stille / oc sagde ingen i de dage noget aff de ting som de haffde seet.
En liden forklarelse / huorledis det følger effter huert andet.
1. Christus gick op paa Bierget at bede /
2. Effter Bønnen bleff hans skickelse foruandlet.
3. Effter den foruandelse / obenbaredis Mose oc Elias der.
4. I det at de obenbaredis / skulde Apostlene / som vaare der met hannem / i søffn.
5. Der de opuaagnede / gaff Peder sin mening til kende.
6. Der Peder haffde sagdd sit gode tycke omskuggede en Sky dem/
7. Effter den omskuggelse / hørdis der en røst/
8. Efter røsten bleffue Apostlene forferdede oc strax trøstede igen/
9. Der de vaare trøstede / forbød Christus dem til en tid / at tale der om.
10. Det forbud vaare de lydige / oc tagde stille ind til hand vaar opstandt aff døde.
Den første Predicken om denne Histories omstandeligheder.
Den hellige Paulus Philip: ii scriffuer ath Christus Jesus tog ey Tieneris skickelse paa sig / oc bleff saa der faar ophøyet igen / om den Tieneris skickelse oc treldos ham / haffue wi hørt faar dene Paaske høytid / oc besynderlige aff den Historie som skede paa Oliebierget / huad vor Herre Christo der vederforis / met sine tre Discipler Peder Hans oc Jacop / der hand suette Blodige sued etc. Effterdi nu wi haffue giort ende paa den Oliebierigs Historie / vdi nogle Predickener faar Paaske / ville wi met Guds Naadis hielp nu høre huorlunde at Christus bleff ophøyet paa Thabor bierg / met samme tre Discipler / paa det at effterdi wi haffue hørt hans fornedrelse / wi kunde oc faa høre hans Herlighed in transfiguratione / det er vdi hans skickelses forklarelse huilcken Historie bescriffuer en gang til Christi Opstandelse / som Oliebiergis Historie bescriffuer en gang til Christi pine oc død. Ja her ocsaa røris om Christi pine oc død / i det Mose oc Elias tale met Christo / om det som hannem skulde offuergaa i Jerusalem.
Den anden Predicken om den tredie omstandelighed / det er / om Personene / som komme til sammen / oc talede sammen vdi Christi forklarelse paa Thabor Bierg.
DEnne Historie er ocsaa meget naffnkundig / for de offuermaade Horlige Personer / som her omtalis / at de komme her til stede paa same Bierge / oc vdi den forsagde tid / oc haffue deris samtale her til hobe / Oc ere de otte Personer til sammen / foruden Euangelisterne som dette bescriffue oc de hellige Engle / som her haffue veret visselige hoff oc end fuld mange / vdi saadan en herlig forsamling / Oc delis de otte Personer i første maade / i tho dele / der er i fire oc fire / som her møde huer andre / de fire fra Himmele / som er Gud Fader / den hellig Aand / Mose oc Elias / de andre fire her fra Jorden Christus vdi sin manddom oc de tre Discipler Peder Hans oc Jacop. Vdi anden maade / vdi tre parter / i den første part Gud Fadet met sin røst om Sønnen / Sønnen met sin legomlig neruerlse / oc den hellig Aand met sin Sky oc omkringskuggelighed / I den anden part / Mose Guds tro tienere oc Elias den naffnkundige Guds Prophete vdi kong Achabs tid / I den tredie part de tre Aposteler / oc huer aff dem haffuer sin tale oc gerning. Faderen taler her om sin Søn / Den Hellig Aand omkringskugger Christum oc Apostlerne / Christus Mose oc Elias tale til sammen om Christi vdgang eller offuergang / det er / om has pine oc død / Peder taler for sig oc for de andre tho / deris mening oc gode tycke / det er gaat at wi kunde vere her etc. Disse er de merkelige Personer / som wi faa at tale om / i denne Histories vdleggelse / de tre personer vdi Guddommen / de tho personer Mose oc Elias / som i det gamle Testamente kome her fra Verden / met list oc siel huer i sin tid huor om wi ville mere tale her effter i dene Historie / oc de tre Aposteler / som Christus tog op met sig paa Thabor bierge.
Men her falder ith spørsmaal ind (som vort kød oc blod vil alle ting vide / oc er mere omhyggelige i saadant / end det sig burde ) først huor faar Christus tog icke alle Discipler hen op paa Thabor bierge met sig / men ekon de tre / der nest huor faare hand tog de tre op met sig / Der skal saa suaris til / at Christus Jesus haffde sin besindighed / oc gode skel / at handele met sine Discipler / effter som hand saa huad der vaar beskicket om dem / til Gudz Ære / Disse tre Aposteler vaare met vor Herre Christo / først paa dette bierg / saa i det huss der som hand reysde den Høffuidzmands daatter op aff døde / siden vdi Vrtegaarden / for disse sager skyld.
Den første / Christus beuarede en beskedelighed i den tieniste at lære folck om sit Rige / Thi lige som hand icke vilde lade sit Euangelium strax vdmedickis faar den gantske Verden / men først faar Jøderne / siden vdi sin tid far den gantske Verden / saa vilde hand ocsaa her / først lade dette obenbaris faar de tre / siden effter hans Opstandelse faar dem alle / Saa bar hand sig ocsaa at met andre hans rigis himmeligheder / Almuen sette hand saare ved parabeler oc lignelser men sine Discipler obenbarlige.
Her paamindis om Christi lærdom at det er den aller Helligste ting / som icke strax settis faar alle at begribe / men met en besindighed oc beskedelighed / effter som huer kand den begribe / som den Hellig Aand er den aller viseste vddelere / Saa setter mand paa denne dag / vngdomen først Børne lærdom saare / siden effter tiden andet / effter som de kunde begribe / Ja Gud selff kalder ocsaa i dag saa / nogle aff sine vdualde til Schole / oc begaffuer oc pryder dem der / met adskillige gaffuer / effter som hand vil at de skulle siden komme andre til hielp oc trøst / Saa handlede oc Christus met sine Discipler.
Den anden sag / Det er io vist aff Christi Predicken faar hans Discipler om hans pine oc død / oc aff hans bøn / at hand bedrøffuit her / som vdi Vrtegaarden oc der hand reysde den Høffuidzmands daatter op aff døde / Der faar tog hand besynderlige de tre Aposteler met sig for trøst oc husualelse / som ith menniske der haffuer ith sorigfulde hierte skulde aldri gerne vere ene / for alle honde fristelser / som da kude til falde / oc der er nock met tho eller tre der til / In summa / De bleffue tagne der til / at de skulde see hans Ærefulde Herlighed her / de som skulde siden see has fornedring i Vrtegaarden / Ja de som skulde effter hans opfarelse til Himmelen vere den hellige Kirkis Pillere vdi Jerusalem.
Saa haffue wi nu hørt / mine gode Christne i neste Predicken oc i denne / de tre omstandeligheder i dene Historie / først at denne forklarelse / skede i Galilea paa Thabor bierg / som er naffnkundigt nock i den hellige Scrifft / Thi Christus lærde sine Discipler der / det som staar screffuit hoss Matthæum i det femte / siette oc siuende Capitel / Der bad hand oc mange gange / Der obenbarede hand sig faar sine Discipler effter hans Opstandelse / der gaff hand dem befalning at Predicke oc at døbe før hand foer op til Himmelen.
For det andet / om Tiden / der hand end nu vaar i Galilee land / der hand haffde sagd sine Discipler aff sin pine oc død / der hand vilde bede etc.
For det tredie / at disse offe Herlige personer komme der til samen / for merckelige oc drabelige sager skyld / som wi ville nest Guds hielp saa at vide i neste predicken / oc her ved nu trøste oss oc bede Gud om sin naade etc.
Den tredie Predicken om De sager der vaare til / huor faare Christus bleff saa forklarede.
NV ville wi høre sager til denne vor Herris Jesu Christi forklarelse / Oc huo der seer nøye til da finder hand tre sager der til.
Den første for Christi egen skyld / den anden for hans Disciplers skyld / den tredie for allis vor skyld.
Lige som Christus oc bad i Vrtegaarden for sig selff / for sine Discipler oc for alle tro Christne.
Om den første sag /
DEn første sag er / fordi at Christus Jesus vor stedt vdi stor angist oc banghed / der hand skulde da fare op til Jerusalem / som hand sagde sine Discipler det tilforn / ath hand skulde der lide megit aff de Elste oc Scrifftkloge oc ypperste Prester etc. Giffuer hand sig op paa Thabor bierg at hente trøst og husualelse / vdaff hans Faders oc den hellige Aands vidnesbyrd / oc aff den samtale met Mose oc Elia effter hans bøn / at hand paa sin mandoms vegne kunde forstaa / at hans legeme / som saa iammerlige skulde plagis oc pinis / skulde bliffue klarere end Solen effter hans opstandelse.
Om den anden sag.
DEn anden sag / fordi at hand vilde lade sine Discipler faa trøst och husualelse imod Kaarsens forargelse / paa det at de skulde icke aldeis affalde / som skulde side styrcke oc stadfeste andre i Troen / hand sagde til Peder / paa skertaarsdag at afften. Jeg bad min Fader for dig / at din Tro skulde icke ophøre.
Om den tredie sag.
DEn tredie sag fordi / at hand vilde der met trøste oc husuale alle dine vdualde naar de vaare stedde i nogen modgang / sorrig oc bedrøuelse / at de da skulde tecke / at der er it andet Liff effter dette Liff / som de skulle bliffue vdi til euig tid / alligeuel at de saa her pinis oc plagis.
Den anden part aff denne Predicken om Historien at vdrede.
NV ville wi høre huorlunde alle ting følge effter huer andre i denne Historie paa det / at wi skulde inted forglemme aff det / som hører til denne forklarelsis rette forstand. Thi mand bør at vide ordening oc skick / paa Historier / om mand skal faa nogen smag paa Fructen der aff / Saa skifftis denne Historie i thi parte / som vnge folck kunde saa begribe.
1.
Christus tog tre aff sine Aposteler til sig oc gick alene met dem op paa it Bierge effter sin seduane at bede / oc loed de andre bliffue nedre paa Marcken.
2.
Der bleff hand effter sin bøn foruandlet oc forklarit faar sine Discipler i saa maade / at hans Ansict skinde som Solen / oc hans Kleder som sne.
3.
Der vaare tho mend til stede / Mose oc Elias som der bleffue seet i Herlighed / oc obenbaredis Disciplerne / oc talede om den vdgang som vor Herre Jesus skulde fuldkomme i Jerusalem.
4.
Dissimellem besuaris de tre Aposteler met søffnen / men de vaagne op igen af Mose oc Elie samtale met Christo / oc aff den store Klarhed / som de der see oc høre alt det der skeer / alligeuel at de end nu tale inted / aff forferdelse.
5.
Men der Mose oc Elias vaare borte farne / som Lucas scriffuer / taler Peder oc siger / Herre / her er det oss gaat at vere etc. Oc viste icke aff forferdelse huad hand sagde / som Marcus oc Lucas vinde til hobe.
6.
Der hand saa taler / omkring skuggede den en klar sky / oc de bleffue der aff forferdede.
7.
Faderens røst hørdis aff same Sky / Denne er min elskelige Søn etc.
8.
Da bliffue Disciplerne mere forferdede / aff den Sky oc røst / oc falde ned paa deris Ansict men de bliffue opreysde igen aff vor Herre Christo / oc der de oplode deris øyen / da faae de inted / vden Jesum alene / da vaar oc visselige hans ansictis klarhed fra hannem igen.
9.
Der de ginge ned aff Bierget forbød Jesus sine Discipler / at de skulde ingen sige noget der aff før hand var opstanden fra de døde.
10.
Disciplerne giorde effter som dem vaare forbudet / oc hulde det hoss dem selff stille / saa at de sagde ingen noget der aff i de dage.
Denne er nu den rette ordening oc skickelse paa denne Historie / som oss bør at vide paa det / at wi kunde disbedre forstaa den / met sin Fruct oc brug / til Guds ære / til vor lærdom oc husualelse / Vdi neste Predicken ville wi nest Gudz hielp opregne de ypperste Steder oc den hoffuit Lærdom / som wi acte til Gudz Ære at handle om / vdi denne Historie / oc nu bede Gud om sin naade.
Den fierde Predicken om de rette hoffuit Stycker aff den lærdom / som giffuer sig til kende vdi denne Historie / oc besynderlige om den første / som er en Christen Bøn.
Texten.
DEt hende sig noget nær bed otte dage / effter at disse ord baade talede / tog Jesus Peder oc Jacop oc Hans / Jacops broder / oc gick op paa it Bierge at bede / oc der hand baar alene / ledde hand dem op met sig / paa det høye Bierg / aff til en side.
DEnne Historie inde holder mange merckelige ting oc lærdomme effter som hun oc delis vdi mange stycker / huilcke wi hørde vdi den neste predicken effter at wi haffde fremført denne Histories omstandeligheder / om Steden / Tiden oc Personerne / oc der wi haffde opregnet de rette sager som findis at vere til denne foruandelse. Der faare vil ieg kortelige opregne vdaff mange / disse besynderlige stæder / som indfalde i denne Historie / oc haffue vdleggelse behoff oc ære disse.
1.
Om en Christen Bøn / oc hindis krafft oc huor storlige det er behoff at bede.
2.
Om de dødis opstandelse.
3.
Om det euige liff.
4.
Om døden at forsmaa / oc at den er icke andet / end at flytte fra det iammerligt liff / oc til den alderdeyligste oc euige liff.
5.
Om Synden / at den er offuerunden vid Christum / oc at døden er opstuget.
6.
Om Guds ords oc vor Trois / vished / at wi ere visse paa at det er Guds ord som wi predicke.
Foruden andre merckelige steder / oc denne forklarelsis Aandelige vdtydelse / som wi ville tale om / huer vdi sin sted.
Den første om en Christen bøn.
Christus opstigede paa it Bierg met tre Discipler at bede.
Huad nu en Christen bøn er / oc huor mange slass bønner mand finder / oc huilcke de vilkaar ere / som høre til en Christen bøn / oc huorlunde mand skal bede / det faa i altid at høre / besynderlige vdi vor bønne lærdom.
Derfaar ville wi legge vind paa at effterfølge dette Christi exempel / oc gøre en skilsmysse emellom Christi bøn oc vor bøn / oc lære huor nyttelig oc huor krafftig baade hans oc vor egen bøn er / paa det at wi kunde bede saa meget disfliteligere oc ideligere / effterdi at der er inted arbeyde saa stort som at bede.
Oc effterdi Euangelisterne tale saa offte der om / at Christus gaff sig aff til en side / nu til en sted u til en anden sted at bede / er det behoff at wi kunde vel offuerueye huad hand bad om / Thi wi Menniske haffue daglige i alle øye bleck aarsage til at bede / der som wi ellers ville tencke oss ret om / Thi nu tuinger synden oss / oc Dieffuelen holder icke stille / nu fattis off vort dagelige brød / Item vort liff / Hustru / Børn / Tiunde / wfred oc andet saadat mere giffuer oss aarsage stor nock daglige til at bede.
Men Christus haffde ingen saadan aarsage til at bede / Thi alligeuel hand bleff plaget met atskillige fristelser vdi huilcke hand flyde til sin bøn / lige som til en Kaabermur saa vaar hand dog foruden synd / Derfaar vaare hans bønner / som det vel giffuis til kende Joan: xvii. Matth: xi. Om Guds naffns helligt gørelse / om Guds rigis formerelse / om Guds villie emod Dieffuelen / Om ordenens fregang etc. Thi her met omgickis hand allermest.
Men iblant alle fristelser vaar denne den aller største om hans offuergang / eller vdgang (som Lucas her om taler) det er om hans pine hand haffde tancker om. Thi saadanne tancker ere aldri foruden angist / rædzel oc beffrelse / som hand vdi naderen oc paa Oliueti bierg faar sine Disciple bekende oc sagde / min Siel er bedrøffuit ind til døden.
Thi den byrde / som vaar kast paa hans skuldre loed hannem ingen rolighed haffue som vaare al Verdsens synder / Guds vrede / Louens formaledidelse / den Syndedød / som vaar somforsmedeligste. Vdi saadan hiertens banghed / gaff hand sig altid til sin bøn / oc fick trøst oc husualelse.
Thi lige som Engelen trøstede hannem paa Oliebierget / ned fra Himmelen / oc her Gud Fader selff / saa fick hand altid i hans bøn / trøst oc husualelse / saa at den hiertens banghed forgick hannem / oc hand gerne giorde sin faders vilie.
Ellers haffde hand icke hafft behoff at bede / effterdi hand er en Herre offuer alting / oc kand gøre alting met faderen / oc inted er hannem wmueligt / Men hand tog en træls skickelse paa sig oc bad saa / som it sant Menniske / hand tyctis der til aff en stor brendelig begerring / som had haffde til at forfremme Guds Ære / och Menniskens salighed / Der om bad hand ocsaa paa Kaarsit. O fader forlad dem / de vide icke hvad de gøre.
Det hører icke aleniste til vor bøns vilckaar / at wi skulle bede aff Gud ved Troen / det som wi begere / men oss bør ocsaa at haffue en ret Kierlighed til Gud / da kunde wi ocsaa bede idelige oc ret / Thi lige som en vey kand icke andet end øse vd i hans vdkaarede gode vens skød / huad hannem er til mode / saa kand heldet den / som rettelige elsker Gud / andet / end holde Gud for øyen i sin bøn / huad hannem hender eller fattis / Nu haffde Christus en fuldkommelig kierlighed til sin fader / ocsaa den tid hand vaar her paa Jorden / der faare kunde hand icke andet / end gøre bøn til sin fader vdt hans angist oc nød / Oc sandelige der som wi rettelige haffde Gud kar / som oss burde at haffue / da vaare wi ideligere vdi vaar bøn end wi ere / Men naar komme wi saa longt / effterdi / at saa stor wselhed icke kand beuege oss til at bede: Dog skulle wi arbeyde der paa oc komme saa longt som wi kunde komme.
Effterdi nu at Christus for disse forberørde sager skyld bad altid / oc flyde til sin bøn vdi hans bedrøffuelse oc angist / da bør oss at effterfølge Christi exempel i baade dele / saa stramt som wi ville findis at vere gode Christne.
Først skulle wi vere omhyggelige for Guds Ære / som Christus selff bad oss først bede / helligt vorde dit naffn / det er ocsaa storlige behoff paa denne dag.
Der nest skulle wi fly til vor bøn oc opholde oss ved den / i al nød oc trang / almindelige eller besynderlige i vor egen eller andre deris.
Thi denne er den rette vey til trøst oc husualelse / huilcken Christus selff vandrit at.
Men vor naturlige Skel beder ikke gerne / fordi at det forseer sig inted gaat til Gud i nød oc trang / Der faare søger det andre middel som ere forbødne aff Gud / oc trøster sig paa sin egen visdom / mact / rigdom / Herre hyldeste etc. Oc naar de middel affsla for Mennisken / oc lade hannem henge vdi samme hans nød oc trang da falder hand i mishaab / oc veed i sig nu ingen trøst eller redding lenger / Der for er det en farlig ting / at icke bede vdi nød oc trang / En retsindig Christen beder icke alene strax hannem bliffuer bange / men hand kommer ocsaa andre til at bede met sig oc for sig.
Christus / som Jesus giffuer klarlige nock til kende haffuer veret / saa bange / sorrigfuld oc hierteslagen den tid hans stiget op paa dette bierg vdi de tancker om hans pine oc død / at alligeuel hand gick der hen til at bede / som skeer best i enlighed / dog vilde hand icke vere ene / men tog tre Discipler til sig / Det skal vere it euigt exempel oc efftersiun for it ret bedrøffuet Hierte / at it menniske lader sig icke gerne finde alene vdi sin sorge oc banghed / baade der faare at Dieffuelen haffuer da større aarsage til at friste hannem / oc for Christus sagde selff saa / Huor som tho eller tre ere forsamlede i mit naffn der er ieg mit iblant dem. Item hvad tho samtycke met huer andre det skal vere samtyct vdi Himmelen. Her met ville wi trøste oss paa denne tid / oc bede Gud om sin naade.
Den femte predicken som er om de dødis Opstandelse.
HEr til effter at wi vdi fortalen giorde ende paa de omstandeligheder / som høre til denne Historie / och huorlunde denne Historie kand delis vdi sine besynderlie parter / hørde wi vdi neste predicken ocsaa den første sted om en Christen Bøn / Nu følger den anden sted her effter / som er om de dødis opstandelse / som ocsaa er bescreffuen vdi den ærefulde Christi forklarelse / met disse ord.
OC det skede der hand bad ath hand bleff forklaret for dem / den skickelse i hans Ansict bleff anderlunde. Ja hans Ansict skinde som Solen oc hans Kledebon vor huid oc skiunedis Ja hans kleder bleffue saa skinnende oc saa saare huide som Sne / saadanne / at ingen paa Jorden / som lydder Klæder / kand gøre det saa huit.
Her vaar vel megit at tale om / men det er / som tilforn er sagd / wmueligt at wi kunde rettelige vdi dette dødelige oc wselige liff tencke eller nock predicke her om / Thi det offuergaar vort forstand / saa lenge som wi komme dette ligende fæ i disse lerkar / da kunde wi icke begribe det fuldkommelige / fordi at det inted dødeligt menniske kand begribe i sine sind denne Histories Maiestat oc mectighed / saa longt er det fra at nogen kand vdsige hende met sin tunge.
Det siunes vel saa / at Christus vilde icke aleniste lade sine Discipler see hans rigis ære oc herlighed / men ocsaa lønlig hellighed / vdi dette spetackel / huor faar S: Peder / som vaar en aff disse tre Discipler / der hans vilde giffue den rette visse lærdom til kende / da sette hand denne siun frem / oc Guds røst / som hand her hørde / om huilcken sted vdi S: Peders sendibreff wi ville tale om her effter vdi sin sted.
Nu ville wi tale enfoldige / saa megit som mueligt er / om denne anden sted / ind til wi komme hen i den anden Verden. Thi denne forklarelse hører aller mest hen til den anden Verden / det som wi skulle icke aleniste see hannem saadan som hand er / men wi skulle ocsaa vere hannem lige / naar hand obenbaris / oc som S: Pouel siger / Naar Christus / som er eders Liff obenbaris da skulle ocsaa i obenbaris met hannem i gleden / Huor som wi skulle icke aleniste fuldkommelige forstaa denne forklarelse / huad den er i sig / men ocsaa vdi oss selff den forfare / som her effterfølger om Mose oc Elia. Thi da skulle wi forsøge det samme / oc neruerendis tale met Gud Fader Søn oc HelligAand oc nyde oc bruge saadant met lyst oc glæde til euig tid.
Det Christus / der hand talede om Kong Salomon / sagde / Her er mere end Salomon / det giffuer sig vel her ocsaa til kende / Thi end dog wi vndre paa Kongers och Førsters skinnende klæder / oc holde dem for en deylige faurhed / saa ere de dog vdi sandhed alle sammen / ekon lige som en gammel klud / eller reffuen skindkiortel / naar mand ligner dem ved denne klarhed / som de her see vdi vor Herre Christo oc i disse tho hellige mend Mose oc Elia / oc nødis wi til / at lade det bliffue ved saadanne tancker / Thi wi kunde icke komme høyre i dette liff / det er nock at wi beholde en sum der aff / at her beuises oc betees de dødis opstandelse oc den tilkommendes ære och klarhed ocsaa den som vore Legemer skulle haffue / om huilcken wi ville nu noget tale.
Christi rigis klarhed / skulle wi beskue i tuende maade / som er i dette liff oc i det tilkommendis liff. Christi rigis Liuff / Skin oc klarhed i dette liff / er vdi de tro Christnis Hierter / som ere opliuste vdi vor Herris Christi kendelse. Thi der bleff en foruendelse / den tid de bleffue omuende fra vonkundigheds mørckhed / fra Satans rige / oc til den rette Guds kendelsis liuff ved ordet / ved den helligAand oc ved Guds krafft.
Om denne klarhed kand mand læse sande vidnesbyrde i disse effterfølgende steder / vdi huicke Liuffit oc mørcket settis til sammen mod huer andre / det er Christi rige oc Satans rige.
Ephe: v. I vaare nogen stund mørckhed / men nu ere i it liuff vdi Herren / vandrer som Liusens Børn.
Coloss: i. Hand som frelse oss / aff mørckens øffuerighed oc sette oss i sin elskelige Søns rige / vid huilcken wi haffue forløsning formedelst hans blod som er syndernis forladelse etc.
Men nu spejler Herrens klarhed sig i oss alle / met it bart ansict / oc wi bliffue forklarede i det samme Billede / fra den ene klarhed / til den anden som aff Herrens Aand.
Men Christi rigis liuff / vdi det tilkommendis liff er den wdødeligheds ære / oc legemens forklarelse / som wi skulle anamme vdi de retferdigis opstandelse / Om den finder mand i disse effterscreffne steder i scrifften.
Philip: 3. Hand skal forklare vort ringe Legeme at det skal vorde lige ved hans forklarede Legeme.
I Cor: xv. Det bliffuer saat i raadnelse / oc det skal opsta vden raadnelse.
Matth: xiii De retferdige skulle skinne som Solen / i deris Faders rige / Som hand ocsaa her bruger den lignelse om Solen.
Dani: xii De som lære / skulle skinne / lige som Himmelen skin.
Der faare skulle wi dette her lære oc vide / at lige som de wgudelige ere forblindede her i Satans Rige / vdi deris sinds mørkhed / oc skulle paa den tilkommenddis dom antuordis hen i det vduortis mørck / saa ere Guds vdualde her opliuste ved Christi kendelse / oc skulle annamis hen til en Ære som er i liuset oc i klarhed. Oc der faar paamindis wi her / at wi skulle altid atspørre dette første liuff. Som er Christus / om wi ville komme hen til det andet liuff / som den hellige Augustinus giffuer deilige til kende vdi den bog om Guds stad / der som hand saa siger / Staa sig op i den første opstandelse / som icke vil fordømmis i den anden. Thi den første er Sielens opstandelse / den anden Legemens / Denne skal følge hin effter oc icke hin denne.
Effter denne lerdom oc paamindelse følger en trøst oc husualelse / at ved den tilkommendis klarhed kunde wi bestercke oss i taalmodighed oc i haabet / naar noget gaar oss imod / Som S. Pouel formaner oc trøster oss i Cor: xv.
Der faar verer stadige kare brødre oc wbeuegelige / verer offuerflødige altid i al Herrens gerning / effterdi i vide at eders arbeyde er icke forfengeligt ved Herren. Thi det vil Christus skaffue hoss sine Discipler i denne forklarelse / at de skulle lide kaarssit oc forfølgelse ved haabet til den tilkommendis glede / som hand vilde saa sige / Jeg sagde eder det faar otte dage / at ieg skal lide / men ieg sagde eder ocsaa at ieg skal opstaa igen / Det vil ieg nu lade eder see / komer oc seer min klarhed / Lige saa skal ieg komme alle dem til at opstaa i Æren / som tro paa mig.
Disse Jøder skulle kaarsfeste mig / men jeg skal opstaa igen. Lige saa skal oc Verden forfølge eder men i skulle skinne i Æren / det vnde oss Gud fader ved Jesum Christum Amen.
Den siette Predicken om Mose oc Elia oc om det Euige Liff.
Texten.
OC see / tho mend talede met hannem / det vaar Mose oc Elias / som der bleffue seet i Æren / oc obebaredis faar dem / oc sagde hans offuergang / som hand skulde fuldkomme vdi Jerusalem.
FØlger nu effter ocsaa den tredie Sted / om det euige Liff / effter den sted / om de retferdigis opstandelse / som de oc staa effter huer anden vdi vor Tro / Saa ville wi see denne Sted vdi Mose oc Elia. Effterdi at dene forklarelse er ocsaa skeet for Disciplernis oc for vor skyld / vilde icke Christus alene der lade sig see i æren / oc foruendis / men til denne gerning / som er vnderlig nock vdi sig selff / kommer ocsaa det / at Mose oc Elias bleffue der seet / paa det at ingen aff de vdualde skulde saa tencke / Ja Christi Legeme er vel forklaret / men huo veed / om mit Legeme skal ocsaa forklaris / oc om ieg maa ocsaa trøste mig der paa / oc om ieg skal haabe der noget til / Thi her haffue wi exempel oc vidnesbyrd / at icke Christus alene loed sig der see vdi saa stor klarhed / men ocsaa Mose oc Elias bleffue der seet i æren / Thi saa siger Euangelisten / Der Christus saa skinde vdi klarhed / obenbaredis der ocsaa tho mend / Mose oc Elias som bleffue der seet vdi æren / oc talede met hannem etc.
Men paa det at wi kunde rettelige forstaa denne part / bør oss her at vide disse try stycker.
Det første / huad det vaare for mend Mose oc Elias.
Det andet / huad det vaare de talede met Christo.
Det tredie / huad deris obenbarelse betyder.
Disse try stycker ville wi nest Guds hielp see effter huer andre.
Om det Første stycke.
DEn hellige Schrifft giffuer til kende at Mose oc Elias vaare dødelige mennisker her paa Jorden / som du oc ieg ere. Thi fra det andet Capitel i den anden Mose bog bescriffuis Mose fødsel / leffnet / embede synd oc død etc. Ind til det siste Capitel i den femte Mose bog.
Disligiste fra det søttende Capitel / i den første Konge bog / oc til det tredie Capitel i den anden Konge bog bescriffuis Elie leffnet embede / bestandighed oc bort ferd til himmelen.
Christus loffuer dem baade vdi Euangelio / som tho tro tienere / hand tager Mose til vidne mod de Zaduceer oc i andre steder / oc hand ligner S. Hans Baptist ved Eliam / som er nu longt at tale om.
Det er nock i denne sted / at vide at de vaare dødelige mennisker / Oc alligevel end dog de bleffue regnede der faare / saa giffue de dog til kende met denne deris obenbarelse / at de ere icke døde / men henførde vdi it andet leffnet / Der til met giffue de ocsaa til kende / at der er it andet liff at skilligt fra dette liff huor fra de ere bortførde oc leffue nu i det andet liff.
Thi det var dem icke muligt huercken Mose eller Elias / at de kunde haffue bleffuit i dette liff / ind til den stund / vdi huilcken de obenbaredis her paa Thabor bierg / effterdi at de haffue veret saa mange hundrede Aar vdaff denne Verden / oc vden ved dette liff / oc de leffue alligeuel / oc lade sig see at de leffue oc at de vaare aldrig rettelige døde.
Thi huer aff dem haffue sit vidnesbyrd i de hellige scrifft at de bleffue legemlige frelste oc henførde met liff oc Siel.
Om Mose finder mand vdi hans siste bogs siste Capitel / at Gud selff iordede hannem. Thi saa staar der screffuit / Mose stigede op aff Moabs Marck paa det Bierg Nebo / offuen paa taapen aff Phasga tuert offuer fra Jerico / oc hand døde der effter Herrens befalning / som iordede hannem i en dal vdi Moabs land / oc inted Menniske fick hans graff at vide etc. Vdi Judæ sendisbreff staar screffuit at Michael engel trettedis met Dieffuelen om Mose legeme / vden tuil for den sag skyld / at Dieffuelen vilde holde Mose i døden / men hand kunde icke / der Gud befalede at hand skulde legemlige føris op til Himmelen.
Om Elia finder mand vdi den anden Konge bogis andet Capitel / at vdi Elizei oc halfftrediesinds tiue mends neruerelse / som vaare Propheternis Discipler / bleff Elias optagen hoss Jordan / i en huirreluind til Himmelen / det som Elizeus saa / oc robte til hannem. Min Fader Min fader Israels vogen / oc hendis Keysener / oc hand saa icke mere til hannem.
Her maatte nogen side / bleffue disse tho aleniste saa bortførde; Suar / den hellige Scrifft taler ocsaa om tho andre / faar Syndfloden / som ere Abel oc Enoch. Thi om Abel / staar der saa screffuit / i den første Mose bogs fierde Capitel / at strax effter hand vaar ihielslagen aff sin broder / predickede Gud / om hans blod / at hand vaar icke død med leffuede oc robede effter heffn / oc Apostelen iil til de Ebreer i det elleffte Capitel / scriffuer at Abel taler end nu / alligeuel hand bleff død.
Om Enoch finder mand vdi den første Mose bogs fierde Capitel / at hand bleff bortført til Himmelen / Saa ere de dog fire i det miste / tho faar oc tho effter Syndfloden / som ere vidnesbyrde om det euige liff hoss alle Guds vdualde.
Der som nogle vilde tuile om Mose / da staar her en obenbarlig text / at Mose obenbaredis her i æren met Christo.
Der faare bør oss aldri at forglemme denne merckelige Historie / men steden setter oss dette Billede faar øyen vdi al modgong / at icke Christus aleniste / men ocsaa Mose oc Elias haffde met hannem huer ith skinnende Ansict som Solen / oc Kleder huidere end Sne. Thi for denne sag skyld døde Christus oc løfde oss igen / loed oss døbe / gaff oss sit ord / oc sin naduere / at vort liff icke skal bliffue vdi døden / men skal komme hen til det euige liff oc til den euige Ære.
Saa komme Mose oc Elias der hen / i det / at de trode paa Quindes velsignede Sæd / huor ved / de trøstede sig / oc hengde ved Guds ord / oc bekende det / oc leffuede saa i Guds fryct oc effter hans vilie / vaare taalmodige / oc offuermaade saa al dette liffuis elendighed / ved haabet til det euige liff.
Dette exempel bør oss at effter følge oc husuale oss vdi Guds Søn / vdi huilcken wi ere døbte / lader oss der faar leffue vdi Guds fryct oc taalmodighed / lader os bede Gud om hans Naade / oc om hans vilie at den maatte ske / da bliffue wi lige saadanne som Mose oc Elias / som lidde vel meget ont her paa Jorden / men siden bleffue de obenbarede vdi ære hoss vor Herre Jesum Christum / Faderen ske loff oc ære til euig tid Amen.
Den Siuende predicken end nu om Mose oc Elia / oc om denne legomlig død.
Den samme Text / oc See tho mend.
Den samme Text / oc See tho mend.
FØlger her effter det andet stycke / om Mose oc Elia / huad de talede met vor Herre Christo paa Thabor bierge / der de bleffue det foruanlede met hannem. S: Lucas Euangelist scriffuer / at de talede met hannem / om hans offuergong eller vdgong / som hand skulde fuldkome vdi Jerusalem. Det ord offuergong paa Hebraiscke maal talet / mercker saa meget som døden eller en vdgong aff denne Verden / Der faar kalder S. Lucas denne Christi offuergong / hans død oc vdgong fra denne Verden.
Oc følger her det fierde hoffuitstycke om denne legomlig døds foractelse / effterdi at det er eckon en vdgong / heller en gong til Faderen / som Christi død vaar en gong til Faderen Joan: xiii.
Christus sagde sine Discipler til forne / at hand vilde opfare til Jerusalem oc der taale / huor aff hand paa køds oc blods vegne bleff bedrøffuit oc fald ind til Gud met sin Bøn / oc bleff saa strax foruandelet / oc fick der til met denne trøst oc husualelse / aff Gud / ved Mose oc Elias / at hand skulde vdrette store ting met sin pine oc død.
Det som her effterfølger vdi deris samtale om den offuergong / eller vdgong / som hand skulde fuldkomme vdi Jerusalem / det hør hen til Propheterne oc til forietterne / Ja til Guds sandhed / at det som hand haffde loffuit / forskicket oc obenbaret ved Propheterne / om menniskens Salighed skulde fuldkommis ved Christum. Der faare bruger hand det ord at fuldkomme.
Saa kaldis ocsaa vor død / en fuldkommelse / naar wi haffue inted mere at gøre her i Verden / och Verden hafffuer ey heller mere met oss at gøre / naar wi høre denne Guds røst / Kommer til mig igen i Menniskens Børn. Psal: xc.
Der faare er det nu Mose oc Elias befalning / at handle met Christo / paa det / hand paa sin Mandoms vegne / icke skulde forferdis imod sin pine oc død / effterdi / at hand skulde haffue sit rige først her paa Jorden / oc siden vdi Himmelen / ocsaa paa samme sin Mandoms vegne / icke skulde forferdis imod sin pine oc død / effterdi / at hand skulde haffue sit rige først her paa Jorden / oc siden vdi Himmelen / ocsaa paa samme sin Mandoms vegne / oc at hand skulde frii oc frelse sine wtalige vdualde aff den euige Død / och obenbare Gud Faders Barmhiertighed faar den gandske Verden. Ja / hand skulde opsøde sig her paa Jorden en tro / villig / oc lydig kirke ved den hellig Aand / ind til Verdsens ende / oc sønderbryde Dieffuelsens mact oc onde vilie oc nedsla oc ødelegge hans rige / oc endelige fly sig met sin død oc pine / det naffn som er offuer alle naffn: Philip: ii.
Huer offuerueye oc tencke ved sig huad dette haffuer verit for en samtale / huor sød / oc huor velig / om Christi pine oc død / om hans rige oc herlighed / at hand skulde side hoss Guder Faders høyre haand / en Herre offuer Himmel oc Jord.
O huor glade haffue de verit dissimellem / oc haffue fryder sig / och tacket vor Herre Christo / at hand vilde beuise saa store oc wsigelige Velgierninger imod dem / Ja / imod den gandske Verden / at hand vilde offre sig til en forligelse / faar sin fader som de vilde saa sige / O Christne wi tacke dig / baade paa vore och paa den gandske Verdens vegne / at du lodst dig sømme til at komme hid til Verden / och bliffue it offer / ver trøstig och sterck / Det er ekon en gong / oc saa gaat som it taag der gaar snart foroffuer oc du gaar til din fader / oc indtager dit rige / oc din Kircke / met mact / at regnere offuer Synden / døden oc Dieffuelen / vdi dine vduolde. Gud Fader skal ophøye dig / hoss sin høyre haand / oc giffue dig it naffn / offuer alle naffn.
Sandelige vdi lige maade / haffue de ocsaa trøstet oc husualet hans Discipler imod kaarssens forargelse / som de vilde saa sige / Der-paa skulle i icke vndre / at Christus skal i Jerusalem taale / oc ihielslas oc opstaa aff døde / Thi det er saa beskicket aff Gud / det er saa Guds euige Raad / Saa vilde oc Christus selff oc saadane store ting skal hand vdrette / Der faar skal huerken Døden farferde hannem / oc i skulle ey heller forargis vdi hans død / Thi det skal saa ske / oc bør saa at vere.
Der faare lære wi her / aff denne Christi vdgong oc offuergong / at døden er icke døden / men en fløttelse / aff denne Jammerdal / oc elendige leffnit / hen til det andet deylige och euige liff / Ja vdaff dette Fenxel / hen i it bedre liffs klarhed / Som Mose oc Elias / de flytte her fra / heller end de døde / Ja de døde icke / men bleffue førde hen offuer til det euige liff / oc til den deylige klarhed / Saa bleff ocsaa Christus hen offuerført / heller oc gick hen offuer til Faderen / ved døden som hand oc selff kalder døden en gong til liffuet Joan: v. oc Scrifften kalder døden / andersteds en Søffn.
Alt dette skulle wi Christne legge oss til / at alligeuel døden skal ede oc fortære oss saa skal hand dog icke aldelis opsluge oss / som hand skal gøre ved de wgudelige / oc wi skulle icke dømen aleniste soffue i Herren / oc saa iføris met hannem vdi klarhed / oc nyde met hannem det euige liff.
Der faare / er der inted ont i døden / oc en Christen skal heller begere oc vente effter døden / end fly der faare / Thi hand føris hen til klarhed ved døden / oc io lengere hand bliffuer her i Verden / io mere berøffuis hannem sin klarhed / det viste vel de hellige Martyres Agatha / Laurentius / Vincentius etc.
Den ottende Predicken / end nu den samme text
VDi neste predicken hørde wi den sted / om dene legomlige død / huorlude ocsaa den bleff offueruunden / oc bør ocsaa at foractis aff alle Christne / nu ville wi fremdelis høre / huorlunde at Louen oc Synden bleffue offueruundne / ved vor midler Jesum Christum / oc det i denne samme Tale / som Christus haffde met Mose oc Elia / om hans vdgong / eller offuergong.
Oc effterdi at wi nu vide aff neste Predicken / huad det mercker om hans vdgang at tale / ville wi nu her ocsaa lære / huad det ord Complere / som mercker opat fylde eller at fuldkomme / haffuer paa sig / och der hoss / huad denne Mose oc Elia obenbarelse mercker. Thi det er io ocsaa oss baade til lerdom oc stor trøst och husualelse at wi det vide oc bruge ret.
Det ord Complere (det er at opfylde) mercker saa meget som at gøre fyldest / eller at betale skyld och det som vdloffuit er / Nu skulde Christus vdi Jerusalem opfylde sin vdgong / eller fuldkomme det som hannem skulde offuergaa / da følger det io der aff / at hand haffde loffuit och tilsagt / at hans vilde dø for Menniskens Slect / oc effterdi at hand er Sandhed da kunde hand icke andet / end holde det / som hand haffde loffuit. Der faare fuldkom hand sit Løffte oc Sandhed vdi Jerusalem. Huor faare wi ocsaa indledis ved dette ord Complere / vdi alle Guds foriettelser i det gamle Testament / saa vel vdi Mose som i alle Propheters Bøger fra den første foriettelse Quindens Sæd skal knuse Hugormens hoffuit / oc saa fremdelis Vdi din Sæd skulle alle Folck velsignis.
Der nest bør oss at vide at Christus haffuer i saa maade betalet / ath hand haffuer fuldkommit Louen / oc der ved borttaget Synden och knuset Satans hoffuid, besynderlige der hand sagde paa Karssit.
Det er fuldkommit / det er saa meget sagt / det er fuldkommet altsammen / som bleff for hen / sagt om mig vdi Mose oc Propheterne.
Her er en viid oc bred marck at gaa ind vdi oc tale om Guds foriettelser / oc at de ere opfylte oc fuldkomne vdi vor Herre Jesu Christo / Der faar ville wi gaa noget nermere til handelen / oc sette dette spørsmaal / huorfaare / kome icke meget mere. Engelene hid paa dette Berg / oc obenbarede sig met Christo faar Apostlerne. Haffde icke det verit en støre Ære. Huor faare komme icke Abraham / Noe / eller Adam selffuer. Huor faare kom icke S: hans Baptist / som lidet til forne vaar halsshuggen; saa vel som Mose oc Elias komme. Der til suarer den rette Sandhed Christus vdi mange steder / der som hand leder sine Discipler oc andre hen til Mose oc til Propheterne / der faare / at hand allermest / vilde forklaris aff Louens oc Propheternis vidnesbyrd / at vere den sande Messias.
Nu forstaas Louen ved Mose oc Propheterne ved Elias. Thi Mose vaar en Landzdommere eller en Louførere oc Elias vaar en Prophet oc end den ypperste / som regerit i Himmelen oc paa Jorden / Om Mose finder der mand i den fierde hans bogs tolffte Cap: / der hans broder Aaron oc hans søster Maria bleffue straffede aff Herren / for deris Murren oc knuren mod Mose / Til andre (siger Herren / taler ieg ved siun oc ved drøme / Men til Mose taler ieg mund imod mund. Thi hand / er min aller Trofasteste Tienere / som ieg taler icke til vdi figurer eller mørcke tale. Elias lucte Himmelen til i det iii. Konge bogis søttende Capitel / oc loed den op igen / i det attende Capitel.
Der faare mercker Moses Louen / som holt oss fangne / oc tuingde oss altid / oc det vaar oss wmueligtat fultgøre hende / Rom: viii. Elias mercker alle Propheter / som vdlagde Louen / oc gaffue der hoss til kende (som Mose ocsaa giorde der had sagde / En Prophet skal Gud opuecke eder etc.) at der skulde en tid / en komme / som skulde fri oss af Lousens byre oc besuering.
Der faare / er denne samtale som Mose oc Elias haffde met Christo / en ret samtycke / at Louen oc Propheterne samtycke det samme met vor Herre Jesu Christo / Oc giffuis her oss til kende at alle disse ordspraag ere sandru / som saa liude.
Louen oc Propheterne vaare ind til Christum.
Louen er en tuctmestere til Christum.
Christus er Loufens ende / oc Christus siger Luca xxiiii. Det bør at fuldkommis altsammen / som staar scriffuit vdi Mose Lou i Propheterne oc Psalmerne om mig / Bid sender Esaias oss i det viii. Cap: der som hand saa siger. Besegle Louen i mine Discipler / det er / der som ingen andre ville høre Loufens predicken / da vil ieg at den skal indtryckis i mine Disciplers hierter / som nogen besegler it breff / oc trycker inseglet ind i Voxet Jtem Til Louen oc til Vidnesbyrd; det er / Jeg vil haffue Louen oc Euangelium som bære vidne om mig / och predicke / Oc S: Pouil Rom: iii. Chrisi retferdighed er stadfest met Lousens oc Propheternis vidnesbyrd.
Der faare bære Mose och Elias / det er / Louen oc Propheterne vidnesbyrd / om vor Herre Christo / at der er icke Salighed i nogen anden / end vdi Jesu Christi naffn / Thi der er icke andet naffn giffuit Menniskerne huor ved de skulle bliffue salige. Jtem alle Propheter bære vidnesbyrd met hannem / at alle de faa Syndernis forladelse ved hans naffn / som tro paa hannem.
Rom: 3. Nu er Guds retferdighed obenbaret / vden Louen vdaff Louen oc Propheterne / Om denne retferdighed bære Mose oc Elias vidnisbyrd. Thi Louen viser oc tuinger hen til Christu / som en Tuctmester. Men Propheterne / som predickede Louens formalidelse oc fordømmelse / loffuede der hoss / at der skulde nogen komme / som skulde befri folck fra samme fordømmelse / som Moses vilde saa sige / Den tiid ieg predickede Louen paa Jorden / som ingen kunde fuldkomme / da opuecte ieg mange menniskers vrede mod mig oc mod Louen. Nu er den her til stede / som kand gøre Louen fylliste / oc som ieg talede om oc sagde. Gud skal opuecke en Prophet der faare skulle i icke ville foracte mit vidnesbyrd / i siger ieg / som end nu ere vdi Verden. Oc Elias vilde saa sige / wi bleffue huldne for løgnactige Propheter / fordi at det gick icke strax for sig / huad wi Propheterede oc de spaattede oss oc sagde. Bie oc Bie igen / Nu er den her dog alligeuel som wi Propheterede om / oc alting er saa skeet / oc faar hender / som wi sagde / Huor faar at ingen bør nu at foracte oss eller klage paa oss / som paa Løgnere. Men nu skal mand sige / Det er alt sant / lige som Mose och Propheterne det haffue sagt til forne.
Lige saa gaar det til i vort hierte / naar wi kende icke Christum. Thi da hade wi Louen / oc Propheterne staa ilde opscreffne hoss oss / men naar wi kende hannem / da staa Louen oc Propheterne vdi deris klarhed / Lige som en Tyff eller røffuere er vred paa Louen / oc kand icke lide hende / før hand kommer løss och bliffuer frii / lige saa gaar det til met oss.
Lader oss der faare trøste oss vdi vor Herre Jesu Christo / som bestride oss fra Loufens formaledidelse / fra Syndsens Tirani oc fra Dieffuelsens velde oc mact / som altsammen forgaa oc forsuindis met denne legomlig død / oc wi som haffue offueruundet dem formiddelst Christum ville tratze oc biude dem vd oc sige. Du død huor er din braadt / du Beluede huor er din Seyeruinding. Thi der som Døden er bort tagen ved Christum / der er ocsaa Synden offueruunden. Fordi at Døden er Syndsens sold / oc naar de ere baade borte / da ere wi frelste aff Dieffuelsens mact. Gud vere loffuit til euig tid Amen.
Den Niende Predicken om de tre Aposteler oc om vor skrøbelighed.
Texten.
MEn Peder oc de som vaare met hannem / vaare besuarede met Søffn / oc de opuaagnede oc saae hans herlighed / oc de tho mend / som stode hoss hannem.
HEr til haffue i hørt mig vdlegge i den første fortagelige part aff denne Histori / om vor Herris Jesu Christi foruendelse / oc Mose oc Elia skin oc klarhed / disse vor Trois merckelige Articler / om opstandelsen aff døde / om det euige Liff / om Syndens Dødens oc Louens foractelse etc. Nu ville wi gaa fre bedre til den anden part / som lyder om disse tre Aposteler / Peder / Jacob oc Hans oc i denne part ville wi see oss i spegel / om vor wsle vilkaar / skrøbelighed / och daarlighed i alle de ting / som ere euige och røre Gud / oc vor salighed paa / at wi det kunde begræde.
Wi hørde her til deris samtale met vor Herre Christo / som komme ned fra Himmelen / nu ville wi høre Christi oc tre Apostelers samtale / Her til singe wi trøst oc husualelse aff Euangelio / nu ville wi lære aff Louen / at kende oss selffue / Her til hørde wi huad wi haffue vdaff Christo / nu faa wi at høre / huad wi haffue vdaff oss selffue.
Men Peder / siger Euangelisten / oc de som vaare met hannem / vaare besuarede met søffn etc.
See disse tre vaare vor Herris Christi ypperste Aposteler / och de ligge her oc soffue / som de giorde ocsaa vdi Vrtegaarden / imod at Christus skulde paagribis / oc findis der ocsaa disse samme ord / och hand kom til sine Discipler oc fant dem soffuendis. Thi deris øyen vaare besuarede met søffn. Christus beder her / oc hand bad oc saa der / men de soffue baade her oc der / Dette vaar deris skrøbelighed / at de vilde da soffue oc vere forsømmelige / der dem haffde burt allermest at vaage oc bede / och der Christus paa det allerhøyeste begerrede det aff dem / sigendis. Vaager oc beder etc.
Her vdi den første part aff denne predicken i dag / ville wi met Gudz naadis hielp / lære thu ting / den første vdi Disciplerne / den anden vdi vor Herre Christo.
Disse Disciplers Skrøbelighed skal vere oss it exempel / først at wi skulle bekende vor skrøbelighed / oc at de ord / som Christus talede vdi Vrtegaarden ere sanddrue / der hand saa sagde / Aanden er vel redebon / kødet er skrøbeligt / der nest at wi skulle ocsaa begræde denne vor skrøbelighed / at det er lige saa met oss / som wi ekon soffue / vdi vor Saligheds sag / oc vdi vor Bøn baade almindelige oc besynderlige. Huilcken den hellige Paulus hart i den første hans sende breffs elleffte Capitel beklager / oc siger der ere mange siuge oc skrøbelige iblant eder / oc mange soffue / der er vdi almindelighed skadeligt nock / men der som de soffue / der ere skickede til Guds Ords tieniste eller vdi Øffuerigheds statt / da gør det en wbodelig skade / lige som en Hiurde legger sig til søffns oc lader Faarne løbe hen i Ulffue munde oc ellers vdi liffs fare / Thi naar oldinge oc de ypperste vdi Kirkens ellers Landz regement begynde at soffue / da staa de icke vel til at vecke igen huor meget mand paa minder vnderuiser oc straffer dem / Som de staa icke lettelige til at vecke / som ligge vdi Suede soet / eller vdi anden suar siugdom huor meget mand napper / preger oc tycker dem / det vil icke bliffue til gaffns / saa vil icke dette heller her / naar øffuerigheds Personner falde i søffn / eller Guds ords Tienere / som disse tre Apostler gøre her hoss Christum / forsømmelse tager icke mere vdi alle Stater / end hun kand faa / oc det er alt for meget / Naar en Sogneprest forglemmer oc forsømmer sin Sielesorge / da ere hans Faar oc Guds salige vdualde Christne vdi stoer Sielsfare och Sielsuaade / Naar en Øffuerigheds Mand icke haffuer omhu for sin almue och vndersaatte / da komme de snart i liffsfare / Naar en hosbonde glemmer sin hussorge / da vil det icke gaa vel til met Børn och tiuende / lige saa en Scholemester / en verie for faderløsse och moderløsse Børn / en anden ehuo hand er / som haffuer nogen befalning eller embede / tagis der ledighed / ladhed och forsommelse faare / da kommer der skade vdaff ihuor det tager / Oc dis større befalning / dis større skade / Der faar skulle wi først bekende oc begrade vor skrøbelighed / oc forsømmelse / som wi tage oss saare besønderlige ath høre Guds ord / oc at besørge oss / paa vor Siels vegne Och der hoss legge vind paa / at wi opstaa aff søffne / som den hellige Paulus raader oss at forlade vor kødelig frimodighed oc tencke at det er icke en læt / ath kunde rettelige sette sin tro oc lid til Gud / och at det er ey helder nock ath høre det hellige Euangelii predicken en eller tho ganger aleniste / Thi kødet forhindrer och drager ith Menniske til at bage / ath det kand icke saa lettelige begribe Guds ord oc ey helder saa snarlige tro.
Nu er io Troen aff hørelsen och hørelsen er ved Guds ord / siger S: Pouil / der faar er det storlige behoff for alle ting / at høre idelige Guds ord. Herodes haffde burt at skamme sig / den tid Christus bleff led til hannem / at hand haffde aldri seet hannem til forn / end sige at høre hannem / effterdi hand haffde predicket alle vegne vdi Galileæ land hoss oc omkring Herodis slaat vdi try samfelde Aar. Men Herodes haffuer end nu mange staaldbrødre / som sielden eller ingen tid høre Guds ord / icke end nest hoss sig vdi deris egen Sogne kircke.
Gud giffuit at de vilde skamme sig / oc rette sig och opstaa aff den søffn effterdi Herodes vilde det icke gøre / oc maatte bliffue der offuer fordømt. Som hand hørde ordet saa trode hand / oc som hand trode saa handlede hand / det vaar alt ont / och siges end nu det samme om alle hans lige / Gud vecke dem op aff søffne / aff forsømmelse oc aff hans ords foractelse / amen. End maatte S: Peder och disse andre skamme sig / Der Christius opurcte dem / Her oc vdi Vrtegaarden / Oc end nu i dag alle Guds ords tienere / som ere lade oc forsømmelige och soffue vdi deris kald / lade sig opuecke oc skame sig saa for det som er forsømmet / At skame sig / det er / at angre sin Synd oc trette sig / som Daniel skamer sig vdi sin Bøn / oc loffuer boed oc bedring / Huad vil ieg sige om Guds ordz tienere eller om den Verdslig Øffrighed / alle Christne skulle her vaage / oc tage idelige vaare paa / at høre Guds ord / vden al forsømmelse.
Thi Guds ord er en vaanskelig ting at beholde. J dag hører mand det / i morgen er det glemt igen / der er icke nock af høre det / men at beuare det / der ligger mere mact paa som Christus siger / Salige ere de som høre Guds ord / oc beuare det. Børn læse i Scholen dette verss. Non minor est virtus / quann quærere parta tueri / det er / der hører saa stor kaanst til at foruare en ting / som der hører til at hente eller opfølge det. Gud giffue at wi icke bliffue saa frimodige / och trøste oss paa oss selffue / lige som wi haffde Tro nock / oc som der skal ingen fare vere paa ferde. Det er nu tid / siger Paulus at opstaa aff søffne / Oc Salomon siger / Huor lenge soffuer du lade Compane etc. Oc vor Herre Christus siger selff vaager oc beder.
Nu er io Troen aff hørelsen och hørelsen er ved Guds ord / siger S: Pouil / der faar er det storlige behoff for alle ting / at høre idelige Guds ord. Herodes haffde burt at skamme sig / den tid Christus bleff led til hannem / at hand haffde aldri seet hannem til forn / end sige at høre hannem / effterdi hand haffde predicket alle vegne vdi Galileæ land hoss oc omkring Herodis slaat vdi try samfelde Aar. Men Herodes haffuer end nu mange staaldbrødre / som sielden eller ingen tid høre Guds ord / icke end nest hoss sig vdi deris egen Sogne kircke.
Gud giffuit at de vilde skamme sig / oc rette sig och opstaa aff den søffn effterdi Herodes vilde det icke gøre / oc maatte bliffue der offuer fordømt. Som hand hørde ordet saa trode hand / oc som hand trode saa handlede hand / det vaar alt ont / och siges end nu det samme om alle hans lige / Gud vecke dem op aff søffne / aff forsømmelse oc aff hans ords foractelse / amen. End maatte S: Peder och disse andre skamme sig / Der Christius opurcte dem / Her oc vdi Vrtegaarden / Oc end nu i dag alle Guds ords tienere / som ere lade oc forsømmelige och soffue vdi deris kald / lade sig opuecke oc skame sig saa for det som er forsømmet / At skame sig / det er / at angre sin Synd oc trette sig / som Daniel skamer sig vdi sin Bøn / oc loffuer boed oc bedring / Huad vil ieg sige om Guds ordz tienere eller om den Verdslig Øffrighed / alle Christne skulle her vaage / oc tage idelige vaare paa / at høre Guds ord / vden al forsømmelse.
Thi Guds ord er en vaanskelig ting at beholde. J dag hører mand det / i morgen er det glemt igen / der er icke nock af høre det / men at beuare det / der ligger mere mact paa som Christus siger / Salige ere de som høre Guds ord / oc beuare det. Børn læse i Scholen dette verss. Non minor est virtus / quann quærere parta tueri / det er / der hører saa stor kaanst til at foruare en ting / som der hører til at hente eller opfølge det. Gud giffue at wi icke bliffue saa frimodige / och trøste oss paa oss selffue / lige som wi haffde Tro nock / oc som der skal ingen fare vere paa ferde. Det er nu tid / siger Paulus at opstaa aff søffne / Oc Salomon siger / Huor lenge soffuer du lade Compane etc. Oc vor Herre Christus siger selff vaager oc beder.
Der faare om wi end soffue met Disciplene / da ville wi ocsaa lade oss opueckisigen met dem til at kende rettelige vor Herre Jesum Christum / som de lode sig opuecke enten aff Christi satale met Mose oc Elias eller oc aff den store klarhed / som der vaar. Thi der er inted farligere / inted nermer til at falde i inted nermer til at falde i mishaab / end altid soffue oc vere forsømmelig til at høre vor Herris Jesu Christi Euangelium / oc saa idelige at suse hen vdi sine synder oc vdi en kødelig frimodighed.
Laer oss der faar opuaage / vdi Jesu naffn / det er for Jesu naffns skyld / oc nyde oc bruge met løft det hellige Euangelii klarhed / til vor salighed.
Paa det siste naar wi ere opeucte oc vaage nu / skulle wi lære aff dette Christi exempel oc efftersiun / at lide oc offuerdrage met de skrøbelige / oc icke strax forsmaa oc forskiude dem / som wi finde icke saa fromme at være vdi Guds rige / som disse Disciple forskiudis icke aff Christo / men de vnderuises effter haanden io mere oc mere forbedris / lidis oc taalis / som Paulus siger / Der som nogen aff eder bliffuer hastelige betagen met nogen synd etc. Lige saa bør oss at indbiude de siuge oc skrøbelige til oss / naar som wi ere selffue føre oc stercke / det er / tage oss deris sorge til / lige som vor egen. Oc holde oss til dem / at de kunde haffue trøst oc husualelse aff oss / Dette læris her i den første part.
For det andet / der de opuaagnede / da faae de Christi forklaring / oc der tho mend staa hoss hannem / Saa komme disse Apostle til tals met / och hørde Christum och Mosen oc Eliam tale met hannem om hans vdgong.
Dette er atter en stor trøst oc husualelse / at wi skulle en tid endelige opueckis / der som wi kunde holde oss / at wi skulle icke altid her soffue.
Oc da skulle wi alle først faa Christi Maiestat oc herlighed at see / oc da icke Mosen oc Eliam aleniste / men den gantske Himmelske Herskab tale met hannem. Huad løfteligere spetackel kunde wi nogen tid faa at see / end den vil bliffue.
Alligeuel Apostlerne flyde vdi vor Herris Christi pinelsis tid / oc haffde da glemt denne hans forklaresis tid / dog strax effter hans Opstadelse bleffue de lerde oc vnderuiste aff ny igen / oc da prædickede de ocsaa om denne hans forklarelse / som den hellige / som den hellige Petrus scriffuer herlige vdi sit andet sendinge breff saa sigendis / Vi effterfulde icke kloge Fabel / der wi kundgiorde eder vor Herris Jesu Christi krafft oc tilkommelse. Men wi haffue selff seet hans Herlighed / der hand fick Ære oc priss aff Gud Fader / formiddelst en røst som skede til hannem / aff den store Herlighed i saa maade. Denne er min elskelige Søn / i huilcken ieg haffuer behagelighed.
Oc wi hørde denne røst kome aff Himmelen / der wi vaare met hannem / paa det hellige Bierg. Det siger oc Lucas her. Der de opuognede / da saae de hans klarhed / oc de tho Mend som stode hoss hannem.
Lader oss der faar komme S: Augustini ord ihu / der som hand taler om tuende Opstandelser / eller opueckelser / Staa sig op i den første opstandelse / huo som icke vil fordømmis i den anden opstandelse / hin (siger hand) er Sielsens / oc denne er Legemens opstandelse.
Lader oss der faar komme S: Augustini ord ihu / der som hand taler om tuende Opstandelser / eller opueckelser / Staa sig op i den første opstandelse / huo som icke vil fordømmis i den anden opstandelse / hin (siger hand) er Sielsens / oc denne er Legemens opstandelse.
Den Tiende predicken om S: Perders ord oc ønske.
Texten.
Oc der skede der de ginge bort fra hannem / da suarede Peder / oc sagde til Jesum / Mestere oc Herre / Der er oss gaat at vere her / oc om du vilt / da lad oss gøre her tre bolige / dig en / oc Mose en / oc Eliæ en. Thi hand viste icke huad hand sagde i fordi at de vaare forferdede aff redzel.
DEr wi haffde hørt denne Histories omstandeligheder / oc huad denne Christi forklarelse haffuer hiem at bære / som ere disse merckelige hoffuit siæder / om opstandelse / om det euige Liff / om den kaanst at kunde forsmaa synden / døden / Louen / oc det aff den samtale / som Mose oc Elias haffde met vor herre Christo / om hans vdgong / som hand skulde fuldkomme i Hierusalem / det er / om hans pine oc død / effter forsiettelserne oc Propheterne / som vaare gangne der om til forne etc. Der wi haffde (siger ieg) hørt dette / da hørde wi nu sist der effter vdi neste predicken Apostlernis søffn / oc der hoss deris oc vor egen skrøbelighed / som Gud lider oc taaler i sine vdualde.
Nu ville wi høre deris øruaagenhed / huad de finge til sinds om vor Herris Christi forklarelse / den tid de vaagnede aff den klarhed de saae / oc aff den samtale / de hørde Mose oc Elia haffue met vor Herre Christo.
Saa siger Peder / Det er oss gaat at vere her etc. Munden taler aff hiertes offuerflødighed. Hand saa Mose der / oc hørde hannem tale / strax kom hanem Tabernackelen ihu / Men Marcus siger at hand viste icke huad hand sagde thi de vaare forferdede etc.
Vdi disse ord settis oss besynderlige thu stycker faare / det ene aff Louen som oss bør at bekende oc at fly / det andet / aff Euangelium / som oss bør at gribe fat paa oc effterfølge.
Oc baade dele vdi Peder / som en part far vild her oc en part mener ret / Der faar vile wi først høre Peders vraange mening / oc siden hans rette mening.
Peder haffde lidet til forne hørt vor Herre Christum tale oc predicke om sin pine oc død. Ja hand haffde raadt hannem der fra til forne / at det skulde icke ske / oc alligeuel hand fick den tid it hart suar / oc Christus sagde / gack effter mig Satan / dog synis hand her at haffue den samme fryct oc at raade atter igen Christum fra sin pine oc død / aff denne aarsage / at hand fick denne Ærefulde oc vnderlige forklarelse at see / hand lagde sig effter (siger Chrysostomus) at ville drage Christum fra den forsmædelige kaarsens død / som hand vilde sige / her er bedre at vere / end at opstige til Hierusalem til hine Phariseer / Schrifftkloge oc Prestehøffdinger / som vilde haffue død paa dig / det er bedre at du bliffuer her vdi ære oc herlighed hoss Mose oc Elias / end at du der skalt antuordis hen i Hedningernis hender oc ihielslas / her samtycker Origenes at dette skal vere meningen paa disse ord / oc det er troligt / at Peder haffde end da den fryct i sit hierte oc forferdelse for den forsmædelige Kaarsens død / oc at disse ord flyde der vdaff.
Der faare paamindis wi her om vor nature oc om kiødsens mening / som vil gerne til ære / men icke ved kaarssit. Mose oc Elias tale om Kaarssit oc om døden / men Peder ved inted der om at sige / lige som den der flyer Kaarssit / der faare taler hand ekon om Ære oc Herlighed / Saa gør Kødet / det søger sit beste / sin profite / nyite oc gaffn / Saa giorde Zebedei Sønner oc deris Moder / der hun saa sagde til Christum. Sig / at disse mine tho Sønner skulle side / den ene hoss din høyre / den anden hoss din venstre side / vdi dit Rige. Saa lader kødet Kaarssit fare / oc søger effter ære oc glede.
Men det skal spægis / temmis oc ydmygis vnder Kaarssit. Peder viste icke huad hand sagde / hand skulde haffue vent sin mund om oc sagt saa.
Det er oss icke gaat at vere her / min Herre / men at du vandrer til Hierusalem oc bliffuer der din Fader lydig indtil døden / Ja indtil Kaarssens død / oc lader sig ihielsla for meniskens saligheds skyld / oc indgaar saa ved Kaarssit i din Ære oc Herlighed.
Men her viste Peder inted aff / der faar flyer hand Kaarssit oc søger effter ære / Ja hand gaar lenger frem i sin vrange mening / til det som icke sømmer en Apostel at gøre / i det hand vil berede oc oprette nogle Tabernacler eller bolige til Christum / Mose oc Eliam / alligeuel at de talede aldri it ord der om Tabernacler at bygge / det sagde oc giorde Peder aff sin vanuittighed oc wforstandighed / Gud giffuet / at der icke vaare mange paa denne dag / som det samme acte at gøre aff ret ondskab.
Peder vilde effter sin mening rette Mose Lou oc skick paa føder igen / huilcke Christus haffde affpredicket / i det hand vil haffue ny tabernacler met deris manering oc væsen. Huad gøre nu de andet i dag / som forlade det salige Guds ord oc ville oprette igen paa ny / huad der er retsindelige affpredicket her til i Paffuedommet / vere sig Messer / Closter leffnit / pelegrims ferd / affladz breff / Rosenkrantze oc andet saadant.
Christus vilde drage Peder fra Mose til sig / saa gaar Peder til tuert imod oc vil drage Christum til Mose met sig / Vort embede er i dag at drage de fattige forlidde Christne fra Paffuen oc til vor Herre Christum / saa findis dog hoss oss / de som drage fra Christo oc tilbage igen til Paffuen / til de skal mand sige (som her stoar screffuit om Peder at hand viste icke huad hand sagde) i vide icke huad i sige eller gøre / det er idel løgen i haffue forheder / oc hører Satan oc icke Christo / til / Ja som Paulus siger. I haffue inted met Christo at gøre / Christus gaffner eder inted i ere faldne fra Naaden. Sagde Paulus det til dem som vilde til bage til Mose oc til Louen igen / huad monne hand nu ville sige til dem / som ville til bage til Paffuedomet igen / som de vilde til hine kødgryder i Egipten.
Fordi at lige som Peder vilde bygge Christo Mose oc Elia Tabernackler mod kuld / rege oc vilde Diur / saa vilde ocsaa hine / som retferdige gøre sig selff / bygge til Christum oc til helligen (som leffue til sammen vdi Himmelen) Tabernackel / der er / Kirker oc Closter / mod døden / fordømmelsen / graad oc tende gnidzel / oc lige som Peder vilde søge sit eget gaffn der met paa Thabor bierg / saa ville oc disse med det er icke den rette vey til ære / herlighed oc glede. Thi Christus gick ind i it videre Tabernackel oc Bolig / som icke vaar giort met haand. Lader oss der faare lære / først at bære Kaarssit / oc der nest at indgaa i æren / oc at alle menniske skulle først dø / oc at Dommen skal komme siden der effter / disligste / at wi icke haffue her nogen Stad som wi skulle bliffue vdi.
Det andet stycke vdi Peders ord / er den sande Euangelii glede / som er / at vere hoss Christum. Fordi at der Peder met de andre seer at Christus bliffuer forklaret / da gleder hand sig / Ja / som S: Augustinus siger / had bleff drucken aff glede / i det hand fick en smag aff det euige liff / oc raaber der faare oc siger / Det er oss gaat at vere her / som hand vilde saa sige / nu ere wi i Himmelen / Nu ere wi i Paradis / her ville wi vere / her ville wi forløste oss. Thi wi haffue ingen anden glæde behoff / det er nock Herre at wi see dig / wi velle mettis aff denne Sødhed / fordi / der som wi haffue dig / da skøde wi inted om Himmel oc Jord.
Den gode Petrus / saa ekon den klarhed met sine legemlige øyen / oc hand forsøgte selff inted der aff / hand smagde ekon en eniste draabe Honnning der aff / oc begynte strax at kedis ved alting / gaff offuer sine garn / biering oc næring / Ja den gantske Verden / oc vilde ekon aleniste bliffue met Christo / Mose oc Elia.
Huad vil der bliffue aff / naar wi faa det samme at see / befinde oc fornemme paa oss selff / oc wi skulle omgaas met de mange maal tusinde helligen vdi euige sødhed oc glede. Ja det som vore øyen icke haffue seet.
Denne Sødhed smagede S: Agatha / S: laurentius S: Vincentius oc alle hellige Martyres. Ja den hellige Paulus haffde en smag der aff den tid hand sagde / ieg begerer at forløsis oc vere hoss vor Herre Jesum Christum. Oc dette er det hand ocsaa paaminder oss / oc siger. Tager en smag aff det der er her offuen til / der som Christus er hoss Gud Faders høyre haand.
Her rober S: Staffen oc siger. O Herre Jesu annamme min Aand.
Hisset borte vdi det euige Liff / saa wi saa stor oc wsigelig glede / at wi forglemme al denn Verdens glede oc velløst / oc da skulle wi icke tale met Mose oc Elia aleniste / men met alle Gudz vdualde Børn / oc sige / vdi Verden haffde wi trengsel / hunger / tørst / forfølgelse etc. Men her er gaat at vere.
Lader oss fordi lære vdi denne Histori / vdi dette exempel at forsmaa dette neruerendis liff oc leffnit / oc stude did hen / Ja gøre oss it ordsprock der aff / oc lige saa. Her vdi dette Liff er icke gaat at vere / end dog at Verden / som leffuer i sine synder tencker longt andetledis / oc mener at her er gaat nock / oc det er ocsaa gaat nock til dem / effterdi de skulle siden sige i Helffuede. Her er icke gaat at vere / om de rette icke deris leffnit dissimellum / oc end met det første / heller i dag en i morgen. Exempel haffue de faar sig / vdi den rige Mand oc den fattige Lazaro. Lazaro syntis at her var icke gaat at vere i denne Verden / for hand stundede hen til det euige liff / Men den rige Mand holt al denne Verdsens velløst for gaat / effterdi hand ventede sig verre oc icke bedre / som der bleff sagt til hannem i pinen / min Søn kom ihu / at du anammede det gode i din liffs tid / oc Lazarus det onde / Nu er bladet omkast / hand er nu i gleden oc du i pinen.
Du mister nu draaben for du vilde icke giffue krummen etc. Hand siger nu / her er gaat at vere / Men om der er gaat / som du est eller ey / kendis vel der paa / at du vilt icke haffue dine fem brødre did til dig / at du skalt icke haffue mere ont aff dem end du haffuer. Thi de skulle to faa større pine i Heluede / som haffue bedraget oc forført andre / end den menige fordømte hob. Der faare er det høy tid / at wi gøre forskel imellem huit oc sort / imellem det gode oc det onde / som Esaias bander dem der icke gøre.
Du mister nu draaben for du vilde icke giffue krummen etc. Hand siger nu / her er gaat at vere / Men om der er gaat / som du est eller ey / kendis vel der paa / at du vilt icke haffue dine fem brødre did til dig / at du skalt icke haffue mere ont aff dem end du haffuer. Thi de skulle to faa større pine i Heluede / som haffue bedraget oc forført andre / end den menige fordømte hob. Der faare er det høy tid / at wi gøre forskel imellem huit oc sort / imellem det gode oc det onde / som Esaias bander dem der icke gøre.
Den elleffte predicken. Oc her begyndis den anden part aff denne Histori.
Texten.
DEr hand nu saa talede disse ord / see da bleff der en klar Sky / oc omkringskuggede dem / oc de fryctede der de ginge ind i Skyen.
HEr følger nu den anden part aff denne Histori / om vor Herris Jesu Christi Guddom / Thi der Apostlene haffde seet vor Herris Christi mandoms forklarelse / da vaar det oc behoff at gøre dem vise på hans Guddom.
Der Mose oc Elias vaare nu borte / oc den samtale met vor Herre Christo om hans vdgong haffde ende / See / da komme strax tho andre Personer ned fra Himmelen / som vaare den hellig Aand vdi en klar sky / oc Gud Fader selff / som loed sin røst oc fremme hørdis der / oc hand bar vidnisbyrd om sin kære Sønds Guddom. De haffde da seet Christi forklarelse / oc hørt Mosen oc Eliam tale. Nu folger det tredie Jertegen fra Himmelen / paa det at deris hierter kunde bliffue visse paa Guds Naade oc vilie vdi vor herre Christo / oc stadfestis vdi den rette oc sande kendelse i Troen.
Her er ocsaa i dette Jertegen thu stycker at mercke besønderlige / det ene er den klare sky her talis om / at Disciplerne bleffue omskuggede met / Det andet / som her effterfølger / er den røst der hørdis i skyen Denne er min elskelige Søn etc.
Men før ieg taler noget om disse thu stycker / vil ieg giffue til kende / huor faare det vaar behoff at saa skulde skee met denne sky oc røst / effter at den samtale haffde veret imellem Christum / Mose oc Eliam. Oc der hoss huad nødtørfftig lærdom oss her vdi kommer til / oc vil ieg der faare aff Guds Naade indføre dette spørsmaal oc først suare der til.
Effterdi at Disciplene saae Christi manddoms forklarelse / oc hørde Mose oc Eliam tale / om hans pine oc død / huad vaar da det behoff at Gud vor Himmelske Fader / oc den hellig Aand skulde der ydermere bekumris met / oc bære ocsaa vidnisbyrd der om.
Suar. Det vaar io storlige behoff icke aleniste / at Christus skulde faa husualelse a Mose oc Elia / men ocsaa at Disciplerne maatte bliffue bestyrckede aff de hellige Trefoldigheds neruerelse / oc aff Guds røst / mod den forargelse om Karssit / som Mose oc Elias talede om / Thi naar kødet faar at høre noget om Kaarssit oc fortørnis oc forargis der offuer / da er det behoff at Aanden bestyrckis disimellem vdi Troen / oc i den rette Christi kendelse.
Christus sagde hoss Matthæum til S: hans Baptista Discipler / Salige ere de / som icke forargis i mig / huilcken Christi røst vil lade sig høre / alt den stund det hellige Euangelium prædickis i den Christelige Kirke indtil domme dag / Thi lige saadan som Christus bleff actet oc holden paa den tid i denne Verden / saadan en skick oc form / haffuer hans Euangelium / oc hans hellige ords tieniste oc prædicke embede paa denne dag.
Huordan vaar hand da den tid Suar / en fattig / enfoldig / ringactet Mand foruden pral oc hoffmod / hand haffde sin omgengelse icke met store oc mectige Mend / men met Syndere oc Taaldere / saa at huo som icke gaff besynderlig act paa Christi prædicken oc miracler / de hulde inted synderlige aff vor Herre Christo / huilcket som skeer oc lige saa paa denne dag.
Fordi at alligeuel Christus vaar født aff en ypperlig Slect effter Kødet / saa vaar dog samme Slect paa den for armet oc foringet / som it gammelt affhugget træ eller trunte / som bar blomster oc fruct nock til forn / saa vaar Kong Dauids Slect oc affkome forringet oc fornedret.
Tuert der imod / vaar Leui oc den presterlige Slect huldet i storheder oc ære aff Phariseerne oc Scrifft kloge / der faare / der Christus begynte at fuldkomme sit embede met predicken oc miracler effter Guds befalning / da foractede Presterne / Leuiter oc Phariseerne hannem / fordi at hand vaar icke aff deris Slect / oc de breydde hannem hans forelders fattigdom oc den arme forfinelige Nazarets stad. Er hand icke en Timmermands søn: heder hans moder icke Maria.
Der faare naar du vilt tencke / om vor Herre Christo huad hand vaar for en mand her paa Jorden / da tenck paa en god / from / fattig oc enfoldig mand / som gick offuermaade sactmodelige hen vdi al sin tid / vden pral oc hoffmod. Thi saadan vaar vor Herre Christi ongengelse her i Verden / vdi stillehed oc sactmodighed / som Esaias sagde / Hand førde it offuermaade ringe leffnit / hand robte icke / eller vaar høyrøstet paa Gaderne / men gick saa stille oc enfoldig hen faar sig selff / predickede anger oc ruelse / hakp de wsle oc elendige / oc det foruden nogen forskyldning / Thi hand kraffde inted aff nogen / vden huad gode folck forærede
hannem met til hans oc hans Disciplers vnderholdning.
hannem met til hans oc hans Disciplers vnderholdning.
Naar mand da spurde sig faar / huad hand vaar for en mand / da bleff der saa suarit til. Hand er Timmermands søn aff Nazareth. Aff Nazareth: huad gode skulde der komme aff Nazareth.
Der imod vaare Prestehøffdinger oc Liuiterne met deris / huldne vdi stor heder oc ære / oc haffde deris præbender oc rente / oc alle hulde dem fromme oc hellige mend / oc bøyde deris knæ faar dem. Huad de sagde oc beslutede / det vaar lige som det vaare kommet strax ned fra Himmelen / oc mand holt aff deris ord / som aff en budhellig dag / oc de sagde oc saa selff / som der staar vdi Psalmen. Lingua nostra a nobis est. Tungen er vor / huo vil forbiude oss at tale / Der torde oc ingen sige imod.
Thi at de vaare Præster oc Leuiter / forordinerede oc tilskickede aff Gud / men Christus vaar foractet oc en Timmermands søn / Det vaar inted acted hoss dem / huad hand talede oc giorde.
Denne vaar tretten. Wi sagde de / wi ere de / som bør at predicke / oss haffuet Gud befalet det / oc icke dene Timmermands Søn / oss bør mand at tro etc. Det vaar den store stercke forargelse / at Christus vilde fordriste sig til at predicke / oc hand vaar dog icke aff preste slect.
Seer eder omkring i fromme Christne / om det gaar icke end nu saa til imellem de ragede oc smurde / oc imellem de fattige predicanter / huad bulder oc trectte / huad affvend oc ond vilie / huad affdragt oc modsigelse mad gør dem / som det salige Guds ord fremføre / oc huad forargelse det komer vdaff hoff de fattige Christne.
Men see mig her en større oc gruseligere forargelse vdi vor Herre Christo / som mand tog sig til / der aff / at hand en føye tid der effter bleff hen hengd paa kaarssens Galie / som en suar Guds bespaattere / oc maatte dø der hen som en oprørisk fortredere.
Det vaar en større forargelse end denne / som Apostlerne haffde her i henderne / huor faare end dog der kunde findis nogle / som trode hans predicken oc vnderlige Gerninger / da maatte de alle sammen haffde faldit der fra igen / den tid de faae hannem henge imellem tho Røffuere saa forsmædelige oc hørde de mange wtalige skendz ord / som de skencte der omkring Kaarssit / er hand Christus / da stige sig ned aff kaarssit hand haffuer hulpit andre / nu kand hand icke hielpe sig selff / See / hand kalder paa Elias. Her vaar Christus nedsuncken vdi saa dybe forsmædelsis vad / hen vnder alle mennisker / at der siuntis inted at vere paa hannem / som kunde bequemme Guds søn. Som Esaias siger. Wi saa hanem oc hand haffde ingen skickelse / at oss kunde falde vilie til hannem / Thi hand vaar det aller ringiste menniske / som paa iorden kunde vere.
Her maatte mand atter føre it spørsmaal ind / oc sige Hui lod hand sig saadan ansee / oc icke longt helder vdi sin herlighed oc Maiestat / som hand gør her paa Thabor bierg: Suar / det er skeet for vor skyld / Thi hand kom icke der faare til Verden / at hand vilde haffue Herredom offuer oss / men at hand vilde tiene oss / oc kom vdi stor nød oc trang / at hielpe oc fri oss / fra synd oc død.
Der faare giorde hand sig nøgen oc som Paulus siger tømde oc forringede sig oc tog en trældoms ham paa sig. Ja saadan burde hannem at komme / som skulde tage al Verdens synder paa sig / oc icke anderledis.
Der faare at Disciplerne skulde icke forargis / der hans pinsels tid nu tilstundede / som Lucas scriffuer strax effter denne forklarelsis Histori / da bestercket Christus sit Ansict / at hand vilde saare op til Hierusalem / oc der lade sig offre.
Saa er vor Himmelske Fader her til stede / hoss denne forklarelse / oc lader sig høre her aff Skyen / hupr met hand giffuer den enfoldige oc foractede Christo det vidnisbyrd / at hand er Gudz søn.
Saadan er i dag det hellige Euangelii form oc skick / som vaare longt at tale om / Der faar bør oss at vende denne Sky / oc denne røst til vor rette brug / som oss ligger mact paa. Thi dette er predicket och screffuit for vor skyld.
Den Tiende Predicken / om Gud Faders Røst i denne forklarelse.
Texten.
OC see der en røst som kom aff skyen oc sagde / Denne er min / elskelige Søn i huilcken mig er behageligt / hører hannem.
EFter at wi haffue nu hørt sagen / huor faar Gud Fader bær vidne om sin Søn / som er / mod den store forargelse om Christi skrøbelighed oc om Kaarssit / oc det for hans Discipler oc for alle vdualde. Da ville wi nu see / huad same røst haffuer hiem at bære / saa at wi kunde offuerueye den / oss til lærdom oc trøst. Thi det er en tale / som ingen bør at tuile paa / men hiertelige / at anamme oc sette tro til / i det / at det er Guds Faders Røst om sin Søn / at hand er Guds Søn / oc en arffuing oc Herre offuer Himmelen oc Jorden / oc inde holder denne Røst alt det oss bør at tencke oc vide om vor Herre Christo.
Der findis vel andre merckelige vidnesbyrd om vor Herre Christo / først i det gamle Testamente / det bære Patriakerne / Moses Kongerne och Propheterne vidnesbyrd om hannem / oc i det Ny Testamente / bære Englene / Joseph oc Maria / Zacharias / Hiurderne / Simeon oc Annade Vise / S: Hans Baptist / Apostler / oc vor Herris Christi egne gerninger oc miracler vidnesbyrd om hannem / som hand oc selff siger hoss Joannem / Randsager scriffterne / Thi de bære vidnisbyrd om mig. Men her er noget yppermere / her ligger Gud fader selff haanden paa sin Søn / det er / hand vidner at Christus er Guds Søn / oc at hand skal være it offer for Menniskens Slect / hannem (siger hand) skulle i høre.
Saa ville wi nu tage dene røst / oc holde hende mod det som Presthøffdingene / Leuiter / Phariseer / oc det Jødske Folck hulde om Christo / oc mod det som Tyrckere oc Papister holde om hannem / paa denne dag / da faa wi at see huor fuld Verden er aff verstyggelig oc farlig vildfarelse.
Try ting begriber Gud Fader vdi denne Røst huor met hand giffue sin Søn den rette heder oc ære / som den hellige Petrus bær vidne der om / der som hand scriffuer / oc gør ihukommelse om denne Histori. Hand fick (siger Peder) heder oc ære aff Gud / der denne Røst kom ned til hannem fra den ypperste Ære / Denne er min Søn etc. Oc wi hørde denne Røst komme ned fra Himmelen / den tid wi vaare met hannem paa bierget.
Oc det er disse try ting.
DEnne er min elskelige Søn. Det er / hand er liig Gud Fader i mectighed. Vdi hannem haffuer ieg behagelighed / det er / hand er en middeler imellem Gud oc mennisken.
Hører hannem det er / hand er den rette Mestere oc Doctor.
Om disse try effter huer andre ville wi tale / met Guds Naadis Hielp.
DEn første røst. Denne er min elskelige Søn / er icke den en stor / merckelige oc ærefuld Røst / i huilcke den høyste Guddommelige Maiestat bekender oc siger / denne er min elskelige Søn. Huo er da denne: Det er Jesus Maria søn / en Timmermands søn / foractit oc forsmaat aff alle / Denne kalder den høye Guddommelig Maiestat sin Søn.
DEn første røst. Denne er min elskelige Søn / er icke den en stor / merckelige oc ærefuld Røst / i huilcke den høyste Guddommelige Maiestat bekender oc siger / denne er min elskelige Søn. Huo er da denne: Det er Jesus Maria søn / en Timmermands søn / foractit oc forsmaat aff alle / Denne kalder den høye Guddommelig Maiestat sin Søn.
Huad er Guds Søn: det er den som er født aff Gud Fader i euighed / lige met hannem i mact oc almectighed / i euighed i visdom oc retferdighed / Thi det er io vist / at der kand inted fødis aff Gud / som ey er ligt hans værelse vdi alle ting.
Der som du vilt nu holde vor Herre Christum som hand er født it menniske aff Jomfru Maria / imod de Presthøffdinger i Jerusalem / end sige imod Patriarcher oc Propheter / som imod Joseph / Dauid / Daniel etc. Da ere de alle drabelige mend / men Christus er imod dem en arm stakarl / som haffuer ingen anseelse / som hand ligner sig selff imod dem i sin pine Psalme / der hand kalder sig en Orm / oc icke it Menniske / menniskens spaat oc folckens foractelse.
Men hør mig her vor Himmelske Fader / den høye Maiestat / oc tenck huorlunde hand fører dene foractede Persone frem icke aleniste offuer Patriarcker / koger / Propheter oc alle andre ypperlige oc drabelige Mend / men ocsaa offuer alle Engle / som den Epistel til de Hebreer bar vidne om oc siger / Til huem iblant Englene sagde Gud / Denne er min elskelige Søn: Ja offuer alle Creatur / i det hand siger / Denne er min Søn / Thi huad der er vden ved Gud / det er Creatur / skabt oc giort aff Gud / Men denne er / som hand kaldis Guds Søn / født aff Gud / icke skabt / icke giort / men aff let oc født aff Gud / oc der faar Gud liig i alle maade. Thi / som det er sagt til forne / Gud kand inted føde aff sig / som icke er euigt / oc hannem lige mectigt / som S: Pouil siger: Der hand vaar lige formet met Gud / det er / lige mectig / lige viss / lige hellig etc.
Lader oss der faar lære dette vindskibelige / at wi kunde rettelige kende vor Herre Jesum Christum / oc vide til visse / huo denne foractede Timmermands Søn er / der Verden saa forsmaar / oc hans eget folck sloe hanem saa ynckelige oc forsnærlige ihiel. Hand kand det ingenlunde lide / at wi skulde lige saa foracte hannem / effterdi at oss bør at ere / elske oc tilbede hannem. Ja vdi al vor nød paakalde hannem / oc aff gandske hiertte / sette vort haab oc lid til hannem aleniste.
Dette lærer oss af denne første Røst.
Den anden Røst / som er / i huilcken ieg haffuer min behagelighed / giffuer til kende at den første Røst. Denne er min elskelige Søn / er skeet for vor skyld / som hand vilde saa sige / Denne Søn er mit hierte / huor aff ieg haffuer glede oc fryd / saa at huo der vil haffue glede oc fryg met mig / hand skal holde sig til denne min Søn.
See mig her til / de hellige Engle staa faar Gudz Ansict som Schrifften bær vidne om dem / Himmel / Jord Soel / Maane / och huad for ypperlige Creatur der kand neffnis staa faar Guds Ansict / oc gaa frem vdi lyelse effter Guds vilie / men den høye Maiestat tier her om dem alle samen / lige som de vaare inted / lige som hand saae dem icke / oc lige som hand viste inted aff dem at sige / oc taler ekon om dette ene Menniske / oc siger / J hannem haffuer ieg behagelighed.
Huor faar gør Gud det:? huor faare øser hand saa sit gantske hierte vd / oc det offuer dette Menniske? paa det at wi skulle vide huor elskelig hand er hannem / oc ihuem hand haffuer sin behagelighed. Det skeer for vor skyld / wi ere icke saa fødde aff Gud / som dene Søn er født aff Gud / men wi ere skabte aff Gud / oc for vore forælders brøst skyld / er Gud / som ellers haffde bleffuit oss en naadig Fader oc Herre til euig tid / bleffuen vor fiende / som Paulus siger / wi fødis Verdens børn. Hid hører nu denne salige Gud Faders Røst. Denne er min elskelig Søn / i huilcken ieg haffuer min behagelighed / som hand vilde saa sige / Alle i Menniske haffue forskyldet met eders wlydelse oc synd / at ieg skulde vere eders fiende / Der so i ville nu kome til naade / oc befriis aff saadan vrede / da henger hart ved denne min Søn / huilcken ieg kand icke vere findsk / oc da skulle i nyde hannem gaat at / at min vrede kand forsuinde / oc ieg kand bliffue eder en naadig Fader.
Ah Fader / huo seer det vdi saa foractet oc forsmeligt it Menniske / at Menniskens salighed skal henge paa hannem alene: Der sige først alle Phariseerne i Hierusalem hart ney til / oc tillegge Templet oc deris offer / salighed / der nest alle Papister / som kalde denne Gud Faders røst ketteri oc legge deris Messe salighed til.
Men du / min fromme Christne lad fare Pharisert met deris offer / oc Papister met deris Messer / oc heng nart ved denne Gud Faders elskelige Søn / vor Herre Jesum / saa est ocsaa du Gud behagelig vdi hannem.
Den Trettende predicken / om Christi salige lærdom.
Den samme Text
THu stycker aff Gud faders Røst hørde wi vdi neste predicken / nu følger det tredie stycke der aff / som henger op til de andre thu / oc setter oss vor Herre Christum hans elskelig Søn oc vor middeler saa faare at had er ocsaa vor Mestere / Doctor oc lærefader / oc befaler Gud oss / at wi skulle høre denne Søn / det er / wi skulle aleniste gribe fat paa Christi lærdom. Thi der som wi det gøre / da bliffue wi ocsaa Guds børn / oc arffinge til den euige salighed. Der faare befaler oc Gud Fader oss / at wi skulle høre hans Søn. Hannem skulle i høre / siger hand. Dette stycke skal mand scriffue met store bogstaffue oc mercke vel.
Her falder dette spørsmaal ind. Huem mener Gud / naar hand siger. Hannem skulle i høre? Taler hand icke om Mose / om Elias / eller om nogen anden Prophete? Taler hand icke om Paffuen oc om det Romske sæde? Eller taler hand om Machomet oc Alcoran? Ingenlunde gør hand det / Men hand taler om Jesu Christo / it menniske / født aff Jomfri Maria.
Hannem haffuer hand beskicket oss til en Doctor oc Læremestere / at wi skulle høre hannem oc vere hans Discipler. Denne er den eniste / visse oc sande vey / som wi kunde fly hen at / oc vndkomme fra Guds vrede / oc bliffue ocsaa Guds børn. Denne Jesum bør oss at høre etc. Lære sig ellers i den gandske Verden huo som vil / oc huad de ville.
Naar det gelder om syndernis forladelse / oc om vor Salighed / da lader oss lycke øyen oc øern til for alle andre lærdomme / at wi kunde see oc høre denne predickere oc Læremestere.
Joan: y. Jeg er Dørren / siger hand. Huo som komme faar mig / de ere Tyffue oc Røffuere / det ere de / som føre en anden lærdom / som er fremmed ved min lerdom.
Dette er det tredie stycke / oc saa meget om Historien i sig selff.
Men effterdi at Gud Fader saa hiertelige befaler oss / at wi skulle io høre hans Søn / da er det for alle ting nytteligt at vide huad Sønnens Lærdom er / oc huad wi skulle lære aff hannem.
End dog her skulde vel opregnis Christi Lærdom i almindeligehd / som den hellige Prophetiske och Apostoliske Scrifft indeholder.
Om Gud Fader / Søn oc hellig Aand.
Om tre Persooner oc en verelse i Guddommen.
Om ret skilssmisse imellem Louen oc Euangelium.
Om den Tro tillid mand bør sette til Christum.
Om Poenitentze / anger oc ruelse.
Om kiøds oc blods dræbelse.
Om naade oc retferdig gørelse.
Om kerlighed oc gode Gierninger.
Om lydelse / den enis imod den anden.
Om paakaldelse oc om en Christen bøn.
Om Kaarssit / oc om trøst oc husualelse i angest oc wselhed.
Om de Høyuerdige Sacramente / Daab / Christi Naduere / oc om huert Menniskis affløselse i synderlighed.
Din Edruskab / affholdelse / kyskhed oc andre dygder.
Om vor Christelige frihed.
Om den hellige Kirkis mact / nøgler oc befalning.
Om verslig øffrighed.
Om ecteskab / oc Børns Gudfryctig optuctelse / om huert Menniskis embede oc haandeuerck.
Om Almissegierninger / oc veluellighed imod de fattige / met Louen / oc anden trøst. Oc om de siugis besørgelse etc.
Disse er den hellige Scrifftis Lærdom i det gamle oc ny Testamente / sandrue nock / nyttelige oc nødactige for alle Christne / at de skulle io vide dem oc leffue der effter.
Dog ville wi for en større kendelse / trøst oc Husualelse / høre nogle aff Christi egne ord / besynderlige / som ingen anden end hand selff haffuer talet og fremført / som ere disse.
Jeg er veyen / sandhed oc liffuir / kommer til mig alle / som arbeyde oc ere besuarede / ieg vil verquege eder.
Huo som troer paa mig / hand skal icke smage døden euindelige / huo som troer oc bliffuer døbt hand bliffuer salig. Jeg er liffsens brød / huo som komer til mig / hand skal icke hungre / huo som tror paa mig hand skal icke tørste nogen tid.
Sandelige sandelige siger ieg eder / huad som helst i bede min Fader om i mit naffn / det skal hand giffue eder.
Jeg er icke kommen at kalde retuise / men syndere til anger oc ruelse. Disse ere Christi besynderlige predickener / huilcke ingen Prophete førde saa frem / Denne lærdom skalt du høre / mercke oc tro / at Gud vil for denne Søns skyld / vere dig en naadig oc barmhiertig Fader / giffue dig syndernis forladelse / oc gøre dig til sit barn / Joan: i. Saa mange som der anammede hannem da gaff hand dem mact oc bliffue Guds Børn.
Denne er den salige / fortagelige nødactige lærdom / som Gud vor Himmelske Fader haffuer ladet oss forstaa ocsaa i denne tid / aff hans blotte oc bare naade oc miskundhed til at opliuse oss / som viste inted aff saadant tilforn / den tid de visde oss hen til vore egne oc andris Gierninger / til Helligens paakaldelse etc. Men at salighed skulde giffues oss aleniste ved vor Herre Jesum Christum / oc at wi skulde holde hannem for Guds elskelige Søn / der er / at wi skulde sette saligheds haab til hannem aleniste / der om lærdis andri it eniste ord rent oc klart / oc icke end helder i dag lærdig hoss Papisterne. Ja de forfølge denne lærdom / lige som Ketteri oc Mytteri. Men ver du visser i den samuittighed / at denne lærdom vaar ocsaa i det gamle Testamente / fra første Verdens begyndelse / alligeuel hand bleff icke saa fremført som aff Christi mund / dog om Christo / fra den første foriettelse / so vore foreldere finge oc skal vare til Verdsens ende / huor aff denne lærdom kaldis ocsaa den Prophetiske oc Apostoliske lærdo / til huilcken Gud er altid bunde met sin Aand / oc haffuer veret oc vil ocsaa vere bunden der til / ind til domme dag. Oc denne lærdoms foractelse oc forsømmelse haffuer Gud altid straffet / saa vel paa Øffrighed som paa Vndersaatte / Thi denne haffuer verit / oc skal vere den rette endelige sag / huor faare Gud beuarer baade Øffrigheden oc vndersaatte / som er / for hans hellige Kirke / oc den sande saligheds lærdom.
Hand tilsteder vel vndertiden / vdi hans langmodighed / at den endelige sag forglemmis oc forsømmis / Men hand kommer dis haardere der faare igen met straffen oc piner.
Jcke vaar der helder anden endelig sag til / huor faare at Gud haffde en besynderlig tilsiun / til det Jødske folck / end den wdødeligehed / som skal vere i Himmelen ved Guds Søn. Thi de haffde oc kende deris Messiam / det er / Christum deris middeler oc saa offte som de giorde pact met Gud / saa offte loffuede de / at de vilde henge ved denne lærdom / huor met de kunde bliffue retferdige ved Christum den rette midler.
Der faare / alligeuel at Gud straffer andre suare synder / som Kong Dauids hor oc mord etc. Saa straffede hand dog aldri sit folck som hand giorde / naar de forsmaade denne lærdom / oc vilde icke høre hans hellige Propheter / men gaffue sig til affguderi / som du finder det saa i sandhed at vere / huad heller du seer til Øffrigheden eller til vndersaatte i Jødedommet.
Naar den sande lærdom / som vaar foriettelsens lærdom / om vor Herre Christo bleff beuaret reen oc klar / da gick det Guds folck vel / oc deris modstandere maatte vndergaa oc falde vdi deris egne Suerd / icke aleniste vnder Mose / Josue oc Dommerne / men ocsaa vnder Kongerne / Propheterne / Prestehøffdinger oc Machabeer. Der om bær den hellig Aand vidnesbyrd i alle det gamle Testamentis Historier / oc besynderlige i Kongernis Historier / oc om huer Konge i sig selff.
Om de gode Konger staar der saa screffuit. Hand vandede vdi Dauids veye / alligeuel at Dauid end syndede mod Vriam oc hans hustru / dog for hand bleff paa den rette grunduaal / og hengde ved forietternis lærdom inderlige oc hiertelige / ind til hans dødedag / for sig oc for sit gandske Rige / da kaldis hand vdi Scrifften fuldkommelig / det er / god oc Gudfryctig.
Om de onde staar der saa screffuit / Hand vandrede vdi Hieroboams vey / vdi Achabs vey etc. Fordi / at de forsmaade dene lærdom / om den rette midler vor Herre Jesu Christo / oc beskickede dem selff vden ved Guds ord / saa gaat som it Paffuedom / met affguderi oc falsk Guds dyrckelse.
Om de middelmaade Konger staar der saa screffuit. Had giorde vel det som ret vaar faar Herren / det er / hand tilstedde vel forietternis lærdom / men dog icke aff it retsindigt hierte. Thi had tog icke de Høye bort / det er / hand lod den falske Guds dyrckelse faa sin falske fremgong met / saa at Guds ord bleff der vdoffuer saa forhindret oc fortryct / oc Dieffuelen haffde sin Cappelle hoss Guds tempel / oc der ginge de Konger ind oc icke vdi Tempelet. Thi det er icke at vere en Gudfryctig Øffrighed / at lide oc tilstede den rette Gudz dyrckelse paa den ene side / oc den falske Guds dyrckelse paa den anden side. S: Hans kalder der det i sin obenbarenis bog / at vere huercken varm eller kold / men aleniste luncket / oc at Gud vil vdspy saadane aff sin mund / Her bær den hellig Aand icke offuer / Jcke see de hellige Propheter helder igennem fingre / men de sette huer Kong fri paa maalet / som hand vaar til ond eller god.
Men paa det / at baade Øffrighed oc Vndersaatte i dette Rige kunde see dem i spegel / ville wi tage nogle exempler oc efftersiun faar oss / først aff Kongerne / som vaare skickede offuer Guds folck / oc siden der hoss af det Jsraelitiske oc Jødske folck / at Gud loffuer altid sit ords lydelse / oc straffer samme sit ords foractelse / Saa lenge som Salomon hengde ved Gudz ord / vaar hand kier / men der hand bleff wgudelig oc affgudisk / da fick hand strax at høre huad pine oc plage / der vilde følge effter / som vaar denne / at Riget skulde skilies at ved hans Tienere Hieroboam / oc folckit skulde falde fra huer andre / Ja Gud opuecte strax mange fiender mod hannem / der hand haffde tiet oc offte paamint hannem / besynderlige de tho gonge / som staa bescriffue i den første Kongers bogs tredie oc niende Capitel / oc hand haffde ladet atuare hannem / huad straff der vilde følge effter / i den første Kongernis bogs elleffte Capitel / Her skulle de lære som ere i Øffrigheden ath fly onde Quinder oc andet ont / som Kong Salomon vilde icke fly.
Achas foruende noget nær alle ting i Jerusales Tempel / som had viste der kunde vere den wgudelige Assyrieske Kong behalige / oc til tacke iii. Re: xvi. Vocte sig der faare de som ere i Øffrighed / at de inted gøre de wgudelige til vile eller til tacke-
Josaphat en Gudfryctig Kong slo sig i Stridzhandel met den wgudelige Kong Achab / at hand vilde vndsette hannem oc staa met hannem vdi Strid / oc vaar nær kommen om liffuit / besynderlige for hand vilde icke lyde den Prophete Micheas at.
Der faare skal en gudfryctig Øffrighed icke haffue handel oc omgengelse / eller gøre nogen pact oc forbund met de wgudelige / saa at det kand gøre Religionen skade / eller at mand kand falde fra Troen for deris skyld.
Ezechias en gudfryctig Kong / der hand vaar opkommen aff sin suare siugdom / loed hand den Babylonske Kongis legater oc sendebud see al hans rigdom oc herlighed / oc det vaar en aarsage / siger Esaias / til det Babylonske fenxel.
Der faare see sig Øffrigheden i spegel / oc fly sig al ære gerighed oc forfengelig ross.
Josias maa være for alle andre / vor Kongis oc Raads spegelbog oc efftersiun / Thi saa scriffuis der om hannem.
Faar hannem vaar icke saadan en Kong / der saa vaar omrkinguent til Herren / vdi sit gandske hierte / vdi sin gandske siel / oc i al sin krafft / icke haffuer det helder værit saadan en effter hannem / fire oc tiue drabelige gerninger giorde hand / paa det / at hand kunde beholde den sande Guds dyrckelse wbesmittit i alle maade / læss dem der samme sted.
Joram Kong Josaphats søn giorde det som ont vaar / fordi hand tog den wgudelige Kong Achabs daatter til hustru / See huad ont it wgudeligt suoger skab kand komme aff sted / vdi øffrigheds stat / Den hellig Aand kand icke tie det / oc der fulde en euig siugdom oc en wdød / effter det breff som Elias screff hannem til.
Joas giorde det som ret vaar faar Herren / saa lenge som den prest Joiada leffde / men der hand vaar død / da beuegede de førster i Juda / Kongen til at foruandle Religioner / oc der Zacharias Joiade søn haffde straffet det / bleff hand ihiel slagen mellem Templen oc Alteret Mat: xxiii. See huad en from Guds ords tienere kand vdrette met sin troskab.
Lade sig her vor Øffrighed i dette Rige paaminde om alle disse ting.
Men vndersaattene kunde see sig i spegel paa det Jsralittiske oc Jødiske folck. Naar de vaare gudfryctige oc haffde Guds ord faar øyen / och Religionen kier / da gick det dem vel / Men der de forlode Guds ord / da bleffue Jsraeliterne bortførde til de Assyrier / oc Jøderne til det Babylonske fenxel. Saadanne tiender gaa her ocsaa i dag om Tyrckere / om Vien / om Englang / om Tydskland etc.
Der faare lade sig huer vere paamint aff disse exempler / oc høre sig Gud Faders Røst / om hans kiere Søn / der hand saa befaler oc siger / Hannem skulle i høre / oc ingenlunde lade sig affuende eller strayskis fra denne Røst / ehuad mand skal lide der offuer. Thi Christus maatte selff lide. Tacke du Gud / for den naade / du haffuer hørt hans røst. Mine faar / siger Christus de høre min Røst etc.
Den fiortende predicken om menniskens skrøbelighed.
Texten.
OC der Disciplerne hørde det / fulde de ned paa deris ansict oc frøctede saare / oc Jesus gick til / oc rørde ved dem / oc sagde til dem / Staar op / frycter icke / oc der de løffte deris øyen op / da saae de ingen vden Jesum alene. Thi der røsten skede bleff Jesus funden alene.
NV følger her effter / først huorlunde Disciplerne bleffue til sinde / der de haffde hørt Gud Faders Røst. For det andet / huad Christus giorde mod dem / for det tredie / at Christus vaar alene / den tid Røsten hørdis.
Disse try stycker ville wi kortelige offuerløbe effter huer andre / at wi kunde gøre ende paa denne Histori.
J disse tho neste predickener vdlagde wi / effter tidens leylighed / Gud Faders Røst / om hans Søn vor Herre Jesu Christo. Ved disse try stycker / at hand er Guds Søn / at hand er den rette milddeler / at mand skal høre hannem alene. Men see her / huad her hende disse Discipler / der de hørde same Røst / Saa scriffuer Euangelisten / Oc der Disciplerne haffde dette hørt / fulde de ned paa deris Ansict oc bleffue storlige forferdede oc forskreckede / Hui faa? Skulde de icke haffue suaret oc tacket Gud Fader for sin Guddomelige obenbarelse / oc at de vilde vere lydige til at høre hans Søn? Hui fulde de ned? Hui bleffue de forferdede oc end storlige? Lader oss her lære en merckelig lærdom / vdi denne Disciplernes gerning / at det er it Menniske wlydeligt at kunde høre / naar Gud taler vdi sin Maiestat. Thi Guds røst er kiødet forskreckelig. Fordi at Mennisken er dødelig oc Gud er wdødelig / Mennisken er iordactig oc Gud er almectig / som der staar i Psalmen. Du est meget ærefuld / Liuset er din Klædebon / du lader dig føre paa Skyerne / som paa en Vogen / du vandrer paa Vedernis Fiere. Oc Gen: iii. Der aff kom det / at Adam flyde for Guds Ansict / oc der Gud kaldede at hannem / suarede hand / Jeg hørde din røst oc fryctede. Thi før end hand synede / da talede hand dristelige / oc omgicks met Gud / men effter synden kunde hand icke lide / at Gud talede til hannem.
Dette er vort køds vilkaar i Adam / oc vor store skrøbelighed / at wi kunde icke fordrage Guds Røst oc ord / som Jøderne kunde icke lide Guds Røst hoss Sinai bierge. Thi de sagde til Mose / der som wi høre lenger vor Herris Guds Røst / da dø wi / huad er huert kød / at det skal kunde høre Guds røst / som taler mit aff Jlden (som wi haffue hørt) oc kand bliffue ved liffuit? Gack du helder til oss etc. Der Herren hørde det / sagde hand til Mose. Jeg hørde folckens røst / de tale vel etc. J saa maade haffuer Gud medynck offuer vor skrøbelig / at hand lader dødelige Menniske / vore iefflige tale til oss ved predickere / oc haffuer lige saa giort i det gamle Testamente Heb: i. J mange maade talede Gud i fordum dage til fædrene ved Propheter etc.
Oc hans Søn vor Herre Christus talede effter sin opfarelse til Himmels / ved hans Apostler til Verden / oc i dag ved Guds ords Tienere / J Vrtegaarden talede Christus aff sin Guddommelige mact / oc strax bleffue hans mostandere nedslagne til Jorden. Hand talede til Paulum paa Veye til Damascum / och hand falt strax ned paa Jorden. Ja Mennisken kunde icke end lide / at Englene tale met dem / end sige Gud almectigste selff. So Zacharias oc Jomfru Maria bleffue forfærdede aff Englenes tale / Saa stor er vor skrøbelighed / Der faare haffuer Gud giort en stor velgerning mod oss at hand haffuer giffuit oss sit hellige ords tienere / som skulle tale met oss.
Men huad skeer der? Menniskens fortraadehed er saa stor der imod / at det som Gud giffuer dem til gode / det tage de til onde / oc foracte ordet / for det fremføris ved Menniskens Røst / oc lade sig fortørnis der aff / at de ere fattige ringe Personer / som predicke faar dem. Huercken kunde de høre Gud selff / icke ville de helder høre dem / som Gud befaler at predicke faar dem / De wgudelig Jøder / hørde lige saa meget Mose / som de hørde Gud / Thi de vore wlydige oc foractede ordet / Saa skeer det ocsaa her / at Gud Fader lader selff sin Røst høre fra Himmelen / fordi at de vilde icke høre den fattige ringe actet Christum / oc end paa denne dag / lader sig see fra Himmelen met tegen oc iertegen oc i andre maade / huor met hand vil giffue til kende / at hans hellige ord / oc hans predickere Røst / foractis aff den wgudelige Verden.
Men huad skeer der? Menniskens fortraadehed er saa stor der imod / at det som Gud giffuer dem til gode / det tage de til onde / oc foracte ordet / for det fremføris ved Menniskens Røst / oc lade sig fortørnis der aff / at de ere fattige ringe Personer / som predicke faar dem. Huercken kunde de høre Gud selff / icke ville de helder høre dem / som Gud befaler at predicke faar dem / De wgudelig Jøder / hørde lige saa meget Mose / som de hørde Gud / Thi de vore wlydige oc foractede ordet / Saa skeer det ocsaa her / at Gud Fader lader selff sin Røst høre fra Himmelen / fordi at de vilde icke høre den fattige ringe actet Christum / oc end paa denne dag / lader sig see fra Himmelen met tegen oc iertegen oc i andre maade / huor met hand vil giffue til kende / at hans hellige ord / oc hans predickere Røst / foractis aff den wgudelige Verden.
Der faare ville wi lære vdi denne sted / Guds veluelighed imod oss / at hand vilde haffue loff fulkomet aff wmyndige oc diendis Børns mund (saa kalder hand sit hellige ords tienere / vdi den viii Psal) oc lader oss met dem aff Thessalonica anamme ordet / som det vaar hørt aff Gud selff oc randsage Scrifften met dem / oc see om det haffuer sig saa / oc foracte ingenlunde Guds ords Tienere. Thi saa siger Christus. Det ere icke i som tale / men det er eders faders Aand / som taler i eder. Oc S: Pouel siger / ieg taar icke tale noget / som Christus haffuer icke befalet mig at tale / oc den hellige Petrus scriffuer saa. Huo der taler / tale sig Guds ord etc.
Dette altsammen skulle wi io gerne bede om / at wi maatte faa Guds salige ord at høre. Thi Guds taler venlige met oss oc i Naaden / men hand vil tale til de wgudelige i sin vrede Psal. Ii.
For det andet i denne Text / Jesus gick til oc rørde ved dem / her høre wi Christi rette embede / huor met hand beuiser sig at vere vor Midler. Thi hand gaar strax til / oc trøste de forferdede / opretter de nedslagne / befaler dem / at de skulle icke frycte / vdlegger dem sin Fader Røst / som hand vilde saa sige. Frycter eder icke. Det som i hørde / er icke sagd aff en vred Gud / men aff en god oc veluillig Fader. Her er ingen fare etc. Her lære wi dette / at lige som Christus da ledde sine Discipler paa Bierget met sig oc de bliffuer der forferdede / oc forskreckede / oc hand strax trøstede oc husualede dem igen / saa leder hand oss ocsaa met sig paa denne dag ind vdi at skillig forfærelse / lige som Gud vaare mod oss oc icke met oss / men hand trøster oc husualer oss igen / met sin Aand oc ord.
For det tredie / at Jesus vaar alene / der Røsten hørdis oc at Mose oc Elias vaare da borte / det haffuer oc sin merckelige lærdom met sig. Thi Christus skal alene gøre alt det som hører til vor salighed. Mose oc Louen biude oc befale sigendis gør det / men der kand inted ske aff.
Elias oc Propheterne giffue til kende huorlunde at Louen skal fuldkomis / men de fuldkomme hende icke / de gøre icke retferdig / Christus aleniste maa der til / oc hand maa det gøre. Mose oc Elias haffue ende / for Christus er kommen. Der faare bør oss sette vor Tro paa Christum alene. Thi hand haffuer igenløst oss / hand er vor salighed.
Den Femtende Predicken om Christi forbuidelse oc Apostelnis lydighed.
Texten.
OC de ginge ned aff bierget / befalede Jesus dem / at de skulde ingen sige noget aff det som de haffde seet / vden naar menniskens Søn stode op aff døde / och hand sagde / i skulle ingen sige denne siun / ind til saa lenge / at menniskens Søn opstaar fra de døde.
Oc de hulde det ord hoss dem selff oc spurde til sam. Men at / huad det skulde vere / naar hand vaar opstanden fra de døde.
HEr følger nu den siste part effter / aff denne Historie / huad der skede den tid / de vaare nedkomme aff Thabor Bierge / oc delis denne part i thu stycker.
Den ene / er en forbiudelse / huor met Christus forbiuder Apostlerne / at skulde icke obenbare dene siun / før end hand er opstanden fra de døde.
Den anden part / er en liudelse vnder samme forbiudelse / Apostlene tagde stille / oc sagde ingen noget der aff / i de dage.
Oc settis oss her faar øyen tuende merckelige dygder / som er en Aandelig høffuiskhed.
Om den første part at tale / siunis det at være vnderligt / at effterdi denne forklarelse bleff io giort / for vor Herris Jesu Christi Ære oc herlighed / at vor Herre Christus alligeuel forbiuder sine Discipler at de skulle icke obenbare det faar nogen / Saadant finder mand ocsaa hoss Matthæum. Der Christus / efter at S: Peder haffde bekent hannem / forbød sine Discipler / at de skulde inted tale der om / at hand vaar Christus. Oc i det ottende sagde hand til den Spedalske. See til / at du siger det icke faar nogen / Oc lige saa hoss Lu: i det ottende / effter at had haffde opreyst den Høffuifmands daatter / forbød hand de samme tre Discipler at de skulde ingen sige det / som vaar skeet / oc i mange andre steder findis det samme. Hui giorde hand det? Er der nogen lønlig sag til / som Christus haffuer foruaret sig selff / den ville wi icke randsage effter / effterdi det er oss da wmueligt at vide. Men de sager ville wi fremføre / som oss ere obenbarede i den hellige Scrifft.
Christus vilde icke at saadant skulde obenbaris før end paa den beskickede tid om hans Æris obenbarelse / det er / før end hand haffde taald død paa kaarssit. Denne sag setter hand der hoss / Matth: xvi. At hannem burde at stige op til Jerusalem / oc der lide meget. Luca ix. Staar det end klarere. Thi saa siger hand der. Fordi at Menniskens Søn bør at lide meget / oc forskiudis aff de elste etc.
Saa her i denne sted / siger hand / See lenge at Menniskens Søn staar op fra de døde.
Der faar vilde icke Christus / at saadant skulde obenbaris aldelis før end hans pinelsis tid vaar kommen / enten der faar / at hans pine oc død icke skulde forhindris / som der staar screffuit i. Cor. Ii. Der som de haffde kent hannem / aldrig haffde de kaarssest Ærens Herre / eller for andre sager / som er / at Christus for sin Høuiskhed vilde giffue.
Sin Fader al Ære Joan: viii. Jeg ærer mig icke selff. Jeg ærer min Fader.
Christi Lærdom oc vnderlige Gerninger / vaare en indgog til Christi Ære oc herlighed. Der hoss ocsaa denne forklarelse / som haffde ellers verit tilforgeffuis oc aldelis vden Fruct / oc ingen mand trode det saa at vere / haffde icke samme forklarelse bleffuen stadfest met Christi Opstandelse fra de døde. Der faare maatte mand bie effter hans opstandelsis tid / i huilcken hand skulde ydermere forklaris ved helliggørelsens Aand / at vere Guds Søn Rom: i. Paa det / at det som bleff her giort synlige paa bierget / kunde bliffue troligt / aff merckelige oc naffnkundige ting / oc giøre saa mere fruct. Der faare bør først alle Guds ords Tienere / oc siden alle andre Christi tro tienere / at lære her i denne sted / icke aleniste den merckelige dygd / som kaldis høffuiskehed eller maadelighed / huor met huer skal icke holde adet aff sig selff / end det som hannem bør at holde sig / Men ocsaa at skulle ville skiude saa sig al den ære / som Gud Fader / oc vor Herre Christo tilkommer / oc det aff vor Herris Christi exempel oc efftersyn / indtil saa lenge / at wi faa huer sin ære som oss bør at haffue aff Gud sin tid etc. Wi ere Guds børn / men vor verdighed er icke end obenbart / dog skal hun obenbaris met vor Herre Christo / vdi Guds børns obenbarelse Coloss: iii. I. Joh: iu. Lader oss fordi bliffue saa lenge skiulte / som Paulus siger / at vort liff er skiult i Christo.
Om den anden part at tale / som er / om Disciplernis lydelse / oc Christi forbud / giffuis til kiende deris groffue vankundighed / i det / at de spurde huer andre at indbyrdis / huad det skulde vere / naar hand vaar opstanden fra de døde. Oc lærer mand mer at opstandelsen synis kiød oc blod at vere en wmulig ting / indtil saa lenge det offueruindis met sandhed.
Christus vilde at den obenbarelse oc forklarelse skulde ske besynderlige faar disse tre Aposteler / at hand kude bestyrcke dem imod den tilkommende forargelse / som Kaarssit oc døden vilde føre met sig / men hand kunde lidet vdrette der met. Thi der fristelsens tid kom da haffde Peder forglemt alting / oc forfor hanem / oc sagde / at hand kiende icke det menniske / Disligest ocsaa bleffue de andre forargede i hanem / dog bleff den obenbarelse fructsommelig oc gaffnlig effter opstandelsen / at de kunde diss vissere gribe fat paa troen / om Christo den leffuende Guds Søn / oc om hans aandelige Rige rettelige at begribe oc forstaa. Der aff kommer der / at Peder i sit andet sendinge breff / der som hand stadfester sin bekiendelse / at Jesus Christus den leffuende Guds Søn / drager denne sted frem oc denne forklarelse til vidnisbyrd. Oc Paulus til de Corinther ii. Cor. Iii. Der som hand ligner den skulte Mosi Ansict / met den oprecte Jesu Christi Ansict / der skiuder hand ocsaa hen til denne forklarelse. Men om disse tho steder / som Petrus oc Paulus scriffue / ville wi nest Guds hielp tale mere i den neste predicken / huilcken ieg forhaaber at skal bliffue den siste i denne Historie / om vor Herris Christi forklarelse.
Men disse tre Apostler tie disse imellem / oc ere vor Herris Christi forbud hørige oc lydige / huilcket exempel wi skulle icke end heller forglemme / at wi kunde vide at det er styndom tid at tie / oc vndertiden at tale. Denne dygd er en aandelig klaagskaff oc snildhed / som Christus vaar her snild / at hand icke strax vilde lade sin forklarelse obebaris faar alle / me aleniste faar disse tre Discipler etc. Thi mad skal icke altid / oc i alle steder / sige det oc det / alligeuel det er end sandhed / men mand skal giffue act paa den omstandelighed oc huor skrøbelige de ere / som høre saadant / om de kunde det oc begribe etc. Thi sandheds kiendelse haffuer sine trapper oc sin tid / vden huilcke mand skal intet fremføre / som icke kand fremføris met fruct / Der faare skulle wi icke mene eller tencke / at alle ting skulle sigis oc vdrobis / som wi vide sande at vere / alligeuel at de kunde vere nyttelige / vden det kand ske i ret tid / oc aff god aarsage / at de kunde fremføris met nogen fruct etc. Saa holt oc den hellige Paulus sig til / at vere alting for alle / saa at hand vddelede oc skiffte Guds ord effter som hand saa / at huer haffde behoff for sin persone / Oc disligest den Epistel til de Hebreer i det sete Ca: giør skilsmisse imellem melck oc anden mad / Der faare bør den aandelige snildhed at vere hoss alle som skulle lære oc vnderuise andre / vere sig obenbare i Kircken eller oc besynderlige i huer Mands huss.
Den xbi Predicken.
HEr til haffue wi hørt det hellige Euangelium om vor Herris Christi forklarelse i mange predickener / nu ville wi ocsaa høre i denne siste predicken noget aff den hellige Epistel som S: Peder scriffuer i saa maade etc. Men det giøris her først behoff at paaminde de Christne / om de Apostoliske scrifft oc om Apostlernis sendige breff / at de ere lige som nogle signeter eller indzegel faat den lerdom / som de hellige Euangelia indholde / oc saa gaat som en vnderscriffuelse / Exemplum / Jeg paulus vnderscriffuer i S: Matthæi Euangelio / Jeg Peder vnderscriffuer met min pæn oc mit blod / Den hellige Petrus scriffuer tuende sendige breff / den ene er en formanelse til at beholde troen / den anden til at beuise troen met gode gerninger / oc hand scriffuer til alle Christne / vere sig aff Hedenske eller Jødiske folck / som vaare hen strødde oc atspidde iblat de vantro oc affgudiske folck / at de skulde bliffue bestandige i troen / oc at huer skulde giøre sit kald fast oc vist met gode gerninger.
Men det som ieg nu opregnede ii. Pet: ii. Her vdi en summa / at Peder loffuer oc priser det hellige Euangelium / oc raader alle at gøre den rette Euangeliske fruct / imod menniskens lerdom / der vdi beuiser hand sin lerdom met myndighed / oc det besynderlige met tuende Argumente / Det ene er om Guds Faders vidnisbyrd / om hans Søn paa Thabor bierge / det andet er / om Propheterne oc scriffiernis vdleggelse / at de icke vdspundne vdaff menniskens skæl oc fornufft / men aff den hellig Aands obenbarelse / at den hellig Aand er den beste oc eniste scrifftens vdleggere / som Petrus vilde saa sige / Den hellige scrifft / som wi predicke faar eder / er icke it fabel / kaanstelige optenckt / men obenbaret aff Himmelen / huilcket ieg haffuer hørt met mine Øren paa Thabor bierge. Der nest er den hellige Aand baade den som dicterer oc vdlegger den hellige scrifft / om Guds Søn / saa at de tho Personer i Guddommen komme offuer it i den middelste Persone / som er / i Christo Jesu. Der faare bør eder icke at tuile om has lerdom / men at giøre den visser vdi eders hierte / met eders gode gerninger.
Nu ville wi kortelige vdlegge huer part besynderlige til vor opbyggelse / oc til den Histories stadfestelse / som er / om vor Herris Christi forklarelse / at wi kunde altid lade hende vere oss befalet.
Først siger S: Peder ney der til. Jeg haffuer icke effterfølt hine kloge fabel / i det / at ieg haffuer / giffuit eder vor Herris Christi krafftige tilkomelse til kiende / som hand vilde saa sige. Den gantske Verden er fuld met menniskens lerdom om / religion oc Gudsdyrckelse / men det er idel fabel / som synis vel at haffue noget paa sig / oc som den hellige Paulus siger / at det skin oc gliser som det skulde vere visdom / til at bedrage oc besuige enfoldige meniske met / som hand siger ocsaa til de Colosser. Capite ii. Lader ingen besuige eder / met den forfengelige Philosphia / oc menniskens visdom etc. Men / siger S: Peder / wi haffue seet hans Herlighed / den tid had anammede heder oc ære aff hans fader / der hand hørde denne røst / fra den høymectige ære / Denne er min Søn etc. Met huilcke ord hand lærer oss / i det Christus er forklarit / at had er en Koge / en Herre / Guds Søn / en arffuing til alting / oc at denne er den sande lerdom / at lære Christum / at vere saadan / som der staar screffuit i den anden Psalme / At dette ene er Guds befalning / oc det vil hand haffue predicket / Du est min Søn / huo det tror hand bliffuer salig / oc vden denne lerdom er ingen anden til salighed / men altsammen idel fabel / skøne oc deylige til at besuige mennisken met. J saadan maade predickede S: Peder om Christi forklarelsis Historie / oc om det hand saa oc hørde paa Thabor bierge.
S: hans Babtist saa ocsaa noget nær saadan en syn hoss Jordans flod / men dog icke saadan en forklarelse / oc hand robte alligeuel / oc sagde / See Guds lam etc. Oc S: Peder robte / oc sagde / Du est Christus Guds Søn. Disse ere sande vidnisbyrd / at vor Herre Christus er Gud oc menniske / er sandelige Guds Søn / en Konge oc Prest / sandelige loffuit aff Faderen ved den hellig Aand / det skal mand lære oc tro / oc at i hannem alenist er alt vort liff oc salighed / i hans haand er alting / for hand er Sønnen oc arffuingen / at huer Simon Bar Jona / som det kand bekiende met sin mund / hand er hellig oc salig. Thi der er intet andet naffn giffuit menisken / huor ved de skulle bliffue salige.
Denne er den ypperste Artickel om vor salighed / vden Louen / vden meniskens paafund / vden vore gierninger oc forskyldning / at Christus den leffuende. Guds Søn er obenbaret / oc at mand skal høre hannem / kiende hanem / tro paa hannem / bekiende oc bestaa hannem / at hand er vor salighed / liff oc opstandelse / oc at mand skal bliffue varafftig oc dø bort i denne bekiendelse. Der faare obenbarede den gantske hellige Trefoldighed sig paa Thabor bierge / lige som tilforn der Christus bleff døbt / at alle tro Christne kunde der aff bestyrckis / Her vaar Guds Søn til stede i en ærefuld skickelse / her vaar Faderen / som forklarede sin Søn / met sin røst / her vaar den hellig Aand i en skinnende Sky / Der nest ocsaa disse thu vidnisbyrd / Moses oc Elias / det er / Loue oc Propheterne.
Dette altsammen / siger den hellige Petrus sig at haffue seet oc hørt. Denne røst / siger hand / hørde wi / der wi vaare paa Thabor bierge / oc strax førde hand sig ind paa falske lærere / som hand kunde vide i Aanden / at de skulde komme / oc necte Christum / Oc hand bescriffuer visselige Paffuedomet i det neste Capitel her effter / oc betager Paffuen den aarsage vdi enden paa dette Capitel / oc siger / at den hellige scrifft skal icke vdleggis effter Menniseksn vilie / men effter den hellig Aands obenbarelse / i det samme ord om Guds Søn / lige tuert imod kant du læse en Decretis vdi det Capitel. Cuncta permundum etc. Der faare paamindis wi her aluerlige / at wi skulle imodstaa Paffuens verstyggelige lerdom / oc predicke vor Herre Christum / oc bliffue io der hart ved / Amen.
Joan: xii.
Jeg haffuer forklaret hanem / oc ieg vil atter forklare hannem. Da sagde folcket som der stod hoss / oc hørde til / det tordnede. De andre sagde / der talede en Engel met hannem. Jesus suarede / oc sagde / denne røst skede icke for min skyld / men for eders skyld.
S: Peders Epistel om vor Herris Christi forklarelse
Ii. Pet: i.
WJ effterfulde icke kloge Fabel / der wi kundgiorde eder vor Herris Jesu Krafft oc tilkomelse. Men wi haffue selff seet hans Herlighed / der hand fick ære oc priss aff Gud Fader / formedelst en røst / som skede til hanem aff den store herlighed / i saa maade / Denne er min elskelige Søn / i huilcken ieg haffuer behagelighed. Oc wi hørde denne røst komme aff Himmelen / der wi vaare met hannem / paa det hellige Bierg.