Pelle Dragsteds tale ved Enhedslistens sommergruppemøde

- Velkommen til Enhedslistens sommergruppemøde, som jo også er mit første som politisk ordfører. Det har jeg glædet mig rigtig meget til. 

- Det vi har har haft fokus på vores møde, er dels de store politiske kampe som vi står overfor i de kommende måneder – og som har vidtrækkende konsekvenser for vores samfund. Kampen om vores velfærd. Og kampen om klimaet.  Det vil vi vende tilbage til. 

For et andet hovedtema har handlet om, hvordan vi får venstrefløjen tilbage i magtens centrum. 

- For det er afgørende. Vi har de sidste 8 måneder set, hvad der sker når der ikke sidder socialister med der hvor beslutningerne bliver taget, og rammerne for regeringens politik bliver lagt. 

- Vi har set hvordan en enerådig regering greb ind i danskernes overenskomster og tvang dem til at opgive en familiefridag. 

- Vi oplever en regering, der prioriterer at sænke skatten for ejendomsspelulanter, og virksomhedsarvinger, mens kommuner landet over skærer dybt i velfærden. 

Ja, vi har henover sommeren set regeringen varme op til at indføre brugerbetaling i vores ældrepleje – et grundlæggende opgør med den solidariske velfærdsmodel. 

- Og vi har ikke mindst set en regering, der – mens verden i bogstavligste forstand brænder -  fuldstændig svigter når det gælder klimaet og den grønne omstilling. Fordi den holder hånden over nogle snævre økonomiske interesser.

Det lyder måske dramatisk. Men hvis den nye alliance mellem Socialdemokraterne og højrefløjen fortsætter, så mener jeg, at det grundlæggende truer det Danmark, vi kender og holder af. 

Hvor uligheden ikke er for stor. Hvor der er fri og lige adgang til velfærdens tryghed. Og hvor markedskræfterne får modspil. Så vil vi gradvist se en opløsning af vores solidariske velfærdsmodel.

Og derfor står venstrefløjen med et stort ansvar.  Det er vores opgave, at skuffelsen hos mange af de mennesker, som stemte på socialdemokraterne, ikke ender i apati og desillusion. Eller endnu værre, at flere søger mod de højrepopulistiske partier, som vi ser det ske mange steder i Europa. 

Og udgangspunktet er jo godt. Venstrefløjen til venstre for socialdemokraterne har en historisk stærk opbakning fra befolkningen. 

Men som det også er fremgået i medierne i dag, har vi henover sommeren gjort os nogle tanker om hvad der skal til for at venstrefløjen kan vinde endnu stærkere opbakning, blive det naturlige valg for endnu flere mennesker i det her land. 

Vi kommer i de kommende år til at have fokus på 4 pejlemærker. 

1) For det første:   Venstrefløjen skal igen stå stærkere blandt Danmarks lønmodtagere.  
På tværs af Europa har der været en tendens til at flere – specielt kortuddannede arbejdere udenfor de store byer har søgt mod højrefløjen, mens venstrefløjen i højere grad er blevet partier for langtuddannede i storbyerne.

Den udvikling har vi også set herhjemme. Og den skal vendes. Venstrefløjen skal igen være det naturlige hjem for Danmarks arbejdere – både dem der stadig arbejder – men også de folkepensionister, der har knoklet hårdt et langt liv. 

Man kunne snakke længe om årsager – men grundlæggende handler det om at almindelige mennesker, folk som de er flest - aldrig må være i tvivl om at venstrefløjen står på deres side og har deres ryg – i de konflikter som præger vores samfund. 

- Når arbejdsgivere prøver at presse løn og arbejdsvilkår, for at beholde en større del af overskuddet. 

- Når udenlandske kapitalfonde presser huslejerne op, så de æder mere og mere af lønnen, og gør det umuligt for folk med jævne indkomster at bo i de store byer. 

- Når bankerne sætter renten op på lånet, mens de har nulrente på opsparingskontoen og på den måde snyder danskernes for milliarder

- Eller når regeringen vil stjæle fridage og frihed – eller sætte pensionsalderen op igen-igen. 

I alle de konflikter hvor almindelige menneskers interesser trædes under fode, fordi de kolliderer med en snæver økonomisk og politisk elite. Der skal Venstrefløjen stå på side med flertallet og tage kampene. 

Et godt eksempel er det forslag vi har præsenteret i dag – hvor vi lægger en engangsskat på el-spekulanternes ekstrem-profitter, og bruger pengene på, at hjælpe dem med de laveste indkomster. 

2) Vores andet pejlemærke er, at det grønne og det røde skal knyttes tættere sammen

Mette Frederiksen prøver at opstille en modsætning mellem social retfærdighed og klimahandling. Det er farligt og uansvarligt. 

For vi kan sagtens gennemføre en effektiv grøn omstilling, der er social retfærdig. Det er et spørgsmål om, hvem der skal betale regningen, og hvem der skal høster frugterne.  

For  helt ærligt: Det er jo ikke hensynet til den sociale retfærdighed, der er den virkelige årsag til regeringens klimanøl. Det er hensynet til snævre økonomiske interesser i det industrielle landbrug og den fossile sektor. 

For almindelige danskere er der faktisk kæmpestore muligheder i den grønne omstilling. 

Vi kan skabe titusindvis af nye, gode, overenskomstdækkede jobs. Hjælpe familierne med at udskifte det dyre gasfyr og erstatte dieselhakkeren med en bedre og tryggere elbil, eller billigere tog og bus. Renovere hjemmet, så der kan spares på elregningen.  Det har vi på venstrefløjen været for dårlige til at fortælle.  

Vi vil senere på efteråret komme med forslag til en milliardfond, der skal hjælpe danskerne – særligt dem med lave og almindelige indkomster – gennem den grønne omstilling.  

3. Vores tredje pejlemærke er, at Venstrefløjen skal genvinde frihedskampen 

Der er opstået en træls myte om, at mens venstrefløjen forsvarer fællesskabet, så er det højrefløjen, der forsvarer individets frihed. Men det er en pivfalsk fortælling.

For i det store flertals reelle liv – der hvor det virkelig betyder noget, er det venstrefløjen der forsvarer friheden. 

Bare tænk på vores SU som giver alle – også dem fra fattige hjem friheden til at vælge uddannelse.  

Eller på vores fagforeninger, hvor vi sammen har sikret os friheden til at holde ferie og barsel.

Eller på vores dagpenge, der giver friheden til at sige sit job op, hvis man bliver behandlet dårligt, fordi man  har noget at lave af indtil man finder et nyt job .

Virkeligheden er, at vores velfærdssamfund er en frihedsmaskine, der sikrer almindelige mennesker muligheder og frihed som få andre steder i verden. 

Vi kommer til at udfordre højrefløjen og ikke mindst Liberal Alliance på at have førertrøjen i frihedskampen. 

4) Vores sidste pejlemærke, er at skabe samling til venstre for Socialdemokraterne.
Som jeg sagde i tirsdags - Med Socialdemokraternes svigt, står SF, Enhedslisten og Alternativet nu som håbets akse i dansk politik. 

Vi skal udvikle og stå tæt sammen om et begejstrende politisk alternativ, som konkret viser danskerne, at det ikke er nogen naturlov at tryghed og velfærd undergraves, og at klima og natur svigtes. 

At det kan være anderledes – at det handler om politiske valg. 

Venstrefløjen har alt for ofte brugt sin tid på splittelse og rivalisering. Nu står vi over for en fælles og altafgørende opgave: Vi skal overbevise mennesker i hele landet om, at de skal vise os deres tillid, der hvor Socialdemokraterne har skuffet den. 

At vi er parate til at tage over og forsvare den velfærd og tryghed, som Socialdemokraternes topledelse har opgivet. 

- Det kan vi ikke alene – vi har brug for at skabe en progressiv alliance af fagforeninger, grønne bevægelser og almindelige mennesker i hele landet. 

-  Derfor vil mine første måneder som politisk ordfører også blandt andet blive brugt på at tage rundt i Danmark og lytte til de håb, drømme og frustrationer, som almindelige mennesker oplever i deres hverdag. 

- For det er jo der politik starter og slutter. I hvert fald for Enhedslisten.