Deres Majestæt.
Kære Ministre og medlemmer af Folketinget.
Ærede gæster og samarbejdspartnere.
Kære studerende og medarbejdere.
”Je veux vivre” – ”Jeg vil leve” – synger Siobhan (Sjivon) Stagg så smukt.
Kære Ministre og medlemmer af Folketinget.
Ærede gæster og samarbejdspartnere.
Kære studerende og medarbejdere.
”Je veux vivre” – ”Jeg vil leve” – synger Siobhan (Sjivon) Stagg så smukt.
Dette livsbekræftende budskab – fra operaen baseret på Shakespeares skuespil, Romeo og Julie – er – når vi skræller alle lagene væk – i bund og grund også årsagen til, at vi er samlet i dag.
For Aalborg Universitets 50-års jubilæum handler mere end noget andet om liv.
Jubilæet er en konsekvens af, at en række mennesker tilbage i midten af 1960’erne med et stort hjerte og mod lagde alle kræfter i, at borgerne i regionen skulle kunne leve på samme niveau som resten af Danmark. At udvikling, velfærd og det gode liv også skulle komme nordjyderne til gode. Og nøglen til den udvikling og det gode liv var mere viden.
Ikke hvilken som helst viden, men viden på højeste niveau, og en viden der rakte ud og gav liv til verden udenfor universitetet.
Selvom Danmark er småt, så kan de mentale afstande være store, og det var vigtigt for Nordjylland at få en vidensinstitution, der matchede behovet i regionen.
Historien om Aalborg Universitet begyndte med en gruppe visionære nordjyder. De samlede sig i 1960’erne i noget de kaldte for ”Nordjyllands-udvalget for højere læreanstalter” – og udvalget blev bakket op af ungdommen. En opbakning, der kulminerede med en stor demonstration med bl.a. tusind unge foran Christiansborg i december 1969.
Historien om Aalborg Universitet begyndte med en gruppe visionære nordjyder. De samlede sig i 1960’erne i noget de kaldte for ”Nordjyllands-udvalget for højere læreanstalter” – og udvalget blev bakket op af ungdommen. En opbakning, der kulminerede med en stor demonstration med bl.a. tusind unge foran Christiansborg i december 1969.
Kampen endte lykkeligt. Folketinget vedtog loven om at etablere Aalborg Universitet i 1970. Og efter fire års intens planlægning og nybyggeri var universitetet så klar til i september ’74 at åbne døren for de første studerende og undervisere.
Netop dét – at frembringe viden på højeste niveau, og få denne viden til at leve gennem uddannelse af unge mennesker og gennem samarbejde med omverdenen – dét har været Aalborg Universitets raison d’être i 50 år.
Netop dét – at frembringe viden på højeste niveau, og få denne viden til at leve gennem uddannelse af unge mennesker og gennem samarbejde med omverdenen – dét har været Aalborg Universitets raison d’être i 50 år.
Historien om kampen for Aalborg Universitet bliver også fortalt i en ny bog, som vi netop har udgivet i anledning af jubilæet.
I bogen kan man også læse, at hendes majestæt dronning Margrethe den II i sin åbningstale sagde (citat): ”Må mange drømme gå i opfyldelse” og må Aalborg Universitet blive ”et sted hvoraf, der går ry” – og et universitet ”til gavn for landsdelens og Danmarks udvikling”.
Dronningens ønsker og håb blev til virkelighed.
Mange drømme er gået i opfyldelse, livet har udviklet sig i landsdelen, og Aalborg Universitet har fået sig et ry.
Drømmen om, at Aalborg Universitet kunne uddanne talentfulde nordjyske unge er blevet til virkelighed. Fra få hundrede dimittender om året i halvfjerdserne til mere end tretusinde i dag.
Universitetet er også i den grad blevet ”til gavn for landsdelens udvikling”. Først og fremmest ved at uddanne dygtige kandidater. Unge, der bidrager til innovation og nytænkning, og som skaber højere produktivitet i både industri og den offentlige sektor.
Og hvert år skaber studerende og forskere nye virksomheder. Alle tager sit afsæt i universitetets forskning.
Og hvert år skaber studerende og forskere nye virksomheder. Alle tager sit afsæt i universitetets forskning.
Endelig samarbejder universitetets forskere med en lang række virksomheder og offentlige myndigheder i projekter, der fører til nye teknologier, bedre produkter og mere velfærd.
Men universitetet er også et samlingspunkt for mange mennesker. Vi er den næststørste arbejdsplads i Nordjylland. Et stort fællesskab, der bevæger sig mod det samme mål: At gøre nytte og skabe rammerne for et godt liv.
Faktisk er betydningen af universitetets vidensproduktion og tilstedeværelsen i regionen estimeret til at have en værdi af mere end otte milliarder kroner pr. år. Otte milliarder kroner!
Faktisk er betydningen af universitetets vidensproduktion og tilstedeværelsen i regionen estimeret til at have en værdi af mere end otte milliarder kroner pr. år. Otte milliarder kroner!
Og tænk! Det er kun det, vi kan måle. Så er der alt det andet vigtige, som ikke rigtig kan måles: Særligt dannelsen af den frie og kritiske tankegang.
De hårde fakta kan man blive meget klogere på ved at læse en helt ny analyse om universitets aftryk i regionen. Analysen vil I få med hjem i aften sammen med bogen om Aalborg Universitets historie.
Dronningens håb og drømme for Aalborg Universitet blev til virkelighed.
Dronningens håb og drømme for Aalborg Universitet blev til virkelighed.
Aalborg Universitet gav udvikling og liv til Nordjylland. Gjorde ”gavn for landsdelens og Danmarks udvikling”.
Men på de 50 år har universitetet også gjort en forskel for resten af verden. Det skyldes ikke mindst, at Aalborg Universitets videnskabelige højde og betydning er vokset i de 50 år. Vores forskere publicerer viden på højeste niveau, og flere er nu blandt verdens mest citerede.
Forskerne skaber hvert år ny viden – ofte i et tæt samarbejde med kolleger på den internationale forskningsarena. Viden, der giver nybrud i grundforskningen, og viden der bidrager til at løse de store globale udfordringer, verden står over for.
Helt konkret har det – blandt meget andet – betydet, at millioner af smartphones og tusindvis af vindmøller er mere effektive på grund af viden fra innovative forskere fra Aalborg Universitet.
Og vi skal heller ikke glemme, at under Corona-pandemien var det forskere herfra, der i døgndrift – via DNA-analyser af vira – hjalp Danmark og Verden med at få styr på pandemien.
I fremtiden er jeg overbevist om, at universitetet vil sætte endnu flere aftryk i en stadig mere kompleks verden. En kompleksitet, der har betydet, at verden vender sig mod missionerne. Fordi missionerne er en anden tilgang til at løse de store vilde problemer.
Missionernes særkende er – på linje med Aalborg Universitets problembaserede læringsmodel – et tæt samarbejde med omverdenen – med virksomheder og borgere. I erkendelse af, at hvis vi skal finde de rigtige svar og løsninger i tide, så er vi nødt til at arbejde endnu mere sammen.
Netop derfor vender mange sig lige nu mod Aalborg Universitet.
Så når vi mandag morgen møder ind for at løse samfundsmæssige udfordringer på regionalt, nationalt og globalt niveau vil det stadig være med vores 50 år gamle diktum om – at vores forskning og vores uddannelser altid finder sted i et samarbejde med verden omkring os. Med udgangspunkt i virkelige problemer – og med løsninger, der virker.
Derfor kommer Aalborg Universitet til fortsat at gøre en forskel i fremtiden.
Det er mennesker, der skaber historien og kæmper for den. Tak til dem, der kæmpede for mere end 50 år siden. Tak til alle de medarbejdere, forskere og studerende, der gennem 50 år har udviklet og beriget Nordjylland, Danmark, og ja, hele verden.
Vi står på skulderne af fortiden. I dag skal vi stå sammen. For fremtiden. I Nordjylland, i Danmark – men i særdeleshed også med resten af verden.
Det er mennesker, der skaber historien og kæmper for den. Tak til dem, der kæmpede for mere end 50 år siden. Tak til alle de medarbejdere, forskere og studerende, der gennem 50 år har udviklet og beriget Nordjylland, Danmark, og ja, hele verden.
Vi står på skulderne af fortiden. I dag skal vi stå sammen. For fremtiden. I Nordjylland, i Danmark – men i særdeleshed også med resten af verden.
Je veux vivre!
Livsnerven i Shakespeares ord er Aalborg Universitets fundament.
Aalborg Universitet vil leve. Vi vil leve, fordi vi har givet og fordi vi vil gi’ vores bidrag til en bedre verden.
Nous allons vivre