Skip to content

Pernille Rosendahls tale på Folkemødet på Bornholm

Om

Taler

Pernille Rosendahl
Sanger, sangskriver og producer

Dato

Sted

Hovedscenen, Allinge, Bornholm

Omstændigheder

Pernille Rosendahl holdt årets Folkets tale – der traditionen tro lukker Folkemødet – som er skabt i samarbejde med elever fra Silkeborg 

Højskole og Talerskolen Røst. Højskoleeleverne indsamlede bidrag fra folkemødegæsterne i løbet af Folkemødet, som Røst satte sammen til en tale.

Tale

Det er ret livsbekræftende at være her på Folkemødet.
Med udsigten til hav og klippe er det de bedste omgivelser.
Vi har været her hvert år, faktisk. Vi nyder det som en folkefest. Man oplever altid et eller andet sjovt.
Vi er lidt udfordrede af, at Danmarksdemokraterne har taget halmballer med. Fordi vi har nogle allergikere. Men vi har talt med dem, og de har været ovre med antihistaminer – så det er okay.
Jeg suger alt det til mig, jeg møder på min vej.
Jeg synes, der er lidt lang kø til toiletterne.
Pas på! Der er jo sten overalt!

Vi skal huske, at Folkemødet er for folket og ikke lukkede loger og eliteklubber, hvor man ikke kan komme ind, medmindre man er direktør!
Hvad kommer der egentlig ud af Folkemødet? Vi har nogle rigtig spændende dage, men hvad så, når vi kommer hjem?
De her talks, de har det med at blive lidt flyvske, og det hader jeg.
Er det egentlig bare sådan noget med: Alle veje fører til mellemleder?

Jeg så en statue forleden, hvor hovedet var så stort, at det var faldet af. Vi skal ikke kun tænke, vi skal altså også bruge vores krop.
Vi skal lave noget larm for vores sygeplejersker!
Jeg er vild med det her folkemøde! Man kan bare gå rundt til det hele.
Folk er virkelig, sådan, venlige.
Vi sad nede i den skønne oase ved havnen og talte om, at vi ikke længere var produkter i systemet.

Jeg drømte, at der var en masse rettelser i Flemmings talepapir, som vi ikke havde styr på. Så jeg vågnede i morges og var helt stresset. Men så tænkte jeg: Det går nok, det er jo bare et folkemøde.
Legaliser cannabis. Det er det, jeg har at sige.

Du skal lære at genkende røvhullerne. Så skal du blive faglært og selvstændig. Og så skal du udkonkurrere de røvhuller.
Vi snakker altid om at passe på børnene i den digitale verden, men hvem er de voksne på nettet overhovedet?
Vi skal tale mere om trivsel, og om hvorfor der er dårlig trivsel. Vi skal kigge op og ikke ned i telefonerne. Børn og unge skal lege. Se hinanden mere og ikke se ned i deres mobiler. Kig på hinanden!
Jeg har oplevet, at min bror fik at vide, at han kunne skride hjem, hvor han kommer fra.
Hvis det lyder, som om jeg har lidt ondt i røven – så er det nok fordi, jeg har det.
Det fremmede kan gøre os ængstelige, men det betyder ikke, at det fremmede er farligt.

Det er kortere fra Vestjylland til København, end der er fra København til Vestjylland. 
Jeg tror ikke, der findes en større sammenhængskraft end den, vi har i Danmark.

Sandheden er, at vi har skabt en erhvervsskole, som uddanner os til dagen igår. 
Vi har skabt en erhvervsskole, som ikke kan følge med den verden, som vi skal ud i. 
Vi har et enormt samfundsproblem, når så få tager en erhvervsuddannelse, som tilfældet er i dag.
Selvom jeg er 80 år og smed, så kan jeg ikke finde en eneste god grund til ikke at blive ved med at gå på arbejde.

Man siger, det var en anden tid, men den tid er her faktisk stadig. 
Jeg tror ikke, der findes dårlig maskulinitet. Jeg tror, der findes mænd, der bruger deres maskulinitet på en rigtig skod måde.
Jeg tror, det er vigtigt, at vi taler mindre om kroppen.

Når du sidder i toget, og de siger, at elevatoren ikke virker – så betyder det for nogle mennesker, at de kan glemme alt om den fest, de skulle til. For den handicappede krop kan ikke nødvendigvis lige tage trapperne.
Indeni er altid det vigtigste. 

Vi voksne synes, vi ved bedst. Og det er der, problemet ligger i forhold til, hvis magten skal gives videre. 
Opgør med gamle magtstrukturer skal ikke gøre os bange for hinanden.

Giv plads til de unge stemmer – de skal have lov til at protestere. 
Børn og unge er virkelig godt opdraget i dag. De spørger, før de tager.
Det er super dejligt at føle en frihed til at tage forkerte valg.

Jeg savner, at magthaverne træffer svære beslutninger og ikke bare taler om dem.
Der er nogle, der er nødt til at give os noget håb. 
Jeg blev rimelig rørt, da jeg så en samtale med repræsentanter fra både Israel og Palæstina. Dét er indbegrebet af Folkemødet.
Stop våbensalg til Israel, vil I ik’ nok?

Hvornår kommer der en ordentlig affaldssortering på Folkemødet? 
Teknologien kommer ikke til at redde klimaet for os.
Jeg bliver ret provokeret af alle dem, der arbejder med klima og bæredygtighed – og så flyver de herover til Folkemødet.

Jeg lyttede til en debat med nogle politikere. Og jeg tænker bare: hvis det er så vigtigt, hvorfor har I så ikke gjort det noget før? 

Vi har en forventning om, at man bliver inspireret af at sidde overfor en sagsbehandler og en computer. Tænk, hvis man kunne gøre det på anden måde.
I de psykiatriske tilbud kan du sige ja eller nej. Der er ikke så meget at forhandle med.
Det er noget lort, at kommunerne ikke har penge til at hjælpe dem, der ikke selv har råd.

Rigtig mange mennesker er ikke i stand til at hive en tung dør op.
Vi nyder vores ø.
Jamen, jeg elsker bare at gå rundt her på Folkemødet!
I morges kom Søren Gade bare lige forbi vores telt for at få en sludder. Jeg mener: hvornår kommer Folketingets formand ellers lige forbi?
Jeg er altså ved at være sulten.

Vi har heldigvis ikke set så meget frygt og negative demonstrationer. Der har været god stemning.
Desværre er der nogle af de ting, man vil høre, som alle andre også vil høre.
Det der med samtykke handler om frigørelse.
Tænk sig, at I ser os, tænk sig, at I hører os!

Der er faktisk mange mennesker, som opfører sig ordentligt.
Jeg håber, at alle de fine ord på Folkemødet bliver til endnu finere handling bagefter.

Tak for jeres ord!

Kilde

Kilde

Manuskript modtaget fra Røst

Kildetype

Digitalt manuskript

Ophavsret

Tags