Ligesom statsministeren vil jeg gerne sige tak til ungdommen.
I over et år har corona præget vores liv. Det gør sig gældende for os alle. Unge, gamle og alle os midt imellem, men jeg tror, at det har krævet mest af jer unge.
Ungdommen vil undersøge verden, ofte vil I endda erobre verden. I søger fællesskaber, og sager I kan brænde for. Det er på mange måder ungdommens natur, at der er en nysgerrighed og en energi, der skal slippes fri.
Men det er svært at undersøge eller erobre verden, hvis verden lukker ned. Corona og hensynet til de ældre og de svage har på mange måder krævet, at I skulle lægge en dæmper på noget af det mest naturlige som ung: Jeres energi og nysgerrighed på verden.
Og jeg har ofte tænkt, at folk ikke altid forstod, hvor meget vi forventede af jer, når vi sagde: Bliv hjemme og se så få som muligt.
I har stået imod. I har vist, hvad det at være en del af et stort fællesskab betyder. Hvor meget det giver at være der for hinanden, selv når det er svært og ensomt. Jeg tror, at det er en erfaring, I tager med jer resten af jeres liv.
Så tak til ungdommen. Jeg glæder mig til at se, hvad der sker, når jeres energi og nysgerrighed igen bliver sluppet fri.
Og tak til Ungdomspanelet for et imponerende arbejde. På kun syv uger er I kommet frem til 15 konkrete anbefalinger til at styrke trivslen i ungdomslivet efter corona.
Regeringen nedsatte Ungdomspanelet pga. en bekymring for unges trivsel under og efter corona. Vi skal have alle i god behold over på den side. Når hverdagen vender tilbage.
Ungdomspanelet er inspireret af Ungdomskommissionen som fra 1946 til 1952 udgav en række selvstændige publikationer med anbefalinger til, hvordan man kunne forbedre unges vilkår.
Det drejede sig om adgang til uddannelse, bolig, erhvervsvejledning, ungdomsskoler og meget mere. Over 2.000 maskinskrevne sider.
Det var ikke de 2.000 maskinskrevne sider i sig selv, der skabte forandring. Det var dialogen og samtalen, der fulgte.
I dag kan vi se tilbage på Ungdomskommissionens anbefalinger og konstatere, at mange af anbefalingerne er blevet til virkelighed.
I slutningen af 1940'erne var det helt almindeligt, at man i 14-15 års-alderen fik en brat overgang fra at være ung til at være voksen. Fra en hverdag med leg og skolegang kom mange efter konfirmationen ud på arbejdsmarkedet til en arbejdsuge på 48 timer. (8 timer 6 dage om ugen).
Ungdomskommissionen ønskede at drage konsekvensen af, at man ikke blev voksne med ét slag. Derfor skulle der være bestemmelser om ferie og fritid for de 14-18-årige, og alle lærlinge skulle også gå i skole – og vel at mærke i arbejdstiden. De unge skulle arbejde, men de skulle også lære at arbejde, og de skulle, efter Ungdomskommissions opfattelse, også lære en hel del andre ting. Forslaget var en de facto forlængelse af undervisningspligten.
Tænkningen hos Ungdomskommissionen synes helt naturlig i dag, hvor forslagene gradvist er blevet gennemført. Men dengang – i begyndelsen af 50'erne -– blev Ungdomskommissionen beskyldt for at være blødsødne, fordi de ikke ville lade de unge arbejde så meget. Og en udvidelse af undervisningspligten til 9 år, blev først en realitet i 1972. Ungdomskommissionen startede en dialog, og den dialog førte til handling flere år senere.
Ungdomskommissionen anbefalede også, at flere unge fik en studentereksamen. De var overbevist om, at det ville gavne Danmark som samfund, hvis unge fra alle samfundslag fik mulighed for det.
I 1945 blev cirka 3.000 studenter hvert år. I dag er tallet cirka 50.000, og den sociale mobilitet er blevet styrket.
Vi skal ikke alle være ens i Danmark, men vi skal stræbe efter at give alle lige muligheder. Vi bliver et rigere og bedre samfund, når vi ikke negligerer dem, der har den "forkerte" baggrund.
Fra 3.000 til 50.000 skete ikke fra det ene år til det andet, men Ungdomskommissionen startede en dialog, og den dialog førte til handling.
Og nu skal vi fortsætte dialogen baseret Ungdomspanelets arbejde.
I dag havde vi sættemøde til forhandlingerne om fagligt løft samt initiativer, der kan styrke trivslen for børn og unge. Og snart begynder forhandlingerne for alvor. Så timingen er perfekt, og jeres anbefalinger er et godt indspil til de forhandlinger.
Vi har smugkigget i anbefalingerne, og vi vil gerne rose Ungdomspanelet for at drømme stort. Det er ikke en kunst at forestille sig noget, der allerede er virkelighed. Det er derimod en kunst at forestille sig store, kreative løsninger, som for eksempel civil værnepligt, som pirrer nysgerrigheden, som starter en dialog, og den mulighed har Ungdomspanelet grebet.
Nu skal vi læse anbefalingerne grundigt igennem, og på kort sigt ser jeg de største muligheder i de anbefalinger, der handler om læring og trivsel. Men husk, at mange af Ungdomskommissionens anbefalinger, som er grundpiller i velfærdsstaten i dag, først blev til virkelighed år senere.
Ungdomspanel, I har startet en dialog, og den dialog skal vi sammen holde fast i. Tusinde tak for jeres arbejde.
