Jeg er – som jeg vist har sagt nogle gange – en af dem, der bærer sit Coop medlemskab med stolthed. Jeg er en af dem, der siden jeg sad bag kassen i SuperBrugsen på Halmtorvet i København, har været bevidst medejer. Og jeg har altid haft en stærk overbevisning om, at der er forskel på at lægge sine penge i en butik, hvor overskuddet – økonomisk og mentalt – går til de mennesker, der handler der, og ikke alle mulige andre.
Jeg tror på den medlemsejede virksomhed og at det betyder noget, hvor vi handler.
Så da jeg blev prikket på skulderen og spurgt til, om jeg kunne forestille mig selv som bestyrelsesformand, var jeg ellevild. At stå op om morgenen for at styrke fællesskabet, den lokale forankring, de bæredygtige og sunde varer og gøre det sammen med andre driftige folk - er en drøm.
Jeg kan godt afsløre, at det ikke var en del af drømmen at tiltræde dagen efter godkendelsen af et salg af mere end halvdelen af butikken.
Og jeg må også være ærlig at sige, at jeg flere gange i løbet af de sidste måneders forhandlinger har spurgt mig selv, om jeg skulle være med hele vejen frem til det her landsråd i dag.
Er der et amba at være formand for? Kan foreningen stå i egen ret?
Men jeg er her. Og endnu vigtigere: I er her.
Vi behøver ikke elske aftalen
Beslutningen i går var ikke nem for nogen af os. Jeg vil gerne takke for, at I gav aftalen så stor opbakning. Men især, at I brugte tid og energi på at forstå, diskutere og tage ansvar for beslutningen. Det blev ikke bare kvantitativt, men også kvalitativt et stort ja og det er jeg rigtig glad for.
Jeg tror på, at den brændende platform, vi står på nu, kan bruges til at skabe noget nyt og stort. Og en større adskillelse mellem forening og forretning giver ikke mindst foreningen mere frihed til at være forening.
Vi ville alle ønske, at vi ikke var nødsaget til at sælge fra. Og vi behøver ikke elske den her aftale. Men vi må ikke holde op med at elske Coop.
--------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Sammen kan vi
Sammen kan vi finde ud af, hvordan vi får langt flere af de to millioner medlemmer med i fællesskabet – ikke kun af navn men også af gavn.
Sammen kan vi stå fast på de bæredygtige værdier, der er DNA’et i Coop.
Sammen kan vi styrke den lokale forankring, der er kendetegnende for Coop, både i de helt små bysamfund og de store byer med mange konkurrenter.
Lokal, bæredygtig, medlemsejet. Dét er Coop.
Det ved vi. Det skal resten af Danmark også mindes om.
Vi skal udvikle andelsbevægelsen
Det er en kæmpe mulighed for at udvide demokratiet. Ikke en mulighed for at lave flere organer eller processer, men for at afburaukratisere, få det væk, vi ikke skal bruge og erstatte det næste noget bedre, som får flere med.
Andelsbevægelsens flagskib skal genopfindes.
Vi skal finde nye måder at involvere på. Så flere kan være med. Og så man kan være med også med små bidrag.
Det kræver noget af os. Det kræver, at vi evner at tænke vores egen rolle på ny, butiksbestyrelser, landsråd, distrikter og bestyrelse. Vi skal spørge os selv, hvad det vil sige at være medlemsejet.
Det er godt for forretningen at have en forening
Det vigtigste er, at vi får fokus på vores butikker og på at få nogle bedre tal på bundlinjen. Vi skal styrke forretningen.
Men det er også godt for forretningen at have en stærk forening.
Vi er to millioner medlemmer, og det betyder noget for dem, hvad de putter i kurven, hvor de handler og hvilken effekt det har på dem selv og deres omverden. Og selvom discount er det store, viser alle undersøgelser også, at pris ikke er det eneste konkurrenceparameter – værdierne, bæredygtigheden, sundhed og ordentlige forhold for medarbejdere betyder også noget.
Det kan foreningen få til at stå langt skarpere i folks bevidsthed: den lokale forankring, bæredygtigheden og det medlemsejede.
Det er godt for danskerne at have en forening
Men det er ikke kun godt for forretningen at have en forening. Det er også godt for danskerne som helhed at have en stærk ejerforening, der står solidt plantet i vores alles hverdag.
Det bliver ikke nært, ikke mere hverdagsrelevant, ikke mere favnende på tværs af alder, køn, geografi, ideologi end de varer, vi hver eneste dag indtager, smører os ind, gør vores hjem rene i eller pakker vores børns madpakker ind i.
Og det er i vores alles fælles interesse, at der findes dagligvarebutikker som bekymrer sig lige så meget om vores ve og vel, som de selv gør. Det er foreningen og medlemsejerskabet garant for.
----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Tak for tilliden men også tak for modtagelsen
Jeg vil gerne sige jer tusind tak for ikke bare den tillid, I viser, ved valget og ved at støtte aftalen, men også for den helt igennem fantastiske modtagelse jeg har fået, når jeg har besøgt jer rundt om i landet.
Den varme, energi, interesse og gåpåmod er meget større end jeg turde tro, og det er noget helt,helt unik.
Afslutning
I Thisted i 1866 vidste de ikke noget om at drive købmandsforretning, da de startede. De var på vej ind i helt nyt territorium. Det er vi også i dag. Men de var modige, helt ligesom jeg kan mærke, at I er. Og helt ligesom de i Thisted løste tingene i fællesskab, kan vi også.
Vi har et ansvar og en historie, vi står på skuldrene af. Det er nu, vi hanker op i os selv, trækker i arbejdstøjet og finde den nye vej frem.
For vejen er der, det ved jeg.