Vi har de seneste uger fulgt med i det voldsomme regnskyl i det sydlige Spanien og hørt om et forfærdeligt ufatteligt dødstal på over 200 mennesker. Før det hørte vi om orkanen i Florida som tiltog en hidtil uset styrke, men hvor de menneskelige tab lykkeligvis var relativt begrænset, selvom de materielle skader er store. I begge tilfælde har eksperter peget på at den globale opvarmning fører til varmere havvand, og det har har medvirket til at skabe kraftigere regnskyl og stærkere orkaner.
Jeg tror mange af os er blevet lidt skræmt af at se billederne fra Spanien. Kan noget lignende også ramme os i Danmark? Er klimaforandringerne allerede farligere, end vi har troet og håbet? Der tales lige nu fra politisk hold om kystsikring og forberedelse til fremtidens kraftige regnskyl og stormfloder.
Der kører på tv2 en ny TV serie af Thomas Vinterberg som hedder “Familier som vores”. Serien foregår i en tænkt fremtid, hvor vandstanden er steget så meget at Danmark er ved at blive oversvømmet. Regeringen beslutter at hele befolkningen skal evakueres til andre lande. Den serie er blevet mere aktuel nu, end de vidste, da de lavede den! Tanken om at Danmark kan blive ubeboeligt og at vi må flygte herfra er virkelig skræmmende.
Netop oversvømmelse og naturkatastrofer er et tema i dagens bibellæsninger. I dagens evangelium mindede Jesus sine tilhørere og dermed også os om den gammeltestamentlige historie om Noas Ark. Noa blev af Gud advaret om, at der ville komme et kraftigt regnvejr, der ville skabe en syndflod som ville oversvømme hele jorden. Bibelhistorien fortæller, at Noa byggede en ark for at redde sin familie, og Gud sendte to af hver af dyrene med i arken. Folk på Noas tid troede ikke på faren for oversvømmelse og gjorde nar af ham. De spiste og drak bare indtil syndfloden kom.
Også i læsningen fra Paulus breve hørte vi om voldsomme naturfænomener. Teksten talte om det det vi kan kalde “verdens ende”: der skal “himlene forgå med et brag, og elementerne vil brænde op, og jorden og alt det menneskeskabte på den vil ... gå i opløsning“ Og Jesus tilføjede i evangeliet: “Den, som den dag er oppe på taget og har sine ting nede i huset, skal ikke gå ned og hente dem”. Det forstår vi på en ny måde når vi ser billeder fra oversvømmelser af mennesker som venter på hjælp på taget af deres hus.
Det kan være lidt svært at forholde sig til den slags dommedagsprofetier. Og dog er mange i vores tid også optaget af tanker om jordens fremtid i lyset af klimaforandringerne. Vi kan vist alle godt frygte for vores egen og især for vore børn og børnebørns fremtid - og måske endda også for menneskeheden og jordkloden.
Hvad gør vi i vores frygt og angst? Der er en stærk scene i serien “Familier som Vores”, hvor nogle af personerne er ombord på færgen til Polen. De er angste for fremtiden og beder en bøn til Gud om beskyttelse og hjælp. Det forstår man godt, og det er dejligt at Thomas Vinterberg har valgt at vise den mulighed vi har: at bede til Gud i vores nød og angst!
Gud er med uanset hvad vi bliver ramt af i livet. Og når vi tænker på jordens undergang så lyder Jesu ord også til os i dag “frygt ikke!” Guds plan er først og fremmest at gøre alting nyt, når vi går ind til det evige liv. Hvad det der venter ved vi ikke og forstår vi ikke. Men der er løfter om, at alt er meget bedre end det vi har her i livet. For i det evige liv findes hverken sygdom, naturkatastrofer, lidelse eller død!
Bibelen fortæller os at Gud er skaberen af alting. Det indbefatter også at Gud er opretholder og fornyer af sit skaberværk. Derfor bliver vi ved med at takke for naturens gaver som vokser frem igen og igen. Dette betyder for mig at se at vi også har mulighed for at bede til Gud om heling af jordkloden.
Det kan næsten lyde forkert og politisk ukorrekt. Kan vi bare forurene og så lade Gud stå for oprydningen og rengøringen? Det er vigtigt at understrege, at det at bede for jorden ikke er en mulighed, som fratager os ansvaret for vores handlinger. Vi skal gøre, hvad vi kan, men kan også have et håb om Guds indgriben og hjælp.
Der er lige nu klimakonference COP 29. Det handler dennegang bl.a. om, at vi i de rige lande bærer en skyld for at have påvirket klimaet med vores co2 udledning. Der skal forhandles om hjælp til de fattige lande, som er hårdt ramt af klimaforandringer. Der kan være forskellige opfattelser af årsagen til klimaforandringerne, og hvad vi skal gøre for at begrænse dem. Men uanset hvad man mener om det, så er der vist ingen tvivl om, at det er blevet sværere at brødføde sin familie i Østafrika. Der er brug for vores fortsatte hjælp, hvis ikke vi skal risikere at se millioner sulte og forsøge at flygte til Europa.
Gud har jo skabt verden rig nok på natur med føde og energi til hele menneskeheden, men der er brug for at vi deler og hjælper hinanden.