Odenses vikingeborg Nonnebakken er udpeget til UNESCO Verdensarv
På trods af at Odense er en storby med fremdrift, så er en vigtig del af byens identitet, at vi kan se og opleve, hvor vi kommer fra. At vi kan vende blikket tilbage mod historien og den arv, som omringer os.

Hvis man går tur rundt i Odenses historiske kvarterer, så kan vi næsten mærke fortidens vingesus. Vi kan fornemme, hvordan generationer og atter generationer har kunne kalde sig odenseanere.
Men i dag sprænger vi rammerne for vores kulturarv – vi udvider dem historisk og internationalt. Vi er nemlig samlet for at fejre markeringen af vikingeborgen Nonnebakken på UNESCOs verdensarvsliste.
Odenses 1.000-årige vikingeborg Nonnebakken er med sin centrale rolle i dannelsen af det danske rige og sin fysiske størrelse Odenses absolut største og væsentligste fortidsminde.
Det er uden sammenligning en af de største, historiske markører i Odense – og det kan vi være rigtig stolte af.
Odense og Nonnebakken
Nonnebakken er blevet skrevet på verdensarvslisten sammen med de 4 samtidige ringborge i Danmark. Men vores vikingeborg anlægges - som den eneste af Haralds Blåtands fire ringborge - ved en pulserende by i udvikling. Lige netop den placering er ikke helt tilfældig.

Odense ligger både nu og dengang strategisk i forhold til hovedvejene. Efter Nonnebakkens etablering videreudvikler Odense sig til Fyns hovedby. Det er en fortælling som giver Odense ekstra dimensioner til den samlede forståelse af vores by.
Samtidig er området, også før borgen anlægges, et centralt sted via et såkaldt ”vi” - en offerlund.
Her kunne de hedenske vikinger ofre til deres hovedgud Odin. Odins Vi er netop det, der giver Odense sit navn.
Odense var en vigtig vikingeby vi kan være stolte af. Udover Nonnebakken og Odins Vi er det også i Odense, at vikingetiden slutter. Det sker, da den sidste vikingekonge, Knud IV, i 1086 dræbes i den daværende domkirke, Albani.
Knud er siden blevet helgenkåret og et yndet valfartsmål. Skelettet af Knud den Hellige – og hans bror Benedikt – ligger i krypten i domkirken i flotte træskrin og imponerende 1000-årige tekstiler.
I Odense er vi omgivet af historie, vi er formet af den og i dag fejrer vi den også.
Gå ud og oplev Odenses vikingehistorie
Med udpegningen af Nonnebakken som UNESCO verdensarv vil jeg opfordre jer alle til at udforske Odenses vikingehistorie, der er både interessant og væsentlig.
Med udpegningen af Nonnebakken som UNESCO verdensarv vil jeg opfordre jer alle til at udforske Odenses vikingehistorie, der er både interessant og væsentlig.
Der er både mulighed for at opleve vikingetiden på bymuseet, Møntergården, og ved at gå i vikingernes fodspor rundt i Odense. En rute som går fra Åsum langs Odense Å ind til vikingetidens Odense, hvor vi står i dag. Men der er også mulighed for efterfølgende at gå på lydvandring rundt i Odense eller besøge Knud den Helliges grav i domkirken.
Det kan passende gøres i disse dage i flæng med dagens fejring, hvor I her på pladsen kan opleve alt fra vikingemarked og mjødsmagning – til ildshow og indvielse af en helt særlig lysinstallation.
Der er altså ingen grænser for at se, høre og mærke på egen krop, hvordan vikingerne levede i Odense for mere end 1.000 år siden.
Odenses vikingehistorie har potentiale til at tiltrække flere turister til Odense
Med en verdensarvstitel så har Odense også potentiale til at tiltrække flere gæster til byen – både danske og internationale. Og vi byder dem velkommen med åbne arme.
Med en verdensarvstitel så har Odense også potentiale til at tiltrække flere gæster til byen – både danske og internationale. Og vi byder dem velkommen med åbne arme.
UNESCO verdensarvstitlen er ikke blot et certifikat eller en titel; det er et vidnesbyrd om den dybe betydning af et sted, der legemliggør vores fælles menneskelige historie og arv.
Stedet, som vi ærer i dag, er mere end blot en græshøj.
Det er en levende, åndende fortælling, der er ætset ind i landskabet. En fortælling der afspejler opfindsomheden, modstandskraften og kreativiteten hos dem, der kommet før os, og som har formet os både som individer og som et samfund. På den måde bliver stedet her også vores fælles fortælling.
Så når vi byder gæster velkommen til byen, så kan de se, hvad vi og vores by er skabt af. Et stærkt vikingehjerte og et fællesskab, der går ud over historiens grænser.
Tak for den store indsats
Der skal afslutningsvis lyde en tak til alle de folk der har bidraget til at Nonnebakken nu er UNESCO verdensarv og til at vi kan fejre det her i dag:
Der skal afslutningsvis lyde en tak til alle de folk der har bidraget til at Nonnebakken nu er UNESCO verdensarv og til at vi kan fejre det her i dag:
Mads Runge fra Museum Odense, for den kæmpe indsats med ansøgningen til UNESCO.
Henrik Harnow, Cathrine Frederiksen-Madsen, Mette Stauersbøl og Poul Baltzer Heide også fra Museum Odense, for sammen med Mads at planlægge fejringen af dagen i dag.
Tak til Odd Fellow logen for at lægge hus og område til fejringen.
Tak til Giersings Realskole for at bidrage til fejringen.
Må dette nyligt indskrevne sted stå som et fyrtårn, der guider os mod en fremtid, hvor arv, traditioner og historie - i al deres mangfoldighed - værdsættes og beskyttes for de kommende generationer.
Tak og god fejring!