Peter Seier Christensens grundlovstale

I år er denne Grundlovsdag en særlig en af slagsen. Nu kan vi endelig efter en lang Coronapause så småt samles igen. Samles alle i det stærke fællesskab, vi har i Nye Borgerlige. Det har jeg set frem til!

Det er første gang, at jeg er ude at holde Grundlovsdagstale, siden Nye Borgerlige blev valgt til Folketinget for præcis 2 år siden i dag. Derfor er min tale også blevet lang. Jeg håber, at I bærer over med mig.

Det er grundlovsdag i Danmark i dag. Dagen, hvor vi fejrer vores demokrati. En Grundlov med 172 år på bagen. En Grundlov, der i alle årene har vist sit værd. En Grundlov, der har slået dybe rødder her i vores smukke land.

Men de dybe rødder Grundloven har slået, er ved at blive flået op. Vort Danmark, som vi kender det, er ved at blive forandret. Og det er ikke til det bedre.

Dagligt bliver vi i Danmark af blødsødne, naive politikere og voldsparate indvandrere mindet om, at vores gamle demokrati, vores fædreland, hviler på et sårbart fundament.

Grundloven er en stærk markør i den danske kultur. Den har garanteret os ytringsfrihed, forsamlingsfrihed, fri ejendomsret og direkte og frie valg. Det er frihedsrettigheder, vi danskerne altid har været stolte af. Det er frihedsrettigheder, vi danskere altid har værnet om.

Som folkevalgt medlem af Folketinget følger der et stort ansvar. Et ansvar for at kende den danske historie og den kultur, vi er en del af. Samtlige medlemmer af det danske Folketing burde vide:

Hvilke værdier vi danskere er forpligtiget til at give videre til de næste generationer.

Hvad vi danskere er rundet af.

Hvilke historiske sejre og lidelser vi danskere står på skuldrene af.

Faktisk er der kun et formelt krav til et medlem af Folketinget: at overholde grundloven.

Det er også derfor, at det er så smukt, at I er her i dag. Uden jer, ingen Grundlov. Uden jer, intet demokrati.

Jeg mærker i Nye Borgerliges kredse ægte varme følelser for Danmark. Vores fantastisk land. Enhver borger i ethvert andet land kan med rette være misundelig på vores lille land og store Rigsfællesskab.

Syrere

Det meste af året har der været en frygtelig larm inde i Folketingssalen. Den er kommet fra demonstranter nede på Slotspladsen foran Christiansborg, som har hamret på grydelåg, spillet høj musik og slået på stortromme. Det meste af tiden har det været demonstrationer mod corona-restriktionerne. I denne uge var der også en demonstration. Det var syrere, der demonstrerede mod at skulle rejse hjem. Syrere og deres danske støtter.

Det er helt forudsigeligt. Der er kommet tusinder og tusinder og tusinder af syriske migranter til landet. Nu tales der om at sende nogle få af dem hjem, og så har vi balladen. Helt forudsigeligt. For de er ikke flygtninge. De er ikke kommet til Danmark for at søge beskyttelse. De er kommet til Danmark for at slå sig ned permanent. Der er ingen, der vandrer ind over grænsen fra Tyskland, der er flygtninge. End ikke flygtningekonventionen anerkender dem som flygtninge. De er migranter, og de vil naturligvis kæmpe med næb og klør for at undgå at blive sendt tilbage.

Det er derfor, vi skal have et asylstop!

De skulle aldrig være blevet lukket ind. Vi ved, hvor svært det er at slippe af med dem igen, når de først er kommet ind i Danmark. Alle de såkaldte ”flygtningegrupper”, der er kommet i løbet af de sidste 4 årtier er blevet. Iranere, irakere, somaliere, afghanere osv. Alle!

Det må ikke ske med syrerne. Men det bliver en lang, sej kamp at få dem sendt hjem. Derfor skulle de aldrig være blevet lukket ind, og nu må vi da have lært det.

Derfor skal vi have et asylstop!

I dag er der ca. 1,2 mia. mennesker i Afrika. Det forventes at blive fordoblet til 2,4 mia. i 2050. Fra Afrika og Mellemøsten vil der komme et enormt pres på Europa og dermed også på Danmark. Vi fik i 2015 et skræmmende indblik i, hvad der venter, når politikerne anvender løgn og bedrag til at sluse velfærdsturister ind i Danmark.

Migrantkrisen i 2015, hvor migranter i massevis strømmede ind over de danske grænser og op ad vores motorveje, er det største politiske svigt i min levetid.

Tusindvis af migranter rejste gennem mange sikre lande i jagten på velfærdsstaten mod nord. De trådte ind over vores grænser. De blev ikke stoppet. Ikke et eneste parti i den borgerlige lejr sagde fra, stod fast. De sad på hænderne og lod det ske.

Det er ganske enkelt et svigt, som jeg aldrig kommer til at glemme.

Inden valget i 2019 opstillede vi i Nye Borgerlige derfor tre ufravigelige krav til en regering, som skal basere sig på Nye Borgerliges mandater. I husker dem nok:

Vi skal have et TOTALT asylstop

Kriminelle udlændinge skal udvises ved første dom, konsekvent og uden undtagelse.

Udlændinge skal kunne forsørge sig selv. Offentlige ydelser skal forbeholdes danskere.

Vi bliver af og til spurgt om de tre krav stadig gældende. Svaret er ja!

Vi holder fast i disse krav. Kun et vedvarende pres fra Nye Borgerlige vil sikre det Danmark, vi holder af. Sikre sammenhængskraften. Sikre et tillidsfuldt samfund.

Politikere, der ønsker at tiltrække eller fastholde migranter fra de muslimske lande, undergraver danskernes frihed og tryghed.

Jeg glæder mig over, at vi ikke lever i et islamistisk samfund.  Det må være et helvede på jord at skulle indordne sig efter islamiske love fra en fjern fortid i Mellemøsten.

Det skal ikke ske her i Danmark!

I dansk politik kan den socialdemokratiske regering ikke prale af at samle. Det er trist.

I marts 2020 vedtog alle Folketingets partier i stor hast regler, der gav S-regeringen store beføjelser og bemyndigelser. Nye Borgerlige kæmpede som de eneste for at bevare nedlukkede virksomheders krav på fuld erstatning, uden held. De andre partier så os nærmest som lidt irriterende morakkere. Men vi stemte også for den nye epidemilov. Vi kunne ikke gøre andet i situationen.

Det gjorde vi i tillid til, at ministrene ville forvalte dem varsomt og i et tæt samarbejde med folketingets partier.

Lad mig sige, her i bagklogskabens klare lys: Vi blev skuffede.

Med den viden vi har i dag, gik det for vidt. Regeringen flyttede magten væk fra Folketinget og ind i et lukket rum.

Nu gælder det for alvor om, at vi får flyttet magten tilbage til Folketinget. Så tingene igen kan foregå i åbenhed.

Det vil være at tage Grundloven alvorligt. Ikke kun i dag på Grundlovsdag. Men også på årets øvrige dage.

Minkskandalen

Regeringen har lavet mange fejl under Coronakrisen. Det vil gå for vidt at komme ind på dem alle. Når ret skal være ret må det også forventes, at der begås i fejl i sådan en situation. Men lad mig nævne en, som ikke kan undskyldes. Det er den enestående store politiske skandale: minksagen.

Minksagen er en af de største juridiske skandaler i nyere tid. Alene det forhold, at politi og militær uden lovhjemmel tvang minkdrab igennem og at man samtidig lavede en bonusordning, så minkavlerne selv kunne hjælpe til med at gennemføre den grundlovsstridige beslutning, er helt uden sidestykke i nyere dansk historie.

Hele erhvervet har haft en fælles voldsom oplevelse. Nedlukningen af minkbranchen ramte alle uventet og hårdt. Det er helt uden historiske fortilfælde, hvad vi var vidner til. Mennesker der mistede deres levebrød fra den ene dag til den anden.

Regeringen brød loven ved ikke at have lovhjemmel, da alle minkavlere blev beordret til at aflive deres dyr. Gennem forsætlig uvidenhed, fortielser og bortforklaringer forsøger regeringens ministre at dække over forbrydelsen. Det er på ingen måde en retsstat værdigt.

Minkerhvervet blev lukket i Danmark. Tusind livsværk gik til grunde. Vi mistede eksportindtægter for 5 mia. kroner om året. Skatteyderne kom til at hænge på en 19 milliarder kroner stor regning på et meget forhastet og viste det sig ikke-eksisterende videnskabeligt grundlag.

Alle avlsdyrene er væk. Det verdensførende erhverv er væk. Hele forløbet i minksagen var grotesk med skiftende meldinger nærmest fra dag til dag. Det var et kaos – påbud med ekstremt vidtrækkende konsekvenser uden lovhjemmel; modstridende forklaringer; et forceret forløb, der medførte dyremishandling og døde mink spredt ud over motorvejene. Det var beskæmmende at være vidne til. Og jeg var netop vidne til det. På sidelinjen uden at være inddraget. Jeg mindes, at jeg fik en fik en orientering af Fødevareministeren to timer inden det famøse pressemøde. Der var ingen inddragelse. Og det er symptomatisk for hvordan regeringen har ageret under krisen. Nu er der nedsat en ganskningskommission for at undersøge denne skandale. Jeg ser frem til dens konklusioner.

Folketinget vedtog for nylig et beslutningsforslag. Det gav EU mulighed for at optage lån på vegne af medlemslandene. Formålet var at finansiere EU’s genopretningsfond på svimlende 5.600 milliarder danske kroner. Kroner, som bl.a. skal hentes fra danske skatteyderes lommer.

Projektet handler i bund og grund om at skabe transnational omfordeling og centralisering i EU-regi. Selvom fonden legitimeres med henvisning til covid-19 pandemiens skader på EU’s medlemslande, forekommer det meget tvivlsomt, at dette er den egentlige bevæggrund.

De økonomiske udfordringer i Sydeuropa – herunder navnlig i Italien, som er det land, der står til at modtage flest penge fra EU’s genopretningsfond – skyldes hverken covid-19 eller andre uforudsigeligheder, men derimod manglende samfundsøkonomiske reformer.

Lande som Italien og Grækenland skal derfor ikke have penge fra andre lande. De har snarere brug for selv at få gennemført de fornødne økonomiske reformer, der skaber grobund for økonomisk vækst.

I Nye Borgerlige stemte vi naturligvis nej til ratificeringen af genopretningsaftalen. Vi finder det på alle måder urimeligt, at danske skatteydere skal overføre hårdtjente penge til Italien. Her kan de bl.a. kan gå på pension tidligere end os og har en langt større sort økonomi end den danske.

I det hele taget er denne ”genopretningsplan” endnu et forsøg på at trække EU-samarbejde i retning af mere magt til EU-systemet og mindre ret til selvbestemmelse for medlemslandene. EU har udnyttet coronakrisen til at gennemføre, hvad der ikke er lykkedes for dem før: fælles lånoptagning med solidarisk hæftelse og massiv omfordeling af penge mellem EU-landene. Det er skamløst, men det er ikke overraskende. Jeg var fra starten overbevist om, at EU ville udnytte krisen til at tiltage sig mere magt. Det gjorde den med genopretningsfonden. Men det stopper ikke der. Nu vil den også være en Sundhedsunion. Oveni at være en Klimaunion. Og en Gældsunion som jeg kalder den.

Vi finder os fortsat i at lade flere af vores politiske beslutninger blive dikteret af ikke-folkevalgte bureaukrater i Bruxelles, selvom beslutningerne er i strid med ønskerne i den danske befolkning.

Ratificeringen blev stemt igennem, selvom vi forsøgte at få en folkeafstemning, så det danske folk kunne blive hørt. Det blev forkastet af Folketingets flertal.

Genopretningsfondens er endnu en grund til at forlade EU.

Det EU, der engang var et europæisk handelssamarbejde, har udviklet sig til en overbureaukratisk og undertrykkende kolos. En kolos, der undergraver vores ret til selvbestemmelse for at fremme globalismen og lignende venstreorienterede strømninger i Europa. Om vi fortsat skal finde os i dette, ønsker vi at lade være op til den danske befolkning at beslutte gennem en folkeafstemning.

I Nye Borgerlige er vi sikre på vores holdning: vi skal ud EU!

Landbrug – klima

Det sker alt for ofte, at vi først erkender værdien af noget, når det er tabt.

Den fejl er jeg alvorligt bange for, at danskerne risikerer at begå, når det kommer til landbruget.

Danmark har altid været et landbrugsland. De bølgende kornmarker er indbegrebet af Danmark. Men denne del af Danmarks kultur er alvorligt truet. Venstrefløjen spreder myter i befolkningen om, at danske landmænd både sviner, ødelægger klimaet, piner deres dyr og fylder svinekødet med antibiotika.

Dermed har det gødet jorden – for at bruge et passende udtryk – for en politisk linje, der direkte sigter imod at ødelægge landbruget.

Derfor må og skal danskerne oplyses om det, inden det er for sent. De skal vide, at de mere end nogensinde kan være stolte af det danske landbrug. Fordi vi nok har verdens bedste målt på både CO2-udledning, miljøvenlighed og dyrevelfærd.

Det er er et held, at danske landmænd synes næsten umulige at slå ud af skiftende politiske bevægelser samt skinger retorik og mistænkeliggørelse. Landbruget er måske det erhverv, der har tilpasset sig de nye tider hurtigst. Internationale undersøgelser har kåret Danmark til at være verdens mest innovative landbrugsnation.

Et eksempel er, at landbruget siden 1990 har sænket CO2-udledningen med 16 %. Samtidig producerer de 21 % mere. Og netop det – at producere mere for mindre udledning – er indbegrebet af bæredygtighed.

Vi kan også tage fat i noget af det, Danmark er mest kendt for, nemlig mælk og svinekød. Målt på CO2-udledning er dansk mælk blandt verdens mest effektive og dansk svinekød har verdens lavest CO2-aftryk.

Landmænd er altså ikke store CO2-udledere. Men derimod i kraft af deres innovation og dygtighed ligefrem blandt de allermest effektive. Faktisk er landbruget – stik imod venstrefløjens skræmmebillede – mestre i Europa til at spare på både antibiotika per gris og pesticider i produktionen af frugt og grønt.

Med andre ord sparer danske landmænd på alt det, de ”sundhedsbevidste” forbrugere i storbyen er så bange for. Derfor mener jeg, at vi har verdens bedste landbrug.

Jeg vil forsat kæmpe imod myterne og i stedet pege på den værdi, som vi mister for altid, hvis venstrefløjen får deres vilje.

I den Nye Borgerlige familie er vi gode til at engagere os frivilligt i vores lokalsamfund og på den store scene.

Vi er også flittige til at blive medlemmer i partiet. Senest har vi rundet 17.000 medlemmer. Og Nye Borgerlige Ungdom kan også registrere rigtig mange nye unge medlemmer. Det er rigtig godt.

Indflydelsen på dansk politik ligger lige for. Lad os være stolte af det her på grundlovsdag.

I Nye Borgerlige vil vi altid arbejde energisk på at løse problemerne for Danmark og for danskerne. At arbejde ud fra den målsætning er det eneste, som kan genskabe respekten for det danske folkestyre.

Sådan mener jeg også, at dansk politik skal være. For politik gør en forskel.


Folketinget

Vi lovgiver om mangt og meget på Christiansborg. Men grundlaget er Grundloven. Grundlaget for os allesammen i dansk politik. Også selvom vi ikke altid deler syn på, hvad der skal gøres politisk.

Måske netop fordi politik er omskifteligt og ofte præget af konflikt – også unødvendig konflikt – skal vi holde fast i traditionerne på sådan en dag som i dag; Grundlovsdag.

Lad os dyrke Danmarks fællesskab, historien og enigheden. Livet skal mærkes. Demokratiet skal mærkes. Og det kan det kun, hvis vi er sammen om det. Hvis vi holder danske traditioner og historien i live.

Lad os i dag glædes over det, vi kunne dengang i 1849, og alt det vi stadig kan. Der er nok at gøre for at sikre Danmark i fremtiden. Selvom tiden siden sidste Grundlovsdag for præcis et år siden ikke har været nem for danskerne, er vi i Nye Borgerlige i arbejdstøjet. Vi render ikke af pladsen.

Socialisterne og islam i og udenfor Folketinget, gør jo deres for at ødelægge dansk økonomi og sammenhængskraften blandt vi danskere.

Men vi kæmper hårdt imod denne udvikling. Hver dag. Året rundt, sammen med jer. Jeg vil benytte mig af anledningen til at takke alle jer i partiets bagland. I, som fortsat kæmper kampen for danskerne og for Danmark. Det er bla. jer, der giver mig gnisten til at kæmpe.

Sammen når vi vores fælles politiske mål:

Et Danmark vi med stolthed kan give videre til vores børn og børnebørn.

Rigtig glædelig Grundlovsdag!