Herfra skal lyde et stort velkommen til jer alle, Vi sammen markerer 8. marts Kvindernes Internationale Kampdag. Hele verden markerer i dag 8. marts som kvindekampdag.
Det er dejligt at se så mange der vil bruge eftermiddagen og aftenen her sammen os i FOA.
Mit navn er Pia Heidi Nielsen, jeg er FOAs politiske ansvarlige for Ligestilling og mangfoldighed. Jeg er derudover Sektorformand for Kost og Service.
Kvindernes internationale kampdag er siden 1921 blevet markeret hvert år den 8. marts.
Tanken om en international kampdag for kvinder blev født i København tilbage i 1910 på en socialistisk kvindekongres. Kongressen blev afholdt på Jagtvej 69.
Hovedformålet med de første kampdage var særligt fire mærkesager: At kvinder skulle have valgret, kampen mod krigsfaren, kampen for omsorg af mødre og børn og kampen mod prisstigninger.
Fra 1974 fik kampdagen nyt liv, da Rødstrømperne og kvindebevægelsen tog den til sig. Da havde fokus rykket sig til at handle om temaer som krop, seksualitet og husholdning.
Jeg vil her nævne at i år er det 125 år siden tjenestepige Marie Christensen stiftede Tjenestepigernes Forening. Foreningen blev stiftet den 15. november 1899. Formålet var, at tjenestepigerne skulle opnå dygtighed og uddannelse og ligeværd.
Tyendeloven skulle afskaffes, der skulle indføres faste regler for arbejdstid, fritid og boligforhold, og tjenestepigernes rettigheder skulle nedfældes ved lov.
Marie Christensens mål var at skaffe tjenestepigerne politisk, social og økonomisk ligestilling med resten af fagene, der var repræsenteret i fagbevægelsen dengang. En kamp som gjorde, Kvinderne fik stemmeret, tyendeloven og skudsmålsbogen blev afskaffet.
Har vi ligestilling i dag og er vi med kvindernes kampdag nået i mål?
Nej der er stadig masser at kæmpe for.
Kvindekamp ser anderledes ud i 2024, end den gjorde i 1910, da dagen blev indført. I dag er køn blot én af de måder, hvor vi ser, at der gøres forskel på ansættelser, løn og forfremmelser. Ligestilling er i dag den samlede betegnelse for vores kamp mod forskelsbehandling – og ligestilling er udtryk for den grundlæggende retfærdighed, der er i retten til at være den, man er. Og til at blive behandlet på lige vilkår.
Når vi taler om ligeløn så ved vi, at i Europa tjener kvinder i gennemsnit 13% mindre end mænd. EU Kommissionen har i 2023 besluttet et direktiv som skal bidrage til at mindske lønforskelle mellem kvinder og mænd. Direktivets primære formål er at styrke princippet via løngennemsigtighed og nye håndhævelsesmekanismer.
Nogle har sagt, hvorfor skal EU nu blande sig i dette, kan vi ikke selv udbedre det. Desværre har vi ikke selv kunne udbedre dette og derfor tager EU nu over.
Retten til lige løn for kvinder og mænd for samme arbejde har i EU-sammenhæng været gældende siden 1957.
Ligestilling er i det hele taget et af de områder, hvor EU’s tiltag har skubbet mest til reguleringen på det danske arbejdsmarked og derigennem bidraget til at løfte danske lønmodtagerrettigheder.
Det er dejligt at se så mange der vil bruge eftermiddagen og aftenen her sammen os i FOA.
Mit navn er Pia Heidi Nielsen, jeg er FOAs politiske ansvarlige for Ligestilling og mangfoldighed. Jeg er derudover Sektorformand for Kost og Service.
Kvindernes internationale kampdag er siden 1921 blevet markeret hvert år den 8. marts.
Tanken om en international kampdag for kvinder blev født i København tilbage i 1910 på en socialistisk kvindekongres. Kongressen blev afholdt på Jagtvej 69.
Hovedformålet med de første kampdage var særligt fire mærkesager: At kvinder skulle have valgret, kampen mod krigsfaren, kampen for omsorg af mødre og børn og kampen mod prisstigninger.
Fra 1974 fik kampdagen nyt liv, da Rødstrømperne og kvindebevægelsen tog den til sig. Da havde fokus rykket sig til at handle om temaer som krop, seksualitet og husholdning.
Jeg vil her nævne at i år er det 125 år siden tjenestepige Marie Christensen stiftede Tjenestepigernes Forening. Foreningen blev stiftet den 15. november 1899. Formålet var, at tjenestepigerne skulle opnå dygtighed og uddannelse og ligeværd.
Tyendeloven skulle afskaffes, der skulle indføres faste regler for arbejdstid, fritid og boligforhold, og tjenestepigernes rettigheder skulle nedfældes ved lov.
Marie Christensens mål var at skaffe tjenestepigerne politisk, social og økonomisk ligestilling med resten af fagene, der var repræsenteret i fagbevægelsen dengang. En kamp som gjorde, Kvinderne fik stemmeret, tyendeloven og skudsmålsbogen blev afskaffet.
Har vi ligestilling i dag og er vi med kvindernes kampdag nået i mål?
Nej der er stadig masser at kæmpe for.
Kvindekamp ser anderledes ud i 2024, end den gjorde i 1910, da dagen blev indført. I dag er køn blot én af de måder, hvor vi ser, at der gøres forskel på ansættelser, løn og forfremmelser. Ligestilling er i dag den samlede betegnelse for vores kamp mod forskelsbehandling – og ligestilling er udtryk for den grundlæggende retfærdighed, der er i retten til at være den, man er. Og til at blive behandlet på lige vilkår.
Når vi taler om ligeløn så ved vi, at i Europa tjener kvinder i gennemsnit 13% mindre end mænd. EU Kommissionen har i 2023 besluttet et direktiv som skal bidrage til at mindske lønforskelle mellem kvinder og mænd. Direktivets primære formål er at styrke princippet via løngennemsigtighed og nye håndhævelsesmekanismer.
Nogle har sagt, hvorfor skal EU nu blande sig i dette, kan vi ikke selv udbedre det. Desværre har vi ikke selv kunne udbedre dette og derfor tager EU nu over.
Retten til lige løn for kvinder og mænd for samme arbejde har i EU-sammenhæng været gældende siden 1957.
Ligestilling er i det hele taget et af de områder, hvor EU’s tiltag har skubbet mest til reguleringen på det danske arbejdsmarked og derigennem bidraget til at løfte danske lønmodtagerrettigheder.
- I 1975 kom direktivet om ligeløn,
- i 1977 kom direktivet om ligebehandling og
- senest har vi fået implementeret direktivet om mere øremærket orlov for fædre, regnbuefamilier, soloforældre mm.
Direktivet om lønåbenhed er for dansk fagbevægelse et godt arbejde, dels at sikre mere lønåbenhed, men også værne den danske aftale model. Det er godt for kvinderne og ligestillingen og dermed for både det danske og europæiske arbejdsmarked.
Vi er på vej ud af OK24 med et godt resultat. Forud OK24, havde vi Lønstrukturkomiteens rapport koblet på med en Trepart, hvor Regeringen navngav 4 faggrupper og kom også med overskriften Rekruttering. Der er tale om et historisk løft til medlemmer både på løn men også på døgnarbejdstidsaftalen på det kommunale og regionale arbejdsgiverområder.
Vi er på vej ud af OK24 med et godt resultat. Forud OK24, havde vi Lønstrukturkomiteens rapport koblet på med en Trepart, hvor Regeringen navngav 4 faggrupper og kom også med overskriften Rekruttering. Der er tale om et historisk løft til medlemmer både på løn men også på døgnarbejdstidsaftalen på det kommunale og regionale arbejdsgiverområder.
Vi ved er der mindst 70 % kvinder i et fag, er lønnen notorisk lavere end i fag, der udgøres af mindst 70 % mænd. Det viste Lønstrukturkomiteens rapport fra sidste sommer. Vive har også belyst problemet. Udover treparten blev der i Forhandlingsfællesskabet aftalt en Lavtlønspulje.
Vives konklusion var, at lønnen falder med 3,9 %, når andelen af kvinder stiger med 10 %.
Og nej, det handler ikke om lige løn for samme arbejde, for den lavere løn gælder også for mænd i de respektive fag. Men nu forholder det sig bare sådan, at de lavest lønnede fag i vid udstrækning også er de fag, der domineres af kvinder. Det lyder ikke som Danmark anno 2024, men det er det desværre.
Den lave løn bunder i en historisk opfattelse af omsorgsfagene, der daterer sig tilbage til dengang, kvinderne for alvor kom ind på arbejdsmarkedet. At der stadig er et lønefterslæb, er i min optik pinligt for et land, hvis selvopfattelse er så massiv en størrelse, at den er svær at rumme i ord.
Skal vi stoppe nu? Nej bestemt ikke. Vi kæmper fortsat videre. For FOA og andre faglige organisationer er det fortsat en kamp for ligeløn. Med små skridt går vi stille og roligt mod mere ligeløn.
Vives konklusion var, at lønnen falder med 3,9 %, når andelen af kvinder stiger med 10 %.
Og nej, det handler ikke om lige løn for samme arbejde, for den lavere løn gælder også for mænd i de respektive fag. Men nu forholder det sig bare sådan, at de lavest lønnede fag i vid udstrækning også er de fag, der domineres af kvinder. Det lyder ikke som Danmark anno 2024, men det er det desværre.
Den lave løn bunder i en historisk opfattelse af omsorgsfagene, der daterer sig tilbage til dengang, kvinderne for alvor kom ind på arbejdsmarkedet. At der stadig er et lønefterslæb, er i min optik pinligt for et land, hvis selvopfattelse er så massiv en størrelse, at den er svær at rumme i ord.
Skal vi stoppe nu? Nej bestemt ikke. Vi kæmper fortsat videre. For FOA og andre faglige organisationer er det fortsat en kamp for ligeløn. Med små skridt går vi stille og roligt mod mere ligeløn.
I dag er der stadig mange vigtige ligestillingsdagsordener. I den senere tid har emnerne som
- MeToo
- Krænkelser
- Samtykkelov
- Seksuel chikane
- LGBT+ rettigheder
- Ligeløn
- Deltid versus fuldtid
- Kønsopdelte arbejdsmarked
- Økonomisk frihed
været emner vi alle har været optaget af.
Opgøret med både krænkelser og de, der krænker andre, kører stadig både i Danmark og udlandet med slagordene MeToo som fællesnævner for den fælles kamp.
Selv om vi bryster os af at være et af de lande, der har størst ligestilling, har vi stadig store udfordringer, som handler om vores alles fundamentale demokratiske rettigheder. MeToo-sagerne udgør et ligestillingsproblem, men de udgør også et demokratisk problem, fordi de handler om, hvordan magt og misbrug af magt holder nogle uden for fællesskabet. Det gælder i politik, men også i sociale fællesskaber og på den enkelte arbejdsplads.
Vi lytter i dag bekymrende til at en stor gruppe unge mænd, der mener drøftelserne om Ligeløn, MeToo, krænkelser, samtykkelov, kvoter, barselsregler er gået for vidt og at de selv samme unge mænd er trætte af ligestillingsdebatten. For mig er det et faresignal vi skal tage alvorligt.
Ved skolevalget 1. februar 2024 fik det parti, der mest entydigt har talt den moderne feminisme og identitetspolitik imod, Liberal Alliance, 30 procent af stemmerne og blev det suverænt største parti.
Det er skræmmende!
Ligestillingskampen er en kamp og løftestang for alle køn.
I dag har vi Fagbevægelsens Hovedorganisations (ny) valgte næstformand Flemming Grønsund på.
Han sætter spot på de vigtige dagsordener for Ligestilling i FH. Det ser jeg frem til at høre mere om.
Dernæst har vi Asta-Maja Njor Boisen på. Asta-Maja er instruktør i feministisk selvforsvar og har siden sine unge år været optaget af feminisme og arbejdet med de dertilhørende ligestillingsproblematikker.
Hvordan skaber vi en konstruktiv samtale mellem alle køn om overgreb og sexisme, og hvordan vi håndterer grænseoverskridende adfærd i opløbet, og ikke når skaden først er sket.
Herefter er der aftensmad Lasagne med og uden kød krydret med digte og fællessang
Afsluttende kommer Nahid Riazi fra Komiteen Kvinde-Liv-Frihed. Nahid fortæller om situationen i Iran. Om den unge iranske kvinde Jina Masha Amini, der blev pågrebet af moralpolitiet og som mistede livet den 16. september 2022 i myndighedernes varetægt. Det blev begyndelsen på Kvinde Liv Frihed-bevægelsen.
Forenet under kampråbet “Kvinde Liv Frihed!” har iranske kvinder, piger og mænd igennem det seneste år trodset præstestyret og med livet som indsats kæmpet for deres frihedsrettigheder- retten til at være den man er. Det skal vi høre mere om.
Velkommen til alle sammen.
Glædelig kampdag til os alle.
Jeg vil nu byde velkommen til Næstformand Flemming Grønsund fra Fagbevægelsens Hovedorganisation.
Scenen er din.
