Velkommen til SF’s pressemøde.
Vi står her på Slimminge på Sjælland på en såkaldt kildeplads. Det er her, der bliver hentet drikkevand op til tusindvis af borgere på Sjælland.
I Danmark er vi generelt utroligt heldige - vores drikkevand kan i dag – de fleste steder - hentes direkte op fra undergrunden, og drikkes helt uden at behandle det kemisk.
Det er ikke alle steder, man kan det. Men det kan vi i Danmark.
Så længe det varer.
For der bliver fundet mere og mere gift i vores drikkevand. Det er gift fra tidligere tiders forurening. Fortidens synder.
Men de kan blive til nutidens, hvis vi ikke handler på dem. For hvis vi ikke sætter ind NU – så vil sprøjtegifte fra landbruget true fremtidens drikkevand – og vores børn og børnebørn ikke vil få samme adgang til rent, sundt vand, som vi gjorde.
Kort inden sidste valg var det ikke kun SF der stod her på kildepladsen.
Det gjorde en samlet rød blok – fra Ø til og med S.
Sammen præsenterede vi et af de mest ambitiøse grønne forslag i hele valgkampen: En markant indsats for vores drikkevand, hvor 200.000 hektar jord ved og omkring vores vandboringerne skulle udpeges og beskyttes.
En fremsynet, men også nødvendig, indsats.
Desværre valgte Socialdemokratiet at se bort fra det rød-grønne flertal ved valget. Og så kan man jo spørge sig selv, om statsministeren fik ret i den profeti hun kom med, da vi stod her sammen. Statsministeren sagde:
”Det her er et af de steder, hvor der ofte er nogle uenigheder i dansk politik. Jo stærkere et mandat, partierne, der står her, får, jo større sandsynlighed er der for, at vi kan sikre danskernes grundvand.”
Det er jo svært at anfægte.
Men som bekendt valgte Socialdemokratiet ikke den grønne blok – og med dét valg blev den ambitiøse drikkevandspolitik … Ja, fortyndet, fristes man til at sige.
Og sådan er det som bekendt gået med meget af den grønne politik.
Og som de fleste børn erfarer, når de maler med vandfarve, så får man sjældent et særligt grønt resultat, når man blander blå og rød.
[…]
Denne regering blev stiftet som et “arbejdsfællesskab” for at træffe de svære, vigtige, ja uomgængelige beslutninger.
Men hvilket beslutning er større, sværere og mere vigtig end indsatsen for klimaet?
Ingen i Europa er vist gået gennem denne sommer uden at måtte skænke klimaforandringerne og det ekstreme vejr en ekstra tanke.
Skovbrænde. Turister på flugt fra flammerne. Temperaturer langt over 40 grader mange steder. Voldsomme oversvømmelser.
Nu siger den danske klimaminister, at den regering, hvis hele fortælling var viljen til de svære beslutninger, at man ikke vil lave klimapolitik, som ikke nyder 80 procent opbakning.
Jeg er nu ret sikker på, at rent drikkevand ville vinde 80 procents opbakning.
Men hvilke hensyn er det så, regeringen tænker, vejer tungere?
Noget må det jo være, for udover at forsøge at afskaffe Klimarådet, er det usandsynligt småt med, hvad denne regering har sat i verden af klimatiltag.
Vi har et landbrug, der snart vil stå for godt halvdelen af vores udledninger. Og en regering, der tilsyneladende er allergisk for at tage livtag med det problem. Er det en ansvarlig regering? En regering, der er stiftet, for at tage de svære, men nødvendige beslutninger? Nej, vel?
Har man stemt på SF, kan man regne med at vi kommer til at kæmpe for det vi altid kæmper for.
Vi kæmpede for rent drikkevand før valget. Dét gør vi her igen i dag.
Vi vil kæmpe for klimaet – fordi det er rigtigt og nødvendigt. Også selv om det er svært. Og også selv om det ikke nødvendigvis nyder 80 procents opbakning.
Og så deler vi ikke skattelettelser ud til de i forvejen mest privilegerede.
For vi vil hellere sikre en god og værdig ældrepleje – for alle! Og ja, jeg siger for alle.
For din adgang til en værdig ældrepleje skal ikke afhænge af dine muligheder til at spare op.
Vores velfærdsmodel hviler nemlig på et vigtigt princip om, at velfærden er for alle. Der findes ikke A- og B- velfærd.
Men jeg er da også bekymret – for i dag får alt for mange ældre en for ringe ældrepleje.
De møder alt for ofte nye ansigter i hjemmeplejen - i stedet for at møde en person de kender. En person de er trygge ved. Og som kan navnene på deres børnebørn og ved, at Hr. Hansen er pensioneret buschauffør og at hans have betyder alt for ham.
Så vi kunne jo begynde med ikke at udlove skattelettelser i milliardklassen og i stedet bruge pengene på de ældre.
Vi kommer til at kæmpe for, at flere børn trives – og at dem, der har det skidt får hjælp, og de og deres familier ikke bliver overladt til sig selv.
I denne tid starter rigtig mange børn i skole. For langt de fleste er det med smil og glæde - men alt for mange børn går i skole med ondt i maven.
Foruroligende mange børn kommer slet ikke i skole, fordi de døjer med angst eller føler, at der ikke er plads til dem i klassefællesskabet.
Og alt for mange lærere forlader folkeskolen, fordi de ikke har tid til fordybelse i timerne, eller tid til de børn, der har lidt ekstra brug for at blive set. De børn, der ikke får hjælp til lektierne derhjemme.
Vi mener ikke tiden er til skattelettelser til dem, der allerede har rigeligt. De penge er der brug for i velfærden. I ældreplejen. I sundhedsvæsenet. I psykiatrien.
Vi mener derimod, at vi bør prioritere et lønløft hurtigst muligt – og ikke om lang tid.
For det er nødvendigt, hvis vi skal blive ved med at kunne få god og kvalificeret behandling på sygehusene, en god hverdag for de mindste i vuggestuerne og tryghed og kvalitet på plejehjemmet.
Vi vil kæmpe for tryghed for dem, som er blevet nedslidte og har brug for en seniorpension. Regeringen dækker sig lige nu ind under, at man vil indkalde til en trepart.
Men i virkeligheden trækker de bare tiden i langdrag for mennesker, der er dybt bekymrede for deres vilkår i fremtiden.
Jeg har sagt det før. Vi har ikke noget i mod at være de kedelige, der holder fast i det, som vi mente inden valget.
Nu kan jeg så forstå, at Regeringen vil genstarte sit politiske projekt og have fokus på arbejdsudbud og blandt andet give større skattelettelser.
Det lyder ikke som en genstart. Det lyder som en træt reprise.
Hør her: I SF er vi også optaget af at få flere dygtige sygeplejersker, pædagoger og elektrikere – vores samfund kan ikke klare sig uden!
Men det får man jo ikke ved at bruge penge på skattelettelser. Det får man ved at skabe skoler, uddannelser, hospitaler, kernevelfærd og sunde arbejdspladser, hvor man kan holde ud at arbejde.
Modsat regeringens plan, så kræver det, at vi prioriterer vores velfærd – og vores uddannelser.
I går kom det frem, at man nogle steder i Danmark skal vente to år på udredning i psykiatrien.
Alt for mange unge får ikke en uddannelse, fordi de ikke får hjælp i tide. Det viser jo, at den manglende prioritering af vores psykiatri, af skoler, af børn og unges trivsel spiller negativt ind i forhold til arbejdsudbud.
Og jeg tror ærlig talt mange oplever, at regeringen lever på månen, når den prioriterer som den gør.
I ældreplejen og på skolerne, der kan man mærke, at penge ikke strækker. Og ude i kommunerne sidder man lige nu og bliver nødt til at spare på ældreplejen, eller børnehaver eller folkeskolerne – og så lover regeringen nye skattelettelser!
Jeg tror danskerne lige nu har brug for nogle politikere, der rent faktisk gør det de lover før valget, og som står vagt om Danmark, den danske velfærd og danske værdier.
Vi står her på Slimminge på Sjælland på en såkaldt kildeplads. Det er her, der bliver hentet drikkevand op til tusindvis af borgere på Sjælland.
I Danmark er vi generelt utroligt heldige - vores drikkevand kan i dag – de fleste steder - hentes direkte op fra undergrunden, og drikkes helt uden at behandle det kemisk.
Det er ikke alle steder, man kan det. Men det kan vi i Danmark.
Så længe det varer.
For der bliver fundet mere og mere gift i vores drikkevand. Det er gift fra tidligere tiders forurening. Fortidens synder.
Men de kan blive til nutidens, hvis vi ikke handler på dem. For hvis vi ikke sætter ind NU – så vil sprøjtegifte fra landbruget true fremtidens drikkevand – og vores børn og børnebørn ikke vil få samme adgang til rent, sundt vand, som vi gjorde.
Kort inden sidste valg var det ikke kun SF der stod her på kildepladsen.
Det gjorde en samlet rød blok – fra Ø til og med S.
Sammen præsenterede vi et af de mest ambitiøse grønne forslag i hele valgkampen: En markant indsats for vores drikkevand, hvor 200.000 hektar jord ved og omkring vores vandboringerne skulle udpeges og beskyttes.
En fremsynet, men også nødvendig, indsats.
Desværre valgte Socialdemokratiet at se bort fra det rød-grønne flertal ved valget. Og så kan man jo spørge sig selv, om statsministeren fik ret i den profeti hun kom med, da vi stod her sammen. Statsministeren sagde:
”Det her er et af de steder, hvor der ofte er nogle uenigheder i dansk politik. Jo stærkere et mandat, partierne, der står her, får, jo større sandsynlighed er der for, at vi kan sikre danskernes grundvand.”
Det er jo svært at anfægte.
Men som bekendt valgte Socialdemokratiet ikke den grønne blok – og med dét valg blev den ambitiøse drikkevandspolitik … Ja, fortyndet, fristes man til at sige.
Og sådan er det som bekendt gået med meget af den grønne politik.
Og som de fleste børn erfarer, når de maler med vandfarve, så får man sjældent et særligt grønt resultat, når man blander blå og rød.
[…]
Denne regering blev stiftet som et “arbejdsfællesskab” for at træffe de svære, vigtige, ja uomgængelige beslutninger.
Men hvilket beslutning er større, sværere og mere vigtig end indsatsen for klimaet?
Ingen i Europa er vist gået gennem denne sommer uden at måtte skænke klimaforandringerne og det ekstreme vejr en ekstra tanke.
Skovbrænde. Turister på flugt fra flammerne. Temperaturer langt over 40 grader mange steder. Voldsomme oversvømmelser.
Nu siger den danske klimaminister, at den regering, hvis hele fortælling var viljen til de svære beslutninger, at man ikke vil lave klimapolitik, som ikke nyder 80 procent opbakning.
Jeg er nu ret sikker på, at rent drikkevand ville vinde 80 procents opbakning.
Men hvilke hensyn er det så, regeringen tænker, vejer tungere?
Noget må det jo være, for udover at forsøge at afskaffe Klimarådet, er det usandsynligt småt med, hvad denne regering har sat i verden af klimatiltag.
Vi har et landbrug, der snart vil stå for godt halvdelen af vores udledninger. Og en regering, der tilsyneladende er allergisk for at tage livtag med det problem. Er det en ansvarlig regering? En regering, der er stiftet, for at tage de svære, men nødvendige beslutninger? Nej, vel?
Har man stemt på SF, kan man regne med at vi kommer til at kæmpe for det vi altid kæmper for.
Vi kæmpede for rent drikkevand før valget. Dét gør vi her igen i dag.
Vi vil kæmpe for klimaet – fordi det er rigtigt og nødvendigt. Også selv om det er svært. Og også selv om det ikke nødvendigvis nyder 80 procents opbakning.
Og så deler vi ikke skattelettelser ud til de i forvejen mest privilegerede.
For vi vil hellere sikre en god og værdig ældrepleje – for alle! Og ja, jeg siger for alle.
For din adgang til en værdig ældrepleje skal ikke afhænge af dine muligheder til at spare op.
Vores velfærdsmodel hviler nemlig på et vigtigt princip om, at velfærden er for alle. Der findes ikke A- og B- velfærd.
Men jeg er da også bekymret – for i dag får alt for mange ældre en for ringe ældrepleje.
De møder alt for ofte nye ansigter i hjemmeplejen - i stedet for at møde en person de kender. En person de er trygge ved. Og som kan navnene på deres børnebørn og ved, at Hr. Hansen er pensioneret buschauffør og at hans have betyder alt for ham.
Så vi kunne jo begynde med ikke at udlove skattelettelser i milliardklassen og i stedet bruge pengene på de ældre.
Vi kommer til at kæmpe for, at flere børn trives – og at dem, der har det skidt får hjælp, og de og deres familier ikke bliver overladt til sig selv.
I denne tid starter rigtig mange børn i skole. For langt de fleste er det med smil og glæde - men alt for mange børn går i skole med ondt i maven.
Foruroligende mange børn kommer slet ikke i skole, fordi de døjer med angst eller føler, at der ikke er plads til dem i klassefællesskabet.
Og alt for mange lærere forlader folkeskolen, fordi de ikke har tid til fordybelse i timerne, eller tid til de børn, der har lidt ekstra brug for at blive set. De børn, der ikke får hjælp til lektierne derhjemme.
Vi mener ikke tiden er til skattelettelser til dem, der allerede har rigeligt. De penge er der brug for i velfærden. I ældreplejen. I sundhedsvæsenet. I psykiatrien.
Vi mener derimod, at vi bør prioritere et lønløft hurtigst muligt – og ikke om lang tid.
For det er nødvendigt, hvis vi skal blive ved med at kunne få god og kvalificeret behandling på sygehusene, en god hverdag for de mindste i vuggestuerne og tryghed og kvalitet på plejehjemmet.
Vi vil kæmpe for tryghed for dem, som er blevet nedslidte og har brug for en seniorpension. Regeringen dækker sig lige nu ind under, at man vil indkalde til en trepart.
Men i virkeligheden trækker de bare tiden i langdrag for mennesker, der er dybt bekymrede for deres vilkår i fremtiden.
Jeg har sagt det før. Vi har ikke noget i mod at være de kedelige, der holder fast i det, som vi mente inden valget.
Nu kan jeg så forstå, at Regeringen vil genstarte sit politiske projekt og have fokus på arbejdsudbud og blandt andet give større skattelettelser.
Det lyder ikke som en genstart. Det lyder som en træt reprise.
Hør her: I SF er vi også optaget af at få flere dygtige sygeplejersker, pædagoger og elektrikere – vores samfund kan ikke klare sig uden!
Men det får man jo ikke ved at bruge penge på skattelettelser. Det får man ved at skabe skoler, uddannelser, hospitaler, kernevelfærd og sunde arbejdspladser, hvor man kan holde ud at arbejde.
Modsat regeringens plan, så kræver det, at vi prioriterer vores velfærd – og vores uddannelser.
I går kom det frem, at man nogle steder i Danmark skal vente to år på udredning i psykiatrien.
Alt for mange unge får ikke en uddannelse, fordi de ikke får hjælp i tide. Det viser jo, at den manglende prioritering af vores psykiatri, af skoler, af børn og unges trivsel spiller negativt ind i forhold til arbejdsudbud.
Og jeg tror ærlig talt mange oplever, at regeringen lever på månen, når den prioriterer som den gør.
I ældreplejen og på skolerne, der kan man mærke, at penge ikke strækker. Og ude i kommunerne sidder man lige nu og bliver nødt til at spare på ældreplejen, eller børnehaver eller folkeskolerne – og så lover regeringen nye skattelettelser!
Jeg tror danskerne lige nu har brug for nogle politikere, der rent faktisk gør det de lover før valget, og som står vagt om Danmark, den danske velfærd og danske værdier.
[…]
Nu vil jeg give ordet til politisk ordfører Signe Munk: