En af de ting, jeg synes er mest slående i den russiske propaganda, som vi oplever i de her år, er, at russernes drømme som nation tilsyneladende alle handler om fortiden, og det er forstemmende på mange planer. Men det er måske en iagttagelse, som man kan lægge sig på sinde og reflektere over sådan lidt mere generelt. Handler ens drømme om fortiden, eller handler de om fremtiden? Jeg tror, at i det sunde samfund handler drømmene mest om fremtiden, så tak til statsministeren for netop at tale om fremtiden.
Lige nu er der meget på spil. Der er mange store udfordringer, men Danmark står et stærkt sted. Der er høj beskæftigelse, holdbarhed i økonomien og forventningerne til 2023 er højnet. Vi er et af verdens rigeste, fredeligste og mest velfungerende samfund. Vi har med andre ord også nogle af de allerbedste muligheder for at påvirke den fremtid, vi ønsker. Vi har nogle af de bedste betingelser for at tage bestik af de udfordringer, vi og verden står over for. Derfor mener jeg, at vi har brug for at skabe fire alliancer – fire alliancer internt i Danmark, men også fire alliancer, som kan etableres med ligesindede i verden omkring os.
Den første alliance er en grøn alliance: en alliance i Danmark mellem de partier, de organisationer, de virksomheder og de borgere, som alle er enige om, at klimakrisen er vores tids allerstørste udfordring; en alliance mellem alle os, der har en dyb erkendelse af, at vores klima, miljø, natur og biodiversitet må sættes i første række; Og en alliance, der sikrer rent drikkevand i hanerne og hjælper resten af verden til det samme.
Den anden alliance er en velfærdsalliance: en alliance mellem alle partier, organisationer, fagforbund og det civile samfund, som forstår, at velfærden er helt afgørende for både velstand, beskæftigelse og sammenhængskraften i Danmark, og at et stærkt velfærdssamfund styrker ligestillingen, selvstændigheden, mulighederne, mobiliteten og trygheden i hverdagen.
Den tredje alliance er en forsvarsalliance: en alliance, der anerkender, at verden de senere år er blevet et farligere sted, og at vi har meget at miste; der anerkender, at vi må stå sammen, og at vi må være klar til at forsvare vores frihed. Det er en alliance mellem de partier og organisationer og andre ligesindede, der erkender, at friheden kommer med en pris, og at håb ikke er nogen strategi.
Den fjerde alliance er en integrationsalliance: en alliance mellem partier og organisationer og borgere, som på den ene side oprigtigt ønsker, at integrationen af udefrakommende mennesker skal lykkes, og at det kræver noget af os som mennesker og som samfund, men som på den anden side også anerkender, at der er grænser for, hvor mange udefrakommende Danmark kan huse, og ikke mindst at der er holdninger, værdier og religiøse og kulturelle tilgange, som er helt uforenelige med det liberale demokrati og derfor ikke hører til i Danmark.
For mig handler det dybest set om at skabe de bedste rammer for danskernes hverdag; om, at klimaforandringerne og ødelæggelserne af vores miljø og natur bremses, så vi ikke fortsat skal stå over for naturkatastrofer og giftige stoffer, som gør os syge; og om, at vi sikrer rent drikkevand uden PFAS i vores drikkevandshaner. Det er vigtigt i hverdagen. Det handler også om, at vi med en stærk velfærd kan få børnene godt i vej med trygge rammer i institutioner, i skoler og på uddannelser, så der også hos kommende generationer er håb for og tro på fremtiden; og om, at de mange, der arbejder i vores velfærd, fra rengøring til hjertekirurgi, har gode rammer og ikke bukker under af at gå på arbejde, men fortsat kan hjælpe med at hjælpe alle os andre.
Det handler også om hverdagen, når vi skal prioritere vores forsvar, for det angår jo til dels den hverdag og de vilkår i hverdagen, som vi byder forsvarets ansatte og værnepligtige – at materiellet fungerer, at man uddannes tilstrækkeligt, og at vi gør, hvad vi kan for at beskytte dem, der beskytter os alle sammen. Det handler om, at forsvaret for al vores velfærd og forsvaret for vores frihed, vores velstand og vores muligheder i en periode må prioriteres rigtig højt, og om, at vi også har et ansvar over for vores allierede i rigsfællesskabet og vores naboer i Norden, i Europa og i NATO. Vores frihed og demokrati er trods alle fejl og mangler en inspiration for mange over hele kloden. Vi har også et ansvar for forbedringer af deres levevilkår og deres hverdag.
Det handler også om vores hverdag, at vi lykkes med integrationen. For lykkes vi ikke, mister danskerne tilliden og viljen til at bidrage til velfærden over skatten. Lykkes vi ikke, mister vi tusindvis af menneskers talent og muligheder, som kunne være kommet os alle sammen til gavn som samfund. Vi skal som samfund give lige muligheder. Vi skal slå ned på rendyrket diskrimination. Vi skal sikre, at det at have en anden etnisk baggrund ikke kan være en selvstændig barriere for at klare sig godt i Danmark, hvis man ellers opfører sig ordentligt og vil Danmark.
Samtidig må vi stå vagt om nogle principper og værdier og insistere på, at der er nogle ting, som er en del af adgangsbilletten til det danske samfund: respekten for ligestilling mellem kønnene; accepten af, at man selv vælger sin kærlighed her i livet; det, at man lægger klanens eller troens negative sociale kontrol på hylden og i stedet anerkender, at ens børn skal leve og virke i Danmark og i en ramme af dansk kultur på godt og ondt; det, at man ikke har parallelle religiøse systemer, men at alle er lige for loven, der vedtages i den her bygning; og det, at demokratiet, ytringsfriheden og de øvrige frihedsrettigheder altid går forud for ens religiøse følelser.
Jeg har med interesse læst hr. Frederik Vads indlæg i Berlingske i dag, hvor der foreslås et center for national sammenhængskraft. Jeg synes, idéen er fremragende, og jeg vil gerne bidrage til at give sådan et projekt luft under vingerne. Tak for den idé. For det hele handler om hverdagen. Det er komplekst og stort og indviklet, og der er tusindvis af snubletråde i processen, men vi kan gøre det. For hvis ikke vi i Danmark kan, hvem skulle så kunne?
Så mit budskab er blot det her: Vi har brug for at zoome ind på de kerneudfordringer, vi står med. Vi må bygge de alliancer, som kan og vil bidrage til at løse udfordringerne, uanset om det er den grønne omstilling, rent drikkevand, vores velfærd og vores forsvar og sikkerhed, eller om det er vellykket integration af vores nye borgere. Det kan vi gøre i det her hus. Det arbejde starter her, og vi skal gøre det med respekt for og med inddragelse af det omkringliggende samfund. Vi skal gøre det med vores venner og allierede i landene omkring os. Jeg er ikke i tvivl om, at hvis vi svigter bare én af de her alliancers målsætninger, skrider fundamentet under alle de andre. På kryds og tværs hænger de her alliancer nemlig sammen, og jeg ser det derfor som en bunden opgave, at vi skal finde robuste alliancer om løsningerne. Det arbejde er SF klar til at indgå i på alle fire dagsordener og i alle fire alliancer. Det handler til syvende og sidst om danskernes hverdag. Tak for ordet.
Så skal jeg læse et forslag til vedtagelse op på vegne af SF, EL og ALT:
Forslag til vedtagelse
»Folketinget konstaterer, at det vil kræve nye initiativer og hurtig handling, hvis de danske klimamål skal indfries. At klimaforandringerne er den største krise, vi står over for, med betydning for bl.a. energipolitik, sikkerhedspolitik, migration, fødevareproduktion, vejr, byggeri, havvandstand, er hinsides diskussion. Derfor er det påkrævet, at Danmark allerede i år skruer tempoet i den grønne omstilling op samt internationalt presser på for langt mere ambitiøse og grundlæggende klimaomstillinger.
Uligheden vokser både i Danmark og globalt. Det vil kræve aktive og målrettede politiske beslutninger både nationalt og internationalt at fordele fremskridt, fremtidstiltro og reelle muligheder mere ligeligt og aktivt mindske den stadig mere ulige fordeling af rigdomme. Det er påkrævet, at Danmark allerede i indeværende år påbegynder arbejdet, nationalt og internationalt, med at mindske uligheden og dermed fremme sammenhængskraft og fredeligere sameksistens.
Partierne konstaterer, at en politik, der svarer på de udfordringer, føres bedst med en rød-grøn blok.«