Det er ikke hver dag – heller ikke hvert år – at en yngre kvinde får katapulteret sig helt ind i centrum af den offentlige debat.
Det er ikke hver dag at en yngre kvinde med dødsforagt udfordrer både statsministeren, udenrigsministeren og justitsministeren og en lang række højlydte ordførere…
… og som samtidig lægger sig ud med nogle af de mest reaktionære - og nogle gange også decideret farlige kræfter i dette land.
… og som samtidig lægger sig ud med nogle af de mest reaktionære - og nogle gange også decideret farlige kræfter i dette land.
Det er blevet tid til at vi skal offentliggøre dette års modtager af Ebba Strange-Prisen.
Og i år går prisen netop til en sådan yngre kvinde, som i 2023, virkelig slog sit navn fast som en uafviselig, vigtig og dybt kvalificeret stemme i den offentlige debat.
Ikke at stemmen ikke havde været der før – for dét havde den.
Men 2023 markerede et vendepunkt. Og pludselig stødte man på navnet og stemmen hér, dér og alle vegne.
Og med god grund.
Vi har at gøre med en kvinde som har mødt sin portion modstand her i livet.
Som har førstehåndskendskab til sociale forskelle, til social mobilitet, til etnicitets- og kønsbarrierer.
Vi har at gøre med en kvinde som man med en kliché ville kalde en ”ildsjæl” og som - når hun synes forpligtelsen kræver det - kun brænder stadig stærkere.
Altid saglig. Lyttende. Faglig velfunderet. Men også spørgende og nysgerrig på, hvorfor andre tænker verden anderledes end hun selv.
Altid saglig. Lyttende. Faglig velfunderet. Men også spørgende og nysgerrig på, hvorfor andre tænker verden anderledes end hun selv.
Uden at prismodtageren svigter sin usvigeligt sikre principielle tilgang til sagen undervejs.
Og det er dét, der er sagen:
For dette års modtager, er det nemlig altid ”sagen” det gælder.
Også selv om det kommer med en pris. Ikke bare på grund af de mange arbejdstimer.
Men også fordi holdningerne ikke så sjældent mødes med trusler.
[…]
Jeg mødte første gang vores prismodtager for nogle år siden – i kølvandet på drabet på den franske skolelærer, Samuel Paty.
Jeg mødte første gang vores prismodtager for nogle år siden – i kølvandet på drabet på den franske skolelærer, Samuel Paty.
Paty blev som bekendt brutalt myrdet på vej hjem fra sit arbejde på en skole i Paris, fordi han havde formastet sig til at undervise i Muhammedkrisen og terrorhandlingen mod tegnerne og satirikerne bag Charlie Hebdo.
Vores prismodtager blev så indigneret over, at det skal være farligt at undervise i historiske begivenheder i et demokrati, at hun sammen med andre gode kræfter stiftede ”Gruppen Paty”.
Gruppen Paty kæmper for ytringsfrihed - og imod selvcensur, der er betinget af frygt for repressalier i form af trusler, vold og drab.
Prismodtageren har også markeret sig som en stærk fortaler for ligestilling, udstrakt ytringsfrihed og kernedemokratiske værdier og frihedsrettigheder.
Og hun har været en markant stemme og arbejdet for, at centrale danske eller internationale historiske begivenheder, som fx Det Armenske Folkedrab, Holocaust, Muhammedkrisen, ikke må forbigås i undervisningen på grund af Voldsmanden Veto – altså frygt for vold.
Men hun er også fagforeningskvinde, og står i spidsen som formand for Dommerfuldmægtigforeningen.
Som jurist og dommerfuldmægtig har hun et indgående kendskab til ikke alene landets love – men også vilkårene ved domstolene.
Både arbejdsvilkårene for de ansatte – men også de mønstre og tendenser som tegner sig på anklagebænken foran hende og hendes kollegaer.
Hun har talt for bedre lovkvalitet - og mindre hastværk og sjusk i lovgivningsprocessen.
Og selv om I jo nok har gættet navnet nu, så var det ikke mindst i kritikken af Koranloven, at årets prismodtager af Ebba Strange-Prisen, for alvor gjorde sig kendt i den bredere offentlighed.
For pludselig stod Nina Palesa Bonde – for det er selvfølgelig hende vi taler om - i Debatten på DR2, i P1-debat, i Blåt Bælte, på siderne i alle landets store aviser, i podcasts, i nyhedsindslag, på X.
Memes og tekstbidder overalt på Facebook, skarpskårne citater, små klip fra TV-debatter. Overalt.
For eksempel skrev Nina i Weekendavisen:
”Det er et paradoks, at vi med forslaget står til at skulle fængsle de »blasfemikere«, vi har givet asyl, hvis disse udtrykker mishag mod et regime eller religiøse autoriteters magtmisbrug ved symbolsk at angribe de genstande og symboler, der inkarnerer den religiøse undertrykkelse.”
Og hun fortsatte:
”Det er utilgiveligt, at regeringen ikke kan se, at den – i sit forsøg på at tækkes vores allesammens afpressere – især rammer de mest udsatte og truede; dem, vi er særligt forpligtet til at beskytte.”
”Det er utilgiveligt, at regeringen ikke kan se, at den – i sit forsøg på at tækkes vores allesammens afpressere – især rammer de mest udsatte og truede; dem, vi er særligt forpligtet til at beskytte.”
Så: Jeg er helt utrolig glad for at Nina har sagt ja til at modtage dette års Ebba Strange Pris.
Det er en dybt kompetent og meget, meget fornem modtager af vores pris.
Det er en dybt kompetent og meget, meget fornem modtager af vores pris.
Med sine meningers mod. Reflekteret og vidende. Med en enorm faglig ballast.
Med et stærkt blik for ret og vrang, forankret i principper. Og et mod man kun kan beundre.
Men mest af alt en stærk og i stigende grad helt uundværlig stemme i forsvaret for grundlæggende demokratiske principper, for retsstaten og frihedsrettighedernes værdi for os alle.
Uanset baggrund. For det er jo netop de værdier, der er det bedste værn, for dem der har mindst eller har svært ved at komme til orde.
Så derfor: Nina – tillykke med prisen.
Vil du komme herop?