Børnene
Jeg er bedstemor, og jeg er aktiv i bevægelsen Bedsteforældre for Asyl og i indsatsen 2 Timer om Ugen. Mine første tanker går altid til børnene og til de unge. Det er ikke til at bære, at had og krig og dumskab skal gå ud over dem. Men i disse dage er der børn, der dør, der er børn, der bliver såret, der er børn, der lider, og børn, der får traumer for hele livet. At verden ikke er kan blive klogere.
Rejse i marts
I marts måned, for 7 måneder siden, rejste jeg til Palæstina for at finde de gode historier. Den danske presse og offentlighed fokuserede alt for meget på dårlige historier om palæstinenserne. Jeg vidste, at der måtte være gode historier. Og jeg fandt dem! Jeg talte med mange mennesker i Palæstina, gode og dygtige mennesker, som arbejder ihærdigt på at opbygge deres land og styrke deres landsmænd og -kvinder. Jeg mærkede også den store vilje til at opbygge en bæredygtig palæstinensisk identitet og stat. De sagde alle: Go home and tell! Så mange gode bestræbelser. Men – jeg kunne ikke undgå at mærke den dybe uretfærdighed, der i årevis er overgået palæstinenserne:
Jeg er bedstemor, og jeg er aktiv i bevægelsen Bedsteforældre for Asyl og i indsatsen 2 Timer om Ugen. Mine første tanker går altid til børnene og til de unge. Det er ikke til at bære, at had og krig og dumskab skal gå ud over dem. Men i disse dage er der børn, der dør, der er børn, der bliver såret, der er børn, der lider, og børn, der får traumer for hele livet. At verden ikke er kan blive klogere.
Rejse i marts
I marts måned, for 7 måneder siden, rejste jeg til Palæstina for at finde de gode historier. Den danske presse og offentlighed fokuserede alt for meget på dårlige historier om palæstinenserne. Jeg vidste, at der måtte være gode historier. Og jeg fandt dem! Jeg talte med mange mennesker i Palæstina, gode og dygtige mennesker, som arbejder ihærdigt på at opbygge deres land og styrke deres landsmænd og -kvinder. Jeg mærkede også den store vilje til at opbygge en bæredygtig palæstinensisk identitet og stat. De sagde alle: Go home and tell! Så mange gode bestræbelser. Men – jeg kunne ikke undgå at mærke den dybe uretfærdighed, der i årevis er overgået palæstinenserne:
Besættelsen, bosættelserne, muren, chikanerierne, de dårlige politikere.
Jeg så på nært hold, at internationale love og regler ikke bliver overholdt, at menneskerettighederne ikke bliver overholdt.
Jeg var også i Bethlehem for 10 år siden, og da kiggede jeg ud over blide grønne bakker. Nu er disse bakker fyldt med bosætternes huse, der lukker sig agressivt om sig selv og forhindrer adgangen til årtusindgamle veje og marker.
Det er ufatteligt, at palæstinenserne har holdt dette uretfærdige og ulovlige regime ud i så mange år. Det er forfærdeligt, at civile skal lide under storpolitisk uenighed.
Jeg er fuld af beundring over for mennesker som Sharif Kanaana, Mitri Raheb, Sonia Nimr og mange andre, som jeg mødte. Alle gør de deres allerbedste for støtte deres medmennesker.
Det er dybt uretfærdigt, at den danske støtte til gode tiltag, der gør menneskelig samtale til en mulighed, og som giver små glimt af glæde og livsmod for så mange palæstinensere, ikke mindst for børn og unge, nu er midlertidigt strøget. Her tænker jeg ikke mindst på Det Danske Hus i Ramallah, som gør et stort kulturelt og socialt arbejde både på Vestbredden og i Gaza.
Solidaritet
I dag står vi her i solidaritet med det palæstinensiske folk. Vi er mange flere danskere, der står bag mig, og som støtter. Men det er svært for os at finde ud af, hvad der er op og ned, og hvad der er sandt og falsk, for pressen og mange andre maler kun sort-hvidt og fortæller kun de dårligste nyheder. Mange tøver desværre ikke med at lægge falske nyheder ud. Det er alt for let at gøre på nettet, hvor vi burde oplyse ordentligt og sagligt, og hvor vi burde fokusere på mulighederne for opbygning og brobygning. Men gennem mange år er grøfterne blevet gravet dybere og dybere.
I dag står vi her i solidaritet med det palæstinensiske folk. Vi er mange flere danskere, der står bag mig, og som støtter. Men det er svært for os at finde ud af, hvad der er op og ned, og hvad der er sandt og falsk, for pressen og mange andre maler kun sort-hvidt og fortæller kun de dårligste nyheder. Mange tøver desværre ikke med at lægge falske nyheder ud. Det er alt for let at gøre på nettet, hvor vi burde oplyse ordentligt og sagligt, og hvor vi burde fokusere på mulighederne for opbygning og brobygning. Men gennem mange år er grøfterne blevet gravet dybere og dybere.
Jeg ville ønske, at vi – for børnenes skyld – ikke ukritisk deler de frygtelige billeder, der findes på de sociale medier. Det kan ikke undgås, at også børn i Danmark ser de billeder. De vil også lide under det. Det standser ikke konflikten, at man lægger uhyggelige billeder på nettet eller deler dem.
En skønne dag vil krigen og konflikterne stoppe. Det kan ikke blive ved, og så skal vi bygge op igen. Men jo flere rædsler, vi har set, jo mere had er der opstået, og jo sværere vil det blive at række hånden ud og leve så tæt på hinanden, som man gør i den del af verden.
Vi har brug for håb og for alle gode kræfter! Jeg håber og ønsker for palæstinenserne, at vi snart kan få fred, og at det hidtil umulige – en fredelig løsning for landet – kan etableres.