Når der bliver talt om os, men ikke med os
”Wokeness”, ”Krænkelsesparat”, ord, vi alle har hørt. Ord, som bliver kastet rundt i medierne, både af privilegerede politikere, sjuskende journalister og tarvelige tastaturkrigere. Ord, vi får kastet i hovedet, når Lagkagehuset har brug for opmærksomhed, eller når vi beder om den mindste respekt. Ord, som skal lukke ned for al refleksion, og få os til at holde kæft. Ord, som bagatelliserer mine følelser som ung queer gymnasieelev, der vil gøre en forskel. Ord, som jeg derfor er Pissetræt af at få skudt i skoene.
Så lad mig slå en ting fast: ”Wokeness” er ikke farligt. At åbne øjnene for hvordan verdenen fungerer er ikke skørt. Det er ikke skørt at stille spørgsmål til hvorfor noget er, som det er. Det er sundt at være kritisk, det er sundt at være woke. Og det må i gerne citere mig for, næste gang i er i en situation hvor ”Wokeness” kommer på banen. For ”Wokeness” er ikke farligt.
Og det bringer mig videre til ”Wokeness’,, grimme kammerat ”Krænkelsesparat”, som vi også har fornøjelsen af. Et ord, vi får skudt i skoene hvis vi vover at udfordre normerne og det idylliske verdensbillede, som nogen har af Danmark som foregangsland. Hvis vi vover at spørge om basale menneskerettigheder, eller vover at bede om inklusion.
Et ord, vi andre gange bliver udsat for, hvis Berlingske, Ekstrabladet osv. Har brug for reklamepenge, og derfor maler fanden på væggen over sager som ingen af os har bedt om. Fx den berygtede kageperson, som Berlingske rapporterede om, som de første. Et ord, der bruges som frikort, så man ikke skal lytte til andre.
På den måde at affeje os, er så etisk uforsvarligt at det gør ondt. Det er uforsvarligt fra mediernes side at oppiske en stemning, som forværrer diskrimination overfor alle os der i forvejen er udsat. Det er uforsvarligt at prioritere reklamepenge over queerpersoners velvære. Dette skete fx da bl.a. også Se og Hør, Danmarks Radio og TV2 fik travlt med ”Kageperson”. Resultatet blev cyberhad uden lige fra folk med ondt i røven, men clicks, det gav det.
Det er uforsvarligt at vende det døve øre til os, og passivt lade diskriminationen fortsætte. Det er så ubehaligt når man skal høre på hvordan min og andres identitet og vores rettighedskamp, bliver latterliggjort i den offentlige debat fx på Facebook.
Men hvordan er man inkluderende, og hvor skal man være forsigtig? Hvis du er usikker, så start med at lytte. Lyt, lyt, lyt! Fuldstændig som i alle sidder og gør nu :D Hør efter hvis nogen fortæller dig at det du gør, er ubehaligt eller ekskluderende. Vær klar til at lave fejl, vi gør det allesammen. Det vigtigste er at du er villig til at sige ”hovsa, det må du undskylde” og rette sprogbruget. Prøv at lytte, hvis nogen kæmper for en sag under banneret ”Inklusion” det kan være det lyder fornuftigt når først du sætter dig ind i det.
Og så vil jeg sige, at det er meget nemmere at være inkluderende, end det er at udholde diskrimination og eksklusion. Vi skal alle være her, og der skal fandeme også være plads til os, som medmennesker.
Det kan simpelthen ikke være rigtigt at vi skal mødes med fjendskab. Det kan ikke være rigtigt, at jeg skal agere krisepsykolog, når mine trans venner får at vide af et system at de ”ikke er trans nok”, eller når mine andre queer venner bliver udsat for råb, diskrimination og vold. Det er et fjendskab som skaber undertrykkelse, som koster lidelse, og som koster menneskeliv. Så lyt til os, støt os, kæmp med os. vi forsvinder ikke. Og husk: ”Wokeness” er ikke farligt, Inklusion er billigt, og menneskeliv er dyrebare!!!
