Rasmus Nørlem Sørensens tale ved overrækkelsen af Menneskerettighedsprisen

Kære Manilla Ghafuri.
I december afsluttede du sidste podcast-afsnit ud af 20 i din serie om Ungdomsmagt, der undersøger hvordan de unge kan få politisk magt og indflydelse i en verden, hvor de ældre bestemmer mest.

På kvindernes internationale kampdag den 8. marts har man mulighed for at møde dig hos ”Send flere krydderier” på Nørrebro til somalisk sambusa, libanesisk labhne, en tale på en time fra dig – efterfulgt af feministisk bingo.

Du har et skarpt blik for uretfærdigheder og uligheder. Du har en helt særlig og kreativ sans for at engagere folk i at få skabt forandringer. Og du er ikke tilfreds, før der bliver rettet op på urimelighederne.

Kære alle sammen. 

Jeg har glædet mig meget til i dag, hvor vi i Rådet for Menneskerettigheder skal uddele Menneskerettighedsprisen for 2022. Vi der står bag prisen repræsenterer praktisk taget alle, der arbejder med menneskerettigheder her i landet. Og vi er blevet enige om, at du Manilla fortjener prisen.

I 2022 blev menneskerettighederne for alvor sat på spidsen rundt om i verden. VM i Qatar og Ruslands krig i Ukraine har genstartet samtalen ved middagsbordet om menneskerettigheder og vigtigheden ved at værne om dem internationalt. 

Men menneskerettigheder er ikke noget vi bare har. Det er noget vi skal kæmpe for hele tiden. For de kan vakle og kræve støtte i Danmark lige så vel som andre steder i verden. 

Diskrimination, had og ulighed er fortsat en del af vores samfund. 

Derfor har vi behov for mennesker, der sår et frø af håb for, at samtalen om menneskerettighederne stadig har en plads i Danmark. Et håb for, at der er plads til alle uanset, hvordan man ser ud, hvor man er født, eller hvordan man vælger at leve sit liv. 

Sådan et menneske er du, Manilla. 
Du planter håbefulde frø, hvor end du går hen. 

Som 6-årig måtte du og din familie tage vejen fra det krigsramte Afghanistan til Danmark. Gennem snestorm og iskolde floder flygtede I til fods op gennem Europa med livet som indsats. 

Det er en barsk oplevelse, som ingen børn bør opleve. Derfor er det særligt imponerende, at du har brugt din flygtningebaggrund som et afsat til at gøre en forskel for andre.

Med rødder i Afghanistan og en ny tilværelse i Danmark har du været ekstra eksponeret for fordomme og kulturelle kløfter. Det er ikke de letteste vilkår at navigere i.

På trods, modig som du er, taler du højt om det. I dag bruger du din stemme som dansk borger med flygtningebaggrund til at udligne kløften mellem "dem" og "os”. Det gør du som en del af 100% Fremmed. Du bruger din egen historie til at inspirere andre til at gøre det samme.

På den måde skaber du forståelse for dem, der ikke ligner en selv, og udfordrer de fordomme, vi ofte er indlejret med. Ikke gennem konfrontation, men gennem dialog og oplysning. 

Og det er ikke en nem opgave. Men du tager fat om den med højt humør, motiveret af din sans for retfærdighed. Og du lykkes.

Et andet sted du lykkes, er som en fantastisk forperson for Rapolitics. 
Rapolitics er en organisation, der inspirerer og styrker unge menneskers stemme gennem rap og hip-hop. Her lærer de unge at stå op for sig selv, sine rettigheder og sige fra overfor diskrimination.

Især minoritetsgrupper som LGBT+ personer, kvinder, mennesker med minoritetsbaggrund gør du og Rapolitics en forskel for. Så tak for jeres indsats.

Som forperson for Rapolitics har du også samarbejdet med Institut for Menneskerettigheders indsats på Roskilde Festival 2022; Re:Act Human Rights. Her tog du publikum med storm. Du er en formidler i allerhøjeste klasse – det beviser du gang på gang.

Vi vil også gerne fremhæve din indsats for afghanske kvinder og børn over den seneste tid. 

Da Taliban overtog magten i dit fødeland, Afghanistan, for omkring halvandet år siden, var det tydeligt, at det rørte dig dybt. 
Kvinder i Afghanistan stod pludselig uden rettigheder.

Din tilgang til situationen i Afghanistan har været inspirerende. Om den afghanske kvinde sagde du:

Du har vist os alle, at du kan at tage styringen og bestemme, hvordan historien om minoriteter, skal fortælles; fordomsfrit og med en åbensindet tilgang.

I december arrangerede du og dine medfrivillige ”Julebanko for Afghanistan”. En fantastisk kombination af julehygge, vigtige samtaler og velgørenhed, der indsamlede over 22.000 kroner på imponerende vis. Selv beskrev i arrangementet således:

Det citat synes jeg opsummerer din indsats for menneskerettighederne rigtig flot. Du bruger kunstneriske og nytænkende platforme til at dele ud af dig selv. Og når du giver en del af dig selv, giver dine medmennesker endnu mere tilbage, så mennesker mødes på en helt ny måde. 

Det er derfor vi hylder dig i dag.

Du er et imponerende forbillede. Du bliver ved med at stå op for dig selv og dine medmennesker – som fortæller i 100% fremmed, som forperson i Rapolitics, som forkæmper for Afghanske kvinders rettigheder og som rollemodel. Hvor andre giver op, fortsætter du kampen for lige rettigheder for alle.

Så kære Manilla, tak for at plante frø af håb i os alle. Og stort tillykke med Menneskerettighedsprisen.