Er AI virkeligt så godt?
Forestil dig det her: Du står i brusebadet om morgenen. Det varme vand strømmer ned over dig og du overvejer at tage fem minutter mere. Men du stopper dig selv. Du tænker "Jeg vil passe på klimaet." Du slukker for vandet og føler et lille stik af stolthed. “Jeg har gjort min del.” Men har du det virkelig? For mens du sparer et par liter her og der bruges der så meget mere vand et helt andet sted. Et sted, de færreste tænker på. Kunstig intelligens.
Vidste du at et simpelt spørgsmål til en AI koster os en halv liter vand? Bare ét input. Én forespørgsel bruger nok vand til at fylde et glas eller cirka en halv liter vand. Det lyder måske ikke af meget, men når millioner af mennesker stiller spørgsmål til AI hver eneste dag, taler vi om enorme mængder. Sidste år blev der brugt så meget vand på at nedkøle de datacentre, der driver AI, at det kunne fylde 2.500 olympiske swimmingpools. Og her er det skræmmende: Vi gør det uden at tænke os om. Et spørgsmål der kunne slås op på Google. En beregning der kunne klares med en lommeregner. En lille hjælp, som vi kunne have undværet. Alt det koster os en ressource vi ikke kan erstatte.
Vi elsker AI. Det gør livet nemmere. Det sparer os tid. Det gør, at vi kan finde svar på sekunder. Men er det virkelig det værd? Skal vi virkelig bruge så meget vand – en halv liter ad gangen – for at få hjælp til småting? Vi må spørge os selv: Hvad er prisen for vores bekvemmelighed? Skal vores behov for hurtige svar gå forud for fremtidens behov for vand? Hvorfor taler vi om klimaet, men handler kun, når det er nemt for os?
Vi elsker at skubbe problemerne foran os. Vi siger vi vil gøre noget for klimaet, men kun når det passer os. Vi sparer lidt her og der, vi laver små ofre. Men når det handler om at opgive noget vi virkelig holder af – som AI – tøver vi. Hvorfor? Fordi det ikke er sjovt. Fordi det føles uretfærdigt. Fordi vi hellere vil tro, at andre tager sig af problemet. Men hvad med de generationer, der kommer efter os? Er vi virkelig så vigtige at vi kan tillade os at tømme vandressourcerne? Skal vores børn og børnebørn mangle vand, bare fordi vi absolut skulle have svar på alt – nu og her?
Forestil dig et fremtidigt barn der kigger på dig, med et sørgeligt blik og venter på den sidste dråbe, rammer deres tunge, fordi der ikke er nok vand til de ”bare” kan tage et glas vand til. ”Hvorfor tog de ikke mere ansvar?” kan det være børnene spørger om. Og det tror jeg ikke I ville kunne svare på hvorfor vi gør.
Fordi lige nu føler vi, vi har uendeligt meget vand. Men hvis vi bruger ingen omhu og bliver ved med at udnytte vand som vi gør, kommer det ikke til at være i nærheden af lige så meget til den næste i rækken. Og nej det er ikke kun AI som er problemet. Det er alt som bruger de her massive mængder vand. Men man kunne starte med at bruge Google igen. Det er 50 gange mere vandbesparende - lad mig lige omformulere det. Du kan søge 50 gange på Google, før det er det samme som 1 gang på AI…
Og jeg synes da selv det er et fantastisk værktøj. Og jeg ville have svært ved at kunne leve uden det. Det hjælper mig med at forstå, forbedre og færdiggøre opgaver. Det er da skønt! Men jeg vil da også love jer for at jeg ville lære mere med 50 google søgninger og nok væsentligt færre søgninger end det. Vi skal virkelig bare lære at tage os sammen. Os alle. Og vi kan starte med alle jer som er her.
Vi skal tænke os om. Vi skal handle mere. Vi skal prioritere mere. Vi skal lære, hvornår det er okay at bruge AI. Er det virkeligt nødvendigt? Eller kan jeg finde svaret på en anden måde? Kan jeg hjælpe klimaet ved at tænke to gange, før jeg bruger AI? Hver gang vi vælger at tænke os om, gør vi en forskel. Hver gang vi vælger at handle, sender vi et signal om, at vi tager ansvar. Alt jeg beder om er, at du tænker to gange inden du trykker enter. ikke kun for os selv, men for fremtiden. For din familie. For din klode.
Hver dråbe tæller
Vidste du at et simpelt spørgsmål til en AI koster os en halv liter vand? Bare ét input. Én forespørgsel bruger nok vand til at fylde et glas eller cirka en halv liter vand. Det lyder måske ikke af meget, men når millioner af mennesker stiller spørgsmål til AI hver eneste dag, taler vi om enorme mængder. Sidste år blev der brugt så meget vand på at nedkøle de datacentre, der driver AI, at det kunne fylde 2.500 olympiske swimmingpools. Og her er det skræmmende: Vi gør det uden at tænke os om. Et spørgsmål der kunne slås op på Google. En beregning der kunne klares med en lommeregner. En lille hjælp, som vi kunne have undværet. Alt det koster os en ressource vi ikke kan erstatte.
Vi elsker AI. Det gør livet nemmere. Det sparer os tid. Det gør, at vi kan finde svar på sekunder. Men er det virkelig det værd? Skal vi virkelig bruge så meget vand – en halv liter ad gangen – for at få hjælp til småting? Vi må spørge os selv: Hvad er prisen for vores bekvemmelighed? Skal vores behov for hurtige svar gå forud for fremtidens behov for vand? Hvorfor taler vi om klimaet, men handler kun, når det er nemt for os?
Vi elsker at skubbe problemerne foran os. Vi siger vi vil gøre noget for klimaet, men kun når det passer os. Vi sparer lidt her og der, vi laver små ofre. Men når det handler om at opgive noget vi virkelig holder af – som AI – tøver vi. Hvorfor? Fordi det ikke er sjovt. Fordi det føles uretfærdigt. Fordi vi hellere vil tro, at andre tager sig af problemet. Men hvad med de generationer, der kommer efter os? Er vi virkelig så vigtige at vi kan tillade os at tømme vandressourcerne? Skal vores børn og børnebørn mangle vand, bare fordi vi absolut skulle have svar på alt – nu og her?
Forestil dig et fremtidigt barn der kigger på dig, med et sørgeligt blik og venter på den sidste dråbe, rammer deres tunge, fordi der ikke er nok vand til de ”bare” kan tage et glas vand til. ”Hvorfor tog de ikke mere ansvar?” kan det være børnene spørger om. Og det tror jeg ikke I ville kunne svare på hvorfor vi gør.
Fordi lige nu føler vi, vi har uendeligt meget vand. Men hvis vi bruger ingen omhu og bliver ved med at udnytte vand som vi gør, kommer det ikke til at være i nærheden af lige så meget til den næste i rækken. Og nej det er ikke kun AI som er problemet. Det er alt som bruger de her massive mængder vand. Men man kunne starte med at bruge Google igen. Det er 50 gange mere vandbesparende - lad mig lige omformulere det. Du kan søge 50 gange på Google, før det er det samme som 1 gang på AI…
Og jeg synes da selv det er et fantastisk værktøj. Og jeg ville have svært ved at kunne leve uden det. Det hjælper mig med at forstå, forbedre og færdiggøre opgaver. Det er da skønt! Men jeg vil da også love jer for at jeg ville lære mere med 50 google søgninger og nok væsentligt færre søgninger end det. Vi skal virkelig bare lære at tage os sammen. Os alle. Og vi kan starte med alle jer som er her.
Vi skal tænke os om. Vi skal handle mere. Vi skal prioritere mere. Vi skal lære, hvornår det er okay at bruge AI. Er det virkeligt nødvendigt? Eller kan jeg finde svaret på en anden måde? Kan jeg hjælpe klimaet ved at tænke to gange, før jeg bruger AI? Hver gang vi vælger at tænke os om, gør vi en forskel. Hver gang vi vælger at handle, sender vi et signal om, at vi tager ansvar. Alt jeg beder om er, at du tænker to gange inden du trykker enter. ikke kun for os selv, men for fremtiden. For din familie. For din klode.
Hver dråbe tæller
Tak for jeres tid.