Tak for ordet. Og tak for invitationen til at tale ved jeres demonstration her i Hjørring.
Det er simpelthen min første officielle tale som ny minister for fødevarer, landbrug og fiskeri.
Så selvom jeg godt er klar over, at jeg nok ikke vinder nogen popularitets-konkurrence lige i dag, så er det vel en slags lyspunkt, at det nærmest kun kan gå fremad herfra.
Der var faktisk også et par stykker, der advarede mig mod at komme og tale i dag:
”Er du blevet vanvittig, Rasmus?
Det bliver ligesom dengang, Helle Thorning holdt tale for et helt trillefløjte-orkester til 1. maj i Fælledparken.
I Hjørring bliver det bare traktorhorn i stedet for trillefløjter.”
Ja. Det kan godt være, det gør det. Det må jeg så tage med.
Jeg har været i politik i 15 år, så det bliver i hvert fald ikke det første båthorn, jeg kommer til at høre på.
Men for at være helt ærlig:
Når jeg tænker på den triste baggrund for, at jeg fik den her ministerpost.
Når jeg tænker på de mistillidsytringer over for regeringen, jeg er stødt på.
Og når jeg tænker på, hvor meget der skal til, for at så mange driftige landmænd tager en dag ud af kalenderen for at komme og give jeres mening til kende.
Så må jeg sige, at det mest naturlige sted at holde min første tale som minister, er lige præcis her i Hjørring i dag.
–
For som jeg sagde ved min tiltrædelse, så er min første og vigtigste opgave at genoprette tilliden fra jer.
Og den tillid bliver ikke genoprettet af, at jeg står her og taler. Det bliver den af, at vi taler sammen.
Jeg har lært hjemmefra, at grunden til, at man er udstyret med to ører og kun en mund, er, at man skal lytte dobbelt så meget, som man taler.
Så det har jeg tænkt mig at praktisere i dag, og jeg glæder mig til at lytte til både jeres kritik og jeres forslag rundt på pladsen senere.
For selvom vi ikke er enige – og det er vi ikke – så er det vigtigt, at vi fastholder dialogen med hinanden.
–
Jeg kan faktisk godt forstå, hvis der er nogen, der har fået den oplevelse, at vi er blevet lidt for selvfede inde på Slotsholmen.
Jeg kan også godt forstå, hvis der er nogen, der mistænker os for at tilsidesætte loven for at presse noget igennem.
For vi har fejlet. Og det har ikke været noget kønt syn.
Men jeg er også kommet til Hjørring i dag for at give jer mit ord på, at der netop har været tale om fejl.
Ikke ond tro. Ikke skjulte intentioner. Men menneskelige fejl.
Regeringens intention har været at håndtere den her voldsomme og uhyggelige coronapandemi så trygt og så sikkert som overhovedet muligt.
Og det betyder også, at vi indimellem har været nødt til at handle hurtigt. Fordi virus bevæger sig hurtigt.
Inger Støjberg stod den anden dag ved demonstrationen i København og citerede Trump … nåh nej, det var Reagan:
”Vi skal dræne sumpen for regeringens magtarrogance,” sagde hun.
Jeg mener, at Inger Støjberg forveksler magtarrogance med handlekraft.
Derfor vil jeg gerne kvittere med et andet citat af den græske filosof Aristoteles. Han sagde:
”Der er kun én måde at undgå kritik på; ved intet at gøre, intet at sige og intet at være.”
–
Regeringen gjorde noget, da der viste sig at være en voldsom trussel mod vores allesammens sundhed.
Det har vi fået kritik for. Men jeg vil fastholde, at vi gjorde det rigtige.
Ja! Det viste sig, at der ikke var lovhjemmel.
Den kritik er berettiget. Det var en fejl, at vi ikke fik kommunikeret det tydeligt nok fra starten.
Det har vi undskyldt.
Men der er nogle, der blander kritikken af den manglende lovhjemmel sammen med en kritik af selve beslutningen og siger, at vi ikke skulle have handlet, som vi gjorde.
Til dem siger jeg: Vi stod i risiko for at starte en ny pandemi med en ny virustype, som var immun over for de vacciner, som aktuelt er vores lys for enden af tunnelen.
Forestil jer historiens dom over en regering, som intet havde gjort, og det risikoscenarie havde udspillet sig i fuld potens.
Der er også nogle, der siger, at vi skulle have taget os tid til at få en second opinion i stedet for at stole på sundhedsmyndighedernes advarsler.
Til dem siger jeg: Den strategi er afprøvet. I for eksempel USA, Storbritannien og Brasilien arbejder de med både second og third opinions i forhold til sundhedsmyndighedernes råd.
Resultatet er, at de klarer sig langt dårligere, end vi gør i Danmark.
Og midt i vores uenigheder her i dag håber jeg stadig, at vi kan glæde os over lige præcis det:
Danmark er et af de lande, der har klaret sig allerbedst gennem den her pandemi.
Det kan vi være stolte af.
Og hvis jeg så skal nå at holde mit eget løfte om at lytte dobbelt så meget, som jeg taler, så må jeg hellere snart stoppe talestrømmen og starte med at lytte.
Men jeg vil gerne slutte af med at kvittere for, at I har taget initiativet her i dag, og for at række hånden ud og invitere mig til dialog.
Jeg tager imod invitationen og glæder mig til dialogen med jer – ikke bare de næste par timer – men fremover i det hele taget.
Tak for fremmødet, og tak for ordet!