Den 3. november 2023 fandt magtesløsheden vej til Christiansborg.
Den dag fik vi i Socialdemokratiets gruppeværelse besøg af pårørende til nogle af de gidsler, som Hamas tog under det brutale terrorangreb på uskyldige israelere en lille måned tidligere.
Vi lyttede til de pårørende. De fortalte om deres magtesløshed, sorg og frygt.
Og de fortalte om det vilkår, at deres kæres skæbne er ude af deres hænder.
Tiden går, men der er stadig gidsler som ikke er kommet hjem. Vi glemmer dem ikke. Ligesom vi ikke glemmer de mange børn og voksne, som blev frarøvet livet og fremtiden den 7. oktober 2023.
I dag er vi samlet her for at sige nej til terror, nej til had mod jøder og mod Israel.
Vi er forenet i et håb om bedre og fredeligere tider - tider som lige nu synes så langt væk.
Krig er brutalt.
Og det er utilgiveligt at terrororganisationen Hamas har kastet både den israelske og den palæstinensiske befolkning ud i så megen lidelse.
Desværre har terrorangrebet ikke samlet resten af verden om afstandtagen. Heller ikke her i Europa eller her i Danmark.
Ubegribeligt nok er det modsatte sket. Og antisemitismen er blusset op. Også herhjemme.
Ved propalæstinensiske demonstrationer i danske byer har råb om Jihad og udslettelse af Israel givet genlyd.
Og jødiske danskere har mærket trusler og chikane rykke tættere på.
Jøder tør ikke bruge deres ytringsfrihed.
Jøder skjuler deres navne.
Jøder frygter for deres børns sikkerhed.
Og nu sagde jeg jøder. Men jeg kunne jo også have sagt:
Danskere tør ikke bruge deres ytringsfrihed.
Danskere skjuler deres navne.
Danskere frygter for deres børns sikkerhed.
*
”Der er efterhånden intet sted, vi føler os sikre fra den voksende antisemitisme.”
Sådan skrev 83 jødiske danskere i Politiken forleden.
Og de antisemitter som ødelægger danske jøders liv har rødder tre steder.
Det yderste højre, det yderste venstre og blandt visse muslimer.
Men truslen mod jøderne er ikke isoleret til at handle om danske jøder.
Det vil være et fatalt svigt, hvis vi i Danmark når frem til, at der er tale om en konflikt mellem minoriteter, som har bragt et Mellemøstligt spørgsmål hertil.
For sagen er anden. Og jeg citerer igen fra indlægget i Politiken:
”Vi presses væk fra det offentlige liv og er henvist til at leve bag mure og under beskyttelse af væbnet politi. Til at dukke hovedet og holde vejret på ubestemt tid, men vi kan snart ikke holde vejret meget længere.
De fleste af os er opvokset her og taler dansk på syngende jysk, langtrukkent fynsk, hakkende sjællandsk eller drevent københavnsk.”
Citat slut.
Det er helt almindelige danskere som lever i frygt.
Vi er i samme båd.
Og ingen skal prøve at skille nogen ud fra vores fællesskab.
Det er forkert at tro, at det alene er danske jøder der er under angreb, når ytringsfrihed og tryghed knægtes – det er os som befolkning, det er selve det danske demokrati, der er under angreb.
Og det kan vi ikke acceptere.
Vi er alle borgere i dette land. Og når nogen af os angribes eller trues på grund af vores ophav, vores navn, vores udseende eller blotte eksistens, så er det et angreb på hele idéen om et frit og ligeværdigt Danmark.
Til alle jer der i dag lever med frygt, bekymring og usikkerhed som uvelkomne følgesvende her i Danmark. Husk I har venner på tværs af partiskel på Christiansborg. Kontakt os, når I har brug for det. Og føl jer ikke alene eller glemt
Tak fordi jeg måtte tale her i dag.
Den dag fik vi i Socialdemokratiets gruppeværelse besøg af pårørende til nogle af de gidsler, som Hamas tog under det brutale terrorangreb på uskyldige israelere en lille måned tidligere.
Vi lyttede til de pårørende. De fortalte om deres magtesløshed, sorg og frygt.
Og de fortalte om det vilkår, at deres kæres skæbne er ude af deres hænder.
Tiden går, men der er stadig gidsler som ikke er kommet hjem. Vi glemmer dem ikke. Ligesom vi ikke glemmer de mange børn og voksne, som blev frarøvet livet og fremtiden den 7. oktober 2023.
I dag er vi samlet her for at sige nej til terror, nej til had mod jøder og mod Israel.
Vi er forenet i et håb om bedre og fredeligere tider - tider som lige nu synes så langt væk.
Krig er brutalt.
Og det er utilgiveligt at terrororganisationen Hamas har kastet både den israelske og den palæstinensiske befolkning ud i så megen lidelse.
Desværre har terrorangrebet ikke samlet resten af verden om afstandtagen. Heller ikke her i Europa eller her i Danmark.
Ubegribeligt nok er det modsatte sket. Og antisemitismen er blusset op. Også herhjemme.
Ved propalæstinensiske demonstrationer i danske byer har råb om Jihad og udslettelse af Israel givet genlyd.
Og jødiske danskere har mærket trusler og chikane rykke tættere på.
Jøder tør ikke bruge deres ytringsfrihed.
Jøder skjuler deres navne.
Jøder frygter for deres børns sikkerhed.
Og nu sagde jeg jøder. Men jeg kunne jo også have sagt:
Danskere tør ikke bruge deres ytringsfrihed.
Danskere skjuler deres navne.
Danskere frygter for deres børns sikkerhed.
*
”Der er efterhånden intet sted, vi føler os sikre fra den voksende antisemitisme.”
Sådan skrev 83 jødiske danskere i Politiken forleden.
Og de antisemitter som ødelægger danske jøders liv har rødder tre steder.
Det yderste højre, det yderste venstre og blandt visse muslimer.
Men truslen mod jøderne er ikke isoleret til at handle om danske jøder.
Det vil være et fatalt svigt, hvis vi i Danmark når frem til, at der er tale om en konflikt mellem minoriteter, som har bragt et Mellemøstligt spørgsmål hertil.
For sagen er anden. Og jeg citerer igen fra indlægget i Politiken:
”Vi presses væk fra det offentlige liv og er henvist til at leve bag mure og under beskyttelse af væbnet politi. Til at dukke hovedet og holde vejret på ubestemt tid, men vi kan snart ikke holde vejret meget længere.
De fleste af os er opvokset her og taler dansk på syngende jysk, langtrukkent fynsk, hakkende sjællandsk eller drevent københavnsk.”
Citat slut.
Det er helt almindelige danskere som lever i frygt.
Vi er i samme båd.
Og ingen skal prøve at skille nogen ud fra vores fællesskab.
Det er forkert at tro, at det alene er danske jøder der er under angreb, når ytringsfrihed og tryghed knægtes – det er os som befolkning, det er selve det danske demokrati, der er under angreb.
Og det kan vi ikke acceptere.
Vi er alle borgere i dette land. Og når nogen af os angribes eller trues på grund af vores ophav, vores navn, vores udseende eller blotte eksistens, så er det et angreb på hele idéen om et frit og ligeværdigt Danmark.
Til alle jer der i dag lever med frygt, bekymring og usikkerhed som uvelkomne følgesvende her i Danmark. Husk I har venner på tværs af partiskel på Christiansborg. Kontakt os, når I har brug for det. Og føl jer ikke alene eller glemt
Tak fordi jeg måtte tale her i dag.
