Godmorgen
Vi er samlet i dag for at fejre 1 maj, arbejdernes internationale kampdag.
Det er en dag der minder os om historien, styrken og solidariteten i den arbejdende klasse over hele verden.
Det er en dag hvor vi mindes fortidens sejre og hvor vi fortsætter kampen for fremtidens retfærdigheder og forbedringer.
1. maj er en dag hvor vi også mindes om nødvendigheden af at opretholde og gerne styrke vores rettigheder som arbejdere.
Det er en dag der minder os om at vores kamp for bedre arbejdsforhold, retfærdighed, bedre løn, ligestilling og social retfærdighed aldrig er ovre.
Er der stadig brug for at kæmpe?
Ja, for dælen da. Det går den helt forkerte vej, færre melder sig ind i en rigtig fagforening, mange slet ingen, for at spare lidt håndører her og nu, uden tanke på hvad regningen lyder på i længden.
Jo svagere vi står, jo stærkere står arbejdsgiverne, og lige nu føles det som om de lugter blod.
De nemme aftaler med ledelsen er for mange af os væk, alt bliver til en kamp netop fordi vi ikke længere står samme som en.
Vi må og skal have flere meldt ind, måske er man nødt til at gå nye veje i fagbevægelsen,
Måske er tiden kommet til at vi forhandler mere for medlemmerne og mindre på dem der bare står og nasser på andres arbejde.
Der er stadig lang vej at gå, både herhjemme og globalt.
Vi står over for mange udfordringer, klimaforandringer truer fremtiden, men også nutiden, jeg har i hvert fald fået regnvejr nok.
Ulighed, hvorfor skal dem med lange uddannelser, betalt af os arbejdere, være dem der kan spare op til at forlade arbejdsmarkedet før os, for nogle inden de bliver 60.
Hvordan kan man blive ved med at finde på grunde til at hente en masse billig arbejdskraft fra lande hvor menneskene ikke har råd til at sige nej og som ender som en slags moderne slaver hos os.
Det kan vi som samfund ikke være bekendt.
Hvordan kan vi også se på offentlige arbejdspladser hvor nogle er mere end det dobbelte vær end andre målt på lønnen, det kan vi som samfund heller ikke være bekendt.
Vi skal ikke lade os slå ud af disse udfordringer, vi skal lade dem inspirere os, til at kæmpe endnu hårdere for en bedre fremtid for os alle.
Solidaritet er nøglen til succes, vi må blive bedre til at stå sammen, uanset baggrund, erhverv, køn eller tro.
Vi må kæmpe for hinandens rettigheder og støtte hinanden i vores kampe.
Sammen er vi stærkere og sammen kan vi skabe forandring.
Intet bliver bedre af at vi skælder ud over at rengøringen ikke har gjort ordentligt rent, de får jo ikke tiden. Eller brokke sig over busser der ikke kommer til tiden, det er jo ikke chaufførerne der har stået for indkøb af busser der ikke dur, eller skælde skraldemanden ud en vinter hvor han ikke dukker op, det er jo heller ikke ham der ikke har ryddet vejene for sne og is.
Man burde jo sætte sig ind i virkeligheden inden man farer til sine taster for at klage og brokke sig, ikke kun historierne fra Facebook.
Når vi snakker arbejdere, hvad er så en arbejder, på arbejdermuseet hænger en definition
Som jeg vil bruge. ”arbejdere kan defineres ud fra både et socialt, et kulturelt og et økonomisk perspektiv- altså både som en kollega, en kampfælle og som en vare.
Helt grundlæggende er vi arbejdere knyttet til hinanden gennem det fælles vilkår, at vi ikke selv ejer vores produktionsmidler. Vi er lønarbejdere.
Jeg vil også i dag rette en tak til vores forening for at være dem som oftest går forrest, for at tage kampene, som ellers kan blive uoverskuelige for den enkelte. Det kan være små ting som en hånd på skulderen når man møder modstand, eller de store ting som at skaffe ordentlig løn og arbejdsvilkår.
Personligt skylder vi skraldefolk afdelingen en tak for at støtte os i vinters, hvor vi mødte en del modstand. Tak for det.
Vi hylder i dag også de arbejdere der har kæmpet før os, som med deres mod, ofre og deres afsavn kæmpede selv om konsekvenserne var værre dengang.
Det er også dem der med deres sejre har banet vejen for alle de goder og rettigheder vi nyder godt af i dag.
Lad os ære deres arv, ved forsat at kæmpe for en mere retfærdig og lige verden, for kommende generationer, meget gerne uden en EU-mindsteløn.
Så lad os i dag genforpligte os til kampen, lad os kræve retfærdighed, ligestilling og respekt for alle arbejdere. Lad os stå sammen i solidaritet og kæmpe for en verden hvor hver enkelt af os, kan leve et værdigt liv, og trække sig tilbage inden kroppen giver helt op.
Lad mig slutte med at citere den amerikanske præsident Joe Bidden:
Middelklassen skabte vores verden
Fagbevægelsen skabte middelklassen.
Tak fordi I gad lytte og tak for ordet, rigtig god 1 maj.