Hej alle sammen.
Jeg hedder Sebastian Klein, og jeg står her på den nordlige del af Amager.
Herude har vi Benzinøen eller Prøvestenen, som den hedder, vi har Kløvermarken, boldbanerne ved Kløvermarken herovre, og vi har et eller andet sted nede mod syd, der ligger Helgoland og Amager Strand.
Og det område, hvor jeg står ved nu, det var et sted, hvor der før i tiden var ingenting.
Og der har været rigtig mange steder, hvor der ikke var noget.
Der er ingenting.
Der er ingenting, så der kan vi bygge.
Her var der ingenting, så her skal der bygges boliger, og det er jo en god ting at bygge boliger, fordi der mangler boliger i København, så jeg har stor forståelse for, at folk gerne vil bygge nogle flere boliger i København, og når der nu ikke er noget, der var jo ingenting.
Problemet er jo bare, at alle de steder, hvor man har bygget, der hvor der ingenting var, der var noget alligevel.
For der var nemlig natur.
Og rigtig meget af den natur, der har været i København, er forsvundet, fordi den blev betragtet som ingenting, og derfor så har vi bygget i de områder.
I gamle dage, da jeg var barn, så var der grønbrogede tudser lige her, hvor jeg står i dag, og i dag kan jeg love jer, mine damer og herrer, der er ikke en tudse i nærheden af, hvor jeg står lige nu, fordi den her grund den er blevet gjort byggeklar, den er planet, den er timet og tilrettelagt, og det hele er sådan set klar til, at der skal bygges nogle boliger eller nogle ja bygninger af en eller anden slags.
Og det er faktisk det, der er problemet generelt sådan set ikke bare i København, men i Danmark og faktisk også i hele verden, det er, at vi fylder, og vi rykker ind, der hvor naturen er, fordi der er jo alligevel ingenting.
Problemet er bare det der med, at der hvor der er ingenting, det er der, hvor alle de andre millioner af organismer lever.
Så vi skal være lidt bedre til at lade ingenting være ingenting, og lade det blive natur, lade det være i fred også og måske især i København.
Det var bare det.
Tak for jeres tid.