En velsoigneret, velklædt og pæn ung mand. Sympatisk. Venlig. En, der vil det bedste for sig selv og andre. Et ordentligt menneske med høje værdier og idealer. For der ligger en stræben i ham, et savn og en længsel efter mere. Der mangler noget i den ellers veltilrettelagte tilværelse – hvad det så end er.
Noget er ikke helt, noget er ikke fuldt ud. Noget mangler.
”Hvad skal jeg gøre for at arve evigt liv”? Det er den unge mands store spørgsmål. Hvad skal jeg gøre, for at få det hele. Hvordan skal jeg komme derhen, hvor jeg ikke længere vil spørge efter mere, fordi jeg der allerede vil eje det.
Hvad svarer Jesus her? Han siger: For at få mere, skal du skille dig af med det, du har. Skil dig af med det, du er rig på, det som betyder mest for din identitet. Giv afkald for at få.
Det er et dumt spørgsmål, den rige unge mand stiller Jesus, og derfor får han også et dumt svar tilbage. Et umuligt svar. Man kan ikke selv gøre noget for at arve evigt liv. Arv er i sagens natur noget, man modtager.
Hvis den unge mand havde været klogere, var han blevet glad over svaret. Men så klog er han ikke, for der står, at han gik bedrøvet bort, for han var meget rig.
Rigdommen er kommet til at stå så meget i vejen for ham, at han ikke kan se, at Jesus hjælper ham, - at budskabet er glædeligt.
Rigdommen er kommet til at stå så meget i vejen for ham, at han ikke kan se, at Jesus hjælper ham, - at budskabet er glædeligt.
Rigdom er farlig, fordi den kan forblænde os. Jo mere rigdom vi har, jo mere udsatte for fare bliver vi. Vi kan forledes til at tro, at vi kan mere end vi kan. Har mere magt, end vi har. Det er også derfor, at kirken i sin kirkebøn går i forbøn for landets magthavere, for mennesker med meget indflydelse er i særlig fare for at overse det, de ikke har indflydelse over – de risikerer at fokusere ensidigt på den magt, de har og blive blind for alt andet.
Jo mere magt og rigdom, jo sværere er det at få ind i sit hoved, at det højeste et menneske kan nå, er at stå ved sin sin mangel, sin trang i forhold til at kunne leve det ordentlige liv, fuldt ud.
Den unge mand kunne ikke give afkald på sin rigdom, men klamrede sig til den som var rigdommen livet selv.
Som sagt, det var også et umuligt svar, Jesus gav ham. Vi ville heller ikke kunne have gjort det.
Rigdom handler nemlig ikke kun om penge. Rigdom er en fællesbetegnelse for det, der for hver af os er helt uopgiveligt i forhold til, hvem vi er – til hvordan vi ser os selv. Ser vi fx på os selv som den, der er rig på hjælpsomhed, den, der altid springer til i nød, - eller som den altid pligtopfyldende, ansvarsbevidste, - eller måske som den solidariske, der altid holder med den svage part - hvad det nu er for træk, der er særligt for netop dig og som du er særlig stolt af.
Det, den unge mand var rig på, fik ham til at tro, at han selv skulle og kunne gøre noget for at få det hele.
Og der går han skævt. Han går skævt, når rigdommen får ham til at tro, at han kan og skal GØRE noget for at FÅ evigt liv. Det kan han ikke. Ingen af os kan. Evigt liv arver vi, får det som en gave, ikke ud fra hvad vi GØR livet til, men i kraft af at være til.
Gå hen og skil dig af med det dyrebareste, du ejer. Og se så, hvad der sker.
Måske havde det vækket den unge mand, hvis han havde gjort det. Hvis han havde givet køb på det, han var så rig på. Han ville da ikke længere kunne købe sig til det, han plejede at kunne købe sig til og ville ikke længere kunne fortsætte det liv, han var vant til. Det ville være en ny situation, et nyt udgangspunkt, som kunne betyde, at han ville begynde at se, hvad han før havde været blind for.
Gå hen og sælg det, der er umisteligt for dig’, siger Jesus. Det er svaret til spørgsmålet, når det, vi er rige på, alt det, vi kan og mægter, kommer til at blokere for vores evne og villighed til at kunne bøje os, tage imod, ikke bare fra andre mennesker, men også tage imod det større, Gud giver og vil give os.