Sigrid Friis' tale ved Radikale Venstres landsmøde

De skal høre os juble i Bruxelles

Kære alle I gode radikale folk.
Siden den 9. juni har jeg næsten ikke kunne få smilet af kinderne eller armene ned.

Jeg er fuldstændigt oppe at flyve over, at jeg får lov til at knokle for den radikale sag i Europa. Hver dag. For der er brug for Radikale Venstre i EU, hvis vi skal give en bedre verden videre til den næste generation.

AF HJERTET TAK til hver og en af jer. 

Tak fordi I i dette lokale sidste september betroede mig at være jeres spidskandidat og tak for den fantastiske valgkamp, vi har været igennem sammen.

Sammen sikrede vi vores helt mandat - ja, hele 7,1% af vælgerne satte deres kryds ved vores parti. Lagde tillid og ansvar i vores hænder!

Vi gik SAMLET til valg. 20 engagerede kandidater gav vores 119 år gamle parti et stærkt udtryk. Begejstring for Europa. Ambitioner og visioner. Spørger man os, så holder det gamle Radikale parti stadig ét hundrede procent! ..Og når man spørger vælgerne, så er det altså 7.1%.

Undervejs kaldte mange mig for ”valgets mest ukendte spidskandidat”.  

Der var mange kloge-åger, der havde travlt med at forudse en radikal katastrofe, fordi vi ikke havde et kandidatfelt af tidligere tv-kendisser og ”store stemmeslugere”. Kommentatorerne - jeg har en liste med deres navne - men jeg ved ikke om de er kendte nok til at I kender dem?

Vi kan i hvert fald stå her i dag og sige, at de tog fejl!

Jeg ville lyve, hvis jeg lod som om, at det er let som en leg at føre valgkamp. Det er hårdt arbejde og det er afsavn.

Men ved I hvad?
I er det hele værd.

Jeg har haft glæden af at være hele Danmarkskortet rundt i valgkampen - og jeg kan godt love for, at den radikale drivkraft møder man i mange former. Den kommer med fællessang og Fanøsmørrebrød.

Den lever med lokale kræfter, der for naturen kæmper mod Egholm-forbindelsen i det nordjyske.

Og den drivkraft skinner foran regnbuen på toppen af AROS i Aarhus med påmindelsen om, at alle skal have ret til at elske den de vil.

Noget af det, jeg er suverænt mest stolt af ved denne her valgkamp, er lige præcis det, man ikke kan planlægge i en strategi eller købe for kampagnekroner:

Det er frivilligheden.
Det er fællesskabet.
Kærligheden til Europa

Og det er ikke bare noget, vi siger - det er noget, som alle og enhver har kunne mærke, når de har mødt vores parti. Mærke essensen af den valgkamp, som vi har ført sammen. Af en valgkamp, som har gjort de andre partier grønne af misundelse!

Ærligt talt.

Det er faktisk få følelser, der er så fede, som når partier med langt større valgkampsbudgetter og professionelt smurte spin-maskiner til tider har tabt underkæben.

Der ér nogle ting, som ikke kan købes for penge.

Dét er I et lysende eksempel på lige her. 

Det hele kulminerede en helt særlig juni aften. Der var sommerfugle i maven og nerver på. Og jeg er glad for, at jeres telefoner, og TV-kameraerne optog det hele. Wow. Se jeres udtryk, se hvor glade I var for, at det her lykkedes.

En glæde, selv ikke iskolde politiske rådgivere kunne skjule. En stemning, så euforisk, at selv en enkelt journalist senere fortalte mig, at selv han blev helt revet med af stemningen!

Særligt vildt gik det for sig, da en RU´er fik overbevist Martin Lidegaard, om at han skulle fejre det med en flødebolle fyldt op med Fernet Branca!

Dagen efter, ja, der gik turen så til Bruxelles. Og lad mig tage jer med på rejsen.

Ingen tid at spilde.

Direkte ind i den politiske konstitueringsproces. Som delegationsleder - for hele den radikale gruppe.

Og det var ikke let! For efter én valgkamp, hvor vi havde travlt med at overbevise vælgerne om at vise os deres tillid, så skal man altså ned og overbise sine flere hundrede nye kollegaer om det samme: at de skal vise en tillid og turde give en ansvar.

Hvordan kan jeg sige, at jeg var en benhård forhandler uden at være selvfed og bare sige, at jeg var en benhård forhandler?

De mange, lange forhandlinger kunne næsten ikke være endt bedre, hvis jeg selv skal sige det: Radikale Venstre har fået posten som vicekoordinator i Parlamentets udvalg for Industri-, energi og forskning. Det er her vi lægger linjerne for, at Europa kan blive energiuafhængige: at vi får sat en stopper for import af den russiske gas og holder op med at fylde Putins lommer med penge direkte til hans rædselsfulde krigsmaskine. For energipolitik handler både om fremtidens klima og om nutidens sikkerhed.

Derudover sidder vi i miljøudvalget. Her skal vi sørge for, at PFAS ikke finder vej til hverken vores forbrugere eller natur. Vi skal knokle for at nedbringe kvælstofudledningerne, så vi igen kan få fiskene tilbage i Vejle Fjord. Landbrugspolitikken skal omlægges radikalt. Det bliver ikke let, men det er det hele værd.  Jeg har lige været en tur på folkemøder - både på Møn og i Middelfart. Og på hver sin vis blev det klart for mig, at landbrugspolitikken er en politisk kampplads, hvor mange - unge og gamle, folk fra land og by - regner med os radikale.

”Så det er altså grønt med grønt på?”, som en kommentator sagde til mig kort efter konstitueringen.

Ja, dét er det.

Men som I også ved, så er vores parti også mere og andet. Vi er bygget på retsind, lovsind frisind og storsind.

Derfor er jeg stolt af at sidde som det eneste danske parti i udvalget for borgerrettigheder.

For vi kan - og vi skal - stå imod, når Viktor Orban presser ungarernes frihedsrettigheder og når han ser stort på retsstatsprincipper.

Og vi skal stå op for minoriteter, som LGBT+-personer i Bulgarien, der lige nu udsættes for et massivt politisk svigt - og hvis eksistens end ikke må nævnes i skolerne.

Vi skal kæmpe for disse rettigheder - uanset hvor i verden, de bliver truet. 

Kampen for frihedsrettigheder og fred stopper ikke ved unionens grænser. Vi skal et tænde et håb for ukrainerne - sørge for at krigen vindes, og at deres fremtid bliver en del af EU.

Vi skal stoppe vold og uretfærdighed i Gaza, hvor civilbefolkningen lider og lige nu betaler den højeste pris for en konflikt, hvor grøfterne graves dybere dag for dag.

Vi skal hæve stemmen for kvinderne i Afghanistan, der nu ikke længere må tale i offentligheden.

Vi står over for store udfordringer, og man kan godt miste pusten en gang imellem. Det er bare vigtigt, at vi ikke glemmer, hvad vi har lovet os selv og hinanden - og ikke mindst dem, der kommer efter os. Vores generationskontrakt – vores løfte til vores børn – er en forpligtelse, vi har taget på os.

Og vi skal handle nu. Både herhjemme og i EU. Det handler om at give vores børn og børnebørn en verden, havet kan ånde og blomsterne gro, hvor man kan være og elske, den man vil og hvor varmen i radiatorerne ikke kommer fra Putins gas, men fra en bæredygtig energiproduktion, som vi selv er herre over!

Kære venner: når vi taler om vores børneløfte, er det ikke kun et spørgsmål om ord, men om handling. Det er vores ansvar at sørge for, at vi ikke blot nøjes med at love, men også leverer.

Det kræver hårdt arbejde, beslutsomhed og en vis portion stålsathed, hvis vi virkelig VIL fremtiden.

Kære venner, jeg håber, I er med mig!

Og apropos fremtiden. En HELT særlig tak skal der lyde til Radikal Ungdom!

I fortjener en stor del af æren for, at den her valgkamp blev en succes. Af hjertet tak.

Til jer alle her i dag: Jeg ser frem til at fortsætte vores vigtige arbejde. Tak for jeres støtte, jeres engagement og jeres tro på vores fælles projekt.

Vi skal gøre det sammen.
Som ét stærkt og samlet parti på tværs af kommunegrænser og landegrænser.

For I kan tro, jeg har i sinde at bevise, at i Bruxelles kan de sagtens høre os!
De kan høre os, når vi skriger over bøvlede politiske processer og forhandlinger, der går i hårdknude!

Men ikke mindst kan de høre os juble, når vi alligevel leverer de vigtige politiske resultater.

For kloden.
For grundlæggende rettigheder.
For den næste generation.

Tak for ordet.