Skip to content

Simon Aggesens tale til Jørgen Glenthøjs afskedsreception

Om

Taler

Simon Aggesen
Borgmester i Frederiksberg Kommune

Dato

Sted

Frederiksberg

Tale

Kære gæster, kære samarbejdspartnere, kære Frederiksbergborgere – og allermest:
Kære Jørgen
Det var ikke nogen nem opgave at skrive den her tale. For du er et menneske, man hele tiden bliver klogere på. Det giver selvfølgelig sig selv, at man lærer et andet menneske bedre at kende jo længere tid, der går. Men ved dig er det særligt udtalt.
Du er ikke en åben bog. Bogen er faktisk lukket til at starte med. Ikke sådan at forstå, at du ikke møder folk med varme og umiddelbarhed. Det gør du. Men den private Jørgen og dine store overvejelser deler du ikke bare ud af. Man må selv opdage og udforske. Og også i en vis grad gøre sig fortjent til at lære dig bedre at kende.
Jeg har kendt dig i 10 år. Og år for år har jeg fået en større indsigt i – og forståelse for – dig som politiker og som menneske.
Ved overdragelsen af borgmesterkæden i kommunalbestyrelsens mødesal brugte jeg fire værdier, som jeg mener, rammer din tilgang til politik og livet rigtig godt ind. De er tavshed, mådehold, forsigtighed og barmhjertighed.
Du lytter mere, end du taler. Og du forstår vigtigheden af tavshed på de rigtige tidspunkter. Som borgmester har du givet plads til andres holdninger og skabt brede politiske forlig til gavn for hele byen. Du har ikke haft travlt med at markere dine synspunkter, for det ville indskrænke dine handlemuligheder i det politiske rum. Og det vigtigste for dig har været – og er – resultaterne for din by og dine borgere.
Men Jørgen, det er ikke altid, du nøjes med at lytte. Du er også rigtig god til at give gode råd. Og du har delt gavmildt ud af din viden og erfaring til alle i din gruppe. Altid i den bedste mening med de bedste intentioner. Set i bagklogskabens klare lys, kan jeg se, at dine hits, små gåder og gode råd tog til her i den seneste tid. Og hvorfor mon?
”Sover du med skoene på?”
”Tænk som en chef.”
”Hvad vil du gøre, hvis jeg får en tagsten i hovedet?”
”Ro på.”
”Husk kadencen.”
”Træd varsomt.”
”Kend dine begrænsninger.”
”Hold kursen.”
”Husk tavshed.”
”Play it safe.”
Det er bare nogle af dine små bemærkninger til mig op til den 8. marts, hvor du gav mig beskeden om, at jeg skulle være byens nye borgmester.
Efter den 8. marts er antallet af gode råd og anbefalinger steget. Igen, givet af et godt hjerte og i ønsket om det bedste for byen, for partiet og for mig som ny borgmester. I den forbindelse vil jeg gerne dele en lille oplevelse. Noget, som foregik i vores gruppeværelse, og derfor også noget, der som udgangspunkt aldrig deles med andre. Men i denne lille sluttede kreds, vil jeg nu alligevel løfte sløret.
I mandags havde vi kommunalbestyrelsesmøde. Mit første egentlige kommunalbestyrelsesmøde som borgmester efter tiltrædelsen. Inde i gruppeværelset sidder Jørgen på min højre hånd. Da vi alle har sat os ned og skal i gang med at drøfte aftenens dagsorden, kigger Jørgen på mig – lettere forundret og spørgende.
”Har du tænkt dig at gå ind i salen sådan der?” spurgte han. Jeg kiggede ned af mig selv, mens gruppens medlemmer spændt fulgte med fra sidelinjen.
Jeg havde en løs mørkeblå blazer på, et par mørkeblå chinos og åben skjorte. Jeg synes egentlig – i al beskedenhed – at det var meget pænt, så jeg svarede ”ja”. Men jeg havde på fornemmelsen, at det ikke var det rigtige svar. Hvorefter Jørgen sagde: ”Det er første gang i byens historie at en borgmester har ledet et kommunalbestyrelsesmøde uden slips”.
Kære Jørgen, tak for dine gode råd, men nu vil jeg give dig et lille et med på vejen. Husk tavshed.
Den anden værdi, som karakteriserer dig er, at du er mådeholden. Som et par eksempler af betydning for kommunalbestyrelsens arbejde kan jeg nævne, at du insisterede på, at budgetforhandlingerne skulle afholdes her på rådhuset i stedet for et konferencecenter uden for byen. Og senest at alle studieture skulle udskydes, indtil vi kendte konsekvenserne af en ny udligningsreform.
Du er ikke bare mådeholden på kommunens vegne, men i særdeleshed også i din egen vurdering af dig selv.
Du er ikke en mand med de store armbevægelser og prestigeprojekter. Du er meget mere optaget af helheder. Det har givet resultater. For du overdrager et Frederiksberg i endnu bedre stand end det, du modtog. Og en by, som både er bevaret og udviklet i respekt for borgerne.
Den tredje værdi er forsigtighed. Forsigtighed i den sammenhæng betyder, at du ikke har travlt med at sætte etiketter på folk, og at du ikke dømmer andre. Du mener, at alle kan bidrage, og at vi alle kan lære af hinanden. Du ser forskelligheder – også i politik – som en styrke. Jo flere perspektiver, desto større udsyn.
Du har været hele byens borgmester, og du har mødt alle mennesker med samme respekt. Jeg tror, det er noget helt grundlæggende i din livsindstilling. At alle er lige meget værd uanset titel eller rang, og at alle mennesker har noget at bidrage med.
En anden grund til, at du er så omgængelig er dit lune og dit altid gode humør. Du er positiv og lattermild.
Jeg tror, Kronprinsessen sagde det til Kronprinsen i talen til ham, da han fyldte 50 år. Jeg vil gøre hendes ord til mine her. ”Du er ikke nærig med dine grin – eller vittigheder for den sags skyld. Og ofte kommer de to i par. For du griner utrolig meget af dine egne vittigheder. Og jeg har simpelthen ikke tal på, hvor mange gange jeg har skullet høre på de samme vittigheder igen og igen og igen. Og de som har haft fornøjelsen af dine mange vittigheder, ja de kender dem.”
Jørgen, du elsker også anekdoter og vittigheder. Og nogle af dem elsker du så meget, at vi andre kender dem rigtigt godt. Jeg spurgte Bjørn Thomsen lidt til råds inden i dag. Jeg spurgte blandt andet, om han synes, jeg skulle gengive nogle af dine vittigheder. Hans vurdering var klar:
”Jeg ville ikke gøre det. Jørgens vittigheder er enten under bæltestedet eller politisk ukorrekte.”
Men så fortsatte han: ”Kan du ikke blot holde dig til at sige, at han er utrolig morsom at være sammen med og gennem klassiske historier og sang sørger han for, at alle har det godt.”
Og måske kan det ikke siges mere præcist, hvorfor du har været borgmester for hele byen. Høj som lav.
Nå, Jørgen. Nu har jeg nævnt, at du forstår vigtigheden af tavshed, du er mådeholden, og at du er et forsigtigt menneske. Men du har også hjertet på rette sted. Det kommer til udtryk i din socialkonservative tilgang. Du anerkender, at vi alle har et ansvar for hinanden og forstår vigtigheden af at udvise barmhjertighed over for andre.
Du har om nogen effektiviseret den kommunale drift, men uden at miste fokus på vores sociale ansvar. Effektiviseringerne er ikke gennemført for enhver pris.
I forbindelse med kommunalvalget blev du interviewet af Frederiksberg Bladet. Alle partiledere var blevet bedt om at bage en kage. En kage, som skulle symbolisere partiernes politik og de værdier, de stod for.
Og Jørgen, du ved det jo godt. Men kan I andre gætte, hvad Jørgen bagte?
Hjerteformede vafler med multecreme.
Jørgen, du sagde i den forbindelse, at der var nostalgi i det for dig. Opskriften kommer nemlig fra din mor, og multebær har dybe rødder til Norge, hvor halvdelen af din familie kommer fra.
Det viser, at du er et familiemenneske med stærke værdier, som kender sit ståsted og udgangspunkt i livet. Og så var det ikke helt tilfældigt, at vaflerne var hjerteformede. For som du sagde: ”Man skal have hjertet med i politik”.
Kære Jørgen
Da jeg overtog borgmesterposten spurgte min søn Carl-Johan på tre år, hvad det ville sige at være borgmester. Jeg sagde til ham, ”at en borgmester passer på byen, ligesom jeg passer på dig.”
Han var ikke ubetinget begejstret for, at jeg nu også skulle passe på en by og ikke kun ham. Men det skal vi nok få styr på.
Jørgen, du har passet på vores by i ti år. Og du har gjort det godt. På vegne af hele byen, alle dens borgere og hele kommunalbestyrelsen: Tak for din store indsats.
Du har holdt hovedet koldt og hjertet varmt.

Kilde

Kilde

Manuskript tilsendt af taler

Kildetype

Digitalt manuskript

Ophavsret

Tags

Relateret