Rigtig mange af mine taler starter med at sætte en tyk streg under, at vi står i en velfærdskrise.
At vi mangler medarbejdere.
I dag starter jeg et andet sted.
For I ved – om nogen – hvilken krise vores velfærd står overfor.
I ser den udfolde sig i jeres daglige arbejde.
I løber hurtigere og hurtigere. Og får færre kollegaer.
…
Alligevel står I op hver dag og gør en forskel.
Knokler for at få enderne til at mødes.
For at møde de mennesker, som I gør en forskel for hver dag.
I hjemmeplejen, på hospitaler og i sygeplejen.
Derfor vil jeg starte min tale i dag med at sige tak.
TAK for at I kæmper og gør københavnernes liv bedre.
Og glædelig 1. maj. Rigtig glædelig kampdag.
Heldigvis har regeringen ikke kastet sig over denne ”fridag” endnu.
Men det er jo heller ikke en fridag.
Det er en kampdag. Og der er stadig meget at kæmpe for.
Min helt store kamp som sundheds- og omsorgsborgmester i København er at sikre fastholdelse og rekruttering af medarbejdere.
Det er en kamp om velfærdssamfundets overlevelse.
I Københavns Kommune får vi mere end 40 pct. Flere ældre over 80 år frem mod 2030.
Det betyder, at vi i 2030 kommer til at mangle 4.650 SOSU’er og sygeplejersker alene i København.
Det er medarbejdere – jer! – der er hjørnestene i velfærdssamfundet.
Hverken penge eller teknologi kan erstatte jer.
Uden medarbejdere – ingen velfærd.
Desværre er der ikke et quick fix.
Vi skal gå mange veje på en gang.
Vi skal skabe gode arbejdspladser med optimale vilkår.
Vi skal have mere fleksibilitet i arbejdstid og gøre op med industrialiseringens tre-holds-skifte.
Vi skal i langt højere grad indrette arbejdspladsen til at passe ind i det levede liv hos jer.
Så der er balance mellem familieliv og arbejdsliv.
Vi skal sikre, I bruger tiden på det rigtige, når I er på arbejde. Pleje og omsorg for borgerne.
I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har vi selv allerede taget store skridt ved at sætte hjemmeplejen fri, og vi har fjernet unødvendige regler og retningslinjer.
Så der bliver vist tillid til jeres faglighed i mødet med borgerne.
Og vi har råbt højt til Christiansborg for at sikre det samme.
Vi er ikke i mål – men jeg er stolt over, at jeg kan se flere aftryk i den netop vedtagne Ældreform:
- afbureaukratisering
- udbredelse af faste teams
- og færre tilsyn.
…
Sundhedsstrukturkommissionens arbejde har det seneste år sat fokus på vores sundhedsvæsen.
Og der er udfordringer.
Vi har desværre et sundhedsvæsen, hvor det nære har været underprioriteret i mange år.
Der har været et fokus på den specialiserede behandling på hospitalerne.
Men næsten ingen på at sikre de rigtige tilbud, til de mange som har behov for almene sundhedstilbud.
Samtidigt er uligheden i sundhed stadig stigende.
Dem med lavest indkomst dør gennemsnitligt næsten 10 år før dem med højst indkomst.
Det er helt på månen, at det i 2024 fortsat skal være din uddannelse, indkomst eller hvor du bor, der afgør, om du lever et langt og godt liv.
Flere lever med kroniske sygdomme og er multisyge.
Hvis vi skal mindske uligheden i sundhed, er det afgørende at vi har nære sundhedstilbud.
Hvor vi kender borgeren og møder dem i hverdagslivet.
Derfor mener jeg også, at vi skal fastholde de mange gode kommunale sundhedstilbud, som findes i dag.
For det er tæt på borgernes hverdag, vi kan forebygge.
Det er her, vi kan lave differentierede indsatser, som sikrer det rigtige tilbud til borgeren.
Den stille indsats, som ikke larmer med blå blink og sirener.
For vi hører jo ikke, om den indlæggelse, som blev forhindret fordi den kommunale sygeplejerske forebyggede væskemangel.
Eller sikrede at en blærebetændelse blev opdaget i tide og behandlet.
Den stille indsats som giver fuld valuta for vores sundhedspenge.
Derfor håber jeg, at sundhedsstrukturkommissionen anbefaler en styrkelse af det nære sundhedsvæsen.
At det står klart, at et nært sundhedsvæsen kun bliver nært, hvis ansvaret er hos dem, der færdes i nærmiljøet.
Derfor skal vi IKKE samle sundhedsvæsnet hos regionerne, hvor det nære skal kæmpe mod de specialiserede indsatser.
Og at Christiansborg åbner øjnene op for, at stille indsatser måske nok larmer mindre, men rent faktisk kræver investeringer.
Jeg ved godt, at bølgerne til tider går højt i diskussionen om vores sundhedsvæsen.
Men det er vigtigt, at vi passer på hinanden.
At vi anerkender det kæmpe stykke arbejde, som hver dag udføres af personalet.
Vores kamp for at sikre velfærdssamfundet fortsætter.
Tak for ordet og god kampdag!