Egentlig er jeg ikke den store seer af tv-serier.
Alt for ofte er mit arbejde med mange møder og rejser kommet i vejen.
Derfor hoppede jeg heller ikke, i første omgang, på DRs store efterårssatsning i 10 afsnit, Herrens Veje.
Men tiderne ændrer sig jo, og streaming har gjort vores tv-forbrug mere uafhængigt af tid og af rum.
Så en aften, på et eller andet hotelværelse i udlandet, gav jeg første afsnit en chance.
Det fortrød jeg ikke.
Herrens veje er en flot serie, som sætter nogle tanker i gang.
I hvert fald hos mig.
Og det er jo det, kunst kan – at sætte tanker i gang.
At få en til at se tingene fra en anden vinkel.
At udvikle sig.
Jeg plejer at sammenligne en kunstner med en opdagelsesrejsende, en opfinder eller en forsker.
En, der finder nyt og ukendt land.
For det ligger jo indbygget i den skabende kunst, at den ikke er skabt før.
Ellers ville det jo bare være en kopiering eller en produktion.
I dag står vores samfund i en brydningsproces.
Aldrig har verden været under så hastig forandring.
Det gælder indenfor alle områder – teknologi, økonomi, klima, menneskelige relationer.
Den gamle verden er på vej væk, og noget nyt er ved at opstå.
Men hvad?
Vi ved det ikke, og vi ved ikke, hvad det vil betyde for den menneskelige civilisation og for os som enkeltindivider.
I den situation har vi mere end nogensinde brug for kunsten til at udfordre, inspirere, til eftertanke og til nytænkning.
For uden eftertanke og nytænkning så kommer vi aldrig på højde med udviklingen.
Derfor er jeg også lodret imod de konstante grønhøsternedskæringer på kunstens og kulturens område.
De nedskæringer, de gør os ikke rigere.
De gør os fattigere.
Vi i Enhedslisten har stillet en række forslag, en hel pakke faktisk, om forbedrede forhold for de udøvende og skabende kunstnere.
Og for bedre og billigere adgang for hele befolkningen til kunst og kultur.
En række af de forslag vil blive behandlet i Folketingssalen i begyndelsen af 2018.
Vi ved godt, at nedskæringspartierne vil lade kritikken regne ned over os, og vi måske ikke vil få dem vedtaget i første omgang.
Men for os der handler det om kulturkamp.
Og det kommer til at tage tid.
Et andet slagsmål, som kommer til at præge 2018 er forhandlingerne om en kommende medieaftale, som skal være afsluttet til sommer.
For nogen, virker det i hvert fald som om, kan det ikke gå stærkt nok med at få rundbarberet Danmarks Radio, sælge TV2 til udlandet og i det hele taget overlade mere og mere til private virksomheder, hvor den økonomiske bundlinje i sidste ende er vigtigere end indholdet.
Det bliver ikke med vores gode vilje.
Selvfølgelig er der ting, der skal laves om.
For eksempel skal licensen afskaffes og erstattes af en medieskat, som er mere social retfærdig, og i Danmarks Radio er der helt sikkert ét sted, hvor der skal skæres ned.
Nemlig på de helt overdrevne cheflønninger.
Men generelt, der skal vi bruge den kommende medieaftale til at styrke udbuddet af public service.
På Danmarks Radio, på TV2, på Radio247 og på alle andre platforme, hvor det er muligt.
Vi har ikke brug for mindre.
Vi har brug for et større udbud af kvalitetsprogrammer.
Inden for nyheder, dokumentarer, underholdning, børn, debat og kultur.
Den svenske forfatter Göran Rosenberg skrev for nylig, at vi mennesker ikke lever i virkeligheden, men i vores forestilling om hvordan virkeligheden er.
Og de to ting er ikke nødvendigvis identiske.
I 30’ernes Nazi-Tyskland lykkedes det at bilde store dele af befolkningen ind, at nogle få procent jøder udgjorde en trussel mod hele samfundet.
Resten er historie.
Med eksplosionen af sociale medier er adgangen til information øget.
Og det er godt.
Men samtidig er også risikoen øget for, at afstanden mellem virkeligheden og forskellige gruppers opfattelse af virkeligheden vokser.
Vi lever i en tidsalder, hvor fake news, falske nyheder, kan spredes med lynets hast.
Præcis derfor har vi brug for nogle fælles medier, som vi alle har adgang til.
Medier, som afspejler hele vores samfund og forskellige holdninger, forskelligheden.
Men hvor kvalitet, grundighed og troværdighed altid har første prioritet.
Det er Enhedslistens målsætning for den kommende medieaftale.
Jeg ønsker alle DK4s seere et godt nytår.