Vil du låne mit job?
Det spørger jeg i dag jer – og resten af Danmark om.
For jeg er træt af, at politik er blevet en lukket fest.
Hvor færre og færre er med.
Mens flere og flere ser bekymret til.
Der er noget galt i Danmark. Der noget galt i politik.
---o0o---
Jeg tror egentlig, de fleste af os tænker, at Danmark er et fantastisk land. Blandt de bedste, der findes.
Når bøgen spejler sin top i bølgen blå, så er der ikke mange steder på denne jord, der kan måle sig med vores plet på verdenskortet.
Vi har gennem århundreder bygget et samfund, der giver børn en god start på livet og sætter mennesker fri til at finde mening og lykke i stærke fællesskaber.
Eller har vi? [… pause …]
---o0o---
Hvert 6. barn i Danmark forlader skolen uden at kunne læse, skrive og regne.
Hvert sjette!
Det svarer til, at der i hver skoleklasse i hele Danmark sidder tre børn … som vi sender ud i livet efter 10 års skolegang … uden, at de har lært det basale.
Det lyder vildt. Og det ER vildt.
Men det vildeste er faktisk – at det ikke er nyt!
I 100 år er alt for mange børn gået ud af skolen, uden at kunne det basale.
Mens vi som samfund har skiftet hestevogn ud med elbil. Telegraf ud med smartphone. Og jernkomfur ud med samtalekøkken. Er vi bare blevet ved og ved med at sende børn ud på livets vej uden at fylde deres rygsæk med det, de skal bruge på rejsen, der venter.
Er det godt nok?
Er det sådan vores samfund skal være?
---o0o---
De sidste 100 år har vi haft 7 statsministre fra Venstre. Og 11 statsministre fra Socialdemokratiet. Og selvom folkeskolen er lavet om flere gange under skiftende regeringer – er Danmark stadigt et land, hvor børn går ud af skolen uden at kunne læse, skrive og regne.
Det er ikke fordi, vi ikke har prøvet at løse problemet.
Men vi politikere er ikke altid de klogeste.
Vi laver fejl. JEG laver fejl.
Med store konsekvenser.
Som da vi søsatte folkeskolereformen i 2014.
Tankerne bag var gode: Åben skole. Mere bevægelse. Flere glade og dygtige børn.
Men udførelsen var elendig. Politik oppefra. Trukket ned over hovedet på dem, der skulle gøre tankerne til virkelighed sammen med børnene.
Så kan det næsten kun gå galt.
Skolen er i dag viklet ind i 215 mål. Alligevel er der ikke flere, der kan læse, skrive og regne.
Det er meningsløst. Og skolen har mere end nogensinde brug for at blive sat fri.
Men problemet er større end det. Meget større.
Prøv lige at luk øjnene … Og tænk over, hvornår du sidst har oplevet et stykke politik gøre dit liv markant bedre?
Hvis der er tomt for dit indre blik – er du helt sikkert ikke alene!
---o0o---
Politik, som vi kender det, magter ikke opgaven. De store problemer bliver ikke løst. Fordi politik mangler ilt, ideer og visioner.
Politik er ikke længere stedet, hvor vi tør drømme stort om det samfund, vi kunne blive.
Men der, hvor vi lukker huller i og syer lapper på det samfund, vi har.
Politik er gået i stykker.
Derfor må vi tænke politik ud af kasserne. I hvert fald hvis vi vil skabe de radikale forandringer, der faktisk gør menneskers liv radikalt bedre.
Og det vil jeg.
---o0o---
Det er derfor jeg i dag spørger: Vil du låne mit job som politisk leder?
For jeg tror på, at der findes en person derude med en ny ide til, hvordan vi former fremtidens skole, som vi ikke selv er kommet på inde på Christiansborg.
Og jeg tror inderligt på, at vi har brug for nye tanker, nye ideer og nye mennesker i dansk politik. For vi kan, som Einstein sagde, ikke løse vores problemer med den samme tankegang, der skabte dem.
Vi må tænke nyt.
Så når jeg låner mit job ud …
… eller samler unge og ældre borgere på tværs af politiske tilhørsforhold i et grønt generationsråd, som rådgiver os radikale om vejen mod 70 pct. CO2-reduktion i 2030 …
Så gør jeg det, fordi jeg er overbevist om, at politik i fremtiden skal laves sammen med de mennesker, det handler om – fremfor henover hovedet på dem.
I min verden kan man nemlig godt både være borger uden for Borgen og smide en ide på bordet, der faktisk gør en forskel inde på Borgen.
Jeg håber, der sidder rigtigt mange derude, som savner at være mere involveret i udviklingen af vores samfund, end krydset i stemmeboksen hvert 4. år lægger op til.
I dag rækker jeg hånden ud til alle jer og spørger:
Vil I være med?