Tak for alle de gode diskussioner om konkret politik. Vi har en 116 år lang tradition for at tale og diskutere. Og den radikale og liberale værdi: frihed til forskellighed – den lever vi hér.
Et vildt efterår venter. Vi skal gøre vores kommuner grønnere, friere og stærkere ved kommunalvalget. OG vi skal også kæmpe ved forhandlingsbordene for at få hele landet i en grønnere, friere og stærkere retning i reformsporet. Jeg er glad for at se, at Socialdemokratiet med Mette Frederiksen ikke ser arbejdsudbud som et forbudt ord længere.
Og arbejdsudbud er måske et papirord. Men det er håndgribeligt. For det er kort og godt mennesker, der arbejder - forhåbentlig både af lyst og pligt. Og det arbejde bliver til mere og til råderum – altså ikke kun i finansministeriets Excel-ark, men helt håndgribeligt de penge, vi har til velfærd.
Og står det til os, skal vi investere massivt i vores skole og klima. Derfor håber vi selvfølgelig at nu, hvor det lykkes at få Mette Frederiksen med på at forhandle økonomi, at hun også er med på at tænke både nyt og større.
Jeg kan også med glæde notere, at Mette Frederiksen med sin tale på den socialdemokratiske kongres i går nu også er både socialdemokrat OG grøn.
Opløftet af, at vi i Radikale Venstre har kunnet inspirere, sender jeg en ny idé af sted: Man kan også være dansker og europæer. Man kan være socialdemokrat OG europæer.
Det bliver i skåltalerne om vores håndtering af corona ikke sjældent – og måske lidt belejligt – glemt, hvor stor en rolle vores europæiske samarbejde har spillet. Vi har haft et EU, der har handlet med rettidig omhu og solidaritet – mellem Europas 27 stater. Her har vi i fællesskab haft en strategi for vacciner – og har vaccineret over 70% af den voksne befolkning, hvilket er helt unikt i verden. Vi har i fællesskab etableret en coronagenopretningsfond, så vi netop ikke kløver Europa i en stærk og en svag halvdel. Men samler os om at være én stærk enhed. Så stærk, at solidariteten også har dækket ud over Europas grænser. Og vi har i EU delt vacciner med lande, der stod svagere i kampen mod den globale pandemi.
Med den tragiske afslutning på 20 års krig i Afghanistan tegner behovet sig for et stærkt EU, der kan sikre stabilitet og tryghed. Verdensordenen, som vi har kendt den siden 1989 er i opløsning. USA og vestlige værdier er på retræte – Kina og Rusland på fremmarch. Og verden bliver mere ustabil. USA kan ikke og vil ikke spille rollen som verdens politibetjent. Signalet er klart: problemer i vores egen baghave, skal vi i Europa være klar til at klare selv.
Jeg er enig med Mette Frederiksen, når hun i Aalborg siger, at USA vil være en afgørende allieret. Men det bekymrer mig, at hun ikke i samme tale har et eneste ord om, hvordan vi sammen i Europa skal styrke vores fælles sikkerhed og forsvar. For i den nye multipolære verden, vi lever i nu, går vejen til vores tryghed for en stabil udvikling og indflydelse gennem et stærkere Europa.
Så når vores forsvarsminister Trine Bramsen siger, at det ikke er passende at diskutere forsvarforbehold nu, så er jeg lodret uenig. Hvis ikke nu, hvornår så? Inden længe skal vi forhandle nyt forsvarsforlig. Hvordan kan vi gøre det klogt uden at tage højde for den vigtige rolle, som EU spiller for vores sikkerhed?
Derfor vil jeg sende en hilsen til vores socialdemokratiske venner i Aalborg: corona viste os, hvor små vi er, når vi er alene - og hvad vi kan, når vi står sammen på tværs af grænser.
Så kære Mette, det er NU vi skal træde et skridt længere ind i det europæiske samarbejde. Det er sådan, vi skaber tryghed om en stabil fremtid. Lad os bruge den kommende europapolitiske aftale til at sende forsvarsforbeholdet på pension inden næste valg. Lad os få den afstemning. Der kommer ikke et mere logisk tidspunkt end nu.
Verden brænder, flygtninge, cyberkriminalitet, klima kender lige som corona ikke grænser. Vi kan kun sikre os mod kriserne ved at tage vores naboer i hænderne og lave et fælles værn. Og nej, det er ikke symbolske samarbejder med Israels Netanyahu eller Østrigs nationalt orienterede kansler, Sebastian Kurz, der kan skabe det værn.
Vores sikkerhed og tryghed går gennem et europæisk samarbejde. Derfor skal vi tænke nyt i vores måde at tænke forsvar. Det bliver i debatten kogt ned til at være for eller imod en fælles europæisk hær. Men sikkerheds- og forsvarspolitik er så meget mere.
Det er også at beskytte os mod den ustabilitet, klimakrisen medfører, og som sender mennesker på flugt. Europa skal kunne tage vare på opgaver i nærområder. Vi kan ikke beskytte os mod en migrationskrise alene som Danmark. Men det kan vi som Europa.
Vi kan ikke beskytte vores handelsflåde alene som Danmark. Men det kan vi sammen som Europa. Vi kan ikke som Danmark alene beskytte os mod terrorisme. Men det kan vi sammen som Europa. Vi kan ikke alene som Danmark beskytte os mod cyberterrorisme. Men det kan vi sammen som Europa.
Det ér vores fællesskaber, der bærer os og beskytter os.
Jeg vil gerne slutte det radikale landsmøde med en opfordring til, at vi træder længere ind i det europæiske fællesskab.
Kort og godt: det er ikke enten dansker eller europæer. Det er stabilitet og sammen. Det er tryghed og Europa.
Tak for et godt landsmøde!
