Siden d. 1. april, hvor kurven knækkede fra den ret voldsomme epidemi, der ramte os i februar, der har vi haft en rigtig god epidemikontrol i Danmark. Og det skal vi også have fremad. Men det har ikke været uden tiltag, at vi har bevaret epidemikontrollen, siden kurven knækkede. Særligt siden vi begyndte at se opblussen igen i september måned, har vi lavet en lang række tiltag for at håndtere epidemien og bevare epidemikontrollen. Vi håndterede den meget bekymrende situation med minkene, som vi så særligt i Nordjylland og Vestjylland. Vi har set en lang række lokaludbrud, som har været håndteret. Og senest har vi haft en bekymrende udvikling på den københavnske vestegn, som vi i et rigtigt fint samarbejde mellem myndigheder og kommuner og borgere har håndteret.
Vi må bare sige, at særligt udviklingen den sidste uge – særligt de her 38 kommuner – der ser vi altså en epidemi, der begynder at udvikle sig stærkt og hurtigt. Og det er meget bekymrende. Og jeg tror et eller andet sted i virkeligheden, at vi skal være glade for, at vi er nået så langt ind på vinteren, at vi står her godt to uger før jul, og først nu kan se, at det begynder at gå stærkt med epidemien. Og man kan jo bare åbne en avis og se, hvordan udviklingen er i store dele af Europa, inklusive vores nabolande, både syd og øst for os.
Epidemiens natur er, at når den først begynder at eskalere, så skal man gribe ind, og man skal gribe ind i tide, og det er det, vi gør nu. Jeg tror også, det er vigtigt at fremhæve, at det, vi ser nu, særligt i de 38 kommuner, som svarer ca. til knap halvdelen af befolkningen, det er smittekæder, som ikke rigtig brydes, det er smitte, som er i brede dele af samfundet. Det er ikke sådan, at vi lige kan sige, at det er i visse dele af befolkningen, at det f.eks. kun er blandt de unge, at epidemien udvikler sig nu. Det er ikke det, vi ser. Vi ser den bredt i mange kommuner, i flere dele af kommunerne og på tværs af generationer, ikke kun de unge, også de voksne, også de midaldrende, og desværre så ser vi jo også smitten nu gribe over på de ældre, som eksempelvis vi ser nu med nogle bekymrende plejehjemsudbrud.
Sådan er epidemiens natur, uanset at vi gør rigtig, rigtig meget for f.eks. at holde den uden for plejehjemmene og beskytte vores ældre. Når der er stor smitte og meget højt smittetryk i samfundet, så ser vi den udvikling, vi ser nu. Og netop fordi det er brede dele af befolkningen, der er berørt, og vi ikke kan pinpointe til nogle enkelte dele af samfundet, så er det nødvendigt med en bred vifte af tiltag, som er det, der kommer her; både med fokus på arbejdspladsen, men også andre steder, hvor vi forsamles. Fordi vi ved, at smitten er på arbejdspladsen. Smitten er i vores sociale omgang og i familierne. Smitten er, hvor der er trængsel. Og hvis man så lukker ned det ene sted, f.eks. på arbejdspladser for at få bugt med den bekymrende smitte og få bugt med den nu, så er vi samtidig nødt til også at se på restriktioner for andre dele af samfundslivet, fordi ellers får vi ikke brudt smittekæderne. Det er derfor, at caféer, restauranter og biografer osv. også er nødt til at lukke ned, når vi ser den her brede smitte så bredt i samfundet, som det er.
Der er andre dele af samfundet, som vil være åbent, og der er det meget vigtigt, at man lytter meget nøje efter vores anbefalinger og opfordringer fra myndighederne, så smitten ikke går derhen. Jeg tænker f.eks. på sådan noget som detailhandlen, hvor vi ved, at der i julemåneden plejer at være øget aktivitet. Men det er altså vigtigt, at I ikke går derned, og at der bliver trængsel nede i detailhandlen. Det er nok, at det er én fra familien, der går ned og handler ind. Prøv at se, om I kan handle på nettet og gøre jeres ærinder ned i detailhandlen, i forretningerne, så korte som muligt, og læg dem gerne på ydertidspunkter, hvor der ikke er trængsel.
Jeg skal også sige lidt om at krydse kommunegrænser. Som I måske husker i forhold til de restriktioner, de betydelige restriktioner, vi lavede i de nordjyske kommuner, fordi vi var helt særligt bekymrede for de her minkvarianter, der havde vi også en anbefaling om ikke at krydse kommunegrænser. Det gør vi ikke nu i den her situation med de 38 kommuner. Vi har dog den meget kraftige opfordring fra sundhedsmyndighederne, at hvis man bor i en af de 38 kommuner, så tager man sine restriktioner og sine anbefalinger med i tasken, hvis man krydser over til en af de andre 60 kommuner i landet, som ikke er omfattet af de her anbefalinger for de 38 kommuner. Man kan frit krydse inden for de 38 kommuner, men lad os sige, at man går ud i en anden kommune, så skal man gøre, som man ville gøre i sin bopælskommune. Man kan godt tage på arbejde, hvis man arbejder i en af de andre kommuner, men for at give et par eksempler:
Hvis man er en familie, der bor i Aarhus kommune, som er rigtig ked af, at Moesgaard Museum er lukket, og man ikke kan gå derhen, så tager man altså ikke i Randers Regnskov i stedet for. Hvis man bor i Randers Kommune, så kan man godt gå i Randers Regnskov, men det skal en familie fra Aarhus ikke gøre, fordi så tager man det høje smittetryk med, og så ser vi epidemien brede sig.
Hvis man bor i Odense Kommune, så kan man køre til Svendborg eller Kerteminde, gå en tur på havnen, men man går ikke ind og spiser frokost bagefter, fordi restauranten er jo lukket hjemme i Odense.
Hvis man bor i København, så kan man køre op i sit sommerhus i Ordsherred, men man går ikke i biografen i Odsherred, fordi biografen er lukket hjemme i ens bopælskommune.
Og man sætter sig ikke hele familien ned i bilen og kører til outlet i Ringsted og shopper hele dagen, fordi man ikke kan gøre det samme i Storkøbenhavn, hvor vi kun anbefaler, at der er én, der går ud, og at man holder sine forretninger kortvarige.
Så det er vores anbefalinger, og det er de restriktioner, og der skal man jo sige: Det er jo godt knap halvdelen af befolkningen, som er underlagt det her, fordi det er her, vi ser den store smitte, men samtidig med det, vi udmelder her i dag, så forlænger vi jo også både restriktioner og anbefalinger for hele landet, og det er de ting, som vi ved virker og har virket, særligt at vi har sat forsamlingsstørrelsen til maks. ti, og at vi samtidig har kraftige anbefalinger om, at man ser maks. ti af de mennesker, som man ser hyppigt, men ikke flere i sin sociale omgang, og at man ikke har mere end ti mennesker inde i sit eget hjem, uanset hvor stort ens hus er.
Ti, ti, ti – de anbefalinger bliver forlænget til den 28. februar, og der vil vi også fra Sundhedsstyrelsens side følge op med nogle meget konkrete råd og anbefalinger til, hvordan kan man så efterleve det ind i julemåneden. Fordi vi ved godt, at julemåneden er helt særlig i vores samfund og for mange familier. Der er højtider, der er fejringer, der er traditioner, og man ses i familierne – også på tværs af generationerne. Og det skal man også have mulighed for, men man skal også indstille sig på, at det bliver ikke den helt samme jul og julefejring, som vi er vant til, og det er noget af det, I kan se i vores anbefalinger på vores hjemmeside efter det her. Men helt konkret, som statministeren også sagde, man kan godt se sine allernærmeste juleaften, også selvom man ikke har set dem længe, men man skal stadigvæk holde sig til maks. ti. Man skal tænke på, hvordan man er sammen den aften. Særligt hvis man har nogle sårbare pårørende, som kommer hjem juleaften. Sørg for, at der er god afstand – måske endda et ekstra mundbind på for at beskytte den sårbare osv. Det kan man godt, men tænk jer om.
Så synes jeg bare afslutningsvist, at jeg vil sige, at når vi laver tiltag og restriktioner, som det, vi gør nu, så forventer vi at se en effekt. Så forventer vi at se kurven knække. Vi må samtidig også være opmærksomme på, at vi er i en særlig situation, fordi vi er gået ind i julemåneden. Det er koldt, vi søger indendørs, vi har nogle traditioner særligt omkring jul, hvor vi ses lidt på kryds og tværs. Så det kan godt være, at det tager lidt længere tid, før vi får knækket kurven den her gang.
Vi så et meget hurtigt knæk oppe i Nordjylland. Andre gange har vi set det slå ind efter et par uger. Det kan godt være, at det tager lidt ekstra tid her, men I skal have tålmodighed, og I skal holde fast, og I skal holde fast i de ting, der virker, og så kommer vi ind – vi har sat en udløbsdato til d. 3. januar, men vi kommer til løbende at vurdere det på tværs af myndigheder også i forhold til, hvordan man kan tænke i en god og fornuftig og forsvarlig genåbning.
Der er mange familier tror jeg, som vil være påvirket af, at børnene ikke kan gå i skole osv., og der skal vi selvfølgelig tænke på, hvad kan I forvente, når vi kommer tilbage efter nytår, og det andet, vi kan begynde at glæde os til, det er, at vi meget snart har noget vaccine tilgængeligt. Ikke så meget, som vi kunne forvente, og måske heller ikke så hurtigt, som vi kunne ønske det, men vi vil i det nye år kunne begynde at vaccinere særligt de sårbare og sundhedspersonale, som vi selvfølgelig også vil tænke ind i forhold til, hvordan vi kommer videre i januar og februar.
Tak.
