Søren Gades tale på Flagdagen for Danmarks udsendte

Hans Majestæt Kong Frederik.

Hendes Majestæt Dronning Mary.

Kære veteraner. Kære pårørende. Mine damer og herrer.

I dag vajer Dannebrog i vinden fra landets flagstænger.

Til ære for de mere end 60.000 danske soldater og personel fra Beredskabet, Politiet, Sundhedsvæsnet og Udenrigsministeriet. Alle dem, der siden 1948 har været udsendt til verdens brændpunkter for at vinde freden.

Det er en opgave, som vores udsendte har løst på allerbedste måde. Professionelt og samvittighedsfuldt.

På jeres missioner har I mærket de lokales taknemmelighed over, at I var der. 

I har set glæden over freden i blikket fra en bekymret mor. En mor, som har levet med frygten for, hvad der kunne ske med hendes familie og hendes børn.

Eller det kan være den anerkendende hilsen fra en familiefar, som kan bruge kræfterne om at arbejde i stedet for at være på flugt.

Vi andre. Vi har ikke været med på jeres ofte farefulde missioner. Vi må sige tak på andre måder.

På Flagdagen hylder vi vores veteraner her på Kastellet og ved parader, optog og arrangementer over hele landet.

Det er hele Danmark, der siger tak.

Vi bruger Dannebrog som symbol på det, der binder os sammen. Jer, der rejste ud for at løse en opgave, der er større end jer selv. Os, der var hjemme, men var med jer i tankerne.  

Jeg ved fra mine samtaler med veteraner, at de fleste kommer stærkere hjem, end da de tog afsted.

Man lærer meget af at stå med et ansvar for andre. At arbejde sammen og lykkes som et hold. At skulle træffe den rigtige beslutning på et splitsekund under et voldsomt pres.

Andre kom hjem med fysiske skader. Atter andre med ar på sjælen. Uanset hvad skylder vi jer en stor tak for det offer, som I har bragt.

Vi har alle sammen pligt til at hjælpe veteranerne med at finde en plads i samfundet, når de er tilbage. 

Og så er der ulykkeligvis dem, der ikke kom hjem i live. Dem ærer vi også i dag. De skal ikke blive glemt.

Deres navne står mejslet i væggen i monumentet bag mig, hvor vi om lidt lægger kranse for at mindes dem. Hvert navn fortæller en historie. Om mod, viljestyrke og selvopofrelse.

Som familie og pårørende til de faldne har I oplevet en ufatteligt stor sorg.

På vegne af Folketinget vil jeg bringe en dybfølt tak for det offer, som jeres søn eller datter, bror eller søster, far eller andet familiemedlem gav for freden. Det berører os alle dybt.    

Intet kan erstatte jeres tab. Men vi andre kan hjælpe jer med at bære det ubærlige.

Forhåbentlig kan I finde blot en smule trøst i den taknemmelighed og den anerkendelse, som strømmer mod veteranerne i dag.

-----

Verden er desværre ikke blevet et mere fredeligt og sikkert sted, siden de første danskere drog ud på en international mission.

I Europa er det gået fra ondt til værre. Krig og utryghed er rykket tættere på med Ruslands overfald på Ukraine. 

De danske udsendelser tjener et dobbelt formål. Vi hjælper lokalt. Men vi hjælper også os selv.

Sikkerhed ude er også sikkerhed hjemme. 

Danmark er ikke umiddelbart truet, men Ruslands overfald på Ukraine skræmmer.

Vi kan ikke tage freden for givet. 

Hvis vi vil have fred, må vi forberede os på krig.

Ikke på egen hånd, men sammen med vores allierede. Siden Flagdagen sidste år er NATO blevet udvidet med Sverige og Finland. Nu er Norden forenet under NATO’s paraply i året for NATO’s 75-års jubilæum.  

Jeg er stolt over, at alle Folketingets partier fordømmer Ruslands aggression og støtter hjælpen til Ukraine. 

Truslen fra øst betyder også, at vi skal vise vilje til friheden.

NATO’s strategi om afskrækkelse bygger på, at vi kan svare så hårdt igen, at ingen aggressor tør angribe et land i alliancen.

Som tidligere forsvarsminister glæder det mig, at et bredt politisk flertal vil tilføre forsvaret flere penge og øge antallet af værnepligtige. Det er også på tide.

----- 

Forsvarsviljen handler ikke bare om at beskytte Danmark som land. Den handler om at tage vare på de værdier, som vores land bygger på: Ytringsfrihed, demokrati, retfærdighed og lighed mellem kønnene.

Danske veteraner har vist vejen ved at træde frem, når der blev kaldt, og andre blev tilbage. 

Jeres indsats er et forbillede for os alle. Den viser, hvad man kan udrette, når man sætter sagen højere end hensynet til sig selv.

Tak for jeres mod og tak for jeres beslutsomhed. I fortjener Danmarks respekt.

Tak for jeres kærlighed til Danmark og for jeres kærlighed til demokratiet.