Jeg har faktisk forberedt en tale.
Det er ikke hver dag, man får 33% chance for at sige noget til sådan en magtfuld forsamling.
Egentlig burde jeg takke alle de fantastiske kollegaer i Weply, men de er ikke her i dag, så det kan jeg gøre på kontoret i morgen.
Tak til Dansk Industri. Tak fordi I lige har forhandlet nogle gode overenskomster. Tak for at sætte diversitet på dagsordenen.
Men...
Dansk Industri. I repræsenterer også den største loge af rige, magtfulde, rige mænd.
Det er jeg en del af. Vi har medlemsnummer 92.853.
DI, vi har et kæmpe ansvar. For det kan godt være det ser godt ud, men vores samfund og verden er på røven.
Vi har indrettet vores samfund på mine præmisser. Mandens præmisser.
Min lineære tankegang. Vores lineære tankegang den stopper. Vores regler holder kvinden uden for reel indflydelse. Kvinden spiller bold på en bane vi har skabt. Det er ikke godt for nogen. Hverken mænd eller kvinder.
Verden ER cirkulær.
Hvis vi skal have færre krige, løse klimakrisen, have flere mennesker med handicap i arbejde, skabe bedre inkluderende arbejdspladser, så skal flere kvinder bestemme. Kvinder skal fylde mere og banen vi spiller på skal redefineres. Vi skal lave noget grundlæggende om.
Så det er flot, der bliver forhandlet overenskomst. At der lige bliver rykket et par procenter rundt omkring. Men jeg mener faktisk at Dansk Industri har et ansvar.
Et ansvar for at bruge det her glasbur på Danmarks dyreste adresse til at gå efter den hvide magtfulde mand. Fordi vi har nok. Vi har penge nok. Det kommer til at gøre ondt, hvis vi skal ind og trykke på ting der virkelig gør en forskel. Der skal stilles krav som er med til at redefinere banen vi spiller på og som gør ondt på den korte bane. Dog kun økonomisk.
Men. Vi har råd til det. Os, hvide, gamle mænd.
Det var vist det fra medlemsnummer 92.853. God aften. Og tak!