I weekenden blev to uskyldige borgere dræbt. Og fem politifolk blev såret.
I dag er vi samlet for at mindes de dræbte og ære de sårede. Vores tanker går til ofrene og deres familier. Lad os holde et minuts stilhed til deres ære.
Ære være deres minde.
Finn Nørgaard blev brutalt myrdet her på Østerbro. Han deltog som engageret borger i et debatmøde i medborgerhuset få meter fra os.
Dan Uzan blev skudt ned og dræbt i Krystalgade i indre by. Han brugte sin lørdag aften på frivilligt arbejde. Dan passede på familier, børn og unge til en konfirmationsfest ved Københavns synagoge.
Et debatmøde. En konfirmation. Det er almindelige begivenheder. Det er vores hverdag. Det er vores liv. Vi står fast på en fri og tryg hverdag i et demokratisk land.
Det er derfor, vi er samlet i aften.
Vi er fulde af sorg. Vi er tynget. For hvordan skal vi reagere, når terror og had rammer vores land?
Vores svar er klart: Når andre forsøger at skræmme os og splitte os, så er vores svar altid et stærkt fællesskab. Vi er stålsatte på at stå vagt om vores værdier. Vi insisterer på at værne om vores frihed. Vi passer på hinanden.
Jeg vil takke vores politi og efterretningstjeneste, forsvar, beredskabsstyrelsen og sundhedsmyndighederne, der har udført deres arbejde uselvisk og beundringsværdigt.
Det var gået langt værre, hvis politiet ikke havde handlet resolut her ved Krudttønden. Og hvis Dan Uzan og betjentene ikke havde været ved synagogen.
Vi ved, at nogle vil os det ondt. Vi ved, at der findes kræfter i verden, som mener, at mørket er stærkere end lyset. Vi ved, at der er fanatiske personer, der foragter andres ret til at leve.
Det er en trussel, som vi vil forsvare os mod med den særlige styrke, som vokser ud af vores fællesskab. Og det er en trussel, vi overkommer sammen.
Jeg vil i aften sige til alle danske jøder: I er ikke alene. Et angreb på Danmarks jøder er et angreb på Danmark. På os alle sammen.
Jeg er dybt berørt over tragedien ved synagogen. Det jødiske samfund er en vigtig del af Danmark. Vi vil et frit Danmark. Vi vil et helt Danmark.
Nu skal vi stå sammen og fortsætte den hverdag, vi kender. Sige, hvad vi mener. Tro på det, vi tror på. Leve vores liv i frihed. Være dem, vi er. Det er det, vi gør i aften.
Vi står skulder ved skulder. Muslimer, jøder, kristne. Mennesker af forskellig politisk overbevisning. Vi står sammen som danskere. Ligesom vi står sammen med de demokratiske og frie lande omkring os.
We have received expressions of sympathy and support from leaders and people around the world. It has warmed my heart and all Danes deeply. We are so very grateful for all the support we have felt.
Thank you to all of you who have traveled from abroad to join us in this moment of commemoration. We feel that we are not alone.
A l’attention du peuple français:
Vous avez envoyé des attentions particulières au Danemark. Je tiens à vous remercier de nous tendre la main dans ce moment difficile.
Tak til alle jer, der er mødt frem i aften.
Vi står fast på, at vi vil leve et almindeligt liv, hvor vi går til møder, holder fester og lever i fred og frihed. Vi møder had med sammenhold. Og vold med demokrati. Vi vil leve, som vi vil. Vi er dem, vi er.
Og I aften holder vi hinanden i hånden.