Kære alle sammen.
Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets levende stemning igen. Jeg har været med på Folkemødet, siden det startede. Fra det var et lille forsøg igangsat af lokale ildsjæle. Til i dag hvor det er en kæmpe succes, som hele Danmark samles om.
Tak til de mange bornholmere, som har været i gang med dette års arrangement.
Tak til Allinge-borgerne for at vise tålmodighed med os gæster. Vi bliver flere og flere. Men I har forhåbentlig vænnet jer til os. For vi kommer igen næste år.
Tak til alle dem, der er kommet til Bornholm for at deltage i den politiske debat. Og en stor tak til Winni Grosbøll for at være vært for os alle sammen.
I år sitrer det endnu mere, end det plejer. Det er jo første gang, at Folkemødet bliver afholdt midt i en valgkamp. Det gør ikke Folkemødet mindre interessant.
Tværtimod.
Nu skal jeg så også tilstå, at folketingsvalget ikke kom helt bag på mig. Jeg er overbevist om, at det er godt, at vi i en tid, hvor der efterhånden findes en DR- eller TV2-kanal til hver enkelt dansker, stadig er plads til klassisk politisk debat. Det er ikke alt i verden, der kan opleves på en iPad.
Jeg tror, det er sundt, at vi politikere holder fast i, at det talte ord gælder. Så jeg har glædet mig ekstra meget til Folkemødet i år. Særligt fordi omstændighederne i år er anderledes.
Valget handler om, at vi vil bevare det Danmark, vi kender. Eller om vi skal gå ned af en ukendt sti med nulvækst og tvivlsomme skattelettelser.
Valget handler om, hvordan vi sikrer vækst og arbejdspladser i Danmark samtidig med, at vi bevarer vores fællesskab og det Danmark, som så mange af os holder rigtigt meget af.
Det handler om, hvordan vi bevarer vores solidariske velfærdssamfund i en tid, hvor meget forandrer sig.
De seneste år er Danmark gået igennem en voldsom finansiel og økonomisk krise. Den værste krise siden 2. verdenskrig. Den slog et hul i vores fælles velstand.
Det stod slemt til. Vi var hårdere ramt end andre lande, fordi gode tider blev brugt dårligt.
Derfor gik vi i gang med et langt sejt træk.
Skattereform. Vækstpakker. Rekordhøje offentlige investeringer. Et løft af folkeskolen. Reform af SU og kontanthjælp. Førtidspension og fleksjob. En ny erhvervsuddannelse. Var der et problem, ja, så havde vi en reform.
Men vi har taget ansvaret. Vi er socialdemokrater.
Der har været en sten eller to på vejen. Ikke alle beslutninger har været lige populære. Men har det været prisen værd?
Mit svar er et rungende ja.
I dag står Danmark et nyt sted. Det er de fleste enige om – undtagen de borgerlige. De har travlt med at tale Danmark ned.
Måske skyldes det, at de ikke kender den rette sammenhæng. Selv den bedste kan falde for et faktatjek. Måske er det fordi, de helst vil glemme, hvordan det var. For virkeligheden er, at den borgerlige regering fik Danmark under skærpet økonomisk opsyn i EU. Den socialdemokratisk ledede regering har fået os ud.
Før var budgetter noget man talte om. Nu er det noget, vi holder.
Før mistede Lars Løkke Rasmussen over 100.000 private arbejdspladser. Nu er arbejdsløsheden den laveste i fem år.
Danmark tabte fem procent af vores velstand. Nu har vi haft vækst i syv kvartaler i træk. Det er første gang i 15 år, at det sker.
De borgerlige førte Danmark ind i en historisk hård krise. Og en socialdemokratisk ledet regering fik os fri.
Kære venner.
Vi er ude af krisen. Danmark er tilbage på sporet.
Jeg er tilfreds med vores resultater. Vi har løst den opgave, vi satte. Men det jeg er mest stolt af er, at vi har holdt hinanden i hånden. Vi har taget ansvaret sammen.
Nu skal vi tage beslutning om, hvad vi vil med Danmark. Socialdemokraterne vil holde kursen. Skabe arbejdspladser. Vi vil bruge opsvinget til at få hele Danmark med. Vi vil bruge opsvinget til at få alle med. At få opkvalificeret specialarbejderen. At få dem som er længst væk fra arbejdslivet ind i job. Vi vil investere i vores fælles fremtid. I vores fællesskab.
Ved I hvad Venstre vil bruge det kommende opsving til?
Det skal jeg sige jer. Det Venstre vil bruge de bedre tider til er at skære i kontanthjælpen.
Men hør nu her. Er der nogen, som vil bytte et arbejdsliv ud med et liv på kontanthjælp. Jeg tror det ikke.
Venstre har skabt massiv usikkerhed blandt kontanthjælpsmodtagerne. Men også blandt førtidspensionister og mennesker på sygedagpenge. Og andre som er afhængige af fællesskabet. Hvorfor har I så travlt med at drive klapjagt på mennesker, som i forvejen har det svært.
Venstre og Lars Løkke. Det er for småt.
Det er ikke sådan, det skal være i Danmark.
Nu er vi ude af krisen. Og vi har vist, hvad vi er gjort af – når vi står sammen. Selv ikke den værste krise kan slå revner i vores fællesskab.
Derfor er det så vigtigt, at vi holder fast.
Når jeg kommer rundt i landet, taler jeg med mange mennesker. Og selvom Dansk Arbejdsgiverforening og Venstre sikkert har tal, der viser noget andet, så er hovedparten af dem, jeg har mødt altså danskere.
Overalt møder jeg et oprigtigt ønske om, at vi skal bevare den grundlæggende solidaritet, som binder vores velfærdssamfund sammen, og som sidder dybt i os alle sammen.
Et velfærdssamfund, hvor vi har lige muligheder for alle. Derfor skal vi blive ved med at investere i uddannelse. Aldrig har nogen regering brugt så mange penge på uddannelse, som vi gør i dag.
Et Danmark hvor man ikke skal betale for at gå til lægen. Og hvor vi ikke forgylder de private sygehuse på bekostning af de offentlige. Derfor har vi i dag 7.000 flere ansatte i vores sundhedsvæsen.
Vi har rekordlave ventelister. Mennesker med psykiske sygdomme har de samme rettigheder som andre syge. Slut med forskelsbehandling.
Vi skal have et Danmark, hvor det kan betale sig at arbejde. Og derfor har en LO-lønmodtager-familie i dag mere til sig selv end under den borgerlige regering. 250.000 danskere er blevet løftet ud af topskatten. Og en enlig forsørger har næsten fået tredoblet sit beskæftigelsesfradrag. Det er mange penge.
Kort sagt: Det kan bedre betale sig at arbejde i dag, end da Lars Løkke Rasmussen var statsminister.
Vi skal have et Danmark, hvor der er omsorg for vores ældre. Derfor har vi hævet ældrechecken for de ældre, som har mindst. Og vi har målrettet en milliard kroner om året til de ældre, der har mest behov for hjælp.
Vi skal have et grønt Danmark i balance. Derfor har vi verdens mest ambitiøse klimamål. Derfor har vi en plan for mere sammenhængende natur.
Vi skal have et Danmark, hvor vi investerer i vores unges fremtid. Derfor har vores skolebørn flere timer i dansk og matematik. Derfor har vi sikret mere kvalitet i erhvervsuddannelserne. Derfor har vi aldrig brugt flere penge på uddannelse end i dag. Og derfor skal vi have en bedre normering for vores mindste børn.
Vi skal have et trygt Danmark. Derfor har vi skærpet straffen for banderelateret kriminalitet. Vi har sat en milliard kroner af til at bekæmpe terror. Vi har sat penge af til politiet.
Vi skal have et Danmark, hvor virksomheder trives, så de skaber velstand og arbejdspladser. Og derfor har vi gennemført vækstpakker, som betyder, at danske virksomheder er blevet mere konkurrencedygtige.
Solidaritet. Ordentlighed. Plads til den enkelte. Muligheder for alle. Stærk økonomi. Tryghed.
Det er værdier, som Socialdemokraterne altid har stået for. Det er ikke unødigt kompliceret. Det er lige til.
Og det er derfor, jeg holder så meget af det Danmark, vi alle sammen kender.
Kan vi holde fast i det? Mit svar er ja. Men det kræver, at vi vælger det, og at vi bliver ved med at træffe beslutninger.
Også de svære.
Kære alle sammen.
Der er en debat, som optager mange danskere. Den optager også mig. Det er spørgsmålet om flygtninge og asylansøgere. Og den har fyldt meget i valgkampen.
Det synes jeg er helt naturligt.
Men jeg vil også gerne sige til de mange tusinde danske muslimer, som hver dag går på arbejde, som tager en uddannelse, som bidrager, I er en del af Danmark. Og vi har brug for jer.
Vi er et helt land. I er en del af Danmark.
Men vi er også et lille land.
Vi har altid taget godt imod dem, som er kommet enten for at arbejde, eller fordi de var på flugt.
Det gør vi også i dag. Men det stiller også krav, når der kommer mange mennesker på en gang. For vi ønsker ikke parallelsamfund. Vi ønsker ikke, at mennesker sidder bag nedrullede gardiner. Min holdning er klar. Kommer du til Danmark, skal du forsørge dig selv. Du skal arbejde. Du skal bidrage.
Overalt i Danmark gør kommunerne en kæmpe indsats for, at det sker. Det samme gør tusindvis af frivillige. Sådan skal det være i Danmark.
Men vi skal også kunne følge med. For ellers fungerer det ikke. Hverken for de flygtninge som kommer til Danmark. Eller for lokalsamfundene.
Derfor har regeringen med Socialdemokraterne i spidsen lavet den første stramning af asylreglerne i 12 år. Det er både ordentligt og rimeligt.
Samtidig foreslår vi, at flygtninge, som kommer til Danmark, ikke skal sidde og vente passivt. De skal bidrage til det danske samfund. Er der et arbejde skal de tage det. Eller også skal de i nyttejob.
Og de skal i gang hurtigt. Der er intet vundet ved, at de ikke begynder at bidrage til vores fællesskab så hurtigt som muligt.
Det er Socialdemokraternes holdning. Det er min holdning.
Venstre prøver at få det til at lyde som om, at samtlige flygtninge er blevet inviteret til Danmark af mig. De har kastet så mange tal ind i debatten, at de selv er snublet over dem. Og det er ikke noget kønt syn.
Lad det ligge.
Virkeligheden er den, at der ikke har været flere flygtninge i verden siden 2. verdenskrig. Krigen i Syrien. Et Libyen i opløsning.
Jeg har den allerstørste respekt for min politiske modstander. Jeg anerkender hans evner. Men fred i Syrien og stabilitet i Afrika. Selv for Lars Løkke Rasmussen er det en stor mundfuld.
Bundlinjen er, at der var kommet det samme antal asylansøgere til Danmark, hvis Lars Løkke Rasmussen var statsminister.
Lad nu være med at bilde danskerne noget andet ind.
Vi står nu med en dobbelt udfordring. Vi skal kunne følge med. Derfor strammer vi reglerne. Og vi skal sikre, at de mennesker, som kommer til Danmark, ikke ender som klienter.
Vi er et lille land. Og jeg mener, det er en opgave, vi bedst løser i fællesskab.
Og der er to partier, som bør gå forrest. Det er Venstre og Socialdemokraterne.
Vi er forskellige partier. Men begge partier ved også, at udlændinge ikke er skyld i alle vores problemer. Lige såvel som vi ved, at det ikke er alle problemer, udlændinge kan løse.
I går fremlagde Socialdemokraterne meget konkrete forslag om større krav til flygtninge og udlændinge om at bidrage. Venstre mener, de har nogle forslag til at stramme asylreglerne. Det må være muligt at finde en fælles vej.
Vi skal sikre, at vi kan følge med. At vi stiller de rette krav. Og hvor vi ikke udsætter det danske arbejdsmarked for massiv social dumping.
Socialdemokraterne har vist viljen til at søge mod midten. Vi har vist, at vi kan skabe resultater. Vi er ikke styret af den ene eller den anden fløj. Vi gør det, som er bedst for Danmark. Hvis danskerne giver mig et nyt mandat, vil det være mit mål at få en bred politisk aftale om dansk udlændinge- og asylpolitik.
Der findes ingen lette løsninger. Men der findes løsninger. Og dem skal vi finde i fællesskab.
I går afviste Lars Løkke Rasmussen behovet for en bred politisk aftale. Enten vil han ikke. Eller også må han ikke.
Det taler for sig selv.
Kære alle sammen.
Om en uge er stemmerne talt op. Så har danskerne valgt.
Det er et afgørende valg for Danmark.
Mellem nulvækst så langt øjet rækker og tvivlsomme skattelettelser eller en sikker vej for Danmark, hvor vi hvert år investerer lidt mere i vores velfærd.
Mellem et eksperiment som stritter i alle retninger eller en stabil økonomisk kurs, der skaber vækst, job og resultater.
Mellem en ny omgang blokpolitik eller at vi bliver endnu bedre til at samarbejde over midten.
Og ja, valget står også mellem om det skal være Lars Løkke Rasmussen eller mig, som skal være statsminister i Danmark.
Valget er danskernes.
Socialdemokraterne er parat til at tage ansvaret. Det er nu, vi skal holde fast i det Danmark, vi kender.
Kan I have et fortsat godt folkemøde.