Stine Egedes nytårstale

Asasakka Kommune Kujallermi nunaqatikka

Tamassi ukiumi nutaami pilluangaaritsi.

Ukioq qaangiuttoq, ukiullu siulii qinigaaffimmi uani kommunalbestyrelsimi sulianik inerititaqarfiusut kingumut qiviarlugit nuannaarutissaqarluarlunga ukioq aallartippara.

Tulluusimaarpunga meerartatta amerlanerpaat pitsaasumik siunissaannik qulakkeerinninniarluta periarfissaqartitsiniarlutalu inunnik isumaginninnermik annertuumik suliaqarsimagatta, aamma illoqarfittatsinni tamani ornittakkanik unnuiffigineqarsinnaasunik pilersitsisimanerput pillugu.

Matumami kingunerivaa meeqqat inuusuttullu inuuniarnerminni ikiorneqarnissamik pisariaqartitsisut amerlanerusut qanimut oqaloqatigineqarsinnaanngornerat, ikiuiniarluni sulianik aallartitsinerit, aamma meeqqat peqqinnarnerusumik inuuneqalernerannik malitseqartut. Matumanilu suliassat amerlineranni assannik sullissisussanik amigaateqaratta Naalakkersuinikkut suliaqartunut ikiortissarsiorsimanitsinni ikiorneqarluta aallartinnerput qujamasuutigivara. Meeqqammi ilaqutaasullu sullinneqarnissaat pisariaqavippoq.

Iluarisimaarpara kommunitsinni innuttaasut sumiikkaluarunilluunniit eqaatsumik sullinneqarnissaat anguniarlugu allaffissornikkut allannguisimanitsinnut, aamma allaffissornermi pisortat Narsami Nanortalimmilu atorfinitsinneqarsimanerinut.

Ilami suliarpassuit naammassisagut pillugit tulluusimaarutissaqaqaagut, soorlu;

Mittarfissap aqqusernani asfalterisoqarnissaa qulakkeersimagipput.

Nuupilummi aqquserniornissaq pillugu pilersaarusiortoqarnissaanik qulakkeerinninnerput.

Akileraarummik procentimik ataatsimik appaanerput.

Nanortalimmi meeqqeriviliortitsinerput aamma allaffissuarmi nutarterititsinerput; inissianik nutarsaanerput, Ilaqutariinnut sullissiviup illutaarnera.

Illoqarfinni tamani qimarngueqalernera, meeqqanut inuusuttunullu ornittagaqalernera, aamma Qaqortumi angerlarsimaffeqanngitsunut kialaarfimmik pilersitsinerput.

Suliat tamakku allarpassuarnik ilaqartut kommunalbestyrelsimi suleqatigiilluta anguagut. Suliassarpassuilli allat siunissami utaqqivaatigut, taakkulu tamatta akisussaaqatigiilluta suleqatigiiffigiumaarigut neriuppunga.

 

Ukiuni makkunanni kujataa periarfissat kommuniattut ilisaritissallugu tulluartuuvoq. Aappaagumi Qaqortumi mittarfissaq pilersaarutit malillugit atuutilertussaavoq.

Tamanna inuussutissarsiutinik ingerlataqartunut sunniuteqarluartussaavoq, inuussutissarsiutinillu nutaanik pilersitsinissamut aamma periarfissatsialaalluni.

Tamatuma saniatigit aatsitassarsiorfiit neriunaateqarluartut pingasut tassa Nalunaq, Killavaat alannguanni aatsitassat qaqutigoortut aamma Amitsumi aqerluusassaqarfik suliffippasuarnik nassaqataqartussaapput.

Matumanilu suliffissat 500-t missaanniittut amerlanerpaat kommunitsinneersunik inuttalersorneqarnissaat kissaatiginaqaaq. Tamanna anguniarlugu ukiumi qaangiuttumi suliffeqarfiit innuttaasullu aatsitassarsiorfinni suleqataasinnaanerannut piareersarnissaannik periarfissikkusullugit Aatsitassarsiorneq pillugu saqqummersitsivugut.

 

Mittarfittaarnissap aatsitassarsiorfiillu ingerlalluartut kommunitsinni aningaasatigut kaaviiaartitsilluarnissaat neriuuteqarfigilluarpara. Kommunitsinnimi annertunerusumik ineriartortitseqqinnissamut aningaasanik kaaviiaartitsinerunissatsinnik pisariaqartippagut.

Qinigaaffik una aallartimmat aningaasanik aqutsineq pitsaanngimmat 2021-mi aallartiinnaavilluta sukangasuumik aningaasanik aqutsinissaq siunniussimavarput.

Aningaasaqarnermut systemi atulersimasarput aallaavigalu sulisut kommunalbestyrelsimilu ilaasortaasugut tamatta arajutsisatsinik aningaasaqarnikkut pitsaanngitsumik inissisimalersimanerput 2024-mi upernaakkut paasivarput.

Qanittumilu kommunalbestyrelsi ilisimatinneqarpoq Namminersorlutik Oqartussat kommunip aningaasaqarnera aarleqqutigalugu 2020-mi saaffiginnissuteqarsimasoq. Taamani qinikkat ilisimatinneqarsimannginnerat kommunalbestyrelsimit assorsuaq uggorineqarpoq. Taamaaliortoqarsimasuugaluarpammi massakkut kommunalbestyrelsiusoq allatut ittumik tulleriaarinissamut pitsaanerusumik periarfissaqarsimassagaluarpoq.

Aningaasartuutit isumaginninnermut, utoqqarnut, innarluutilinnut meeqqanillu inissiinermut atukkat kiisalu sulisunut inissianik pisineq, aningaasaqarnitsinnik artukkiisimapput, taamaattumik kommunip tigoriaannagassanik atugassaasa 100 mio. koruuninik ilaneqarnissaannik qinnuteqarsimavugut.

Akileraarutinut Namminersorlutik Oqartussanut akiitsorineqalersimasut akilersorsinnaajumallugit ileqqaarnissamut pilersaarummik ukiunut tulliuttunut arfinilinnut atuuttussamik kommunalbestyrelsi akuersissuteqarpoq. Taamaammat kommunip ingerlatsinermut aningaasartuutai apparsarneqassapput, matumanilu sutigut tamatigut sukaterisariaqarpugut.

2025-mut missingersuutit kommunalbestyrelsimit akuersissutigineqartut ilumut ileqqaartoqarsinnaaneranik takussutissiipput.

Inuiaqatigiit akornatsinni amerlavallaat ataasinngornermi napparsimasarput imaluunniit akissarsiffiup aqaguani napparsimasarlutik. Ingerlaaseq taama ittoq qimattariaqarparput, taamami ingerlaannarnissamut akissaqanngilagut.  Akissarsiatigut aningaasartuutinik qanoq apparsaassanerluta misissuissaagut, kiisalu angalanernut pisiniartarnernullu ileqqaartariaqarluta.

Utoqqaat illuini, paaqqinnittarfinni, atuarfinni kiisalu isumaginninnermut tunngasuni suliassat inatsisitigut piumasaqaataasut isumagissavavut, meeqqanillu angerlarsimaffiup avataanut inissiinernik pinaveersaartitsissamut pikkorinnerulertariaqarluta.

 

Atuarfeqarneq eqqarsaatigalugu kommunitsinni tulluusimaarutissaraarput alimmasissumik atuartitisarneq siuttuuffigalugu ingerlakkatigu.

Nunaqarfiit ilaat, savaateqarfinnilu angerlarsimallutik atuartinneqartartut, alimmasissumik atuartinneqartartut ilagaat. Alimmasissumikatuartitisarnerup saniatigut ilinniartitsisumik angalasartumik peqarpugut, matumani ilaatigiut timelærerit qanimut suleqatigalugit atuartitsinissamut aqqutissiuussiffiusumik.

Siusissukkut iliuuseqarneq Kommune Kujallermit pingaartinneqarpoq, maannalu meeqqerivimmiit atuarfimmut ikaarsaarnermut aalajangersimasumik ilaalersimalluni.

Atuarfik pillugu periusissiaq Kommunalbestyrelsimit akuersissutigineqarpoq, tassanilu angajoqqaat, ilinniartitsisut kiisalu innuttaasut suliamut peqataatinneqarsimapput. Meeqqat ilikkariartornerat, ineriartornerat kiisalu pitsaasumik attaveqatigiinnerat periusissiami pingaarnerpaanut ilaatinneqarput, soorluttaaq ilinniartitsisut piginnaanerisa ineriartortinneqarnissaat aqutsisugissaarnissarlu pingaartinneqarsimasut. Atuarfik inuiaqatigiit toqqammavigaat sulillu nukittorsarlugulu sammisariaqarparput.

 

Kommunitsinni isumaginninnikkut ajornartorsiutit qinigaaffiup ingerlanerani sallersaatillugit ukkatarivagut, sulilluartoqarneranilu ikiorneqarnissamik pisariaqartitsisut nammineerlutik saaffiginnittut amerlipput.

Kisianni nassuerutigisariaqarsimavarput isumaginninnermi siunnersortinik ilinniarsimasunik amigaateqarnerup qanoq annertutigisumik kinguneqarnera, ilaatigut nammineq sulisutsinnut, aamma innuttaasunut ikiorneqarnissaminnik annerpaamik pisariaqartitsisunut.  Inatsisit Inatsisartunit atulersinneqarsimasut malissallugit kommunitut pisussaavugut. Taamaammat kommunitsinni meeqqanut, inuusuttuaqqanut kiisalu innarluutilinnut suliassarpassuit isumagisinnaajumallugit Naalakkersuisunut ikiortissarsiorpugut.   Suliassaqarfinni taakkunani sulianik ingerlatsinermi ukiuni kingullerni pitsanngorsaataasimasut annaajumanngilavut annaasariaqarnagillu. Neriuppunga oqilisaanneqarnitsigut suliassat inatsisit malillugit suliassaasut suliariinnarnagit kommuninik allanik peqateqarluta aaqqiissutissanik ataavartunik nassaarsinnaassasugut. Meerartavut inuusuttuarartavullu kiisalu innarluutillit ataavartumik sullinneqartariaqarput, sapinngisatsinnillu inatsisit eqqortinniartariaqarpavut.

Naalakkersuisunik suleqateqarfigisarput alla tassaavoq meeqqat angerlarsimaffiup avataanut inissinneqartartut ikinnerpaamiitsinniarlugit suliniut. Ilaqutariit amerlanerusut annerusumik tapersersorneqarnerannik tamanna kinguneqassaaq, suliarlu tamanna aallartilluareerpoq.

Ukiuni arlalinni kujataa akitsuuserisoqarsimanngilaq, tamannalu pisariaqavimmat arlaleriarlunga Naalakkersuinikkut suliaqartunut oqariartuutigisareerlugu nuannaarutivara kujataani peqalernera, neriulluarfigaaralu ikiaroornartumik atuinerujussuarmut annikillisaataalluni sunniuteqarluarumaartoq.

Inunnik isumaginninnermut atatillugu eqqaanngitsoorusunngilara Folketingimi aningaasanut inatsisissamut Nunanut Avannarlernut aningaasaliissutit inissinneqarneranni aningaasat katillugit 2,3 mio. kronit Kommune Kujallermi meeqqanut aamma inunnut innarluutilinnut atorneqartussanngorlugit aningaasaliissutigineqarnerat. Aningaasaliissutaasut taakku meeqqanut pinnguartarfilersuinernut, innarluutilinnullu pisortat illuutaanut iseruminarsaanernut ilaatigut atorneqarsinnaasut qujamasunnaqaat.

 

Peqqinnermut aqqutit ilagaat timersortunut imaluunniit sunngiffimmi sammisaqartunut peqataaneq.

Ukiumi qaangiuttumi kommune timersoqatigiiffinnut aningaasaliissuteqarluarpoq. Meeqqat akornanni susoqalernera malunnarpoq illoqarfinnilu tamani timersornerup annertunerulersimanera takussutissaavoq.

Timersoqatigiit Kattuffiat suleqatigalugu Aalasap ineriartortinneqarnissaa pilersaarusiorneqarpoq. 

Matumanilu kommunalbestyrelsi timersornermut aningaasaliissutaareersut saniatigut 2025-miit 2027 ilanngullugu Timersoqatigiit Kattuffianik suleqateqarnermi ukiut tamaasa 300.000 kronenik aningaasaliissuteqartassaaq.

Aningaasaleeqqinnerit atuarfimmi timi atorlugu atuartitsisarnernut aamma kommunitsinni kajumissutsimik suliaqartartunut nukittorsaaniarnernut aningaasaliinerupput.

Periarfissaq manna atorlugu namminneq kajumissutsiminnik inuiaqatigiinnut tamanut pingaarutilimmik suliaqartusi tamassi qutsavigerusuppassi, ilumut atorfissaqartippassi!

 

Namminermi kajumissutiminnik suliaqartut namminersorlutillu inuussutissarsiuteqartut kommunitsinni atorfissaqarteqaagut.

Ukioq qaangiuttoq sikorsuaqaraluaqisugut inuussutissarsiortut ulapissimapput. Takornariutinut ilaasut akiliutaannik kommune kiisami pissarsivoq. Akiliutinit isertitat 4,3 mio. koruuniupput, taakkulu perusuersartarfinnut talittarfinnullu pitsaanerusunut atorneqassapput, Kujataa takornarianut suli orniginarneruleqqullugu.

Narsarsuarmi sissiugaq iluarsartuunneqartussanngorpoq, qulimiguulinnillu mittarfinngornissaanut immikkuullarissumik takornariaqarfinngornisaanut ilusilersuinissaq periarfissaavoq angisooq. Pinngortitarmi kusanartoq, eqqaamiuminillu takornariaqarnikkut inerisaaffiulluarsinnaasoq, takornariaqarnermik suliaqartunik arlalinnik suleqatigiiffiulluarsinnaavoq.

Kommunerput periarfissalerujussuuvoq, nassaariniagassarpullu tassaavoq inuussutissarsiutinik ineriartortitsineq najugaqartunut annerpaamik iluaqutaasoq.

Nanortalimmi suliffeqarfinnik naapitsisarninni isumalluarneq malugisarpara, pingaartumik takornariartitsinermi aatsitassarsiornermilu. Najukkami ineriartortitsinissamut allisaanissamullu piumassuseq nukittoqaaq. Nuannaarutigaaralu Kujataani inuussutissarsiortut peqatigiiffeqalersimammata Narsamiit Qaqortumiillu peqataaffigineqartumik. 

Angusaqarfiusunik ataatsimiinnerit ingerlattareerpavut, peqatigiiffiullu oqaloqatiginerani siunnersuutit pitsaasut saqqummersut sulissutigeqqinnissaannut qilanaarpunga. Inuussutissarsiortut suleqatigiinnerminnik pitsaasumik nangitseqqullugit kajumissaarumavakka, suliffeqarfiillu tamaasa ukiumik angusaqarfiulluartumik kissaappakka.

Qaqortumi mittarfik 2026-mi ammassaaq.  Kommunimut pilersaarummut ilassutit ineriartornissamut periarfissanik aalajangiisut qassiit, inuussutissarsiortunut aamma atuuttut Kommunalbestyrelsimit akuersissutigineqarsimapput. Nutaamik mittarfeqalernikkut tikittartut amerlanerulissapput Kujataanilu tamarmi periarfissat nutaat ammaanneqassallutik. Narsamut aqqut qaninneruleqqullugu Naalakkersuisut peqatigalugit mittarfimmiit Nuupilummut aqquserngup pilersaarusiornissaa sammineqalerpoq aningaasanillu ujarliunneqalerluni.  Mittarfiup innuttaasunut iluaqutaalernissaa qilanaaraara.

Nanortallip qanittuani marsimi umimmaat misissorneqarnissaannik suliaqarsinnaagatta nuannaarutigaarput. Misissuinerup takutippaa umimmaat 150-it missaanniittut, taamaasilluni 2014-imi umimmannik nuussisoqarmalli aatsaat pisaqartoqarsinnaalerpoq. Naalakkersuisut umimmannik pingasunik pisassiipput. Neriuutigaarput ukiut tamaasa amerlanerusunik pisassiisoqartalerumaartoq. Tamatuma tungaanut umimmaat nakkutigilluarneqassapput piujuartitsinermillu siunertalimmik pisaqartoqartarnissaa qulakkeerneqassalluni. 

Upernaaq aasarlu immikkuullarissimapput. Sikorsuit juulip qiteqqunneraniit nikissaarput, taamaasillutik aalisarnermik inuuniuteqartut annertuumik eqqugaapput kiisalu umiarsuit takornariartaatit 30-t sinnerlugit tikinnissaralui taamatinneqarlutik.

Tamanna ilaqutariinnut amerlasuunut eqquinerluppoq. Silaannaap kissatsikkiartornerata nassatarisaanik pinngortitap allanngorarnerani pisoq siunissami imaaratarsinnaavoq sillimmartaarfigisariaqagassaq, soorlu ukiormanna uumasuutillit ivigartarnerlorujussuarput aammalu siornaak upernaakkut qiianarnerujussuata ukiukkullu aperujussuarnerata kinguneri aamma malugigaat. Pissutsit taamaattut siunissami politikkikkut eqqumaffigisassaraagut.

Innovation South Greenlandip pitsaanerusumik suleqatigisimaneranut qujarusuppunga. ISG kujataani inerisaanissamut akisussaaffimmik annertuumik tigusivoq. Kujataa tassaassaaq pisariitsumik aallarnisaaffiusinnaasoq. Sulisussanik tikisitsinissamut ajornaannerusoq. Takornarianit ornigineqartoq. Taavalu inuussutissarsiortut akimorlugit aaqqiissutissanik nutaanik eqqarsarfiusoq.

Aappaagu Qaqortoq 250-iliissaaq. Qaqortup tunngavilerneqarnera nalliussissavarput suleqatigiissitat pilersinneqartut suleqatigalugit sammisassanik assigiinngitsunik kommunalbestyrelsimit aalajangiunneqarsimasunik sammisaqassalluta. Neriuppunga namminneq kajumissutsiminnik sulerusussusillit piumasullu apriilip arfineq-aappaanni ullup nalliussinerinnaanngitsoq ukiulli sinnerani nalliussinissamut aamma sammisaqartitsisarnissamut kajumissuseqarumaartut.

2025 qinersiviusussaavoq, kommunalbestyrelsimut apriilimi marlunngornermi siullermi, tassa apriilip aallaqqaataani qinersisoqassaaq. Qineqqusaarneq aallartingajalerpoq, neriungaarpungalu pissusissamisoortumik politikkilu qitiutillugu qineqqusaartoqassasoq, kiisalu kommunitsinnut ineriartuutaasussamik suliniuteqartoqarumaartoq.

Qinigaasussat nutaat kommunitsinni suliassat nangillugit sulissapput, inuiaqataasutulli tamatta suleqataa- sariaqarpugut.

Illit innuttaasoq, Kommunip suliassaminut malinnaasinnaalernissaanut annertunerusumillu ineriartortitseqqinnissamut pitsaanerpaamik peqataasinnaavutit peqqillutit inuuguit, peqqinnartunik nerisaqarlutit, aangajaarniutinillu atuinak inuuguit.

Matumani angajoqqaajusugut kinguaatta peqqissumik inuuneqarnissaanut aqqutissiuussilluta maligassiuinissamut siuttuusariaqarpugut, minnerunngitsumillu meeqqagut pisortanik isumalluuteqarnatik inuuneqarnissaannik maligassiorlugit perorsaanitsigut.

Qinersivimmi uani kommunalbestyrelsimi ilaasortat, allallu sulinitsinnut atatillugu naapittarsimasagut, minnerunngitsumillu kommunitsinni assakaasut ingerlanissaannut sulisorisagut sulilluartut, suleqatigiilluarsimanerput pillugu qamanngavik qutsavigingaarpassi, qujanaq.

Tamassi ukiortaami pilluaqqigitsi, ukiumilu matumani angusaqarluarisi.

Kære medborgere i Kommune Kujalleq

Godt nytår alle sammen.

I det forgange år og i denne valgperiode har kommunalbestyrelsen opnået resultater, som jeg kan se tilbage på med stolthed, i det nye år.

Jeg er stolt over, at vi har foretaget meget arbejde for at sikre og give mulighed for, at de fleste af vore børn skal have en god fremtid - også på grund af de væresteder vi har etableret, hvor børn kan overnatte.

Dette har resulteret i at børn og unge, som har behov for hjælp, har bedre mulighed for at få fortrolige samtaler; og der er opstartet hjælpeforanstaltninger som har givet børn et sundere liv. Vi mangler hænder på det sociale område, hvorfor vi har bedt om og fået hjælp hos Naalakkersuisut, hvilket jeg er taknemlig over. Det er nødvendigt at sikre hjælpen til børn og deres familier.

Jeg er tilfreds med , at vi med organisationsændringen nu kan yde en mere fleksibel service for vore borgere, og at vi har fået ansat administrationschefer i  Narsaq og Nanortalik.

Af de arbejdstiltag vi har fuldført, har vi meget at være stolte over, heriblandt:

Vi har sikret asfalteringen på lufthavnsvejen.

Vi har sikret projekteringen af vejen til Nuupiluk.

Vi har sænket skatteprocenten med en procent.

I Nanortalik bygger vi ny daginstitution, vi har renoveret kommunekontoret, vi renoverer lejligheder, og skaffet et familiehus.

Alle byer har fået krisecenter, væresteder til børn og unge og ikke mindst varmestue til hjemløse i Qaqortoq.

Alle de ting vi har opnået, har kommunalbestyrelsen opnået via et godt samarbejde. Der er dog mange andre opgaver, der venter på os og jeg håber, at vi vil tage ansvaret sammen og samarbejde omkring dem.

I disse år er det passende, at skulle præsentere sydkommunen som mulighedernes kommune. For næste år bliver lufthavnen taget i brug i Qaqortoq.

Dette kommer til at påvirke erhvervslivet godt, det er ligeledes en god mulighed for stiftelse af nye erhverv.

Derudover er det fortrøstningsfuldt med de tre miner; Nalunaq, de sjældne jordarter i Kringlerne samt den kommende grafitmine i Amitsoq, som vil have mange arbejdspladser med sig.

Det er meget ønskeligt, at op mod 500 stillinger vil blive besat af arbejdskraft fra vores kommune. For at promovere det har vi givet borgerne og virksomhederne mulighed for, at forberede sig til samarbejde ved af afholde en minemesse.

Jeg har gode forhåbninger om, at velfungerende miner og den kommende lufthavn vil have en positiv effekt på økonomien i vores kommune. Vi brug for erhvervsudvikling, som skaber omsætning i vores kommune.

Økonomistyringen i starten af valgperioden var ikke god, derfor satte vi os for, at foretage en stram økonomistyring lige så snart vi startede i år 2021.

Det nye økonomisystem har været medårsag til at både medarbejderne og kommunalbestyrelsen først i foråret 2024 opdagede, at økonomien igen var i vanskeligheder.  

For kort tid siden blev kommunalbestyrelsen orienteret om, at Selvstyret i 2020 havde henvendt sig med bekymring om kommunens økonomiske status. Kommunalbestyrelsen udtrykte stor ærgrelse over at ingen på politisk niveau var blevet orienteret på daværende tidspunkt. Hvis dette var sket, ville den nuværende kommunalbestyrelse have haft bedre forudsætninger for at prioritere anderledes.

Udgifter på det sociale område, ældreområdet, handicapområdet og anbringelser af børn udenfor hjemmet samt køb af personaleboliger har presset vores økonomi og vi har søgt om at kunne øge kommunens kassekredit med 100 mio. kr.

For at kunne afbetale den gæld der er opbygget til skat og Selvstyret, har kommunalbestyrelsen vedtaget en spareplan der skal gælde for de kommende 6 år. Derfor skal kommunens driftsudgifter sænkes, vi er ligeledes nødsaget til, at stramme op alle steder vi kan.

Kommunalbestyrelsens godkendelse af budgettet for 2025 viser, at det er muligt at være sparsommelig.

Alt for mange i vort samfund, generelt set, er mandagssyge eller syge efter lønningsdag. Den kultur må stoppe, vi har ikke råd til det.  Vi skal undersøge, hvordan vi kan minimere vores lønudgifter, og spare på tjenesterejser og indkøb.

Vi skal sikre at de lovmæssige opgaver bliver løst i plejehjemmene, i daginstitutioner, på skoler og i forhold til det sociale område, og vi skal blive bedre til at forebygge anbringelser.

Med hensyn til skoleområdet kan vi være stolte over, at vi er på fronten med fjernundervisning.

Nogle bygder og elever, der får hjemmeundervisning bliver fjernundervist. Udover fjernundervisning har vi en rejselærer, som i samarbejde med timelærere baner vej for undervisning.

Kommune Kujalleq prioriterer tidlig indsats, som nu er forbundet fra dagtilbud til overgangen til skoleverdenen.

Kommunalbestyrelsen har vedtaget en skolestrategi, hvor både forældre, lærere og borgere har være inddraget i arbejdet. Børns læring og udvikling og gode relationer er nogle af de vigtige principper i strategien, ligesom lærernes kompetenceudvikling og god ledelse vægtes højt. Skolen er en grundpille for samfundet og som vi fortsat skal styrke og have fokus på.

I løbet af denne valgperiode har vi prioriteret fokus på problemerne på det sociale område. Ved forskellige tiltag er der blevet flere af dem, som har behov for hjælp, som henvender sig.

Vi har dog måttet erkende at manglen på uddannede socialrådgivere har for store konsekvenser, dels for vores egne ansatte, dels overfor de borgere der har allermest brug for hjælp.  Vi har som kommune en pligt til at overholde de love som Inatsisartut har vedtaget. Derfor bad vi om hjælp hos Naalakkersuisut til at håndtere de mange sager der er på børn, unge og handicapområdet i vores kommune.   Vi vil og kan ikke miste de forbedringer der er sket de seneste par år i sagshåndteringen på de nævnte områder. Mit håb er, at der med aflastningen ikke kun sikres en lovmæssig behandling af sagerne, men også at der bliver fundet en varig løsning sammen med de andre kommuner. Vore børn unge og handicappede fortjener en vedvarende sagshåndtering og det bedste vi kan gøre for at overholde loven.

Et andet samarbejdsområde med Naalakkersuisut er færre anbringelser af børn uden for hjemmet. Ved at have større støtte omkring flere familier vil dette have en gavnlig effekt, og dette tiltag er godt i gang allerede.

I flere år har der ikke været nogen faste toldere i Sydgrønland. Da dette er strengt nødvendigt har jeg i flere omgange henvendt mig om dette til de politisk ansvarlige i Naalakkersuisut. Jeg kan derfor glæde mig over, at der i dag er kommet toldere i Sydgrønland og jeg er forhåbningsfuld over, at det vil mindske det store hashforbrug der er.

Ved Folketingets vedtagelse af finanslov er der i alt bevilliget 2,3 mio. kr. fra den nordiske pulje, som skal bruges til børn og handicappede borgere i Kommune Kujalleq. Disse bevillinger skal blandt andet bruges til legepladser for børn og til forbedringer omkring adgangsforholdene for handicappede til offentlige bygninger.

En måde at holde sig sund på er at indgå i fællesskaber, hvor der dyrkes sport eller fritidsaktiviteter.

I det forgange år har kommunen været flittig til at støtte sportsforeninger. Det er mærkbart at der sker noget på børneområdet og det vidner om, at der er stigende sportsaktivitet i alle byer.

Sammen med GIF skal der lægges planer for udviklingen af Aalasa. 

Udover kommunalbestyrelsens støtte til sporten vil der i perioden 2025-2027 ydes 300.000 kroner i støtte i samarbejde med Grønlands Idræts Forbund hvert år.

Yderligere bevilling er til at styrke idrætsundervisning på skolen samt frivilligt arbejde i vores kommune.

Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke alle jer der bidrager til det vigtige frivillige arbejde. Vi har brug for jer!

Vi har stort brug for frivilligt arbejde og private initiativer i vores kommune.

Til trods for store forekomster af storis i det forgangne år har de private erhvervsdrivende haft travlt. Kommunen har endelig fået gebyrindtægter fra krydstogtturismen. Gebyrindtægterne i 2024 er 4,3 mio. kr. som skal bruges til bedre toiletforhold og landgangsforhold, så vores region bliver endnu mere attraktiv for turismen.

Kajanlægget i Narsarsuaq skal renoveres i det nye år, og det er en oplagt mulighed for at udvikle bygdens unikke turisme potentialer i forbindelse med omdannelse af lufthavnen til en helistop.  Stedet giver nemlig mulighed for samarbejdsprojekter for flere turismeaktører grundet naturskønne omgivelser og turisme destinationer i området.

Vores kommune er mulighedernes kommune, og kunsten er at udvikle erhvervsområderne, så de kommer lokalsamfundet mest muligt til gavn.

Fra mine møder med virksomhederne i Nanortalik mærker jeg en optimisme, især inden for turisme og råstofaktiviteter. Der er en stærk vilje til lokal udvikling og vækst. Jeg er også glad for, at erhvervslivet i Sydgrønland har organiseret sig med en arbejdsgiverforening, der dækker Narsaq og Qaqortoq. 

Vi har allerede haft produktive møder, og jeg ser frem til at arbejde videre med de gode forslag, der er kommet frem i dialogen med foreningen. Jeg vil opfordre til, at erhvervslivet fortsætter det gode samarbejde, og jeg ønsker alle virksomheder et frugtbart år.

Lufthavnen i Qaqortoq åbner i 2026.  Kommunalbestyrelsen har godkendt flere afgørende faktorer for udviklingsmuligheder i kommuneplantillægget, som også gælder erhvervsdrivende. Den nye lufthavn vil øge trafikken og åbne op for nye muligheder for hele regionen. Sammen med Naalakkersuisut er der sat fokus og økonomi til projekteringen af vejen fra lufthavnen mod Nuupiluk, så afstanden til Narsaq forkortes.  Jeg ser frem til at lufthavnen kommer hele kommunens borgere til gavn.

Det var med stor glæde at vi kunne iværksætte en undersøgelse af bestanden af moskusokser i Nanortalik området i marts måned. Undersøgelsen viste, at der er en bestand på omkring 150 dyr og resulterede i at der for første gang siden moskusokserne blev lagt ud i 2014, kunne fanges moskusokser. Naalakkersuisut bestemte kvoten på tre moskusokser. Det er vores håb, at der fremadrettet vil kunne fanges et større antal hvert år. Indtil da skal vi holde godt øje med bestanden og sikre at der kan drives bæredygtig fangst. 

Foråret og sommeren har været ekstraordinære. Storisen lå fast til midt i juli, hvilket førte til, at fiskerierhvervet blev hårdt ramt og over 30 krydstogtanløb blev aflyst.

Mange familier blev hårdt ramt af situationen. Som en konsekvens af global opvarmning, og dermed ændring af den naturlige cyklus, må man nok være forberedt på lignende situationer fremover. F.eks. har landbrugene har haft ekstraordinært dårligt høst i år, ligesom de har mærket den kolde forsommer og vinterens store snefald.  Den slags hændelser kræver politisk opmærksomhed.

Jeg vil også sige tak til Innovation South Greenland for et styrket samarbejde. ISG tager et stort ansvar for at fremme udvikling i vores region. Vores region skal være et sted, hvor det er let at blive iværksætter. Et sted hvor det nemmere at tiltrække arbejdskraft. Et sted som turister vil hen til. Og et sted hvor der tænkes i nye løsninger på tværs af erhvervene.

Næste år fylder Qaqortoq 250 år. Vi kommer til at fejre grundlæggelsen af Qaqortoq med aktiviteter bestemt af kommunalbestyrelsen og i samarbejde med den nedsatte styregruppe. Jeg håber at frivillige og alle der har lyst, arbejder for en festlig markering ikke kun på dagen den 7. april, men gennem hele året.

2025 er valgår og der er valg til kommunalbestyrelsen den første tirsdag i april dvs. den 1. april. Vi går nu snart ind i en periode med valgkamp og mit store håb er at det bliver en sober valgkamp med fokus på politik og de tiltag der kan fremme udviklingen i vores kommune.

De nye folkevalgte skal fortsætte arbejdet, og alle vi medborgere skal samarbejde.

Du som borger, kan på bedste vis være med til at deltage i at kommunen bedre kan følge med i arbejdet og yderligere udvikling, hvis du lever et sundt liv, spiser sundt og ikke bruger rusmidler.

Vi som forældre bør være rollemodeller for vore børn og føre en sund livsstil og ikke mindst opdrage vore børn til ikke at være afhængig af det offentlige.

Jeg vil gerne give en inderlig taksigelse til kommunalbestyrelsesmedlemmerne, andre vi har mødt i forbindelse med vores arbejde, vores hårdtarbejdende medarbejdere i kommunen, som sørger for at hjulene kører som de skal, tak til jer.

Endnu engang godt nytår til alle og må I hver især nå jeres målsætninger i dette år.