Skip to content

Stine Egedes tale i anledning af Nanortaliks 225-årsjubilæum

Kommune Kujalleq

Om

Taler

Stine Egede
Borgmester (IA), Kujalleq Kommune

Dato

Sted

Nanortalik, Kujalleq Kommune, Grønland

Tale

Kære borgere i Nanortalik og kære udefra kommende gæster, jeg vil gerne ønske jer alle tillykke med Nanortaliks 225 års jubilæum.
Der er nu gået 225 år siden Nanortalik blev grundlagt, og man kan ikke fortælle om byens historie i kun et par sætninger. Men Grønlands og kommunernes sydsligste by, Nanortalik, blev grundlagt som handelsstation i 1797.
Vi skal takke storfangerne, der levede og flyttede efter fangsten, som de jagede i deres kajakker og konebåde i Grønlands sydligste områder med ikke lige altid spejlblanke farvande, de er jo dem, der indirekte banede vej for, at Nanortalik blev grundlagt.
Handelsstationen blev grundlagt med det formål, at handel med spæk og skind skulle udvikles og at missionærerne skulle lære grønlænderne et europæisk liv, dengang startede livet så med 2 forskellige kulturer i Grønlands sydligste egne.
Handelsbestyreren i Qaqortoq J. C. Mørch og den kommende udstedsbestyrer i Nanortalik, David Kleist, ankom den 5. august 1797 sammen med andre fem konebåde til Sissarissoq, som man anså egnet som en handelsstation.
Der står i arkivalierne, at 33 år efter handelsstationen blev grundlagt, dvs. i starten af 1830´erne, besluttede KGH, at handelsstationen skulle flyttes fra Sissarissoq længere ud til Ilivileq, der hvor Nanortalik er nu, her var der nemlig bedre kajfaciliteter og handelsskibe kunne bedre lægge til uden at storisen gav dem problemer.
Der er virkeligt smukt i Nanortalik og omegnen, og de høje bjerge og fjelde er berømte, og inden handelsstationen overhovedet blev grundlagt har området altid været beboet.
Jeg er sikker på, at mange mennesker, der har boet her i Nanortalik og efterkommerne af nanortalimmiormiutter tænker på denne forsamling for at markere byens jubilæum.
Jeg vil benytte denne lejlighed for at af hjertet takke mennesker, der har arbejdet for at udvikle Nanortalik - også de mennesker, der ikke længere er blandt os - jeg håber, at byens borgere fortsætter deres arbejde med at udvikle byen i samme ånd, som deres forfædre har gjort.
Jeg vil ikke mindst minde mennesker, der har mistet deres liv under deres færd på havet og på land. De fleste af dem hviler i havets sorte bund. Lad os altid mindes om dem og ære dem.
Lad os alle takke og minde vores forfædre, som nu alle hviler i kirkegårdene i forskellige steder.
Flere af vores kendte landsmænd, der arbejder med vores kultur, stammer fra Nanortalik, og de har levet i den smukke natur, der også kan være barsk at leve i, og jeg er sikker på, at mange historier, der altid er blevet fortalt har givet dem styrke i deres ihærdige arbejde.
Én af det ting, som Nanortalik er kendt for, at de lokale indbyggere er meget venlige og imødekommende for udefrakommende gæster, og mange besøgende oplever det gang på gang ligesom Nanortaliks venskabsbyer også har haft fornøjelsen af gennem flere år.
Vi har i dag besøg af borgmesteren i Roskilde og hans følge, vi har benyttet lejligheden med at invitere dem til Nanortalik jubilæum mens de selv er på besøg, vi anser nemlig Roskilde som en vigtig venskabsby for byen her.
En historie blandt Nanortaliks og Roskilde venskab er, at man byggede en grønlandsk kajak i Roskilde i 1980, og kajakken blev udstillet på museet i Roskilde, og indtægterne fra de betalende gæsters entré gik som et tilskud til Nanortaliks nye idrætshal.
Jeg håber, at vores efterkommere vil fortsætte med kulturelle byttehandler mellem de to venskabsbyer.
Vi har sikkert hver især mange minder mens vi alle er samlet for at markere Nanortaliks 225 års jubilæum, og jeg håber, at vi alle vil få uforglemmelige oplevelser resten af dagen og i løbet af weekenden.
Jeg ønsker, at Nanortalik altid vil blive udviklet i den fremtid, som den vil møde, og med disse ord vil jeg nu overrække kommunens gave til byen.
Fra kommens side anser vi det vigtigt, at vi støtter sporten, og vores kommune støtter Idrætsforbundet verdensmål med Bevægelse i fællesskaber, derfor håber jeg, at vores gave vil blive taget godt imod og blive brugt flittigt.
Vores gave er et udendørs fitness, jeg håber, at de vil blive brugt flittigt og at befolkningen kommer til at passe godt på udstyret.
Jeg vil endnu engang ønske jer tillykke med byens jubilæum, og jeg håber, at alle får en uforglemmelig dag.
Tak.

Kilde

Kilde

kujalleq.gl

Kildetype

Dokumentation på online medie

Ophavsret

Tags